Magnetsvævetoget tilbagelægger 30 km på kun 7 minutter
Tekst og foto: Per Danielsen
Mulighederne er mange i Kina og på nogle områder er Kina blandt de mest moderne lande
i verden. Udviklingen går nu så stærkt at ikke engang kinesere boende i Shanghai ved at
verdens hurtigste tog kører til lufthavnen i Shanghai med 430 km/t.
På en rejse til Shanghai i maj
2004 så jeg, mens jeg kørte ind
til Shanghai med lufthavnsbussen
et magnetsvævetog, som kørte
langs motorvejen i Pudong New
Area, som er en meget moderne
by mellem lufthavnen og det centrale
Shanghai. Jeg havde læst om
toget hjemmefra, men havde ikke
en guide, der var så ny, at banen
var omtalt.
Da jeg skulle hjem ville jeg derfor
gerne prøve toget, så jeg spurgte
først på den lokale metrostation,
hvor de talte et forståeligt engelsk,
om de vidste hvor i Shanghai magnettoget
startede. De havde aldrig
hørt om det, så næste stop var
hovedbanegården. Her havde jeg
nogle dage i forvejen stået i kø i
en time foran den eneste engelsktalende
billetluge for at købe en
billet til Suzhou. Selv om billetdamen
ikke kendte mange engelske
ord, så lykkedes det alligevel at få
købt en billet. Jeg havde derfor ikke
lyst til at spørge der igen, og fandt
heldigvis ud af at der ved siden af
den store banegårdsbygning, lå en
separat bygning, som indeholdt et
billetkontor, der kun solgte billetter
til udlændinge. Her var der ingen
kø og damen talte et fint engelsk.
Desværre var det eneste råd hun
kunne give at tage lufthavnsbussen,
som holdt lige uden for.
Næste stop var et rejsebureau jeg
havde besøgt to gange før. Første
gang var da jeg ankom til Shanghai
og søgte et hotelværelse. Det var
meget nemt, da de blot sendte en
fax til et hotel på den anden side af
gaden med en reservation. Da jeg
kom tilbage fra Suzhou gik jeg ind
på det samme hotel, men fik nu at
vide at prisen var steget til det dobbelte,
da jeg ikke havde en reservation.
Et besøg hos rejsebureauet
resulterede i en ny fax, som atter
udløste den billige pris. Desværre,
så kendte rejsebureauet heller ikke
noget til magnetsvævetoget, men
foreslog en søgning på Google og
minsandten om de ikke fandt den
nødvendige information på internettet.
Det viste sig at man skulle tage
metroen til den næstsidste station
på strækningen i retning med
Pudong lufthavnen. Forventningsfuld
tog jeg derfor med metroen næste
morgen for at flyve hjem med SAS.
Stor var overraskelsen, da jeg steg
af metroen og blev overfaldet af
taxachauffører, som vil køre til lufthavnen.
De fortalte at magnetsvævetoget
ikke kørte, hvilket kun var
delvis rigtigt, da det første tog kørte
kl. 8.30, hvilket er lidt sent hvis man
skal nå et morgenfly, men ok hvis
man skal flyve 10.30.
Efter at have købt en billet lykkedes
det da også at komme ombord, hvor
der var god plads. I toget kunne
man på et display i loftet se hastigheden,
som efter 3 minutter var
oppe på 430 km/t og et kort øjeblik
helt oppe på 431 km/t. Man mærkede
slet ikke farten, da der overhovedet
ikke var nogen rystelser og
mindre støj end i et S-tog. Efter et
minut på tophastigheden begyndte
nedbremsningen, som foregik ligeså
roligt som accelerationen. Det må
alligevel have gået stærkt, for da
hastigheden var nede på 200 km/t
føltes det nærmest som om man
kunne hoppe af i farten. Efter en
togtur på i alt 7 minutter var jeg
nu kommet de 30 km ud til Pudong
lufthaven.
I lufthavnen skulle jeg opleve nok
en pudsighed. Efter at have checket
ind, fået et stempel på at jeg var
rask, betalt lufthavnsskat og vekslet
de sidste yuan til dollar manglede
jeg nu kun security check. Her
fik jeg at vide, at jeg ikke måtte
medbringe en flaske risvin i håndbagagen,
men at den skulle sende
som bagage. Jeg måtte derfor tilbage
igen til indcheckningen, hvor
man forlangte, at jeg købte en
kasse, som flasken kunne sendes
i. Jeg var derfor nødt til at
veksle en 5 dollar seddel tilbage
til yuan, så jeg kunne betale for
kassen. Vel ankommet i transithallen
stod jeg nu med nogle
yuan på hånden, som jeg heldigvis
kunne bruge på at købe
en flaske risvin mere i dutyfree.
Så enden på historien er
jeg nu medbragte to flasker fra
Kina. En sendt som bagage efter
forskrifterne og en anden købt efter
forskrifterne i duty-free.
