Stafetten: Mine ti bedste fiskemåltider
Tekst og foto: Jakob Linaa Jensen
At rejse er at leve - og at spise! Fra jeg var helt lille, har jeg været vild med alt godt fra havet. Denne tilbøjelighed
kom formentlig fra min morfar. På hans skød blev jeg som helt lille fodret med de lækreste stykker fisk, når det var på menuen
hos bedsteforældrene.
Når jeg rejser, er noget af det vigtigste for mig at spise godt, og kan jeg få lækre retter med fisk og skaldyr,
er det bare helt i top. Mange af mine bedste fiskemåltider har jeg fået langs kysten på de britiske øer, men også ved Middelhavet og
ude i Stillehavet har jeg nydt mange herlige fisk. Selv inde midt på den sydamerikanske højslette fik jeg de lækreste ørreder fra Titicaca-søen.
Nedenstående liste er et forsigtigt forsøg på at rangere mine ti bedste kulinariske oplevelser med fisk, men listen kunne sagtens have været
meget længere.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
1. Kaptajnens Platte (Liscannor, Irland)
Mit livs absolut bedste fiskemåltid fik jeg i Liscannor på den irske vestkyst. Dagen var startet med massive tømmermænd, nogen af de værste i mit liv, efter at jeg
sammen med en god ven havde tømt en hel flaske irsk whisky aftenen forinden. Kroppen skreg på mad, da vi vågnede, og vores stakkels tredjemand, der måtte
køre bilen, hørte megen snak om bacon og æg - STEGT - fra passagersæderne.Omkring frokosttid nåede vi til en hyggelig pub beliggende ved vandet. Morgenmad havde de ikke længere, men vores opmærksomhed blev fanget af de enorme platter med frisk fisk og
skaldyr, som en gruppe franske sejlere fortærede. Overbevist om, at en sådan samling delikatesser måtte koste en bondegård,
bestilte vi dog hver en lignende platte og blev nærmest chokerede over, at prisen kun var 100 kr. pr. person.
Og sikken en herlighed: Frisk og røget laks, jomfruhummer, rejer, hellefisk, ørred, krabbeklør, muslinger, hummer, krebsehaler og
sågar to østers. Det tog langt over to timer at komme igennem denne herlighed. Mætte blev vi, og da vi kørte ud af Liscannor, var tømmermændene
glemt, og vi var på vej mod nye eventyr.
2. Jomfruhummer en masse (Sæby, Danmark)
En af min barndoms største kulinariske oplevelser faldt en lun sommeraften i 1984 i den nordjyske idyl Sæby. Vi besøgte nogle af min mors
venner, og manden havde gennem en forretningsforbindelse fået en hel spand friske jomfruhummere. Det blev en mindeværdig aften, hvor jeg
lærte at pille en hummer, noget, jeg siden har haft stor fornøjelse af, og min dengang endnu ikke så veludviklede appetit blev vakt.
3. Sushi tag selv (San Francisco, USA)
Sushi er min absolutte livret, og San Francisco er ikke noget dårligt sted at spise det. I Japantown fandt jeg en dag til frokost et sted med
alt den sushi, man kunne spise, for 14 dollars. Om aftenen vendte jeg tilbage sammen med en kammerat. Nu var prisen 18 dollars, men så var
hummer og sashimi inkluderet!
4. Muslinger med bacon og fløde (Ullapool, Skotland)
Langs den skotske kyst har jeg fået mange herlige portioner fisk. Efter en konference i Edinburgh kørte jeg med et par kolleger rundt i højlandet
og nåede Ullapool, en hyggelig havneby oppe på nordvestkysten. Med udsigt over havnen ligger en af Storbritanniens absolut bedste
fiskerestauranter, og så er priserne beskedne. Her fik jeg en hel støbejernsgryde fuld af muslinger i en bacon-.ødesovs. Sammen med et
par kraftige skotske øl blev det en meget dejlig aften.
5. Jomfruhummer på kartoffelmos (Portree, Skye, Skotland)
På samme rundtur i Skotland nåede vi frem til Skye, for mit vedkommende var det andet besøg på den storslåede ø. Første gang .k jeg
jordens dårligste og dyreste skotske morgenmad med haggis (adr). Anden gang var jeg mere heldig. Ved havnefronten i hovedbyen Portree
fandt vi en idyllisk fiskerestaurant med lys på bordene. Da jeg så hvad, de .k ved nabobordet, var jeg ikke i tvivl om mit menuvalg. Store jomfruhummere
anrettet på en bund af kartoffelmos - mums!
6. Sushi i båd (Sydney, Australien)
Mit første omfattende møde med sushi faldt i Sydney. Min rejsefælle på vejen jorden rundt mente, at jeg for alvor skulle introduceres til
fænomenet. En lille ydmyg koreansk restaurant viste sig perfekt til formålet. De enorme mængder sushi blev anrettet i en nænsomt udskåret
træbåd, og det gik her op for mig, at man sagtens kan spise sig mæt i sushi - og meget mere end mæt! Måltidet blev akkompagneret af kun
to øl - men de var 80 cl hver!
7. Rå tun på havnen (Rarotonga, Cook Islands)
På samme jordomrejse nåede vi Cook-øerne, et new zealandsk svar på Færøerne, hvor befolkningen lever over evne på massive tilskud
fra ”moderlandet”. Her var vi på fisketur i Stillehavet med et par af de lokale. Oceaniske bølger kastede den lille båd rundt, og jeg var for
første og eneste gang i mit liv voldsomt søsyg. Tilbage i havnen med fire store gulfinnede tunfisk var min søsyge heldigvis pist væk, og vi
mæskede os i den helt rå og friske tun, kun tilsat en dressing med soja og wasabe.
8. Frisk hvidløgsfisk fra havet (Zakynthos, Grækenland)
En vidunderlig græsk majaften på øen Zakynthos. Mørket var faldet på, og de første stjerner anedes på himlen. Helt ude i havstokken lå en
restaurant med en fantastisk udsigt. Ejeren havde et stort akvarium, hvor dagens fangst stadig sprællede levende omkring. Jeg udvalgte en
brasenlignende fisk til trækulsgrillen, og ejeren spurgte smilende: ”Garlic?” Jeg skyndte mig at svare: ”Yes, a lot”?, og jeg fik en pragtfuld
hvidløgsbombe af en fisk. Jeg skulle vist ikke gå for tæt på min rejseledsager et helt døgn efter den oplevelse!
9. Hvidfisk med fyld (Marquette, Michigan, USA)
Normalt vil jeg jo sige, at amerikansk mad er tvivlsom, og deres øl er som sex i en kano: Meget tæt på vand! På vej rundt om de store
søer fandt vi dog en undtagelse i Marquette, byen, der hver vinter får mellem .re og seks meter sne! På en restaurant kombineret med et
mikrobryggeri fik vi en vidunderlig fyldt hvidfisk ude fra Lake Superior. Den blev på bedste vis akkompagneret af en mængde hjemmelavede
øl med nøddesmag, kirsebærsmag, ølsmag…
10. Grillet sværdfisk (Panormos, Kreta)
Jeg slutter af på Kreta, hvor jeg gang på gang har fået grillet fisk af høj kvalitet. Allerførste gang var måske den bedste. To store stykker
saftig, grillet sværdfisk med kølig retsina til. Udsigten ud over den lille havn, hvor små fiskerbåde sejlede i ly for natten mellem molens blinkende
lanterner, var heller ikke dårlig. Sådan en aften er man lykkelig!
Staffetten gives hermed videre til Inge Andersen.
Til stafetoversigten
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
