| Taj Mahal: Nok det mest fantastiske bygningsværk jeg nogen sinde har set! |
 |
| Ad Deir, Petra i Jordan. En af vores første backpacker rejser |
 |
| Bangladesh var en stor og anderledes oplevelse. Her en dreng og hans rickshaw |
 |
| Samoa: lidt luksus er vel ok. Palmehytter er lige mig. |
 |
Vi havde været på et par charterferier til Egypten og Kina og en enkelt tur til USA og således smagt lidt på eventyret, men det store skub fik jeg i 1997, da vores planlagte tur til Nepal med Larsen Rejser blev aflyst. Larsen Rejser gav begrundelsen, at deres samarbejde med PIA ikke var som ønsket, og dermed stod vi uden rejse. Vi kunne ikke finde andre charterrejser til landet og tyede til Jysk Rejsebureau. De satte en tur sammen til os. Alt var bestilt hjemmefra; transfer til/fra lufthavn, hoteller og ture. Alligevel var det nyt for os, da vi ingen guide havde. Når man tænker tilbage, kan man kun smile af min forfærdelige nervøsitet om, hvorvidt vi kom af busserne i tide, men dengang var det virkeligt "farligt". På turen mødte vi mange backpackere på vej jorden rundt. Deres beretninger lød spændende, og jeg blev inspireret af deres begejstring for det ukendte, som ventede dem. Jeg kiggede på vores medbragte kuffert og blev enig med mig selv om, at den ikke kom med næste gang.