Tørdragter, taskekrabber og tuskhandel - mit dykkertogt på Færøerne
Tekst og foto: Heidi Johansen
Da jeg og nogle dykkerkammerater blev tilbudt at komme med som ”prøvekaniner” på et dykkertogt oppe på Færøerne, krævede det ikke de store overvejelser for at tage springet ud i Nordatlanten. Så efter et halvt års intensiv planlægning var vi om bord på skonnerten Nordlysid og på vej ud af Thorshavn for at tage på et maritimt eventyr i det færøske ø-rige.
Indflyvningen til Færøerne - en oplevelse i sig selv!
Rejseoplevelserne startede allerede inden vi fik sat benene på den færøske klippegrund, nemlig ved indflyvning til lufthavnen. Denne foregår ind langs en fjord, som til tider synes ualmindelig smal og lang! Her er der ofte meget og utilregnelig turbulens, og efter sigende skulle det kun være et fåtal af piloter, der rent faktisk er i stand til at takle disse forhold. Og jeg vil indrømme, at denne ca. 20 minutters indflyvning er den mest intense og mavekildrende tid jeg har tilbragt i luften i min rejsekarriere. Og den blev ikke mindre af, at nogle af de færøske medpassagerer meget præcist og omhyggeligt kunne udpege, hvor på klipperne et militærfly forulykkede for nogle få år siden, netop på grund af de uforudsigelige luftstrømme!
Ombord på Nordlysid
Efter at være kommet sikkert ned på den færøske jord og en køretur gennem adskillige tunneler (gid der var investeret på samme vis i den Københavnske infrastrukturJ), ankom vi til togtets udgangspunkt, nemlig havnen i Thorshavn. Her hilste vores kaptajn Birgir os velkommen om bord på Nordlysid, som er en tomastet skonnert, der sejler for både motor og sejl. Birgir er - ligesom indflyvningen på Færøerne - lidt af en oplevelse i sig selv! Udover at stå ved roret er han en fremragende kok og kan tilberede de lækreste måltider af ”alt godt fra havet”. Birgirs planlægning kan også sammenlignes lidt med indflyvning, den er nemlig lidt ”turbulent” og ikke helt forudsigelig!
Men det er måske blot en afspejling af forholdene på Færøerne, hvor ikke mindst vejret kan være omskifteligt og lidt af en prøvelse. På vores ugelange togt i april måned nåede vi at opleve alle fire årstider - lige fra snestorm til solskin og korte ærmer! Nå, men tilbage til skipper, for hvis ikke turen skulle byde på andre interessante oplevelser, så var mødet med skipper og hans skipperhistorier i sig selv en mindeværdig oplevelse. Og så er Bigir en sand mester i at tuske sig frem til alverdens ting og sager, så er man gæst på hans skude, så mangler man aldrig noget. Selv en højhellig Påskesøndag kan han få arrangeret, at en ødelagt tørdragt kan blive repareret, så dykningen kan fortsætte!
Nordatlantens skatkammer
Der er ingen tvivl om, at havet omkring Færøerne har meget at byde på. Vandtemperaturen er generelt lav, og det er derfor nødvendigt at dykke i tørdragt for at kunne holde varmen. Til gengæld er der relativt god sigt, så man kan få kigget sig godt om i den undersøiske natur. Den byder blandt andet på tangskove af meget store og lange tangplanter, som man kan blive helt væk i. På et af disse tangskovsdyk var nogle af os så heldige at se sæler, der dog hurtigt lod os have skoven for os selv.
Desuden fornøjede vi os med at dykke efter krabber. Særligt taskekrabberne var lidt af en udfordring, idet de kilede sig fast i klippespalterne med de store kløer fremme til at forsvare sig med. Selv de mest vovede macho-dykkere i vores dykkertrup havde en vis respekt for disse krabber og ikke mindst deres temmelig store kløer, som formentlig ville være i stand til at ”klippe” en finger over! På en af krabbejagterne stødte jeg og min dykkermakker på en ”monster”-krabbe, som ikke lignede nogle af de andre krabber vi havde fanget. Den havde en diameter på ca. 1 meter, og ingen af os havde særlig meget lyst til at fange den. Den fik derfor den lov at blive på de ca. 30 meters dybde, hvor den sad og tronede på et klippefremspring, som var den havets konge. Om bord på Nordlysid havde vi på dette tidspunkt en marinebiolog med, der efter vores beskrivelse af krabben kunne oplyse, at det formentlig var en af de kæmpekrabber (Kamtjatka krabbe) som er begyndt at vandre sydpå fra Rusland og indtil videre er observeret i Nordnorge som det sydligste punkt. Så hun (marinebiologen) var temmelig ærgerlig over, at vi ikke havde haft modet til at tage den med op, idet denne fangst ville havde fået sat Færøerne (og hende) på det internationale krabbekort!
En af de lidt mere surrealistiske dykkeroplevelser var, da vi dykkede blandt hvalskeletter i havet omkring en af de nu nedlagte hvalstationer. På en måde var jeg nu ganske tilfreds med blot at se skrogene fra disse kæmper og så ellers overlade det til fantasien, hvordan det ville være at dykke med et levende eksemplar af bare én af disse gigantstore fisk!
Tuskhandel - også en måde at komme i kontakt med hinanden på!
Dykning gør, at man ikke kun bliver dejlig træt, men også rigtig sulten. På turen fik vi smagt ”alt godt fra havet” omkring Færøerne. Ikke fordi vi fangede det hele selv, men fordi Birgir var fantastisk til at bytte sig frem til alting. Der gik derfor lidt sport i, hvor mange kilo taskekrabber og hestemuslinger vi var i stand til at hente op fra vores dyk, for at de efterfølgende kunne tuskes til et måltid mad på en af de lokale restauranter, fiskespecialiteter fra en fiskefabrik (inkl. torskekæber!) og dybhavskrabber fra en af de kæmpestore færøske fiskeskuder.
Hvorvidt tuskehandlen med sidstnævnte i virkeligheden handlede om noget helt andet end taskekrabber og hestemuslinger skal være usagt. Men det skal nævnes, at vi om eftermiddagen fik besøg af en temmelig bedugget mandsperson fra dette fiskefartøj. Han havde nemlig hørt, at der var ”fremmede damer” i byen (altså os 5 dykkerpiger!), og dem ville han da gerne lige hilsen på. Heldigvis for os blev det ikke til mere end en kort hilsen - hans formåen rakte ganske enkelt ikke til mere, og desuden skulle han tilbage på fiskefartøjet, som stak af til havs igen kort tid efter. At denne beduggede mandsperson viste sig at være kaptajnen på fiskefartøjet rystede os byboere en smule, mens de mere garvede færinger kunne berolige os med, at kaptajner på så store skuder ikke selv står ved roret, men har en styrmand til ”det grove”. Og skulle der have været en smule nervøsitet tilbage, så blev den glemt, da Bigir serverede suppe af de dybhavskrabber, som han havde tusket sig til fra kaptajnen på fiskefartøjet mod tjaaa… lad det hellere være uvist!
Skulle der være nogle, der har fået appetit til at udforske den maritime side af Færøerne og ikke mindst opleve Birgir og Nordlysid, så klik ind på www.nordlysid.com.
