Costa del Sol anno 2007
Spansk multikultur - eller internationalt beton-helvede?
Tekst & fotos: Henrik Frier Hansen
Smager den spanske Sangria stadig af god rødvin og friske frugter, eller er den blevet sur og udtyndet med årene…? En lidt skeptisk dansk rejsende er taget til den spanske solkyst for at tage pulsen.
Fordommene
Havde C.V. Jørgensen ret, da han i halvfjerserne sang om 'Costaen' og om at 'være pift, væk over samtlige bjerge', og at 'finde sit luksuseksil der, hvor solen den danser…'?
Jo, der er ganske rigtigt mange højt opsatte, grå hårpragter hernede på den spanske solkyst. Lyserøde spadseredragter, tyske ølmaver og danske køkkenbutikker. Der er grobund nok til fodre ens værste fordomme om 'Costa´en' som nordeuropæernes foretrukne luksuseksil. Man finder fornemme eksempler på pensionerede engelske damer med silkesløjfede puddelhunde og deres mænd, der kan få sig en 'pint of Guinness' på den lokale engelske bodega mens de ser 'the six o´clock news' direkte på satellit-tv. Tyskerne kan glæde sig over det spritnye Lidl-supermarked, der netop er åbnet, og hvor de kan få både pølser og tysk øl til lavpris. Faktisk kan man bo her på solkysten uden rigtigt at forlade det derhjemme.
International stemning
Måske det netop er fordi man kan finde sin egen lille niche hernede og indrette sig som man vil, at her er så mange forskellige mennesker fra hele verden. Scenen er virkelig international. Her i den lille by Algarrobo, hvor jeg opholder mig i et lille 3-ugers eksil, er både de handlende, de besøgende og de fastboende repræsenteret ved et bredt udsnit af mennesker fra hele verden. Den lokale slagter er østriger, de små pubber kan jeg finde på både spansk, dansk og engelsk. Frisøren er russisk, og restauranten ved siden af er kinesisk. En ung tysk fyr har lige slået sig ned og åbnet et autoværksted. Og så er der kommet mange latinamerikanere til kysten. Den lokale internetcafé er columbiansk, min bager lige overfor er fra Ecuador, og på markedet kan jeg finde sælgere fra både Peru og Bolivia. Og jeg kan høre accenten af mange argentinere hernede også. Spanien har - som gammel sydamerikansk kolonimagt - modtaget mange sydamerikanske immigranter, der kommer for at prøve lykken i det rige Europa, og det gør gadebilledet spændende og varieret.
Selv om Algarrobo er et lille sted, kan jeg mærke en duft fra verden. Her er en international stemning, som man ellers kun finder ude i verdens store kosmopoler, og det klæder stedet meget.
Spanierne
Spørgsmålet er jo, om dette her egentlig er Spanien? Jo, selvfølgelig er det Spanien. Bare gå en tur en søndag ved frokosttid og se alle de spanske familier gå tur ved stranden og spise frokost på den lokale restaurant. Her luftes både bedstemor og børnebørn i bedste spanske stil. Spanierne, der mere end noget andet folk jeg har mødt, elsker at gå ud og socialisere. Børnene får sig en 'churro' og leger ved stranden. De voksne spiser 'boquerones' til frokost og får sig et stort glas vin mens de snakker og snakker …ih, hvor de kan snakke. Hele familier er samlet for at spise og sludre, og man kan virkelig se, hvordan de nyder at tilbringe en fredelig søndag sammen. En stemning af familieliv jeg kun har oplevet i latinske samfund.
På en stol foran den lille købmand kan man se den typiske ældre spanske mand, der bare sidder på en stol. Han laver egentlig ikke noget, men sidder blot der og hviler sig og kigger lidt på verden, der går forbi. Han ryger måske på en stor cigar, som han ikke må hjemme hos lillemor, måske han sidder og småfiser lidt efter frokosten - eller sludrer blot lidt med alle de andre gamle mænd, der måtte komme forbi.
På baren overfor sidder fire andre ældre mænd ved et bord på terrassen. De spiller domino og går op i det med liv og sjæl. De gestikulerer højrøstet omkring de små brikker, der bankes ned i bordet med stolthed og en vis pondus. Måske de får sig en enkelt øl, men så heller ikke mere. Der er fodbold i aften på tv - 'la liga' - og det gælder om at få udgangstegn igen senere…
Liv i gaden
Lørdag aften er der bryllup i byen. Man kan ikke undgå at vide det, for hele byen er mærket af det. Fra det unge par stiger ud af kirken i deres elegante dragter, kan man høre familiens og vennernes højrøstede tiljublen og se blitzlyset fra de mange kameraer, der tager bryllupsbilleder. Både til og fra festen transporteres de nygifte i flot pyntede biler, der dytter konstant med hornet. Forbipasserende biler dytter igen, og inden længe dytter alle byens biler i takt. Nogle gange tror jeg bilkortegen tager en ekstra runde i byen, bare for at gøre opmærksom på dagens store begivenhed. Hvis oven i købet det lokale fodboldhold har vundet lørdagens kamp, er der endnu flere biler i gaderne for at dytte og vise deres glæde. Larmen kan blive enorm. Men det er en glædelig larm, det er liv - og det er så spansk som det kan blive.
For enhver smag
Måske jeg er nået til et senere sted i livet, end jeg troede, men jeg falder lige ind i denne scene! Jeg lader fordommene om de tyske ølmaver falde - og begynder faktisk at forstå, hvorfor folk er her. Solen er her jo, i modsætning til derhjemme. Også nu i oktober, hvor den står højt
på himlen og varmer med 27 efterårsgrader. Luften er tør og behagelig, man kan næsten mærke, at det er sundt at ånde hernede. Havet er her, Middelhavet ligger jo altid tæt på, hvad enten man har lyst til at bade i det, gå langs det eller blot kigge på alle skibene, der sejler forbi. Bjergene er her, Sierra Nevada ligger mod øst og sætter hele sceneriet i perspektiv. Bjergene er fyldt med små landsbyer, der emmer af fred og 'tranquilidad'. Vil jeg til storbyen, ligger Malaga med sine 600.000 indbyggere kun en bustur væk. Og to andre skønne andalusiske byer, Sevilla og Granada, ligger også, så de kan nås på en dag. Vil jeg have usnobbet stemning og atmosfære, kan jeg tage på marked og finde sigøjnere, der sælger alt fra guldure til piratkopierede flamenco-cd´er. Og hvis jeg virkelig ønskede at snobbe lidt og have en bid af det fine, så ligger Marbella lige vest for Malaga med sine internationale filmfestivaler og sit verdenskendte jet-set. Man kan virkelig finde liv for enhver smag her på kysten.
Byggekaos
Spanien har også haft rentefald og et kæmpe boom på boligmarkedet. Kører man en tur langs kysten, oplever man at Spanien har haft bygge-boom
de sidste år. Der er blevet bygget mange nye ferielejligheder, rigtig mange, og det er absolut ikke alle steder, der er lige kønne. Man får fornemmelsen af,
at der ikke altid er helt orden i byplanlægningen de forskellige steder. Man hører historier om korruption og 'købte'
byggetilladelser. Faktum er i alt fald, at man ser kæmpe betonbyggerier mange steder, hvor de nok ikke burde høre hjemme. Selv i området
omkring nationalparken Gabo de Gatas bliver der bygget på livet løs - og nogle vil nok mene, at det ligner mere et beton-helvede end et ferie-
paradis. Mange boliger ligger da også stadig tomme og usolgte, og man siger, at der er blevet bygget mere end markedet kan bære. Man mener dog, at fænomenet stopper nu, og at det stort set ikke mere kan lade sig gøre at få en byggetilladelse.
Hvor det hele begyndte
Men denne udvikling på kysten har måske sin naturlige forklaring. Det var jo her på kysten, det hele startede. Charter-turismen med Spies og Tjæreborg, der introducerede rejser til spændende og eksotiske Torremolinos i Sydspanien. Det samme gjorde englænderne, tyskerne og svenskerne. De meste af Nordeuropa kom hertil i horder for at nyde godt af solen, drikke 'Sangria' og opleve denne spændende og fremmede kultur, som det jo var dengang. Først var det charter-turisterne, senere kom folk for at købe sommerhuse, og nu er det pensionisterne, der vil have deres otium-bolig under en spansk palme. Og det er ikke bare nordeuropæerne, der vil bo her og nyde klimaet, det er også spanierne selv.
Presset på Costa del Sol har simpelthen været enormt gennem årene. Jeg tror næppe man finder et så stort antal besøgende turister ret mange andre steder i verden. Det er simpelthen utroligt, at Costa del Sol ikke er blevet udpumpet for alt liv og charme og bukket under af al den massive turisme. Men det er den faktisk ikke. Det er gået op, og det er gået ned, men Costa del Sol er her endnu og er kun blevet mere moden med årene. Midt i betonjunglen findes der stadig masser af charmerende perler her på kysten, og uanset hvor mange tyske ølmaver der end måtte troppe op, så kan man ikke fratage Costa del Sol det gode klima eller den varme spanske sjæl. Disse ting vil altid være her. Sangria´en smager stadig godt under solen, også selv om den er blevet dyrere og nu skal betales med euro og ikke med pesetas
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
