![]() |
| Frihedsgudindens ”sande” ansigt foran den såkaldte ”amerikanske spionhule” i Teheran. Døm selv, hvilken stat, du synes er den mest slyngelagtige. |
![]() |
| Charlotte i fuld mundering foran den gamle telefonboks i Hotel Naderis lobby. |
![]() |
| Chadorklædt kvinde kigger på vinduer i Isfahan. De fleste af Irans kvinder er iført heftig make-up. |
![]() |
| Et virvar af smalle gyder fører gennem Isfahans kæmpe basar og frem til Jameh-moskéen (fredagsmoskéen), hvor folk beder såvel foran som inde i moskéen. |
![]() |
| Om aftenen udgør Imam-pladsen i Isfahan et yndet udflugtsmål for lokale familier, der på deres tæpper hygger sig med en medbragt kop te, mens drenge spiller fodbold rundt omkring på den smukke plads. |
![]() |
| Der er dømt 1001 nats eventyrstemning ved imam-moskéen på den kolossale Nagsh-E-Johan-plads i Isfahan. Pladsens navn betyder ”verdens mønster”, men alle lokale omtaler blot pladsen som Imam-pladsen. |
![]() |
| Kashan er en gammel handelsby, der ligger midt mellem Teheran og Isfahan. Byen er især kendt for den hyggelige basar, der byder på alskens tingeltangel. |
![]() |
| Marskandiser tager sig en middagslur foran sin samling af uopdagede skatte i Kashans basar. |
![]() |
| Tildækket dame spankulerer væk fra Ayatollah Khomeini imposante mausoleum, hvis indre leder tankerne hen på en flyhangar. |
|
Praktiske oplysninger: Fly Vi fløj med Iran Air direkte København - Teheran for kr. 2.600 retur (i 2005). Dengang kunne man også vælge Kish Air for kun ca. 1.300 kroner retur. Kish Air benyttede sig af ældgamle russiske Tupolov-fly, men operer så vidt vides ikke længere på ruten. Billetterne købte vi hos Arya Travel på Vester Farimagsgade i København. Visum Skal søges i god tid hos den iranske ambassade i København. Personligt fremmøde er ikke officielt påkrævet, men stærkt anbefalelsesværdigt, hvis man vil være helt sikker på at få sit visum (jeg mødte et par jyder, der arbejdede for Arla, på ambassaden, og de havde haft store problemer ved at sende passene ind). Transport i Iran Da vi købte flybilletten Kbh-Iran kunne den samtidig kombineres med en eller to indenrigsflyvninger til kun 100 kr. pr. stk.(!) Arya Travel hjalp os med at fixe dette. Desuden er lokale busser glimrende og billige. Overnatninger Teheran: Hotel Naderi. Isfahan: Aria Hotel. Kashan: Sayyah Hotel. Alle tre hoteller var glimrende og alle steder kostede et dobbeltværelse med bad og toilet cirka 150 kr. pr nat. |