Tilbage til De Berejstes hjemmeside

Dragekvinderne med de lange halse
Myter og facts om "Long Neck" kvinderne i Nordthailand/Myanmar.


En Mor og datter. Denne yngre kvinde har endnu ikke opnået ”maximal” halslængde.

Tekst: Claus Søndergaard
Fotos: Jakob og Claus Søndergaard

”En mand kan slippe af med konen ved at fjerne ringene fra halsen på hende, hvis hun er utro, eller at han bare er træt af hende. Hun vil ikke være i stand til at holde hovedet oppe, og det falder ned og hun dør….”
Det er nok en af de største af alle myter omkring de langhalsede kvinder i området. Senere skal jeg komme ind på, hvordan det hænger sammen. Først lidt baggrundshistorie.

Kært barn har mange navne.

Long Neck kvinderne har da også mange navne: Langhalse, Giraf Kvinder, Karen Kvinderne, Kareni's, Padaung (Burmesisk), Nyang på thai, og Kayan, som de selv ynder at kalde sig. Long Necks er en underafdeling af Kayan (Karen).

Stammernes seneste historie skal findes den politiske situation, som for tiden hersker i Myanmar (Burma før 1988), hvor Karen stammerne kommer fra. Langt tilbage i tiden er de oprindeligt vandret fra det sydlige Kina til Laos og Myanmar. Op mod 600.000 forskellige stammefolk, heriblandt Kayan, er flygtet over grænsen og de har slået sig ned i det nordvestlige Thailand.

En ældre Long Neck Kvinde. Hun tygger lidt betel og var ikke meget for at smile, da de farvede tænder afslører betel tyggeriet. Mor og barn. Den lille er kun et par måneder gammel.
De er egentlig på ”tålt ophold” i Thailand, da de er flygtninge. I Myanmar blev de i en overgang betragtet som lovløse af landets største etniske gruppe: burmanerne. Faktisk var det lovligt for den Burmesiske hær at skyde medlemmer af folket. Det er en helt anden, men ikke uinteressant historie. Der er i øvrigt mange glimrende historier med baggrund om Burma/Myanmar i Globen fra juni 2003.

Af andre stammer, eller Hill Tribes, som de ofte også kaldes, findes 7 større: Karen, Hmong (Meo), Yao, Lisu, Lahu, Lawa og Akha. Herudover findes der minoriteter af Palong, Khamu, Thins og Mlabri. Her findes også en særlig afart af Karens stammerne, som hænger tunge genstande i øerne og dermed opnår lange ører - de såkaldte ”Long Ears”, men det er en anden historie

En På billedet af min datter, Maria, ses det hvordan påsætningen egentlig starter. Kvinderne i landsbyen klæder gerne besøgende ud til fotografering..
Traditionen med de lang halse skal findes i Kareni-mytologien. Der er faktisk indtil flere mytologier: ”Drage Kvinden” og ”Zawgyi” er nogle af de mest fremtrædende. Den første fik jeg selv fortalt af skolelæreren Nay Say (hun omtales senere). En variant af ”Drage Kvinden” fortæller at hun skulle være blevet besvangret af vinden. Andre mindre underbyggede historier er ”Tiger Beskyttelsen” - ringen beskytter mod tigerbid. ”Fuldmånefødsel” - piger født en onsdag under fuldmåne skal bære ringen. ”Slave beskyttelsen” - de lange halse gjorde kvinderne mindre attraktive for slavejægerne. De sidste er nok mere en vestlig fortolkning end en egentlig mytologi.

”Zawgyi” er den version, som er beskrevet af en ung Paduang, Pascal Khoo Thwe, som flygtede til England og blev uddannet på Cambridge i engelsk litteratur. Han skriver i sin bog: ”Land of the Green Ghosts” følgende om sit mytologiske ophav: ”Vi stammer fra en Zawgyi, et han-væsen, som er halvt menneske og halv engel. Væsnet har en lang hals og Paduang kvinderne forsøger at ligne dette væsen ved at bære halsringen, som giver indtrykket af en lang hals.

Det slog aldrig igennem at mændene skulle udsmykke sig med en ring. Min søn Jakob, har ligesom misforstået lidt af det hele - til stor fornøjelse for landsbyens kvinder..
”Tiger Beskyttelsen” Her er der to versioner. Den første tager udgangspunkt i en historie om en far, der havde drømt at hans barn ville blive overfaldet og dræbt af en tiger. Derfor lavede han en anordning der kunne beskytte datterens hals mod tiger bid. Eller den anden, hvor ånderne var blevet sure på Padaung folket, og sendte en sværm af tigre ud for at æde kvinderne. Padaung folket fik den geniale ide, at beskytte kvinderne mod tiger bid i halsen ved hjælp af en halsring. Det er dog et faktum, at der er tigre i området.

”Fuldmånefødsel” er historien om at piger, der er født en onsdag under fuldmåne, skal bære halsringen. Statistisk set ret fantastisk, at næsten alle kvinder i stammerne i så fald, er blevet født lige netop en onsdag under fuldmåne! - den tror jeg ikke på.

”Slave beskyttelse” er en historie om at kvinder med lange halse og dermed den særlige udsmykning ikke var attraktive hos slavejægerne, og derfor gik de fri. Det skulle have medført at denne særlige udsmykning gjorde kvinderne meget attraktive inden for stammen og dermed blevet et status symbol.

Ved søgning på nettet findes de fleste historier ordret kopieret fra hjemmeside til hjemmeside, så der findes oprindeligt kun få kilder, der fortæller om mytologien. Døm selv.

Deres "sande" mytologi skulle efter overleveringerne, findes i en bog, der modsvarer bibelens skabelsesberetning. Denne bog gik tabt under den store vandring fra nord, og før dén bog findes, bliver det nok aldrig opklaret, hvor traditionen egentlig stammer fra.


En Kareni Long Neck kvinde kan have op til 22 kg snoet messing på sig som udsmykning. Denne yngre kvinde har endnu ikke opnået ”maximal” halslængde. Der vil gå nogle år endnu før ringen er optimal.
 
Den lange hals er i virkeligheden et optisk bedrag. Ringen får halsen til at se længere ud. Billedet af den ældre dame viser at halsen bevarer sin højde, hvor resten af rygsøjlen falder sammen, som den jo gør når man bliver ældre.
Historien om Dragekvinden fortjener at blive gengivet:

”Drage Kvinden” var en klog hun-drage, som levede i havet. Hun fik trang til at se hvad menneskene var for nogle væsner. Hun gik på land og spurgte forskellige dyr, hvor hun kunne træffe nogle mennesker. En frø ledte hende til hule, hvor der boede en mand. Hver morgen gik manden ud i skoven for at samle frugt og urter. Dragen forvandlede sig til et menneske og gik ind i hulen, hvor hun fandt en masse rod. Hun ryddede op og gjorde det pænt. En dag kom manden tidligt tilbage og så kvinden. Han fandt hende meget smuk og de blev straks forelskede. Kvinden turde ikke fortælle, at hun var en drage. Det forholder sig nemlig sådan, at hendes skygge altid ville være en drages, så hun sørgede altid for at gå i seng efter manden og stå op før ham. En dag så manden imidlertid kvindens skygge og han blev vred over at være blevet snydt og forlod hende. Med knust hjerte besluttede hun at vende tilbage til havet. Før hun forlod stranden lagde hun 2 æg i sandet. En munk fandt æggene og tog dem med hjem til klosteret for at udruge dem. Ud af æggene kom en dreng og en pige - den første Kayan kvinde: Shway-nan-dor. Munken passede børnene og da de var blevet 18, fik kongen øje på den smukke pige og han ønskede at gifte sig med hende. De fik 2 børn - en pige og en dreng. Efter børnene var blevet født ville Shway-nan-dor besøge sin adoptiv far. Allerede dagen efter hun kom til landsbyen, hvor han boede, så døde Shway-nan-dor - antageligvis fordi, hun havde glemt at ofre til ånderne på bryllupsdagen. Shway-nan-dor's datter vendte tilbage til landsbyen, hvor moderen levede. Her valgte hun at sætte håret, så hun lignede en drage, samtidigt med at hun tog et halssmykke på, der gav hende illusionen af en lang hals. Dette for at ære moderen og ligne en langhalset drage-kvinde. (dette er en meget forkortet version)

- - - -

Besøg hos en af stammerne i Nordthailand.

De fleste af stammerne befinder sig i området tæt ved grænsen til Myanmar. Mae Hong Son er et godt udgangspunkt. Jeg boede med min familie på et hotel i byen, som tilbød arrangerede ture, men det et ganske let at arrangere det hele selv - og så meget billigere: Vi arrangerede besøget for 6 personer for det samme som hotellet skulle have for én.

Fra hotellet i Mae Hong Son bestilte vi en taxi til bådstationen ved Ban Huay Dua. Her var der en fin lille kiosk, hvor vi bestilte en båd -
Sejltur i fuld fart op af Pai floden. Det tager ca. 3 kvarter at nå frem til stammefolket..
en såkaldt Long Tail Boat. En Long Tail er et fantastisk fartøj, der hurtigt og ganske let kan

Sønnike spiller gerne op til dans på det traditionelle strygeinstrument.

Skoleklasse med en flot udsigt. Her undervises i biologi
 
manøvrere igennem smalle floder og over smult vand, vel at mærke i høj fart. Oftest er de bygget af stumperne af en gammel bil. Motorens trækaksel er forlænget direkte i en skrue, og er placeret på en stang, så den kan drejes. Sejlturen til landsbyen Ban Nam Piang Din (217 indbyggere) varede ca 3 kvarters tid. Det var en fantastisk tur op af Pai floden. Vi passerede mange elefanter, bøfler, små hytter, mindre fiskekanoer langs flodbredden. Landsbyen ligger et par km fra grænsen til Myanmar. Vi aftalte med skipper, at vi ville være her i et par timer, før vi sejlede ned af floden igen til en anden landsby Huay Pu Keng.
En yngre kvinde med sine souvenirs.

Betaling ved indgangen - der betales et beløb per besøgende (det gælder ved de fleste af landsbyerne). Nogen har hånligt kaldt dette for ”Human Zoo”, hvilket jeg er ganske uenig i (fedterøvene med dén udtalelse er nok blevet overrasket over, at skulle slippe lidt slanter ved indgangen).

Deres største indtægtskilde er turisterne, og selvfølgelig købte vi nogle souvenirs. De vævede tørklæder/sjaler i silke er i høj kurs som gaver hjemme i DK. Børnene var meget begejstrede for nogle blyanter med en ”langhals” i den ene ende. Jo, vist sælger de sig til turisterne, men det er på en bevidst og anstændig måde. Hvad går pengene så til? Vi talte med Nay Say, som er skolelærer og 28 år gammel dengang. Hun fortalte, på glimrende engelsk, at landsbyen er selvforsynende og modtager ikke støtte udefra. Pengene går til mad/fornødenheder, lægebesøg (hvis nødvendigt), skoler og undervisning. Børnene lærer 4 sprog: Thai, Burmesisk, Engelsk og deres egen dialekt - Kareni. Herudover er det normale fag som geografi, biologi osv.

Anatomien hos de langhalsede kvinder er ikke anderledes end hos andre! Der har gennem tiderne været foretaget nogle røntgen optagelser. Omkring 1960 undersøgte Robert Roaf, Liverpool nogle kvinder v.h.a. røntgen, senere bekræftet af den belgiske læge, Dr. Johan Van Roekeghem, som får billederne bedømt af en ortopæd kirurg i Belgien. Her viste det sig, at det ikke er tilfældet, at nakkehvirvlerne er trukket fra hinanden (figur 1). Det øverste billede viser en ”long neck”. Det er simpelthen ikke muligt uden at rygmarven rykkes
over med fatalt resultat til følge - med andre ord: dét dør man af…den største af myterne er hermed afvist.

Det har også været en gængs opfattelse, at kravebenet er blevet deformeret. Virkeligheden viser sig at være en ganske anden. På røntgen billedet (figur 1) er det vist hvordan det ser ud med og uden halsring. Nederste billede er en såkaldt normal og det øverste billede er fra en kvinde med halsspiral. Det antydes kraftigt at kravebenet er normalt på begge sider og at ribbenene er bøjet nedad fra ca 20 graders vinkel til ca 45 grader. Vægten og udformningen af messing ringen/spiralen gør at den hviler på ribbenene. Ribbenene er fæstnet mellem 2 ryghvirvler ved hjælp af en slags hængsel markeret ved den sorte pil (articulatio capitis costae, figur 2). Dette bindevævslignende led kan give sig og ribbenene kan bøjes nedad p.g.a. vægten og presset mellem hoved og skuldre forudsaget af ringen.

Halsen er i virkeligheden ikke spor længere, det hele er blot et optisk bedrag.

Den særlige udsmykning er lavet af messing og kan veje op til 5 kg. Dertil kommer eventuelt lignende udsmykning af armene og benene. Tilsammen kan en kvinde gå med noget der ligner 22 kg messing snoet om sig. Så render hun da heller ingen steder. Udsmykningen er ikke bare mytologisk baseret, men også en skønhedsting. Kvinderne fra stammen gifter sig ikke uden for rækkerne. Ringen, eller spiralen som det vitterligt er, strammes og tilpasses, mens den hele tiden snos omkring halsen. (Jeg foretrækker at kalde det for ringen, da dét, at en kvinde går med en spiral, kan give nogle helt andre associationer)

En Et altid venligt smil. Kvinden her, havde lært engelsk ved at tale med turister. I dag lærer børnene mange sprog i skolen..
De piger, der ønsker det, begynder at gå med spiralen i en meget kort udgave allerede fra 5 års alderen. Det er bedst at begynde tidligt, da forskydningen af ribbenene bliver mere besværlig jo ældre man er. For nogle år siden var der ikke mange, der ønskede, men det er igen blevet mere in blandt unge piger at følge traditionen, for at vise hvor de hører hjemme - og det er de generelt stolte af.

Normalt tages ringen af 2 gange om året af sanitære årsager. Kvinderne har imidlertid også udviklet metoder til at vaske sig inden under ringen, således at hygiejnen er i top. Hvis nogen engang har prøvet at have gipsbandage på i 5-6 uger, så véd man godt hvad der menes med hensyn til odouren. Når ringen er fjernet, har de absolut ingen problemer med at holde hovedet, hvor det skal være, fortalte nogle af de kvinder vi talte med. Når de skal sove, placeres hovedet på en speciel pude-anordning, så de får sig en behagelig søvn

De lever ikke i fortiden. Ganske vist ser det ud som om de lever i fortiden, men det gør de selvfølgelig ikke - og hvorfor skulle de egentlig det. De beholder deres særegenhed og benytter sig af moderne midler. Vi fik lov til at kikke ind i ”privaten” her er der både køleskab, TV og hos nogle PC'er. Parabolen gemmes væk bag husene sammen med motorcyklerne.

En Mobiltelefon og SMS er en naturlig ting af hverdagen
Husene er bygget af hvad junglen kan byde på af byggemateriale: bambus og store tørrede blade til tagdække. Palmeblade bliver brugt til at flette skillerum og vægge. Det hele bindes sammen med snor fremstillet af plante fibre. Husene er bygget på pæle for at holde diverse kryb på afstand og i øvrigt også ganske praktisk når det regner meget.

Mobiltelefon og SMS er en naturlig ting af hverdagen blandt de yngre - om end nogle var lidt hemmelighedsfulde/forlegne og prøvede at skjule mobilen for ikke at ødelægge turisternes forudindtagne illusioner af stammen. Vi havde lidt snak om mobiltelefon, og det hele blev en naturlig ting - hvorfor ikke, når man lever efter en gammel tradition betyder det ikke nødvendigvis, at man skal give afkald på de moderne ting, som verden byder på.

Vi fik set det hele: Long Ears, Long Necks, Long Tail Boat, Long Drinks og: So Long…..


Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside