Når Døden flyver med
Claus Søndergaard
Natflyet LH 565, den 5. december 2007 fra Lagos, Nigeria til Frankfurt. En lille time efter start blev maden serveret. Efter indtagelse af måltidet sad jeg og blundede lidt. En måske 2 timer senere skulle jeg på toilettet. Lyset var slukket, og kun et par læselamper var tændt rundt omkring. Da jeg gik ud fra toilettet hørte jeg et bump bag døren. Det var mørkt, og jeg kunne kun se et par ben udenfor døren. Mine øjne havde endnu ikke vænnet sig til mørket, og da jeg prøvede at se efter hvem benene tilhørte, kunne jeg kun se det hvide i øjnene på en sort mand, der lå på gulvet. Jeg klappede ham lidt på kinderne og spurgte: ”Are you OK mister?” - der kom ikke noget svar. Jeg prøvede at rejse manden op på benene, men de var som gele, og jeg kunne kun høre en dyb rallen. Med det samme var jeg klar over, at den var helt gal. Jeg nåede at tænke på, ikke at skabe panik i flyet og gik med meget hurtige skridt ned bag i flyet, for at fortælle personalet om manden. Stewardesserne smed alt, hvad de havde i hænderne og i løbet af få øjeblikke, var de i gang med hjertemassage og genoplivningsforsøg. De arbejdede målrettet, og forsøgte med alle midler at genoplive manden. I løbet af et kort øjeblik var kaptajnen ved mikrofonen, og spurgte om der var en læge tilstede blandt passagerne. Det var der desværre ikke. Jeg véd ikke, hvor lang tid de arbejdede med manden, men på et tidspunkt kunne jeg skimte, at de lagde et tæppe over ham, og så var jeg godt klar over hvad der var sket. Det var en meget surrealistisk oplevelse, at sidde dér med viden om, at der lå en død mand i køkkenet. De fleste andre passagerer anede ikke hvad der var sket - de blundede bare videre.
Efter et par timers flyvning, var kaptajnen igen ved mikrofonen, for at underrette alle om, hvad der var sket. Efter landing i Frankfurt ville vi blive parkeret i en afkrog af lufthavnen. Ingen måtte forlade flyet, før læger og politi kunne konstatere, at der ikke var tale om en forbrydelse.
Da jeg antageligvis nok har været den sidste, som har set manden i live, blev jeg afhørt af det tyske politi. Alt foregik meget roligt. Da flyet var tømt, blev jeg inviteret ud i cockpittet og fik talt med kaptajnen og stewardesserne om min oplevelse af sagen. Selv med mange års tjeneste bag sig, så havde ingen før oplevet noget lignende. Det er heldigvis yderst sjældent, at der er dødsfald på et fly.
Takket være Lufthansas effektivitet, blev min bagage pillet ud af flyet, og jeg blev kørt direkte ud til maskinen til København - uden forsinkelse. De kan deres kram, når det gælder. Efterfølgende har jeg ikke hørt noget som helst fra hverken myndigheder eller Lufthansa. Må den døde hvile i fred.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside
