Mange jeepneys er døbt fantasifulde navne, som er skrevet ved frontruden og på siden af bilen. Denne kaldes Buffalo Motors, men jeg har også engang kørt med en jeepney ved navn "Drunken Master"
Intro
Velkommen til et øhav med over 7000 øer, til et land med kamphaner og karaoke, med vulkaner og øde strande, med overdekorerede jeepneys, et land hvor du kan tage på ø-hop i dagevis uden at møde mange mennesker, og hvor en færgetur kan byde på alt fra vækkelsesprædikanter og nonner til basketball kampe og galende kamphaner - og hvor selv bagerierne er bevogtet af bevæbnede sikkerhedsvagter.
Filippinerne er på grund af sin fortid under amerikansk styre også det land i Asien, hvor folk er bedst til engelsk, så der er gode muligheder for at komme lidt tættere på befolkningen end i mange af de andre lande i regionen.
Dette er mine personlige highlights i Filippinerne fra 3 rejser i 1998, 2000, og 2003. Nogle steder er kendte, mens andre er mere eller mindre ukendte.
Donsol (Luzon)
Hvalhajer i massevis. Ingen andre steder i verden byder på så store chancer for at se hvalhaj, at man i sæconen (november til maj) er tæt på at kunne påstå, at der er hvalhaj-garanti.
Dykning er ikke tilladt - istedet sejler man ud i små udriggerbåde med maks. 6 passagerer og snorkler med hvalhajerne. Hver båd har en kaptajn og en ”Butanding (Tagalog for hvalhaj) Interaction Officer” ombord.
I løbet af to dages snorkeling i området så jeg hvalhaj over 40 gange, hvilket lyder som en løgn men ikke er det! Jeg oplevede at snorkle ned sammen med én hvalhaj - og dykke op med en anden. Jeg så hvalhajer i alle størrelser - og en enkelt hvalhaj med et fiskenet viklet om halen (her gælder det om at holde sig væk, når hajen dykker, så man ikke bliver trukket med ned). Der er så mange hvalhajer, at man tilsidst næsten ikke gider hoppe i vandet ved hver ny Butanding sighting...og det er jo i alle henseender et luksusproblem.
Hvis man er i Donsol ved påsketid venter også nogle spændende oplevelser over vandet, når påsken bliver fejret med store påskeprocessioner, hvor de lokale beboere klæder sig ud som Jesus, Jomfru Maria og romerne og genopfører Jesu' sidste dage i processioner og skuespil gennem byens gader - dog med den forskel, at disse romere af og til har brug for en rygepause, og hele optoget går i stå, når en af dem skal købe cigaretter, når de passerer forbi en kiosk. Også Jesus har lov at lægge korset fra sig, når nikotintrangen melder sig.
El Nido (Palawan)
Et fantastisk klippeø-landskab i stil med Krabi i Thailand eller Vietnams Halong Bay, men med en følelse af, at man mere eller mindre har det hele for sig selv. Lej en båd og sejl på opdagelse i et ø-hop paradis mellem masser af ubeboede øer. Mange små hemmelige strande og laguner, man kun kommer ind til via en sprække i klippen, som nærmest er usynlig, hvis man ikke er lokalt kendt.
Vandre/klatretur i klipperne med udsigt over et smaragdgrønt øhav med stejle jungleklædte klippeøer.
Port Barton (Palawan)
Hyggelig landsby ved stranden på Vestkysten af Palawan.
Næsten alle i Port Barton er enten ejere af en båd eller kender nogen, som er ejere af en båd, så det er nemt at aftale en dagstur med ø-hopping med en af de lokale fra byen. Man kan tilbringe nogle rigtigt hyggelige dage ved at sejle rundt i området sammen med en af de lokale, som til dagligt bruger båden til fiskeri, og tit kan man spise grillmad på stranden til frokost på en af de øde øer.
Chocolate Hills og Nuts Huts (Bohol)
Chocolote Hills en tidlig morgen
Midt på Bohol ligger et mærkeligt landskab med masser af bakker og høje, som med lidt fantasi godt kan ligne chokolade toppe, deraf navnet Chocolate Hills.
Man kan sagtens bruge nogle dage med at udforske området til fods ved at vandre ud til landsbyerne, sætte sig ved den lokale kiosk (som findes i selv den mindste flække) og falde i snak med folk. Når man bliver træt går man ud til hovedvejen og vinker den næste bus ind til siden.
Fra restauranten i Nuts Huts er der udsigt direkte ud til junglen - og intet andet. Hytterne er af backpacker standard og ligger direkte ud til Loboc floden, hvor man også kan leje små kanoer, eller man kan blive sejlet over på den anden side af floden og tage på vandretur.
Camiguin Island (nord for Mindanao)
Vandreturen til krateret af vulkanen Mount Hibok-Hibok starter i mørke med lommelygter for at man kan nå toppen, inden skyerne kommer ind og dækker udsigten - og ned igen inden aften. Det er en hård og svedig tur, men fra toppen belønnes man med udsigten over White Island, som nærmest ligner en halv atol i sand ud for Camiguiens kyst.
Der er også mange andre gode vandreture man kan tage selv, når man lige har hvilet benene en dags tid efter at have været på Hibok-Hibok.
Negros
I sukkerplantagerne på det nordvestlige Negros bliver de gamle damplokomotiver stadig brugt i forbindelse med sukkerrørshøsten. Det er ikke en egentlig turistattraktion, men hvis man selv tager ud til en af plantagerne og opsøger direktøren, får man nok lov til at få en rundvisning mellem de gamle damptog, som holdes i live af et team af mekanikere og ingeniører med imponerende evner for at reparere alt. Vores høfligste optræden resulterede i, at vi blev inviteret på cola og kaffe på direktørens kontor - og efterfølgende vist rundt blandt damplokomotiverne.
Hvis man er heldig at ankomme i høstsæsonen (eller hvis man er parat til at sige farvel til en større sum penge) kan man få lov at køre med som damplokomotivfører.
Området er et større opdræts-og træningscenter for kamphaner, og hvis man falder i snak med nogle af kamphane-opdrætterne, kan man få lov at se, hvordan de træner hanerne. Træningsmetoderne omfatter bl.a. styrketræning for hane-benmusklerne (de går på et special blandet underlag af høvlspåner og savsmuld, som giver stærke benmuskler). På Filippinerne kan man også købe speciel kamphane-shampoo - om doping også har bredt sig til hanekamp-sporten ved jeg ikke.
På det nærmeste turistkontor (hvor jeg kunne se i gæstebogen, at der ikke havde været turister i flere måneder), måtte jeg sidde udenfor og vente på at få udleveret et kort over Negros - fordi de tre ansatte på turistkontoret først skulle farvelægge det med farveblyanter!
Apo Island (Syd for Negros)
Apo Island er en lille klippeø beliggende ud for Negros. Havet rundt om øen er udlagt til undervandsnationalpark og lokker dykkere til med noget af den bedste dykning og snorkling i Visayas-øgruppen. Fiskene er mærkbart større her end uden for nationalparken, og da øen primært er klippe er der ikke meget udvaskning af mudder og partikler - derfor er vandet ofte meget klart og sigtbarheden i top.
Siquijor
Øen Siquijor egner sig perfekt til at udforske på motorcykel. Der er ca 80 km rundt om øen, hvilket passer fint med, at man kan bruge en hel dag på at køre rundt, inklusiv stop i forskellige byer og strande.
Dykningen er overraskende god, og for det meste er der ikke mere end et par dykkere i vandet i hele farvandet rundt om øen.
Omkring marts-april måned er det fiesta-tid, hvor de forskellige byer holder hver deres fiesta. Det er et overdådigt ædegilde, hvor der laves uhyrlige mængder af mad i de private hjem, og hvor man inviterer sine familiemedlemmer fra andre egne af Filippinerne. Så går man fra hus til hus og spiser lidt hvert sted. Også rejsende bliver vinket til side. når de passerer forbi på vejen, og inviteret ind og spise med - og når det er sket 4-5 gange på en eftermiddag, er det svært at fremvise den store appetit. Efter fiestaerne sker det sommetider at hele øen er løbet tør for sodavand eller øl.
Malapascua (nord for Cebu)
”Don't look up with your mouth open...you know - bat shit” siger min dykkerinstruktør, idet vi dykker ind i hulen på Gato Island - en hule hvis loft er tæt besat af flagermus og med et fælt duftende regnvejr fra hulens loft. Jeg vælger at stole på hans råd og holder munden solidt bidt sammen til vi dykker ned og ud gennem tunellen, som fører os ud på den anden side af øen. Her ligger tre små revhajer og sover under et klippefremspring og ænser os ikke. Gato Island er en lille klippeø, beboet af en enlig nationalpark-vagt, ca to timers sejlads fra Malapascua.
Dagen før har jeg ved daggry dykket med tre meter lange tresher sharks (cirka halvdelen af hajens størrelse udgøres af halen). Vi dykkere sidder på bunden på cirka 30 meters dybde, da der kommer to tresher sharks ind på meget tæt hold - aldrig før har en gruppe dykkere været så hurtige til at komme op i båden igen efter dykket!
Biliran Island (nord for Leyte)
En af de meget lidt besøgte øer i Visayas ø-gruppen. Masser af gode vandreture til bl.a. vandfald. Her slog jeg følge med en gruppe børn, som viste vej til vandfaldene, og som på vejen fandt ananas og kokosnødder til vores frokost.
Lørdag-søndag er Store-Picnic-dag på Filippinerne, også på Bilirans strande. Her får man ikke strandene for sig selv - men tilgengæld kan man blive inviteret med til familiepicnic.
Banaue er hovedbyen i området - men en større oplevelse er dat at tage ud til en af landsbyerne, hvoraf mange kun kan nåes ved at tage en
Risterrasserne ved Banue og Batad (Luzon Island)
jeepney så langt som muligt, og derefter gå resten af vejen gennem risterrasserne.
I landsbyer som fx Batad bor man midt mellem risterrasserne og i lokale hjem, som måske lejer et enkelt værelse ud til turister, og hvor man spiser sammen med familien om aftenen og måske bliver inviteret på risbrændevin.
Til samlet liste over de berejstes beretninger
Chocolote Hills en tidlig morgen
