Tilbage til De Berejstes hjemmeside

  ASCENSION ISLAND - ØEN HVOR INGEN VIL TILBAGE TIL

Tekst og foto: Henri Engelbrecht Madsen


Langt om længe så jeg endelig Ascension Island i horisonten, ca. 500.000 år efter at den kom til verden i et kæmpe vulkan udbrud og 507 år efter den Portugisiske søfarer João da Nova opdagede øen og kaldte den Conception.

Jeg stod på dækket af RMS St. Helena, den eneste forbindelse til Ascension, medmindre man er heldig at kunne flyve med RAF fra Brize Norton nær Oxford, England. Er man rigtig heldig kan man komme videre fra Ascension til Falklands øerne.

Min rygsæk og jeg var hoppet ombord på RMS St. Helena i Cape Town, derfra gik det videre over de syd Atlantiske bølger til øen St. Helena og derfra videre til Ascension Island. Nu var jeg næsten ved vejs ende. 88 km2 vulkan ø var nu i sigte.

Heldigvis var vejret fint og det var nemt for de små både at fragte os passagere i land, der er ingen havn på Ascension. Det at have taget turen helt herud og så ikke kunne få lov at komme i land pga. vejret ville næsten ikke have været til at bære.

Ascension ligger mellem Angola og Brazilien og omkring 1.100 km nordvest fra St. Helena. Det højeste punkt er Green Mountain, 860 m er det blevet til og det eneste grønne på øen. Ascensions unge alder er vel årsagen til at det grønne ikke er noget længere,og at resten af øen er rå lava sten der ligner et månelandskab. Det er også årsagen til at NASA indtil 1990 afprøvede noget af sit rum udstyr her.

I 1700 tallet startede søfolk med at besøge øen for at forsyne sig med skilpadde kød og æg og de efterlod sig geder så der var kød på tilbage turen. Søfolk der havde begået en eller anden kriminel handling blev også efterladt. Dette foresatte indtil 1900 tallet, men det var først i starten af 1800 tallet at der kom faste beboere på øen. En lille Britisk garnision blev stationeret på øen for at holde eventuelle franskmænd væk fra øen St. Helena hvor Napoleon var blevet sendt i exil i 1815 efter han havde tabt slaget ved Waterloo. Søfolk der var blevet sygeaf gul feber blev også efterladt. De fik mad fra garnisionen og hvis ellers de var i live når skibet kom tilbage blev de samlet op igen. De døde blev begravet på en lille kirkegård kendt som Bonetta Cementrey.

Det første telegrafkabel forbandt Ascension med resten af verden i 1899 og med dette blev øen en vigtig telekommunikations station, hvilket den er den dag idag. I 1942 byggede USA Wideawake lufthavnen på Ascension og fra 1942 til 1945 blev der gjort over 25000 stopover af kampfly på deres vej til Nord Afrika, Mellem Østen og Europa. Amerikanerne forlod øen igen i 1947.

I 1956 blev en aftale mellem England og USA underskrevet og USA kunne nu bruge øen til at teste deres langtrækkende misiler. Under Falklandskrigen blev lufthavnen brugt af engelske kampfly til at fordrive Argentinerne fra Falkland og de Britiske og Amerikanske styrker samarbejdede tæt sammen på øen. Ingen civile fly har lov at lande på øen. Ascension er idag en stor kommunikations ø, og civile har først inden for de sidste år fået lov til at besøge øen. BBC World Service, Europædiske Ariane raket og satelit kommunikations center, US Air Force satelit station med flere beskiftiger de nu ca. 1000 kontrakt ansatte på øen. Jeg tror godt jeg kan love at intet undgår øens opmærksomhed i den del af verden. Så pas på når i ringer eller sender e-mail hjem. Ingen bor her fast og en stor sten bliver udsat for masser af maling af dem hvis kontrakt er udløbet, som symbol for at de ikke ønsker at komme tilbage til Ascension.

Nu skulle jeg så i land. Jeg havde på forhånd søgt om tilladelse til at besøge øen som man skal. Vi var 3 turister der skulle iland, de 2 andre var et ældre ægtepar fra Syd Afrika. Derudover var resten ansatte der skulle ud og arbejde på øen. Rengøringsfolk, kantinefolk, nye politifolk osv. osv. Immigrationen foregik smertefrit, nogle få spørgsmål, et stort stempel i passet og et welcome to Ascension Island.

Georgetown hedder hovedstaden, well hovedstad og hovedstad, det er en overdrivelse af middel svær grad, en lille landsby er vel mere passende. Georgetown indeholder det der skal til for at overleve og servicerere ca. 1000 mennesker. Supermarked, posthus, guesthouse, politastion, St. Marys kirke, et fængsel som er mere til pynt, forskellige små forretninger osv, osv..
Jeg havde lejet en bil, så med den gik det over stok og sten for at se resten af øen. Green Mountain var det eneste grønne område på øen. Der var tilgengæld også grønt. Bambus og banan træer og masser af andet grønt. Nogle få andre steder på øen havde det grønne en hård kamp for at overleve og udvide sig. Ascension er virkelig et ufrugtbart, nøgent og gold sted, men meget smukt og fascinerende at se på, samt i skærende kontrast til øen St. Helena.

Hvad laver man så når man arbejder på øen og har fri, eller man som jeg kommer som turist. Øen er som sagt en vulkan ø og der er 44 vulkanske kratre, vulkanske huler, lava tunler, gamle fort, kanoner og kirkegårde. Altså masser at udforske og perfekte trekking muligheder.

Derudover er der fra januar til maj første parket til at se de grønne skilpadder komme op på stranden for at lægge deres æg nær Georgetown. For fugle og fiske folk er øen et paradis. Dykning, svømning samt 2 veludstyrrede fitness centre, badminton, tennis, squash mv. skulle nok kunne holde de fleste mennesker i en rimelig form. Ups. Nå ja der er også en golfbane, eller. I kan jo selv forestille jer hvordan en golfbane ser ud når den ligger på månen, men den bliver flittigt benyttet, Selvfølgelig er der også aften og natklubber. Saint Club, Two Boat Club og Volcano Club sørger for de våde vare og aften underholdning.

Fremtiden for Ascension. Man håber på snart at det vil blive muligt at bruge den Amerikanske militære lufthavn til civile fly, samt at åbne for private der vil starte noget forretning op, samt mulighed for at købe jord. Men da ingen ønsker at komme tilbage til Ascension bliver det nok lidt svært.

Det at komme ud til øen var et lille eventyr i sig selv, det at se øen var så absolut hele den lange tur værd. Tak til Ascension.



Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside