Foto af skibet Braveheart der sejlede mig til øen.
Vi skriver året 1790 da mytteristerne fra HMAS Bounty ledet af
Fletcher Christian ankommer til Pitcairn. Udover Fletcher Christian
var der følgende 8 andre mytterister, Edward Young, Matthew Quintal,
John Williams, John Mills, William McCoy, John Adams, William Brown og
Isaac Martin. Endvidere var der 6 mænd, 12 kvinder og et barn med fra
Tahiti, hvorfra man var sejlet efter at have landsat 16 af de andre
mytterister som ønskede at være på Tahiti.
Pitcairn blev opdaget i 1767 af Philip Cartaret på skibet HMS Swallow
og han opkaldte øen efter Major Pitcairn fra Marinen. Finde øen var en
ting, at komme i land var umuligt og det at finde øen igen blev
besværlig gjort af at Philip Cartaret tegnede Pitcairn 300 km forkert
ind på hans søkort. Det fik Fletcher Christian at mærke, da han
forgæves søgte efter øen i så lang tid at de andre mytterister var ved
at miste tålmodigheden og klar til at gøre mytteri overfor Fletcher
Christian.
Man mener at der har været en Polynesisk bosættelse på Pitcairn fra
det 12 til det 15 århundrede og en igen ca. 2000 år før, hvilket
betyder at øen Pitcairn skulle kunne give de basale fornødenheder for
overlevelse. Da mytteristerne og mændene fra Tahiti havde opført en
lille bosættelse, blev det gode skib Bounty brændt og enhver mulighed
for at forlade øen var nu umulig.
Derefter fulgte drama efter drama, som kunne være en film værdig,
ligesom forhistorien blev det. Det største problem var kvinderne, der
manglede kvinder. Der var for få kvinder i forhold til antallet af
mænd. Så da en mytterists kone faldt ned fra klipperne og slog sig
ihjel forlangte mytteristen af få en af de kvinder der var gift med en
af mændene fra Tahiti. Dette udløste så megen ballade at samtlige 6
mænd fra Tahiti blev dræbt samt 5 af de 9 mytterister. Problemet med
kvinderne var nu løst.
Foto af skilt der viser 50 m til stedet, hvor Bounty blev brændt
Det var kun William McCoy, Edward Young, John Adams og Matthew
Quintal der overlevede, de næste få år var nogenlunde rolige indtil
William McCoy fandt på en måde at lave sprit ud af nogle planter på.
Spritten gjorde ham så skør i hovedet at han bandt en sten om nakken
og sprang i havet. Da Matthew Quintal ligeledes blev så skør at han
var en fare for sine omgivelser dræbte John Adams og Edward Young ham.
Et år senere døde Edward Young af astma og John Adams var nu i
paradiset med 10 kvinder og 23 børn. Problemet var nu for få mænd.
Kaptain Mayhew Folger på det Amerikanske skib Topaz genopdagede øen
Pitcairn 19 år senere og løste dermed mysteriet om Bounty efter
mytteriet. Det næste besøg blev i 1814 af de 2 Engelske skibe HMS
Briton og HMS Targus. De besluttede at lade John Adams være, de så
ingen grund til at retsforfølge den sidste mytterist.
Jævnlige besøg begyndte nu, og da John Adams døde i 1829, var der
bekymring oven at Pitcairn der kun er 5 km2 stor var ved at blive
overbefolket. I 1831 blev flere af øboerne forflyttet til Tahiti, men
mange døde hurtigt af forskellige sygdomme, dette blev også enden på
Thursday October Christian, søn af Fletcher Christian og den første
fødte på Pitcairn.
Pitcairn blev engelsk koloni i 1838 og i 1851 blev hele befolkningen
på 194 mennesker tvangs fjernet til Norfolk øen, en tidligere
Australsk fængsels ø der ligger mellem Australien og New Zealand. 16
mennesker sejlede i 1858 tilbage til Pitcairn, tidlig nok til at
forhindre Franskmændene i at besætte øen. Flere familier ankom fra
Norfolk i 1864 og antallet var nu oppe på 43. I dag bære ca. 1/3 af
befolkningen på Norfolk efternavnet Christian.
* * *
Det blev min tur til at besøge Pitcairn i 2009. Jeg havde god hjælp
fra Phil Mason, head man for alle Britiske territorier, som jeg havde
mødt på min vej til Øen St Helena, nogle år forinden. Uden at viden
hvad Phil Mason lavede fortalte jeg ham at mit næste projekt var at
komme til Pitcairn, men at jeg ikke var interesseret i at komme til
øen med et Krydstogt skib eller noget der lignede sammen med flere
hundrede turister, og så alligevel ikke have muligheden for at komme i
land, samtidig med at jeg syntes ikke at det lige er måden at komme
til Pitcairn på. Phil Mason fortalte mig så hvad han lavede og lovede
at lade et ord falde til Pitcairn kontoret på Queen Street i Auckland,
således at de var klar over hvem jeg var, når jeg lavede min ansøgning
om at komme til Pitcairn.
Alt gik som smurt. Jeg tog en flyver fra Auckland til Tahiti og derfra
videre til Mangareva i Gambier øgruppen, rejste rundt i øgruppen
et stykke tid og så var det afgang fra Mangareva med skibet
Braveheart, en tidligere Japansk fiskerbåd og nu ejet af en Skotte der
boede i Australien. Foruden besætningen på Braveheart, var der også
Pitcairn øgruppens Commissioner Leslie Jaques, Malcolm Summerfield der
som en slags spion tager rundt til de Britiske territorier og ser
efter om pengene fra England bliver brugt rigtig. Bill Haigh, et
elektornik geni som skulle over at tjekke vejrstationen, satelit
udstyr mv.,samt en kvindelig socialarbejder
Foto af en longboat
Foruden Pitcairn består øgruppen af Ducie Atollen, Henderson Island og
Oeno Island. Tilsammen dækker de ca. 43 km2 land. Pitcairn ligger ca
2100 km fra Påske Øen og ca. 5350 km nordvest fra New Zealand. Den
nærmeste beboede ø er Mangareva i Fransk Polynesien
Efter nogle dages sejlas i fint vejr dukkede Pitcairn op og en
drengedrøm var ved at gå i opfyldelse. Vi kastede anker og kort tid
efter var en Long Boat på vej ud mod Braveheart, den eneste måde at
komme i land på, da der ingen havn er på Pitcairn.
En større velkomst komite ventede. Alle var flinke og skulle snakke.
You make it, you make it sagde flere af dem, jaaaa sagde jeg, men
syntes egentlig ikke det havde været særlig svært, takket være Phil
Mason. We are very glad you make it, and a big welcome to you. Senere
fik jeg forklaringen, at mange gerne ville til Pitcairn, men kun
uendelig få kommer så langt og mange må sejle forgæves og slet ikke
komme i land. Folk fra Krydstogt skibe kommer sjældent i land, hvis
ikke aldrig, da man på øen er bange for smittefaren og sender en
Longboat ud til skibet hvorfra der så bliver solgt souvenir.
Jeg skulle bo hos Brenda og Mike, som i mange år havde boet i England,
men da Mike kom til skade med ryggen, fik Brenda overtalt Mike til at
flytte til Pitcairn, hvor Brenda kommer fra. Brenda hedder Christian
til efternavn. Jeg havde fået lagt min rygsæk på mit værelse, da Mike
kom og spurgte om jeg drak. Jeg måtte jo indrømme at jeg åbnede
svælget med jævne mellemrum, for at konsumere forskellige former for
alkoholiske drikke, som jeg sagde så holder indvolde der ligger i
sprit sig længere Så må du have en tilladelse sagde Mike, den koster
25 NZ$ og rakte mig en iskold øl. Sådan en tilladelse må jeg hellere
få sagde jeg og gav Mike de 25NZ$ den kostede.
Senere fik jeg overrakt et fornemt stykke papir med Pitcairns
våbenskjold på, og følgende tekst:
PITCAIRN ISLAND
Administration Alcohol Ordinance no. 3 of 1997.
HENRI MADSEN
Is hereby permitted to consume or import into the Pitcairn Island intoxicating
liquor in accordance with the schedule to the alcohol ordinance.
Derefter kom der flere forskellige regler der skulle overholdes, men
nu kunne jeg altså både drikke og importere alkohol på lovlig vis, så
kunne det jo ikke gå helt galt. Skål på det sagde Mike, jeg er helt
sikker på at du nok skal få en god tid her på Pitcairn. Deri fik han
helt ret.
Alle var flinke og imødekommende og fortalte villigt Deres personlige
historier, utallige indbydelser til besøg og middage, samtaler når man
mødte folk på vejen og en stor interesse i hvem jeg var og hvorfor jeg
var her, gjorde mit ophold til en ren fornøjelse.
Mike var flink til at tage mig med rundt og fortælle og når det det
blev for krævende for ham, ventede han med tålmod til jeg kom tilbage
fra min klatren rundt omkring. John Adams grav blev besøgt, den eneste
af mytteristerne man ved hvor ligger begravet. Pitcairn Island General
Store der stort set indeholdt alt hvad der kunne være langtids
holdbart, men ellers er øen selvforsynende.
Christians Cave, hvor Fletcher Christian og andre af øens beboere
gemte sig når der var fare for at det var engelske skibe der skulle
opdage øen. Dette var en længere og meget besværlig klatretur og hvor
det var tæt på at mine størrelse 46 var for store til de små afsatser
der indimellem førte op til hulen. Øens museum lå mere tilgængeligt og
er så absolut også et besøg værd, det indeholder bl.a biblen fra HMAS
Bounty, samt mange genstande fra skibet, en kanon og skibets anker.
En dag var jeg inde på Pitcairn Health Center. Der sad Irma Doreen
(Warren ) Christian, en årgang 1927. Irma er gift med Dennis Christian
der er 7. generation efter Fletcher Christian. Irma skulle til
tandlæge, hvilket hun var noget bekymret over. En tandlæge besøgte med
jævne mellemrum øen og denne gang var det en amerikansk tandlæge ved
navn David Tempelton. Jeg lovede at følge Irma ind til tandlægen og
sikre mig at Irma var i gode hænder, hvilket beroligede Irma så meget
at jeg fik hele hendes livs historie, og som aftalt fulgte jeg Irma
ind til tandlægestolen og sagde til David Tempelton at han skulle
passe godt på lille Irma
Foto af Irma og mig
Når man kommer rundt på øen og ser hvad de forskellige steder kaldes
har de alle sammen navn efter ting der er sket op gennem historien.
John Catch-a Cow, Toms block, Isaacs Wally, Johnnys Fall, Yongs Rock,
Where Tom off, og Eds Coconuts er blot nogle få. Oh Dear, fik sit navn
da 2 af beboerne faldt over bord i deres lille ro båd. OH DEAR råbte
de lige før de landede i vandet
Øens befolkning er Seventh-Day Adventister, det blev de i 1887 da en
Amerikansk missionær besøgte øen. Det betyder at der er sabbat om
lørdagen, alkohol og svinekød er bandlyst, hvilket der bliver set
igennem fingre med. Ved fællesspisning og andre sammenkomster er der
rigeligt af både det ene og det andet.
Mit ophold på Pitcairn var præget af en stor åbenhed og imødekommenhed
fra de ca. 50 indbyggere som gjorde at jeg følte mig well hjemme og
det var med stor sorg i hjertet at jeg skulle forlade denne historiske
store lille ø. Af alle de mindre ø lande og ø territorier jeg har
besøgt, må Pitcairn blive den ø jeg ville slå mig ned på, hvis det en
dag skulle komme dertil
Tak til Pitcairn og dets befolkning for en særlig oplevelse
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)