Tilbage til De Berejstes hjemmeside

    Sonepurs elefantastiske marked

Tekst og foto: Søren Lauridsen                  


Hvor floden Gandak løber ind i den mægtige og hellige Ganges holdes hvert år ved fuldmåne et gigantisk kvægmarked. Markedet der hedder Kartik Purnima afholdes på det vigtigste tidspunkt på året, hvor man med gudernes hjælp planlægger fremtiden.

Overalt i Indien er der markeder. Men ikke et, der er så stort som Sonepurs kvægmarked. Det er ikke alene Indiens, men formentlig hele Asiens største, hvor der handles hundredvis af elefanter og tusindvis af andre dyr. Over en million mennesker samles i de 15 dage, som markedet varer.

Allerede natten før åbningsdagen begynder folk at valfarte til markedet, »Indbyggertallet« vokser med omkring 25.000 hver time, og når solen står op er en lille halv million pilgrimme og handlende i farverige klæder klar til åbningen.

Det første de besøgende gør, er at gå til det hellige tempel Hariharnath, hvor man laver små ofringer og hilser på guderne - puja. Ventetiden er stor, og langs køen til templet har tiggerne praktisk og strategisk slået sig ned. Foran templet sælges glas- og lakarmbånd samt farvepulvere, der bruges til gudefigurerne, til pandetikaer og til at farve skilningen i hovedbunden, som de gifte hindukvinder gør.

Pilgrimme ankommer til markedet, som også er en religiøs fest, medbringende forplejninger til nogle dage
 

Når så mange mennesker samles, kommer naturligvis også handlende og kræmmere. Og det vrimler med astrologer, åndemagere, slangetæmmere og kvaksalvere. Et omrejsende tivoli har en hårrejsende dødsdrom, hvor en træt motorcykel med hostende to-takt tøffer rundt i faretruende zig-zag. Mange af dødsdromens lodrette planker mangler, og et suk går gennem publikum, når køreren rammer et hul. Et pariserhjul fra Kolkata knirker og drejer rundt, som et ekset cykelhjul.

Kvæget laver kokager

Hundredvis af ”rygende travle” små spisesteder skyder op som paddehatte fra den bare jord. Efter lugten at dømme stammer røgen ikke kun fra træbrændsel, men også fra kokage-briketter. Disse leveres frisk fra producenterne, der også er her på markedet. I modsatte ende af markedet i nogle banan- og bambuslunde holder det store kvægmarked til. Her omdannes hø og græs gennem de fire-mavede kværne til køkken-brændsel.

»Kokagerne« når dårligt at ramme jorden før lav-kastekvinder samler dem op. Nogle står med en flettet kurv direkte under »hanen«. Kokagerne blandes med lidt halm og formes til tallerkenrunde briketter, der tørres i solen.

Det virker som om vandbøflerne er de største producenter. Godmodige som få andre væsner står de roligt med lavtsænkede hoveder og tygger drøv. Ind imellem udstøder de en veltilfreds kort kliklyd - ikke et brøl som andet kvæg. Men de har vel også grund til at være tilfredse. Deres mørke glatte skind bliver vasket og poleret, og de halvmåneformede store horn efterjusteres med et halvskarpt stemmejern og lakeres derefter.

Kvæget skal vises frem og forhåbentlig sælges. De handlende bor ved deres dyr. Et stykke lærred samt et par stolper udgør et telt, og en stråmåtte fungerer som sengeleje. Maden, der laves på små bål, indtages siddende i skrædderstilling.


Når man har fire ben og snabel, så kræver man altså lige lidt respekt - og måske lidt mere plads. Som en lynlås åbner elefanter her den spraglede menneskemasse
 

En rigtig cow-wash

Fra brønde med snoretræk trækkes spande op med vand. Der er mange chai-komfurer - tekøkkener. Teblade og krydderier koges op i mælk, leveret frisk fra yver. Derefter tilsættes sukker. Teen serveres i terracotta-engangskrus. Hundreder af små komfurer af ler holder gryderne i konstant vibration.

Dansk udseende sort-hvid broget malkekvæg er her også. Nogle køer har endog fået gule eller lyserøde farvestriber fra tidligere festivitas. De får også en cow-wash og massage. Nogle kalve dier hos deres mor, og andre køer håndmalkes og mælken sælges til den kardekomme-krydrede Chai.

Blandt kvæget sidder barbererne med deres kunder. I hugsiddende stilling føres skarpe rageklinger gennem mælkehvide tilsæbede skægstubbe. En studsning blandt studene udføres også, og fuldmånen giver tilsyneladende frisørerne inspiration.

Majestætiske okser og vilde heste

Dromedaren er ikke et traditionelt trækdyr i Bihar. En enkelt har dog sneget sig ind på markedet, og den skaber stor opmærksomhed. Den er nu ikke eneste repræsentant for den pukkelryggede familie. Majestætiske hvide brahman-okser med sunde og velnærede pukler er her også. Disse høje, stolte dyr med deres elegante gang bruges parvis som trækdyr foran korte, knirkende kærrer med træhjul så store som »møllehjul,« der ofte er rigt dekorerede.

Selv om man er på rejse, er man ikke fri for forpligtelser. Flodens vand kan virke lidt grågrønt, men tøjet bliver rent, så mudder er både godt for hud, tøj og hår.  
Af andre trækdyr ses også heste af alle størrelser. Hingstene står ranke, som var de modeller til rytterstatuer, og lige så bundne til deres plads - fra hvert ben går en stram snor til en pløk for at hindre sparkeri. Hingstene bliver totalt uregerlige, når en hoppe i løbetid nærmer sig.

Ind imellem løsnes snoren. Ikke fordi hesten skal slappe af, den skal prøverides. I vild sadel-løs galop foregår det under en række træer med lavthængende grene. Heldigvis har mange af mændene en stødabsorberende turban på. For nogle af rytterne er rideturen et mareridt, men med stive arytmiske hoppende kroppe er de til stor morskab for tilskuerne.

Godt humør er der nemlig masser af - uden druk, men med masser af tobak og beteltyggeri. Nogle af mændene kan dårligt tale, fordi de har munden fyldt af betel. Underkæben må skubbes frem foran næsetippen for at kunne indeholde mest muligt af denne blodrøde spytblandede stimulans. »Arkalapepepeh- paisa« lyder det. Engang imellem lader de safterne gå, uden hensyntagen til de forbipasserende.

Fjerlette elefanter i bad

Under store luftige tamarind-træer holder markedets ukronede konger, godt hundrede elefanter, til. Kun få handler dog elefanter. Det er kun rigmænd, der har råd til at spendere 10-15 lakh rupees, ca. 300.000 på en elefant, som samtidig kræver personale og store mængder føde.

De tunge elefanter spankulerer hver morgen fjerlet og lydløst gennem horderne af mennesker for at få et bad i floden. De nyder det mundrede vand. Elefantførerne, mahout'erne, må bruge alle kræfter på at vaske dem bag ørerne og skrubbe den seje, rynkede grå hud. Dyrene er selv aktive i badescenen. Snablen bruges effektivt til et opstødslignende efterbrus. Efter bad og soltørring skal mastodonterne sminkes. På en spinkel bambusstige balancerer sminkøren med pensler og maling. Han forvandler de tonstunge jumboer til starletter.

Elefanterne betragter med deres små kritiske øjne menneskemængden, der konstant er i bevægelse. Hunelefanten udsender tilsyneladende inspirerende dufte, for ind imellem lader hannerne deres »femte ben« rulle ned på jorden, og det ser ud som om de får sig et billigt grin af de indiske mænds forlegne fniseri og misundelige blikke.
Efter morgenbadet renser nogle sadhuer sjælen med mantraer og læsning.
 

Infernalsk støj

Samtidig med elefanternes vasketur bader de besøgende fra flodens bred, fuldt påklædte. Uden at afsløre det mindste skiftes behændigt til noget tørt. Flodens bred er en palet af farvestålende tøj.

Hen under eftermiddagen er lyden fra de handlendes højtalere infernalsk. I Indien skal alle overdøve hinanden. Det er svært, men alle forsøger, og det selv om inderne ikke lader sig påvirke af støj, eller røg og møg for den sags skyld. Direkte under en højtaler, der rytmisk hopper og danser for fuld lydstyrke, sidder en familie og laver mad. De smiler fornøjet.

Da solen er gået ned samles folk på deres måtter i grupper. Nogle synger eller danser, andre forkynder gudernes ønsker gennem egen mund. En lille gruppe går i vibrerende ekstase, nærmest i trance, under ledsagelse af nogle tamblaer, små trommer. Selv om de sidder i skrædderstilling letter de fra jorden. Elefanterne lader sig slet ikke mærke af postyret, men hundene, der om natten normalt gør som gale, får ikke et ben til jorden.

Fuldmånen slører lidt af røgen fra de mange bål - Endnu engang er man overbevist om, at Indien er en anden verden.



Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside