Med blåhval til bagbord

Tekst: Jacob Gowland Jørgensen
Foto: Heimir Hardarson, North Sailing, samt Jacob Gowland Jørgensen

Så tæt på, og dog så enorm. Det største dyr, der nogensinde har levet, svømmer roligt lige forbi os, mens blåsten står ud af dens blæsehuller, og kameraerne klikker lystigt.

Hvad har Nick& Jay, De Olympiske Lege og hvaler med hinanden at gøre? Tag med Jacob og hans lille familie på tur for at finde svaret i de kolde nordatlantiske bølger, hvor de i overlevelsesdragter er på udkig efter det ubestridt største dyr, der nogensinde har levet - blåhvalen.

En frisk morgen i det nordlige Island står det stolte sejlskib Haukur ud fra havnen, og der er høj stemning ombord. 20 turister har kæmpet sig op i det nordøstlige hjørne af Island, hvor Husavik ligger. Husavik betyder 'vigen hvor huset ligger', og her landede den første viking i sin tid fra Norge på udkig efter et nyt liv. Vi skal også ud at kigge efter liv, for bugten emmer af liv med over 15 forskellige delfin- og hvaltyper samt den bette søpapegøje, der på engelsk her har fået en hel ø opkaldt efter sig: ”Puffin Island”. Vi kan allerede mærke liv, så snart vi kommer om bord på Haukur, for det er fem islandske grader, og vi ryster af kulde, selv om vi har taget alt vores tøj på - for lige at tage toppen af den fugtige monsterkulde. Heldigvis er der overlevelsesdragter til alle, selv til vores 2-årige datter, og da de hiver kurven frem med resterne af de lokale får i form af huer, vanter og tæpper, begynder varmen at brede sig. Vi er klar.

Den trofaste papegøje

Søpapegøjen ser man billeder af i rigtig mange rejsebøger om Island, og den er da også en helt unik lille størrelse. Den er så trofast som ægtemage, at man nok bør overveje at revurdere sit forhold om, hvem der er den mest primitive af den og mennesket. Den finder sig tidligt en hjerte-ven, som den deler alt med, og hvis det tragiske skulle ske, at den eneste ene ikke kommer hjem fra en kold flyvetur, finder den efter noget tid en anden, så slægten dog kan føres videre. Men hvis hende den gamle papegøje så står på redekanten en dag og pipper noget om, at nu kan hende den nye godt se at flakse afsted, så ryger den yngre model ud med det samme. Ikke så meget pjat, smut pomfrit - mama is home. Vi ser tonsvis af de trofaste papegøjer, selvom de er svære at komme tæt på, og på grund af deres lidenhed er ret svære at indfange med et kamera. Specielt når man selv er på gyngende grund og de samtidig løber hurtigløb på de grå bølger for at få gumpen med i vejret.

”Stor fisk”, ”stor fisk” råber datteren, da den første blåhval kommer op fra havets dyb, og ja, ca. 20 meter muskuløs kæmpehval er unægtelig noget af en stor fisk. Vi vidste godt, at vi skulle se hvaler, men blåhvaler, fantastisk!

What the fish is that?

Skibet sætter nu kurs ud i midten af bugten, og snart dukker der legesyge delfiner op, som hopper lidt rundt om os, inden de smutter videre til bedre legepladser. Haukur knager en smule, og solen varmer os, så vi kan smide lidt af tøjet. Vores datter Maya syntes at fuglene var fine, men det her hyggesejleri i månedragter er altså lige ved at være lidt for langt, og hvor var de der sjove fisk hendes forældre havde lokket med hele morgenen?? Vores guide og hvalspotter råber som kaldet: ”There is something big, really big”, og kaptajnen sætter fuld skrue på i retning mod en fin, koncentreret tåge i luften. En bølge af forventning skyller hen over os. Hvad er det derude? Guiden kigger undrende på kaptajnen og råber: ”What is that, I haven´t seen this before!?!”. Så dukker de op nedefra, den ene virker større end skibet, måske 20 meter lang, mens den anden er en yngre fiks model på en 10-12

Den lille familie får sig dagens anden naturoplevelse, Viti kratersø, i det vulkansk aktive Krafla-område. Krateret ligger lige i nærheden af Husavik

meter, begge pruster de ud fra de store blæsehuller. De er enorme og spændstige som en atlets krop. Blåhvalen, Balaenoptera musculus, er 15 meter fra os og lever i den grad op til sit navn! Maya udbryder begejstret: „Stor fisk, stor fisk", og vi giver hende hende ret i, at det er dælendulme en stor fisk, der svømmer roligt sammen med os. De er fuldstændig ligeglade med vores tilstedeværelse, for vi er jo bare en lille fisk i havet sammenlignet med den. De svømmer, de dykker, vi finder dem igen, og de kommer til som i en fælles sejltur, og vi kigger beundrende på dem og det olieagtige spor, de efterlader i vandet over sig. Hele vejen ind spiser vi varme kanelboller og taler om ”de store fisk”, og er ikke helt sikre på, at vi så det vi så. Der var godt nok hvalgaranti på turen, men vi mødte ikke bare én, men to blåhvaler - det er simpelthen natur-tur i verdensklasse. Guiden fortæller, at der kun er omkring 6.000 blåhvaler tilbage i verden, så det er højst overraskende, selvom de godt kan li´ at komme forbi heroppe. Jeg tænker, at i denne sommer har jeg fået tre oplevelser som jeg aldrig havde troet jeg skulle få: 1) At være til koncert med Nick & Jay (det var absolut ufrivilligt, omend sjovt), 2) At komme til OL (kom på næsten lovlig vis ind til svømmekonkurrencerne i Beijing) og 3) At se det største dyr, der nogensinde har levet, blåhvalen.

Penissen viser vej

På vej ud af byen i vores lille lejebil ser vi reklamen for det lokale penis-museum, som efter sigende skulle rumme nogle ordentlige kolosser fra diverse lokale dyr. Vi tror dem og kører glade ud af byen og mod Myvatn-søen i fuld solskin, som varmer landet op fra 8 fugtige grader til 18 forårsgrader i løbet af den korte tur gennem de smukke islandske stenlandskaber. Vi får dagens anden store naturoplevelse på kraterranden af Viti ved det store geotermiske område Krafla, lige øst for søen. Alt syder, og kogende mudder og snerester ligger side om side. Maya, som på rekordtid har udviklet sig til lidt af en sten-fetichist her på Island, sætter sig glad ned i en paradisverden af mærkelige sten, mens hendes forældre indsuger de surrealistiske blå farver fra søen på bunden af krateret. Vi står alene på kanten, indtil der kommer en lille turistbus, som får forstyrret deres tidsplan en del af sten-fetichisten, som formår at charmere hele flokken og få 20 granvoksne mennesker til at vinke som besatte, mens de kører væk. Verden er forunderlig. Både menneskenes og blåhvalernes.

Praktiske oplysninger

Blåhvaler

Der er 5000-12.000 blåhvaler tilbage i verden, hvilket er omkring 1% af den oprindelige population. De kunne svømme fra hvalfangerne, indtil moderne harpuner og skibe blev opfundet. De kan blive op til 30 meter lange, og deres officielle navn er Balaenoptera musculus. På animals.nationalgeographic.com/animals/mammals/blue-whale.html kan man høre og se videoer med blåhvaler.

Husavik

På www.northsailing.is kan man læse mere om mulighederne for at komme ud og møde en blåhval live, og www.husavik.is (klik på det engelske flag til højre hvis islandsk er for kryptisk) fortæller lidt om området. Denne del af Island har det højeste antal solskinstimer på øen. På www.icelandexpress.com kan du booke billige flybilletter til Vest-, Øst- og Nordisland direkte fra Kastrup i sommermånederne, og på www.airiceland.dk kan du booke meget billige indenrigsbilletter - hvis du er hurtigt ude. Vi betalte fx 150 DKK fra den ene ende af Island til den anden i højsæsonen, og betalte i alt 5500 DKK for samtlige flyvninger for os alle tre ved at købe billetterne seks måneder før.

Island

Prisniveauet på Island er som en blanding af Danmark og Norge. Sjældent billigt, tit ok og i få tilfælde rigtig dyrt. Med den nuværende valutakrise er det blevet endnu mere fornuftigt. Outdoor-udstyr fås til rigtig gode priser i Reykjavik, fx købte vi all-weather kvalitetsjakker for 400-1200 DKK, og vi var ude at spise en fremragende havtaske for 160 DKK på en restaurant . Vær opmærksom på, at turistsæsonen er kort, så der er mange om buddet til de gode overnatningssteder, men omvendt er der mange, der har fået øjnene op for turistpengene, så det vælter frem med hytter, guesthouses og bondegårde med plads til et par ekstra. Forvent hjemlighed, men ikke flot indretning, heller ikke på hotellerne. Man kan sagtens leje en almindelig bil til langt de fleste ruter, da mange veje er blevet asfalteret de seneste par år, og hvis man så vil ud at lege i en 4x4 kan man passende tage på en ”monsterjeep tur” i de kæmpebiler, som Islændingene også er så berømte for.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside