En turist kastede et nysgerrigt blik på nogle udstillede varer, og sælgeren spurgte straks ”Hvad vil leder du efter”?
”Ingenting”, svarede han.
”Ok - jeg har masser af ingenting, hvilken farve skal det være?”
Marokkanerne får den værste hestehandler ved Hjallerup marked til at ligne en søndagsskoleelev.
Da jeg havde bestilt billetten til Marokko, forsøgte jeg at skaffe nogle dirham. Det er altid rart at have lidt valuta, når man lander.
Jeg fandt hurtigt ud af, at man ikke kan veksle på forhånd. Der findes ét helt særligt tryllekontor for ikke-marokkanere i lufthavnen. Her tager de med glæde imod både euro og dollar. Kontoret kan få en stor bunke euro til at blive til en lille bunke dirham. Helt op mod 25 % af euroens værdi kan de trylle væk.
Djeema et Fna - fredeligt hjørne
Røveri ved højlys dag
Udenfor i den velsignede sol vrimler det med taxichauffører, der på elskværdig vis stiller sig foran dig, åbner døren og gelejder dig ind i den steghede skramlekasse. De tager hjertens gerne 600 (cirka 400 kr.) af dine dirham, hvis du vil køres de 5 km fra lufthavnen i Marrakesh ind til den gamle bydel.
Man kunne tro, at de ville køre en sightseeing tur i byen, når de ublu forlanger et så horribelt beløb. Men røverne kører direkte til foden af Djeema El Fna-pladsen, hvorfra man kan begynde sit slalomløb mellem trommedansere, vandbærere i kulørte dragter og tiggere med skingre klageråb.
Turister skal plukkes som en moden dadel
Jeg havde booket et hotel i souken i den gamle bydel. Det er umuligt at finde rundt i souken, hvis man ikke er skrap til arabisk og stedkendt, men det myldrer med hjælpsomme drenge, der straks tilbyder at vise vej. De spørger om man har været i Marokko før, og smiler lettet, hvis man siger at det er første gang. Så bør man være nogenlunde nem at snøre.
Efter trasken rundt i labyrinten af gyder, hvor de handlende faldbyder alt fra snabelsko til sabler og kaster sultne blikke efter optoget, bankede den forreste af drengene på en tilfældig dør. Forbløffende hurtigt stak en dame i burka fornærmet hovedet ud og sendte en byge af arabiske eder i hovedet på os, hvorefter hun smækkede døren, så de rustne hængsler raslede.
Drengene satte alle et forbløffet ansigtsudtryk op, der kunne have fået dem lige ind på skuespillerskolen. Nu måtte vi tilbage gennem flere af de samme snævre gader, hvor jeg efterhånden kunne genkende nogle af de handlende, der stadig spejdede griskt efter os, men kun kom med få
tilråb, som om en uskreven lov forbød dem at stjæle byttet fra de små. Ved hotellet forduftede alle smil, og de små drenge blev til frådende rovdyr, kun arrige spytklatter havde de tilovers, da de havde fået alle mine dadler.
Samtlige andre turister jeg talte med på hotellet havde også mødt de hjælpsomme guider. En enkelt canadisk pige var ikke blevet spyttet efter, men presset op ad hotellets dør og kysset på, da hun havde betalt.
Making monkey jump
En abe i hovedet
Omkring Djemaa El Fna i Marrakesh findes et herligt virvar af slangetæmmere, gadesælgere og gøglere med dresserede og velfriserede aber. Djeema El Fna minder med slangetæmmernes konstante monotone og skingre toner og æslernes skryden - der kun svagt overdøver tiggernes klageråb - om et middelaldermarked.
Gøglerne laver alskens fantastiske kunstner og slås fra morgen til aften om alle indenfor en radius af 20 meter. De slår behændigt og nådesløst kløerne i forbipasserende, og hvis de ikke fanger ens opmærksomhed med tilråb eller ved at spærre vejen, kan både forvirrede aber og hvæsende slanger bruges som kasteskyts.
Har man først fået en abe smidt i hovedet, er man fanget, for aben holder godt fast om din hals. Nu kan gøgleren roligt trække i land. Da aben ikke kan lide den kvælende fornemmelse fra det stramme halsbånd klamrer den sig til din hals. Da du har holdt den søde abe, skylder du gøgleren 500 dirham. Beløbet kan sagtens forhandles, men selvom du betaler tæt på 500 dirham, får du vrede råb som afskedssalut.
De store og små slanger har ikke halsbånd på, men slangetæmmeren behøver heller ikke at trække folk i land. De fleste, der griber slangen, har meget travlt med frivilligt at komme hen til den nærmeste flinke slangetæmmer; de møder én med et tandløst smil. De er parat til at betale store summer for at komme af med dyret igen.
Marakesh Souk - fredeligt hjørne
Intet er gratis
Har man et synligt kamera, behøver man slet ikke at købe noget hos de handlende for at komme af med sine dirham. Det koster selvfølgelig at tage billeder på gader og stræder i Marrakesh.
Den nærmeste sælger forlanger først et anseeligt beløb for at tage billeder nær hans butik, hvorefter han efter bramfrit forsøger at sælge alt fra tørklæder til tæpper til fezer. De handlende i souken får den styggeste brugtvognsforhandler til at ligne en nonne. De skyr ingen midler og luller på forunderlig vis offeret ind i et spind, der ikke kan undslippes, før man har købt og betalt.
En backpacker fra England fortalte, at han var blevet prakket et tæppe på, han ikke vidste, hvordan han skulle få med hjem til England, og heller ikke vidste, hvor han skulle have i sit lille kollegieværelse. Han huskede ikke, hvorfor og hvordan, men det var startet med, at han var blevet budt på te af tæppehandleren. Før han havde set sig om, var han blevet et par hundrede pund fattigere og et tæppe rigere.
Professionelle tiggere
Hvis man vil møde tiggere, er Marokko et fortrinligt sted. Du kan møde dem med en kop myntete i hånden, siddende i skyggen under en parasol på en fortovscafé.
De samme tiggere kan du senere møde på gaden, hvor de vrider sig som i en dødsdans i solen foran dig og skriger deres klagesang, mens øjnene ruller. De, der er for svage til at rejse sig, ligger halvt henslængt op ad husmurene og stønner svagt, men tydeligt, mens de rækker en rystende hånd ud mod dine sko, eller ser deres snit til at gribe fat om dine ben.
Ofte behøver man ikke gå mere end halvtreds skridt, før man møder den næste.
Det er dyrt at stå tidligt op
En australier og jeg havde aftalt at leje en bil, så vi kunne se lidt på Atlasbjergenes hårnålesving. Vi ville have mest ud af dagen, så vi tog af sted tidligt.
På vej hen til udlejningskontoret drejede jeg søvndrukkent om et forkert hjørne og så ikke den hustler, der sprang ind foran mig. Han spurgte på gebrokkent engelsk, hvor jeg var på vej hen. Jeg svarede, i stedet for at komme med en afvisende gestus. Bingo, så havde jeg fået mig en guide. Han viste mig de 20 skridt rundt om hjørnet og op ad trappen til kontoret.
Berb clothing.jpg
Han stod tålmodigt og ventede de fem minutter, det tog at udfylde papirerne, og fulgte mig hele vejen over parkeringspladsen til bilen, hvorefter han havde fortjent 500 dirham for sin 10 minutters guidetur. Måske var det fordi, jeg var morgengnaven, men denne gang brugte jeg temmelig lang tid på forhandling og spiste ham af med et par hundrede dirham, hvilket resulterede i en svada af eder på både arabisk, fransk og engelsk. Selv bilen fik et spark med på vejen, da jeg drejede ud fra parkeringspladsen.
Sahara
Den sidste røver
Marokko er et fantastisk land. Så fremmedartet og dog så tæt på det europæiske fastland. Det er landet med de fyrretyve røvere. Som myntebladene i den lokale te presses, så presses også turisterne for deres sidste dirham.
Det er heldigvis nemt at få dirham i Marokko. Der er ATM-maskiner mange steder og efter uger i Marokko, var jeg blevet vant til at bruge dem. Jeg hæver gerne maksimum-beløbet for at udligne gebyret, så dagen før jeg skulle flyve, hævede jeg en stor portion dirham. De kunne jo bruges til toldfrie varer i lufthavnen, og ellers er der jo tiggerne, gøglerne og taxachaufførerne.
Men selvom jeg betalte fuld pris i taxaen for de 4 kilomenter ud til lufthavnen, havde jeg stadig en pæn bunke dirham at handle for i lufthavnen, troede jeg. Samtlige butikker i lufthavnen tager selvfølgelig kun imod euro og dollar, så man skal forbi det magiske kontor, der kan trylle en enorm bunke dirham om til en lille smule euro, hvis man vil have sine penge med ud af landet.
Det er strengt forbudt at udføre dirham fra Marokko, og tolderne tager gerne et kig i din pung inden du stiger på flyet. Et ældre fransk par, der stod foran mig i køen, fik konfiskeret alle deres sedler, inden de gik ombord på flyet.
