Tilbage til De Berejstes hjemmeside

              En lyserød elefant
Om indisk samtidskunst

Tekst og Foto: Preben Gondolf


Manjunath Kamath. Restless Man on Pink Elephant in Old City. Olie på lærred. 2004 (1,8 m x 1,8 m)
Indien forbindes ofte med det eventyrlige, hvor tusinder af års kultur stadigvæk kan opleves i hverdagen. Så der er god grund til at stadig flere rejser til Indien for at få en spændende oplevelse, som er ordet eventyrs oprindelige betydning. Men har du nogen siden besøgt et indisk galleri? Her kan du få mange spændende oplevelser og måske også møde en lyserød elefant.

Elefanten har stor betydning i den indiske mytologi, hvor elefantguden Ganesha blandt andet er guden for visdom, men også for porte og døre, hvorfor Ganesha ofte er afbildet på indgangen til bygninger. Og i dagens Indien kan man blive mindet om elefantens betydning i det indiske samfund ved at blive velsignet af en tempelelefant hvis man besøger et hindutempel.

Det er derfor ikke overraskende at den indiske billedkunstner Manjunath Kamath i sit billede ”Restless man on pink elephant in old city” fra 2005 lader elefanten være hovedmotivet for sit maleri. På mange måder er Kamaths billede et godt eksempel på den indiske samtidskunst. Billedet er fortællende, farverne stærke og der er referencer til både fortid og nutid. Fortiden er gengivet i form at den baluster, som omgiver mange af bygningerne fra den britiske periode (1700 - 1947) i Indien. Nutiden findes i form af det dæksel, som i Indien næsten aldrig helt dækker den kloak, som det skal skjule og beskytte fodgængere imod. Kamath har også ville vise at han ved hvad der foregår på den internationale kunstscene ved at male manden på elefanten som en person i et Francis Bacon maleri. At der er tale om nutidskunst fremgår også af elefantens lyserøde farve, samt at den løber igennem billedet, hvorved den karakteristiske snabel er skjult for beskueren.

Mahbubur Rahman. Decapitated Head. Olie på lærred. 2005 (1,0 m x 1,0 m)

Kulturarv

De indiske billedkunstnere kan trække på en kulturarv, som er mindst 5.000 år gammel, og gør det også i større eller mindre udstrækning. Her skal blot fremhæve nogle af de aspekter af kulturarven som har haft betydning for samtidskunsten i Indien.

Den mundtlige fortælling spiller et central rolle i den indiske kultur, og dens gennemslagskraft er enorm. Mange nutidskunstneres billeder kan ses som en direkte fortsættelse af den narrative tradition i Indien, hvor motiverne ofte hentes fra mytologien, især fra den hinduistiske gudeverden.

Noget tilsvarende gælder for folkekunsten, hvorfra især tegn og symboler er benyttet af mange moderne indiske malere. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at adskillelsen mellem folkekunst og ”finkunst” har været mindre skarp i Indien end i Vesten, samt at det dekorative billede har mødt meget større accept.

En anden tradition som mange indiske nutidskunstnere har fastholdt er det flade maleri (billede uden perspektiv), som i indisk kontekst stammer fra miniaturebillederne fra Moghultiden (1200 - 1700). Miniaturebillederne blev lavet som illustrationer af teksten i bøger og ikke som selvstændig udsmykning. De blev malet af (kunst)håndværkere, som hverken af sig selv eller af samtiden blev opfattet som kunstnere. Af samme grund blev billederne heller ikke signeret; en tradition som mange nutidskunstnere i Indien har fastholdt.

Endelig skal det nævnes, at den indiske regering efter uafhængigheden i 1947 som en del af deres nationalistiske program fastlagde en kulturpolitik, som stipulerede at billedkunstens vigtigste opgave var at beskrive befolkningens daglige liv. Denne konservative kunstforståelse medførte at især det figurative maleri blev støttet på bekostning af andre former for billedkunst, f.eks. installationskunst og videoer.

Joydip Sengupta. Rem. Olie og akryl på lærred. 2008 (1,5 m x 1,5 m)

Modernismen

Inden for den indiske billedkunst er modernismens start ofte blevet fastsat til 1922, hvor Rabindranath Tagore fik arrangeret en udstilling af vestlige billedkunstnere, bl.a. Paul Klee og Wassily Kandinsky i Calcutta (nu Kolkata). Tagore blev verdensberømt i 1913, hvor han fik Nobelprisen i litteratur, men senere begyndt han også at male. Mange af Tagores bøger er oversat til dansk og han besøgte Danmark i 1930.

Tagore grundlagde i Santiniketan et musik- og kunstakademi, som har haft stor betydning for udviklingen af samtidskunsten i Indien ved at ”genopdage” folkekunst på bekostning af det elitære perspektiv, som i begyndelse af det 20. århundrede prægede den indiske kunst, der dengang i høj grad var påvirket af den europæiske maletradition.

Den første generation af moderne billedkunstnere f.eks. M.F. Husain, Tyeb Mehta og Ram Kumarsom i Indien ofte kaldt ”The Old Masters” stod overfor et dilemma: de ønskede at fastholde deres (nyvundne) nationale identitet samtidige med at de var stærk tiltrukket af den vestlige billedkunsts formsprog, især kubismen. De forskellige kunstnere valgte hver deres løsning på hvordan man kunne fastholde sin nationale identitet, hvilket naturligvis har gjort det spændende at se deres værker.

I dansk sammenhæng skal nævnes Sohan Qadri, der har boet i Danmark i mere end 30 år. Sohan er som mange indiske billedkunstnere stærk præget af tantra, og hans værker hænger på mange museer rundt om i verden, men i Danmark er Sohan stort set ukendt.

Joydip Sengupta. Rem. Olie og akryl på lærred. 2008 (1,5 m x 1,5 m)

Samtidskunst

Siden 60'erne er Vestens interesse for indisk kunst steget. Dette gælder dog først og fremmest musik, litteratur og film, hvorimod interessen for billedkunsten først kom meget senere. Årsagerne hertil er mangeartede. Den økonomiske vækst - som på sigt vil gøre Indien til en stormagt - har uden tvivl haft sin betydning. Den stigende købekraft blandt indere både i og uden for landet (der bor ca. 2 mio. indere uden for Indien) har medført, at der nu også er råd til at købe billedkunst og ikke blot bøger. En anden faktor er at yngre indiske billedkunstnere f.eks. Anish Kapoor og Subodh Gupta ikke har haft samme behov for at synliggøre deres nationalitet, som den generation der oplevede Indiens uafhængighed, og på denne måde er blevet mere internationale i deres tilgang til billedkunsten. Og endelig har globaliseringen gjort det lettere for alle - også billedkunstnere - at rejse samt bosætte sig i udlandet. Her har de yngre billedkunstnere fået erfaringer med andre formsprog end maleriet, f.eks. foto, video og installationer, som de har brugt i deres egen kunst.

Hvor det frem til 90'erne var overkommeligt at holde sig orienteret om indisk samtidskunst, er det i dag stort set umuligt. Kunstnere, gallerier og bøger mylder frem i et tempo, som det er svært at følge med i. Den øgede interesse skyldes en bevidsthed om, at billedkunsten også er en del af den indiske kultur i lighed med bøger og film. Men interessen drives også frem af de store penge, som nu er i indisk samtidskunst. Som en konsekvens heraf afholdes der flere og flere udstillinger om indisk kunst i Vesten, men der har endnu ikke været en større udstilling i Danmark. Flere udstillinger af indiske samtidskunst er nu under planlægning af danske museer, så her er der noget at glæde sig til.

Og den lyserøde elefant? Den så jeg på et galleri i New Delhi i 2005, fik den indfanget og bragt hjem til Danmark, hvor mange har været glade for at møde den. Men gå selv ind på et galleri i Indien. Jeg er sikker på at der venter dig en spændende oplevelse.

Preben Gondolf
Kunstformidler

Faktaboks: Hvis du vil vide mere om indisk samtidskunst og f.eks. se adresser på gallerier i Indien kan du gå til hjemmesiden http://www.indiskkunst.dk, som forfatteren til denne artikel har etableret. Her kan man også tilmelde sig det gratis nyhedsbrev.

Hos Skandinavisk Yoga og Meditionsskole, Købmagergade 65 i København, kan man se værker af Sohan Qadri, og man også kan købe nogle af hans bøger om tantra. Hvis man vil se Qadris kunst er det bedst at komme mellem 14.00 og 16.00, hvor der ikke foregår undervisning i de lokaler, hvor billederne hænger. Det er også muligt at lave en aftale med meditationsskolen om at se Qadris billeder.

(Billederne brugt til illustration af denne artikel stammer fra Preben Gondolfs samling)



Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside