Hajen - en uelskelig fisk?

Af Camille Aulkær Andersen
Foto: Jonas Thing

Burdyk med hvidhajer kan bl.a. opleves i Gansbaai i Sydafrika. Forskere og haj-bevarende organisationer arrangerer turene, der koster omkring 1000 kr. pr. mand. I de danske sommermåneder er der størst chance for at se hvidhajerne - der er verdens største kødædende hajer.

En storfilm har faciliteret dens ry som en ren dræbermaskine, mennesket er godt på vej til at udrydde den, og nej, den har heller ikke just udseendet med sig. Men fortjener hajen virkelig sit dårlige image? To nysgerrige dykkere tog til Sydafrika for at se den største kødædende haj - hvidhajen - og kom hjem som hajelskere.

De fleste har gjort det - gyst ved tanken om en haj - en savtakket, bloddryppende tandrække, der nærmer sig under overfladen med lynets hast og flænser sit bytte med uhyggelig ondskabsfuldhed, før den igen forsvinder i dybet.

Og fortæller man, at man på sin næste ferie har tænkt sig at kravle ned til verdens største kødædende haj omgivet af en sø af fiskeblod, så ser de fleste mennesker ud, som om man havde fortalt dem, at man planlagde at proppe hovedet ned i en kødhakkemaskine.

Hajen på retur

Ikke desto mindre var et hajdyk det, der var planen, da min kæreste og jeg for et par uger siden begav os mod Sydafrika for at opleve hvidhajen. Og det var ikke dødsforagt, der drev os - tværtimod. Som erfarne dykkere har vi begge set mange andre slags hajer, både nysgerrige og sky, og altid har vi fundet dem fascinerende - aldrig aggressive.

Men andre dykkere vil nikke genkendende til det faktum, at man sjældnere og sjældnere møder en haj på et dyk - og at de hajer, man kan være heldig at møde, er meget mindre, end de burde være. 90% af verdens bestand af hajer er allerede udryddet - primært pga. overfiskning. For hajfinner er i vanvittig høj kurs verden over, og det er sjældent populært at gøre sig til talsmand for en 'glubsk dræber', der oven i købet er en indbringende forretning. Resultatet er, at jo færre hajer der er, jo flere planktonspisende fisk er der - og dermed mindre plankton, der står for at producere 70% af verdens ilt.

Dead or Alive

Så vores rejse havde flere formål - dels at få stillet vores nysgerrighed og se den hvide haj, dels at støtte den kommercielle forretning det er at vise hajerne frem i stedet for at fiske dem op. For heldigvis opdager flere og flere lande, at hajerne er flere penge værd levende end døde.

En tidlig, blygrå morgen begav vi os derfor fra Cape Town og sydpå til hajfarvand. Og efter et par timers kørsel langs Sydafrikas rå klippekyst og en kort sejltur ankom vi til de to øer Seal Island og Dyer Island, kendt fra BBC's Blue Planet. Mens solen langsomt fik fat, blev der hældt godt med fiskeblod overbord, og vi behøvede bare at vente en halv times tid, så ankom den første hvide kæmpe. Ikke vild og aggressiv som forventet, men rolig, afsøgende det bytte, den havde fået færten af. Efter et par minutter ankom et par hvidhajer mere, cirklende adstadigt rundt om båden.

I bur med en hvidhaj

Efter at have nydt synet af hajerne fra båden var det blevet tid til at se på dem under overfladen. Det foregår - for en sikkerheds skyld - i et solidt bur, der spændes fast på siden af båden. Og tanken om, at hajerne måske ville holde op med at finde os og fiskeblodet interessant, fik os til at komme i våddragterne og ned i buret i en fart. Og til min egen overraskelse var jeg ikke et sekund i tvivl om, at mig i et bur sammen med 5-6 velvoksne hvidhajer var fuldstændig trygt og naturligt. Al koncentration var samlet om at opleve de smukke og spændende dyr, der langsomt cirklede rundt foran burets tremmer. For at se en haj under vand er virkelig fedt. Et perfekt, strømlinet dyr, der bevæger sig elegant og roligt, og som meget sjældent ligner det uhyggelige billede, de fleste af os er vokset op med i fantasien. Tværtimod.

20 min. nød jeg sammen med hajerne under overfladen, og efter dykket kunne vi endnu betragte de 4-5 meter lange hajer i overfladen, mens forskere om bord tog billeder af deres rygfinner til registrering af hvert enkelt dyr. For det er heldigvis ikke de samme hajer, der hver dag bliver lokket med fiskeblod for at posere for turister som os. Bestanden i bugten veksler hele tiden - så længe der endnu er hvidhajer derude.

Så når feriebillederne vises frem og folk ånder lettet op over, at vi er kommet hele hjem igen, er der kun tilbage at opfordre ikke-haj-elskerne til lidt perspektiv:

Sidste år døde 791 mennesker pga. defekte brødristere. 4 på grund af hajbid.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside