Møde med statsoverhoveder og masaier

Tekst og foto: Bjarne Larsen

Maling af kaffe: En af gæstehusets ansatte brygger kaffe på god gammeldags maner.

At arbejde i nogle uger i Tanzania for at forberede et bistandsprojekt byder på mange udfordringer, også udover det rent arbejdsmæssige. Det kræver gode nerver at flyve rundt og støde ind i en blanding af stammefolk og udenlandske statsoverhoveder.

At flyve som en sulten fugl

Vi var ankommet sent om eftermiddagen i et lejet en-motors fly fra Dar es Salaam til Mbeya i det sydlige Tanzania. En flyvetur som vores samarbejdspartner fra ministeriet sent vil glemme. Hun var ikke vant til at flyve i så små fly - det gik normalt standsmæssigt til på business class til og fra Europa eller USA. Piloten kunne ikke finde den lille lufthavn, som basalt set består af en aflang mark mellem bakkerne, en lufthavn som ikke har installeret noget af det kommunikations udstyr, vi normalt forbinder med en lufthavn. Det var første gang piloten skulle lande her. Da han i den begyndende skumring langt om længe fik øje på den rigtige aflange mark, gik det meget hurtigt stejlt nedad gennem skyerne. Den lille maskine dansede stepdans som en anden fugl på jagt efter føde, indtil den holdt helt stille nede på jorden med slukket motor. På kiswahili hedder flyvemaskine ”ndege”, dvs. fugl. Og vi havde netop fløjet som en sulten ndege! Det eneste vi kunne høre var en tanzaniansk kvinde, der takkede de højere magter for, at vi endelig var sikkert nede igen.

Formålet med besøget var at lave de sidste forberedelser til et bistandsprojekt, der havde til hensigt at bevare vigtige vådområder i dele af landet. I den anledning var der samlet et hold af både internationale og tanzanianske konsulenter med erfaringer inden for området. For at spare tid fløj vi til Mbeya og kørte i bil hele vejen tilbage, hvor vi kunne gøre holdt undervejs for at mødes med relevante samarbejdspartnere.

En reklame for friskbrændt kaffe fra Den Frie Købmand på et gæstehus udenfor Mbeya. .

Danske kaffedåser

Vi blev om aftenen placeret på et gæstehus udenfor Mbeya, et hyggeligt sted inde midt på nogle marker. Det viste sig, at ejeren var meget interesseret i kaffe. Det inkluderede kaffedåser. Da han for mange år siden havde haft mulighed for at besøge Danmark, havde han anskaffet sig et større lager af gamle danske kaffedåser, som nu var en del af den permanente udstilling i receptionen og i spisesalen på gæstehuset. Det er nogle gange de forunderligste fodaftryk, der kan afsættes rundt omkring i verden af et lille land som Danmark.

De stolte masaier

Mangel på regelmæssig vandtilførsel under den tropiske sol ødelægger jordens struktur. .

På tilbageturen i bil aflagde vi besøg hos nogle af de stammefolk, der også er en del af løsningen på at bevare vådområderne, uden at områderne bliver overudnyttet. Dette inkluderede masaier, der er et meget stolt folk.

Netop ankommen til landsbyen modtages vi af en gruppe masaier..

Vi mødes med en gruppe stolte masaier, der fortæller om deres syn på magthaverne i hovedstaden

De gør, som det passer dem. Da de er vant til at blive trådt på af myndigheder og andre stammer, er det ekstra nødvendigt, at de er helt med på de foranstaltninger, som bliver foreslået indført som en del af bistandsprojektet. Det var meget befriende at snakke med de grupper af mennesker, hvis forbedring af levevilkårene er det egentlige formål med bistandsprojektet, og høre deres mere eller mindre uforbeholdne mening om magthaverne i Dar es Salaam.

May I know You?

Tilbage i Dar es Salaam havde vi et problem med at finde centrale overnatningsmuligheder, hvor vi kunne arbejde og have adgang til internet og gode mødefaciliteter. Grunden var, at der blev holdt et SADC (Southern African Development Community) topmøde med deltagelse af stats- og regeringschefer fra en lang række lande. Vi endte på Royal Palm Hotel i centrum, hvis stil og standard ligger lang over, hvad masaierne nogen sinde ville kunne drømme om at komme til at bo under.

Udsigt til poolen, parken og Det indiske Ocean fra det luksuriøse Royal Palm Hotel..

Værelset lå på tredje sal for enden af en gang. Naboværelserne var optaget af Kongen af Swaziland, som var der med sin(e) kone(r)! Da jeg på et tidspunkt kom gående hen ad gangen, blev jeg stoppet af en sikkerhedsvagt, der spurgte: ”May I know You?” Det ved jeg nu ikke rigtigt, det er ikke lige den slags folk, der er i min omgangskreds. Måske troede han, at jeg prøvede at besøge Kongen eller dennes udvidede familie! Jeg besluttede at fortælle, som sandt var, at jeg skulle hen på mit eget værelse. Derefter var han tilfreds, og jeg hørte ikke mere til ham, når jeg passerede.

Derimod er det ved at gå helt galt et par dage senere. Jeg tager en af de to elevatorer ned i hotellets forhal, og allerede før dørene går op, hører jeg trommer, kvinder der skråler højt og en masse hujen. Da dørene åbnes, ser jeg, hvad der er på færde: Præsident Robert Mugabe fra Zimbabwe bliver hyldet ved sin ankomst til hotellet, og han er nu direkte på vej hen imod elevatoren, hvis døre netop er gået op. Da han kun er en fem-seks meter fra mig, bliver jeg resolut fjernet af et par meget muskuløse tanzanianske sikkerhedsvagter. Det har jo nok været et svigt i sikkerheden, at Mugabe skulle udsættes for at se på en hvid europæisk mand på den rute, han skulle gå. Heldigvis foregik dette i Tanzania og ikke i Zimbabwe, så kunne man aldrig vide, hvad konsekvenserne var blevet. Til alt held boede vi ikke på samme etage. Jeg er ikke sikker på, jeg ville have brudt mig om en gang til at blive stillet spørgsmålet: "May I know You?"

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside