Tilbage til De Berejstes hjemmeside

Nytårsaften i Laos
- til karaoke og kædedans med Mr. Kit Kat

Bjerglandskab fra trekkingtur i Laos

Tekst og foto: Rasmus Vejersøe Gregersen



I påsken i Indien blev vi udspurgt om denne Jesus-festival vi holder i Vesten. I Laos var en munk i Vientiane meget interesseret i, hvorfor vi juleaften fejrede Julemandens fødselsdag med et ordentligt drukgilde. Og sammen med de lokale i Laos fik vi et godt bud på nytår fejret på vestlig vis.

Nytårsaften er vi kommet til Muang Sing, en lille bjerglandsby i det nordligste Laos. Her er decideret koldt om aftenen, måske omkring fem grader. Byen ser ikke ud af meget, til gengæld er der kun få turister. Det er en lille bid af det uberørte Laos. Vi havde forventet vores livs søvnigste nytårsaften, men tilfældet ville, at vi var ude at gå i byen om eftermiddagen, og blev inviteret ind på skolen af en flok skolelærere, som havde gang i en meget livlig fest.

Chieng Chai Pri Mary School, landsbyskole i Muang Sing, hvor vi blev inviteret med til en mindeværdig nytårsaften
Mr. Kit Kat

Chieng Chai Pri Mary School er en cirka 50m lang bambusbygning for enden af en vissen boldbane med junglen bag sig, og bag junglen rejser bjergene sig op i de lavthængende skyer. Bygningen er inddelt i flere små klasselokaler med tavler på væggene og små skamler og borde på det støvede jordgulv. I det bagerste lokale har lærerne samlet bordene i midten og dækket op til fest. Vi bliver sat på en lille bænk for enden af bordet, langsomt drejer de nysgerrige blikke sig mod os og samtalerne dør ud. Foruden os sidder 10-12 lærere på små skamler ved det alt for lave festdækkede bord. Enkelte har taget deres ægtefæller med. Til vores held kan en af festens gæster lidt engelsk, og efter en hurtig præsentation fra vores tolk, bliver vi accepteret i flokken, og feststemningen vender så småt tilbage.

Mr. Kelket, som blandt turister også er kendt som Mr. Kit Kat, er til dagligt guide i Muang Sing, og den smule engelsk han kan er selvlært fra de få rejsende der kommer til byen og gerne vil have en guidet tur rundt i området. Det er Mr. Kelkets kone, der er lærer på skolen, men nogen må jo tage sig af børnene derhjemme til de skal lægges i seng, så Mr. Kelket er taget i forvejen til konens fest, og så kan hun altid komme, når børnene sover. I vores øjne et lidt skævt familiemønster, men på trods af det er han utrolig flink og en uvurderlig hjælp, når de nysgerrige festgæster vil høre lidt om hvem vi er. Han fortæller os en masse om, hvordan livet er i en lille landsby så langt væk fra Verden omkring.

Rygende smådrenge. Når børnene skal forkæles blandes der sukker i tobakken, så den er nemmere at ryge.
Øl, fisk og peanutsauce

Håndplukket salat og grillede fisk ligger tilfældigt spredt rundt på det avisdækkede bord mellem små plasticskåle med nudler og peanutsovs. Man stikker nallerne ned i den nærmeste fisk, når den er ledig, plukker et stykke kød og ruller det i et salatblad med lidt frisk krydderurt af ukendt art. Man dypper rullen i peanut sovsen inden man spiser. Nudlerne spises løbende mellem fiskerullerne. Det smager fantastisk.

Hele festen er i besiddelse af to ølkrus og en masse øl. Der går en person rundt og skænker op bag gæsterne, og når det er ens tur til at få glasset, gælder det om at tømme det i en vis fart, så den næste gæst også kan få lov at drikke. Og sådan skiftes vi til at bunde øl hele aftenen, indtil festen løber tør for øl første gang. En indsamling bliver iværksat, og vi giver selvfølgelig et bidrag. Der klappes og hujes højlydt af alle, som giver bidrag til indsamlingen. To kvinder sendes slingrende af sted på motorcykel efter forsyninger - lidt senere kommer de tilbage med en kasse øl og en bærepose fyldt med varm suppe.

Selvfølgelig er her karaoke. Vi er langt væk fra alt, men skal der være fest skal der også være karaoke. Vores DJ byder på det nyeste og det bedste pop fra Thailand, og volumenknappen er som limet fast på max. Stemningen er høj, og alle klapper eller trommer med spisepinde. Mikrofonen skifter hænder som aftenen skrider frem, og den kommer også forbi os, men vi finder de thailandske tekster en smule svære og takker pænt nej. Jeg ved ikke om det er øllet, stemningen eller helheden denne aften, men jeg har aldrig været så glad for at lytte til thailandsk pop som nu.

Når jeg ser et rødt flag smælde...Det kommunistiske flag vejer stadig stolt i Laos.
Laotisk kædedans

Senere på aftenen er der kædedans rundt om bordet. Vi går småvuggende i to rækker, noget der nok mest minder om folkedans på et plejehjem, men det er hyggeligt og sjovt. Pludselig er det os der går forrest og os der skal lede dansen, de tager vores mangel på erfaring i Laotiske kædedanse meget pænt, for vi bevæger os uden tvivl enten for langsomt eller for hurtigt og bestemt ikke så elegant som dem. Derfor er det nok mere af høflighed og glæde over at vi vil være med, at vi får et stort bifald da dansen slutter.

Vi kan desværre ikke supplere med billeder til denne historie, da kameraet blev i lommen under hele festen. En følelse af at disse mennesker havde inviteret os ind i deres liv, med til deres fest og at vi fik lov til at være en del af denne dejlige aften, fik os til at føle, at det var upassende at tage billeder. Som festen skred frem havde de åbnet sig mere og mere over for os, og vi var bange for at ridse dette dejlige billede med vores blitz.

Nærgående motorcykeldrenge

På vej hjem efter festen går vi af den mørklagte landevej fra skolen ind mod byen. Det er en dejlig aften, og vi har det godt efter en hyggelig fest og en god oplevelse. Oplevelser er næsten altid bedst, når de kommer uplanlagt og ud af det blå. Ud af det blå kommer der også en motorcykel med to mænd og fuld fart. Det vil sige, de kommer inde fra højre, hvor det lokale hospitalsblikskur ligger, men vi har ikke set dem, før de er lige ved at køre os ned. Endnu mere forbløffede bliver vi, når vi ser hvad de to mænd har gang i. Ham der sidder forrest og styrer motorcyklen har åbenbart været til behandling på hospitalet, han har drop i den ene arm og for at kunne have begge hænder på styret, har han en kammerat bagpå, som holder dropposen op i strakt arm. Et noget besynderligt syn, men de skal vel hjem til fest.

Buddhistisk tempel foran Tad Lo vandfaldet i nærheden af Pakse i det sydlige Laos
Lærer i Laos
Praktiske oplysninger Muang Sing

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside