VM i fodbold
og endda en tur til Sydafrika

- så bliver det ikke meget bedre!

Tekst og fotos: Jens Andersen

Som veludstyret roligan mod Holland på Soccer City var det bare at komme i gang med at bidrage til stemningen

Som entusiastisk fan af såvel fodbold som Sydafrika var der aldrig for alvor tvivl om, hvor sommerturen 2010 skulle gå hen.

At Sydafrika kaldes for 'Regnbuenationen', kan tilskrives landsfaderen Nelson Mandela og hans projekt med at samle nationen og folket efter årtier og århundreder med adskillelse - 'apartheid' - og opdeling efter hudfarve. I stedet ville han skabe et land, hvor alle farver eksisterer sammen, ligesom i en regnbue.

Men aldrig før har udtrykket regnbuenation været mere dækkende! Allerede ved ankomsten til Johannesburgs lufthavn var der farver overalt. Hvert eneste fly, der landede, var proppet med glade og farverige personer fra hele verden. Og de blev mødt af en mindst ligeså glad og farverig lokalbefolkning, for hvem det virkelig var en ære og ikke mindst en kæmpe fornøjelse at være værter for fodboldens største begivenhed og for hele verdens opmærksomhed.

Alle vegne, både inde og ude, hørtes den meget markante lyd af vuvuzela'en - det plastichorn, som mange tv-seere lærte at hade, men som er blevet en indgroet del af fodboldkulturen i Sydafrika og som sådan en uundværlig del af et VM på sydafrikansk grund.

Ingen fodboldfanudrustning er komplet uden en håndlavet makarapa-hjelm i de rigtige farver

Og så godt som alle var iklædt det sydafrikanske landshold 'Bafana Bafana's karakteristiske gule og grønne farver. Det er muligt, at de sydafrikanske forventninger til deres eget landshold var beskedne, men støtten kan de ikke klage over!

Verden bydes velkommen

På dagen, hvor VM's åbningsceremoni og åbningskamp mellem værtsnationen og Mexico skulle sparke slutrunden i gang, stod hele landet for alvor på den anden ende. Butikker, kontorer og fabrikker lukkede tidligt, så alle sydafrikanere havde mulighed for at overvære øjeblikket, hvor Sydafrika officielt blev verdens centrum, og hvor de lokale helte skulle tage det første skridt mod afrikansk succes.

Hvert eneste tv og hver eneste bilradio var stillet ind på fodbold, og overalt forsamlede folk sig ved skærmene for at opleve det store øjeblik og for at dele det med andre. Over hele landet var der opstillet storskærme på torve, i parker, på sportspladser og i indkøbscentre, så også dem, der normalt ikke har adgang til et tv, kunne følge med. Og tilstrømningen denne dag var enorm.

I udkanten af Johannesburgs mondæne bydel Sandton, hvor VM's notabiliteter holdt til, var der arrangeret 'FanFest' i en park. Det var her, jeg ville være en del af festen på den store dag.

Dagens høst efter en tur på billetkontoret. Danmark, Brasilien, Argentina, Holland, Ghana, Nordkorea med flere. VM er sgu stort!

Efter at have rendt frem og tilbage og spurgt Gud og hvermand om vej til fanfesten, lykkedes det mig til sidst at finde dertil ved at gå langs motorvejen og følge de skilte, der i det mindste viste vej for bilister (Johannesburg er i høj grad en by, der er indrettet efter bilejere, og byen er langt fra fodgængervenlig...).

Ved indgangen til parken var der gang i salget af vuvuzelaer, flag og varme tæpper, og inde i selve parken var der allerede ved at være godt besat med forventningsfulde fans, som blev holdt i gang med musik og dans fra scenen under den store skærm. Og når der var pause i underholdningen, så fortsatte festen med improviserede sange, vuvuzela-melodier og selvfølgelig dans.

Det var fantastisk at mærke den stemning, der var omkring arrangementet, og det var samtidig tydeligt at mærke spændingen i luften. Det store øjeblik var tæt på nu.

Tilstrømningen til fanfesten fortsatte uformindsket, og selvom der officielt 'kun' var plads til 20.000 i parken, er jeg sikker på, at der til sidst var mindst det dobbelte. I hvert fald stod vi bogstavelig talt som sild i en tønde, da transmissionen fra det imponerende stadion 'Soccer City' i den sydlige del af byen begyndte.

Den meget afrikanske ceremoni, der med trommer, dans og sang markerede menneskets første skridt på det afrikanske kontinent og med hjælp fra sangere fra Øst-, Vest- og Nordafrika satte en streg under, at det var hele Afrikas VM, frembragte tydeligt en enorm stolthed hos de omkringstående lokale. Det var svært ikke selv at blive berørt af situationen.

Og da Sydafrikas præsident Jacob Zuma kort efter proklamerede ”Ke nako, Mzansi!” - ”Nu er det her, Sydafrika!”, så må jeg indrømme, at jeg selv fik en klump i halsen og 'noget i øjet'. At stå imellem så mange mennesker, der for ganske få år siden levede med daglig undertrykkelse og apartheid, og som nu stod frem på verdensscenen og bød hele verden velkommen med åbne arme, var virkelig en rørende og overvældende oplevelse.

Da VM officielt var erklæret åbent, steg stemningen til det euforiske, og flagene blev luftet til kæmpehittet 'Wave Your Flag', der bragede ud over folkemængden

MÅL til Sydafrika

Efterfølgende var det tid til, at Bafana Bafana skulle overtage showet, og efter en lidt blød start, der dog viste, at sydafrikanerne på ingen måde havde noget at frygte fra de andre hold, så skete dét, alle havde håbet på: Mål til Sydafrika!

Publikumsyndlingen Tshabalala fra det mest populære hold i landet, Kaizer Chiefs fra Soweto, hamrede bolden op i det ene hjørne og udløste et jubelbrøl af dimensioner i hele landet, og jeg er sikker på, at det også kunne høres i flere af nabolandene!

Festen varede dog ikke ved, da kampen endte med uafgjort, og en anelse skuffede måtte de mange tusind fans drage hjemad. Men glæden og stoltheden over, at det første VM i fodbold på afrikansk grund nu var i gang, kunne ingen tage fra dem. Og denne dag i selskab med så mange glade og stolte sydafrikanere er noget, jeg ikke vil glemme lige foreløbig.

Afrika frem for Sydafrika

Fra min base i udkanten af Johannesburgs Alexandra township - statistisk set ét af de mindst sikre områder i verden(!) - gik turen til række forskellige kampe. Naturligvis mest med fokus på Danmarks kampe, men det var også lykkedes mig at skaffe billetter til andre kampe på Johannesburgs to VM-stadions og også en enkelt i hovedstaden Pretoria, der kun ligger en lille time væk.

Således oplevede jeg en del af den utrolige stemning, der var omkring samtlige kampe under VM, uanset hvem der spillede. I kampene med afrikansk deltagelse var lokalbefolkningen helt på Afrikas side, og man fik indtrykket af, at det var nærmest ligegyldigt med Sydafrikas egne helte, hvis bare et afrikansk hold vandt turneringen...

Det er svært at forestille sig et sådant broderskab andre steder i verden, og det ville være fuldstændig utænkeligt at se det samme ske i Europa. Skulle franskmænd eller tyskere pludselig holde med England i 'det europæiske broderskabs' navn? Aldrig!

Og også de store stjernespækkede sydamerikanske nationer, Brasilien og Argentina, nød enorm opbakning fra de lokale, når de løb på banen. Men til alle kampene var der fantastisk stemning, og man kunne virkelig mærke, at det var fodbolden, festen og fællesskabet, der var i fokus og ikke bare personlige sympatier og antipatier. I forhold til hvordan fodbold ellers kan være, var det en rigtig positiv og opløftende oplevelse at overvære kampene i Sydafrika.

Det imponerende Soccer City i Johannesburg, som er udført i stil med en lokal afrikansk gryde, hvor det var mod Holland var Danmark, der blev kogt..

Danskere i undertal

Danmarks første kamp mod Holland skulle spilles på Soccer City, og det var med forventningerne skruet godt i vejret, at jeg og et par andre danske fans fra samme hostel tog afsted i meget god tid, da trafikken til og fra kampene desværre stadig var lige lovlig 'afrikansk'.

Vi ankom via en af de gratis shuttlebusser til stadion - eller i nærheden af stadion - og skulle på en længere gåtur. Og selvom der var en del rød/hvide farver at se, så må man nok sige, at vi var noget i undertal i forhold til de mange tusind orangeklædte hollændere, som dog også fik god assistance af de lokale, hvoraf mange er af hollandsk afstamning.

Men nu er det jo ikke antallet, det kommer an på, og de danske roligans fik i den grad sat sit aftryk på festen uden for stadion. Og så hjalp det nok også, at der var åbent i ølboden...

Selve kampen gik ikke som vi håbede, men det var en stor oplevelse at være på et så imponerende stadion, som er bygget i afrikansk stil, og som i mange år fremover vil stå som symbolet på VM 2010, når man passerer det på vej til eller fra townshipbydelen Soweto.

Det var ikke kun mod Holland, at vi danskere var i undertal. Mange danskere var af forskellige årsager blevet væk fra Sydafrika. Det synes jeg virkelig er en skam, da mange af de bekymringer, der var op til slutrunden, viste sig at være totalt ubegrundede (bortset fra en enkelt lommetyv, der nu har min gamle udtjente telefon!). Jeg er sikker på, at alle de danskere, der tog af sted, har masser af gode og positive historier at fortælle om deres oplevelser.

Sport skaber kontakt

Til gengæld var der mange andre fans fra mange andre lande, og det er en af de helt store attraktioner ved en begivenhed som et fodbold-VM. Der er et konstant rend af fans på vej til eller fra deres holds kampe. Og charmen ved dette er, at man hele tiden støder på nye mennesker, og der er altid basis for en god diskussion om kampene.

Værtsbyerne gjorde alt, hvad de kunne for at de tilrejsende fans skulle føle sig velkomne i byen. Her er det Pretoria, der byder danskerne velkommen

På den måde er fodbold, og sport i det hele taget, en rigtig god måde at komme i kontakt med folk fra hele verden. Der er ingen tvivl om, at der har været udvekslet e-mailadresser og telefonnumre til den store guldmedalje, og mange nye venskaber og bekendtskaber er skabt.

Årets bedste omsætning

Efter et par dage mere i Johannesburg, hvor der blandt andet blev tid til lidt sightseeing og en meget interessant rundtur i Soweto, gik turen til Pretoria, hvor Danmark skulle møde Cameroun.

Jeg var blevet frarådet at tage metrotoget mellem de to byer - og det nye store prestigeprojekt Gautrain var ikke lige blevet færdigt til tiden - så jeg måtte med bussen. Og her havde de fået smag for turisternes penge. Billetprisen var doblet op, men heldigvis faldt jeg i snak med en af chaufførerne, som tog mig med 'tys-tys', og så var det lige pludselig noget billigere.

I Pretoria, som er anderledes overskuelig og afslappet i forhold til 'storebror' mod syd, boede jeg på et hostel 5 minutter fra stadion, og det gav rigelig tid til at få set nogle af seværdighederne, blandt andet Union Buildings, som er Sydafrikas svar på Kreml og bopæl for landets præsident. Herfra er der en imponerende udsigt over byen, og det var gåturen værd, selvom det gik lige lovlig meget op ad bakke for en lavlænder som mig.

Pretoria var og er centrum for afrikaans og for den 'hvide' del af landet, og det er der en hel del eksempler på i og omkring byen, som absolut er et besøg værd. Det var selvfølgelig mest af alt kampen mod Cameroun, der trak. Selvom vi igen var massivt overmatchet på tilskuerpladserne af såvel lokale som de mange vestafrikanere, der bor og arbejder i byen, så var det heldigvis os, der endte med at fejre sejren til sidst.

Og jeg skal love for, at der blev fejret! Ifølge de lokale restauratører var det intet mindre end årets bedste omsætning, da danskerne var på besøg, og der var da også en hel del roligans, der så ualmindelig festramte ud.

Udsigt til vilde dyr

Da den næste kamp på programmet skulle spilles i den lille by Rustenburg, som ligger i smukke bjergrige omgivelser et par timer fra Pretoria, havde jeg bestemt mig for, at nu skulle jeg også se noget 'rigtig' Afrika. Derfor tog jeg med taxi - den lokale betegnelse for den slags overfyldte minibus, der kendes fra alle steder i Afrika - til en backpackerlodge på vejen mod Rustenburg.

Her var der mulighed for at slappe af i naturskønne omgivelser omgivet af masser af dyr. Og det var en god idé. Jeg havde stedet nærmest for mig selv, og der var masser at kigge på; lodgen havde et lille udkigstårn med mulighed for at se gnuer, springbukke, impalaer, gazeller, sjakaler og meget andet. Sammen med de fugle, aber, hunde og insekter, der boede på lodgen, så lugtede det da lidt af safari. Og under alle omstændigheder var det en et par fantastisk afslappende dage, som virkelig ladede batterierne op igen.

Vi tabte - men fest alligevel

For at komme videre til Rustenburg måtte jeg mase min ikke undselige krop og al min bagage ind på et lille sæde i endnu en minibustaxi. Selvom det ikke er en decideret behagelig måde at rejse på, så er det en god måde at spare penge, og så er det jo den måde, de lokale gør det på hver dag. Og det gør det lidt mindre surt at skulle hjem til de ellers udskældte københavnske bybusser.

Vel ankommet til Rustenburg blev jeg indlogeret på et lige lovlig dyrt 'deluxe' værelse, (som sikkert ikke ville få samme betegnelse i Danmark), men som gav en tiltrængt mulighed for at slippe af med bagagen.

Der var en lille håndfuld andre danskere, der boede samme sted, og sammen med en enkelt japaner begav vi os sammen til kamp. Først skulle vi dog lige finde et sted at lade op til kampen, og vores chauffør kendte det perfekte sted: En lille bar på vej mod stadion, hvor stemningen hurtigt blev domineret af de tilstedeværende danskere og deres medbragte cd med 4 fodboldslagsange, som kørte på repeat i timevis. Efter på tv at have set Italien blive sendt ud af VM, begav vi os i højt humør mod stadion. Her var stemningen høj, og for en gangs skyld var der en rimelig fordeling af fansene, og de lokale var endda mest på Danmarks side denne gang.

Da Durban er en udpræget strandby, så ligger det nye flotte stadion selvfølgelig ned til stranden og det Indiske Ocean

Men kampen blev en skuffelse for de rød/hvide, som ikke fik flere kampe ved dette VM. Til gengæld var vores japanske følgesvend Kazu i vældig godt humør, og vi fortsatte med at feste på hans vegne på den lille bar, vi kom fra (Japan gik videre fra gruppespillet på bekostning af Danmark, red.).

Her kom der godt gang i grillen, som var til selvbetjening, når man havde købt kød hos barens egen slagter(!). Og da de lokale også var mødt talstærkt op, varede festen til langt ud på natten, inden turen gik hjemad med en ikke helt appelsinfri chauffør, som kørte meget stærkt og hørte meget høj musik for ikke at falde i søvn!

Fodbold blandt strandløver

Da Danmark ikke skulle spille flere kampe, havde jeg pludselig i stedet en billet til Hollands kamp mod Slovakiet i strandmetropolen Durban, og så var der jo ikke andet at gøre end at tage dertil. Med taxi tilbage til Pretoria og natbus videre til Durban var jeg nu nået til det Indiske Ocean og en anderledes sommeragtig stemning.

Durban er præget af byens store indiske befolkning, og det er samtidig en by, der er fyldt med surfere, strandløver (og -løvinder) og ferierende familier. Og byens udgave af FanFest ligger lige midt på stranden, ligesom det fantastisk flotte nybyggede stadion ligger med udsigt til strand, sand og vand.

Ikke overraskende var byen domineret af Hollands orange farver, og der var godt gang i festen i flere dage op til kampen. Langs stranden var der adskillige storskærme, og stemningen var en skøn blanding af ferie og fodboldfest.

Feriestemningen blev i høj grad forstærket af, at alle skolebørn havde fået fri fra skole under VM, så de kunne se kampene, og så skolerne kunne bruges til andre formål. Det var vist meget populært hos børnene!

Sol, strand, surf og fodbold. Durban er som skabt til at afholde VM. De lokale, som havde fri fra skole i hele perioden, nød det ligesom os andre i høj grad

Selve kampen faldt ud til Hollands fordel, og deres orange hær kunne fejre videre og ellers gå i gang med at arrangere den videre færd til næste by, næste kamp og næste fest, mens min rejse til fodbold-VM i mit elskede Sydafrika var ved at rinde ud.

Stolte sydafrikanere

Uanset om der er VM eller ej, så er Sydafrika et fantastisk land at rejse og være i, og der er hele tiden fremskridt i infrastrukturen, så det bliver nemmere og nemmere at komme rundt i landet. Og jeg skal helt sikkert tilbage dertil (når priserne på overnatning ikke længere er skruet op med 400%...)!

At arrangere en så betydningsfuld begivenhed som VM i fodbold har virkelig givet landet og kontinentet et kæmpe skub fremad - ikke mindst mentalt, hvor det nu står klart for alle sydafrikanere, at der ikke er noget, de ikke kan klare.

Forhåbentlig vil Sydafrika kunne bruge denne succes til at klare endnu flere af de udfordringer de står over for. Der er ingen tvivl om, at dette VM også i fremtiden vil få stor betydning for Afrika og den afrikanske selvopfattelse.

Stoltheden over at kunne gennemføre et arrangement af denne størrelse er enorm blandt folket. De står uden tvivl klar med åbne arme næste gang, verden kommer på besøg - VM eller ej. .

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside

VM i fodbold og endda en tur til Sydafrika