I december 2007 var vi på en to ugers juleferie i Australien, og på den korte tid nåede vi faktisk at opleve en hel del. Bodil havde også planlagt og booke nogle gode ture, så det kørte på skinner og fungerede perfekt.
Australien er et utrolig spændende og flot kontinent. Folk er søde og afslappede, det er top moderne og naturen er fantastisk. Når man, som vi gjorde, kommer fra et land som Bangladesh uden den helt store shopping....så er det også fedt at gå rundt i de fede forretninger og shopping arkader.
En Koala bjørn i Blue Mountains
Vi boede en lille uges tid på Shangri La hotel på The Rocks ved Circular Bay med udsigt udover havnen og operahuset. Vi brugte de fleste af aftenerne i Sydney på havnen og rundt om i byen. Det var op til juleaften, og der var en dejlig stemning på cafeerne og barerne rundt om havnen. Alle var i godt humør. Sydney er en af flotteste byer i verden. Der er masser af gode restauranter og maden er international og lækker.
Vi var også på Manly, som er en badeby der ligger overfor selve Sydney. Det tager en time at sejle der over, og det er faktisk en rigtig flot tur. Skønt var det også at vandre rundt i den botaniske have, der ligger ved siden af operahuset.
Turen gik selvfølgelig også til Blue Mountains, som er en del af den større bjergkæde Great Dividing Range. Det tog opdagelsesrejsende mere end 25 år at finde en farbar vej gennem området på grund af de mange uoverstigelige bjergrygge og lodrette bjergsider. Vi var også ude at se nogle kænguruer, wombat'er og dingo'e, og i en lille dyrepark med masser af andre sjove dyr fra Australien. Ynglingen over alle var selvfølgelig de dovne og sovedyrsagtige Koala bjørne. Når der er bushfires i Australien går det tit udover Koala bjørnene, fordi de sover og er så langsomme.
Vi var også i byen Katoomba, og ude at se den obligatoriske bjergformation The Three Sisters. Det var en dejlig dag, hvor vi gik rundt og nød den flotte australske natur.
Her sidder vi på en lille bakke med et glas champagne
Uluru - Ayers Rock
En dag tog vi på en udflugt til Hunters Valley, et område nord-øst for Sydney hvor der dyrkes vindruer og produceres vin. Vi var rundt på forskellige vingårde og til vinsmagning. Det var en rigtig fin dag. På vej ud af Sydney kørte vi forbi den pub, hvor kronprins Frederik mødte Mary. Det er en historie, som australierne går temmelig meget op i. En romantisk historie om en ganske almindelig pige fra Tasmanien, som møder en kronprins fra et lille land i Europa og bliver prinsesse.
Fra Sydney fløj vi til Alice Springs inde midt i Australien. Her var vi på en kanon tur rundt i the outbacks. Det var en stor og helt anderledes oplevelse. Vi boede et par nætter i Alice Springs, og de andre dage var vi rundt på telttur.
I Outbacks kørte vi rundt i nogle små firehjulstrukne busser og var kamel farm, vandretur i Kata Tjuta (Olgas), gik rundt om Uluru (Ayers Rock), vandreture i Kings Canyon og Palm Valley.
Den berømte surfer klub på Bondi Beach, Sydney
En aborigin på havnen i Sydney
Vi var rundt med en multietnisk gruppe bestående af et japansk par fra Tokyo, en fransk familie der boede på Haiti, en amerikansk familie der boede i Rusland, et par svejtser drenge og et dansk par der boede i Bangladesh. Vi havde det rigtig sjovt. Vores guide, Dernie, var bindegal og kørte som en gal. Han havde vist også et alkohol problem, men det talte vi ikke om. I hvert fald fik vi en del at drikke juleaften, som blev holdt på en pub ude i Sankt Helen. Bodil og de andre havde lavet spaghetti og kødsovs til juleaften. Der var ikke andet... vi var jo på adventuretur, og havde selv vores mad med. Om aftenen var der levende musik, og stemningen var helt i top.
Vi blev imponeret over den berømte og meget specielle aborigine kunst, og kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe noget kunst. Vi købte blandt andet et aborigine billede på et kunstgalleri ved Uluru.
Det sidste par dage boede vi på den berømte Bondi Beach udenfor Sydney. Dejligt lige at slappe af et par dage på stranden og med shopping og restaurantbesøg... inden vi skulle tilbage til Dhaka en dag for derefter at tage videre til Koh Samui i Thailand på nytårsferie!