Det vides ikke med sikkerhed hvor mange sejlende sigøjnere, der lever og bor på floderne i Bangladesh. Men antallet skønnes til mellem 800.000 og to millioner. De bor og lever i husbåde i perioden fra maj til december og resten af året på land under plastik og i interimistiske stråhytter. Det kan være hårdt og barskt at leve på de små husbåde i det gigantiske deltaområde, som ofte rammes af cykloner i maj, oktober og november og i monsunen med kraftige torden- og regnbyger.
Bedey'erne, som de kaldes på bangladeshisk, lever som nomader i et af verdens største deltaområder. Ingen kender med sikkerhed deres historie, men de nævnes første gang i litteratur der går tilbage til 1700-tallet. Nogle mener, at bedey'erne har været i deltaområdet, som i dag udgøres af Bangladesh, i mere end 700 år. De kom oprindeligt fra områder, der i dag er Myanmar (Burma).
Kvinder der hygger sig når der lægges til ved byerne
Men betingelserne for bedey'erne bliver vanskeligere år for år som følge af klimaforandringerne, den tiltagende forurening og menneskeskabte påvirkninger opstrøms i flodsystemerne. Mange steder falder vandstanden nu drastisk i
Mand og kone på deres husbåd i Chandpur
den tørre periode, og det bliver mere og mere vanskeligt for bedey'erne at sejle på de mindre floder. Dette påvirker deres indkomstgrundlag og muligheder for at overleve i husbådene.
Bangladesh er et af de mest forurenede områder i verden, og spildevand for tusinder af industrier og millioner af husstande ledes direkte og ubehandlet ud i floderne. Flere af de større floder omkring hovedstaden Dhaka er erklæret mere eller mindre biologisk døde, og forureningen stiger år for år. Mange af floderne omkring byerne er kulsorte og stinkende, især i den tørre periode og fungerer som store åbne spildevandskanaler. Dette påvirker bedey'ernes liv og sundhed på floderne. I monsunen bliver affald og skidt fra hele landet skyllet ud i den bengalske bugt som verdens største træk og slip.
Børn og familier som har slået sig ned ved en flodbred i det sydlige Bangladesh
De sejlende sigøjnere hører til blandt de fattigste grupper i Bangladesh, og mange lider under social stigmatisering og kan ikke læse og skrive. De lever ofte af at sælge smykker, traditionel kosmetik og urter og er professionelle abe- og slangetæmmere. Slangerne bliver hypnotiserede ved at spille på fløjte. I den tørre periode tager bedey'erne også arbejde som daglejere i byerne langs floderne. Nogle bangladeshere tror, at bedey'erne besidder overnaturlige evner og kræfter.
En skole for de sejlende børn
De mange tusinder af mennesker, som bor og lever i deres husbåde på floderne stillede også særlige krav til infrastruktur og offentlige ydelser. For eksempel er der blevet introduceret flydende hospitaler, skoler og biblioteker. For børnene er det heller ikke nemt at passe en skole, når familien bevæger sig rundt og sjældent holder til et sted længere af gangen. Det er også lidt af en opgave når der skal afholdes valg i Bangladesh med de mange sejlende folk. Bedey'erne er dårligt stillede i forhold til uddannelse, sundhed, borger- og valgrettigheder, vandforsyning og sanitet og adgang og ret til jord.
Øget adgang til mere moderne sundhedssystemer betyder også, at folk ikke længere i samme grad efterspørger bedey'ernes traditionelle medicin og behandling. Deres traditionelle levegrundlag forsvinder gradvist med moderniseringen. Kvinder og børn har det svært og bliver ofte udsat for overgreb og vold. Der er en del NGO'ere, som har programmer der har til formål at forbedre levevilkårene for bedey'erne. I 2004 gik overskuddet fra den danske Børnenes Julekalender til uddannelse af børn blandt sejlende sigøjnere i Bangladesh.
