På floderne i verdens største deltaområde

Bangladesh 2010

Tekst og foto: Jan Møller Hansen

Contic B 613 båden

I foråret 2010 var vi på et weekend cruise med båden Contic B 613 på floderne syd for hovedstaden Dhaka i Bangladesh. Jeg havde charteret båden, og vi tog af sted med 10 venner fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Svejst og Thailand. Det blev en fed weekend. Contic båden er bygget af en franskmand i 1997 efter gamle og originale principper og er en såkaldt Malar båd. Båden har en 20 meter høj mast og har to store orange trapez-formede sejl. Dækket er lavet af burmesisk teaktræ. Det er en rigtig fin båd.

Bangladesh skal opleves ikke kun i byerne og på landet, men sandelig også på floderne. Der er så meget liv og kultur på de bangladeshiske floder. Bangladesh udgør en del af verdens største floddelta, og har mere end 800 store og mindre floder, hvoraf 57 af dem krydser grænsen med Indien og Myanmar. Landet og dets store befolkning på 160 millioner mennesker er helt afhængige af floderne, som skaber grundlaget for landbrug, fiskeri, transport og kultur. Floderne er landets blodårer.

Der er ikke noget at sige til, at der en gang i mellem er en båd som kæntrer.

Ganges floden, som udspringer i delstaten Uttar Pradesh i Indien, løber ind i Bangladesh i den nordvestlige del af landet og møder længere nede og i midten af landet floden Brahmaputra nordvest for hovedstaden Dhaka. Ganges ændrer navn til Padma når den passerer ind i Bangladesh, og Brahmaputra er kendt som Jamuna. Det er disse to floder og deres uendelig mange forgreninger, som overalt skærer sig i gennem Bangladesh. Det er også de floder, der har skabt området med enorme aflejringer gennem årtusinder. Jamuna floden alene aflejrer mere end 900 millioner tons silt hvert år. Det er floderne, der beriger jorden og som skaber grundlaget for landbrug. Det er også de floder, som hvert år skaber oversvømmelser, erosion og ødelæggelse i store dele af landet. Hundredtusinder af familier lever på husbåde på floderne rundt om i Bangladesh, og tusindvis af pramme, færger og fiskerbåde sejler hver dag overalt på de store og små floder. Hvert år må hundredvis af familier flytte på

En bonde på sin rismark langs Tongi floden.

grund af erosion af flodbredderne, og hvert år opstår og forsvinder der øer i flodsystemerne. Floderne i Bangladesh er nogle af de mest forurenede i verden, og monsunen og de store vandmasser om sommeren er at betragte som verdens største træk og slip. Om sommeren bliver der skyllet ud med den gigantiske cisterne fra Himalaya.

Mand og kone på deres lille husbåd i Chandpur.

Vi sejlede med Contic båden ned til området omkring Chandpur, hvor de to gigantiske floder Meghna og Padma mødes. Her kan man ikke længere se flodbredden. På ingen af siderne kan vi ikke se land, og det er som at være på havet. Den nedre af Meghna kan i monsunen blive op til 8 kilometer bred. En gang i mellem kommer der en færge eller nogle fiskerbåde forbi. Ellers er der helt stille. Vi kan svagt høre bådmotoren, og der er masser af delfiner. Nu er vi langt borte fra verdens mest koncentrerede og intense menneskemængder som findes i og omkring Bangladesh' hovedstad Dhaka. Flodvandet har på vores tur ud af megabyen gradvist skiftet farve og odør fra kulsort og stinkende til lettere brunt og friskt. Padma flodens vand er brunt og opslæmmet, hvorimod vandet i det øvre Meghna flod er klart. Når de to floder mødes løber vandene parallelt ud mod den Bengalske bugt. Vandet blandes kun i begrænset omfang, og i den ene side af floden er vandet klart og i den anden side brunt.

Her sidder vi og nyder eftermiddagssolen på Contic båden.

Ude på floden er vi i en anden verden, og føler os langt væk fra menneskemyldret, forureningen og stanken. Vi overnatter på båden ved byen Chandpur og ved indsejlingen gennem byen kan vi betragte livet på floden og langs bredderne. Der er mange af de sejlende familier, som lever på deres husbåde. Området ved Chandpur, hvor Meghna og Padma mødes, kan være farligt og i monsunen strømmer der gigantiske vandmængder gennem området, og strømmen kan være stærk. Gennemsnitsdybden i floden er på lidt over 300 meter og enkelte steder når den helt ned på 600 meters dybde. Det er rigtig meget når man tænker på, at Bangladesh hovedsageligt er fladt med ganske få meters højdeforskelle. Blæser det op og bliver rough på vandet, så er det rigtig farligt. Hvert år er der færger og både, som går ned i området, nogle gange med hundredvis af omkomne.

En båd i havnen i Chandpur.

Forleden læste jeg i National Geographic, at for ikke så længe siden har forskere opdaget at der stadig findes op mod 6000 af den sjældne Irrawaddy delfin i det sydlige Bangladesh, især i områderne omkring mangroveskovene ved Sundarbans. Der er få af dem tilbage i Asien, og man ved ikke med sikkerhed, hvor mange der er tilbage. Irrawaddy delfinerne lever i ferskvand i mangroveskove og i brakvand men findes også i dybe oceangrotter. De er 2-2,5 meter lange og kommer ikke så tit op til overfladen. I de lokale aviser her i Bangladesh har jeg læst om hvordan lokale fiskere har slået Irrawaddy delfiner ihjel simpelthen fordi de ikke havde set sådant et dyr før. Det var selvfølgelig ikke Irrawaddy delfiner som vi så på vores tur, men derimod de mere almindelige Ganges delfiner. Men de er også søde, og de vækkede selvfølgelig stor begejstring på båden hver gang de dukkede op.

En flok skolepiger på en mindre flod nord for Dhaka.

I mange år har Danmark støttet Bangladesh med at opbygge avancerede flodvarslingssystemer, som kan hjælpe med at forudse oversvømmelser og derved afværge katastrofer. Matematiske modeller er blevet opstillet for de store floder i Bangladesh, som kan estimere og lokalisere oversvømmelser. Rundt om i landet er der folk, som hver dag måler vandstanden på udvalgte steder i de største floder. De rapporterer så vandstandshøjden ind til et center i Dhaka. Centeret i Dhaka indhenter nedbørsdata fra satellitter i regionen, og kan derved med op til fem dages horisont forudse oversvømmelser. Modellerne er udviklet af Institut for Vand og Miljø, det tidligere Dansk Hydraulisk Institut, i Hørsholm, som er et verdens førende indenfor dette område. For mere end 10 år siden var jeg ansvarlig for at formulere det danske projekt, der gennem årene har støttet flodvarslingscenteret i Dhaka.

En tidlig morgen på havnen i Chandpur.

Langt det meste af det vand som flyder gennem Bangladesh oprinder udenfor landets grænser i Indien, Nepal, Kina, Tibet og Myanmar. Det er derfor utrolig vigtigt for Bangladesh og dets befolkning hvad der sker med floderne og vandet opstrøms og uden for dets grænser. Nye dæmninger, især i Indien og flere steder tæt på grænsen mellem de to lande udgør et særligt problem og er jævnligt årsag til udenrigspolitiske gnidninger mellem Bangladesh og Indien. Også vandets kvalitet og den stigende forurening udgør et stort problem. Den anden store flod Brahmaputra udspringer ved det hellige Mount Kailash i Tibet og løber gennem Bangladesh før den når den Bengalske Bugt. Dæmninger til brug for landbrug og energi opstrøms i Kina på Brahmaputra floden, som i Tibet kaldes Yarlung Tsangpo og i Kina for Dihang, vil i fremtiden også kunne skabe store problemer for nedstrøms Bangladesh. Klimaforandringerne forventes også at få store konsekvenser for mennesker, som lever tæt på

Så er det blevet tid til at åbne et par gode flasker rødvin.

eller af floderne. Stigende vandstande i havene trænger saltvand op i floderne og ændrer de komplekse tidevandssystemer og påvirker landbrug og drikkevand, og dermed eksistensgrundlaget, for mange millioner mennesker i Bangladesh. Bangladesh er et af verdens mest klimafølsomme lande.

Vi har også selv en andel i en træbåd, som vi bruger på floderne udenfor Dhaka. Men den er selvfølgelig ikke så spektakulær som Contic båden, men dog ganske fin til en dags ture med venner og bekendte. Tit tager vi af sted med picnic kurverne, og det er altid rigtig hyggeligt. Båden har plads til en 12-15 personer, og er udstyret med bløde madrasser og puder hvor vi kan ligge under et fint tag af bambus. Det er en super måde at komme ud af byen på.

Sidst i november 2010 har vi lejet Contic båden for en længere tur rundt i verdens største mangroveskov Sundarbans i det sydlige Bangladesh. Det skulle være en helt unik oplevelse, og det glæder vi os til.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside