På tur i Sundarbans - verdens største mangroveskov

Tekst og foto: Jan Møller Hansen

Båden Contic B 613 som er bygget efter traditionelle principper

En tidlig morgen hvor vi var på vej ind i mangroveskoven for at opleve det spændende dyreliv og de mange fugle

Vores styrmand

Vores guide på turen rundt i Sundarbans.

og breder sig over arealer i Indien og Bangladesh. Sundarbans er gennemskåret af et komplekst netværk af tidevandskanaler, mudderøer og små øer af salttolerant mangrove. Området har et areal på 4143 kvadratkilometer svarende til ca. en tiendedel af Danmarks areal. Vandarealet udgør ca. 1874 kvadratkilometer. Sundarbans fungerer som en vigtig bufferzone og beskytter mod cykloner, der ofte rammer området om foråret og efteråret. Jeg husker stadig hvordan cyklonen Sidr kom ind over de sydlige kystområder i Bangladesh i midten af november i 2007, og hvordan den ødelagde store dele af Sundarbans. På vores tur rundt i området kunne vi stadig se spor af de omfattende ødelæggelser fra cyklonerne Sidr i 2007 og Aila i 2009.

Sundarbans er kendt for sin store biologiske mangfoldighed og er hjem for den berømte bengalske tiger. Men der er også mange arter af fugle og plettede hjorte, krokodiller, aber, slanger og delfiner. Der menes at være omkring 400 bengalske tigre og 30.000 plettede hjorte i Sundarbans, hvoraf hovedparten findes på den indiske side. Men jeg må sige, at vi på vores tur på den bangladeshiske side så rigtig mange forskellige fugle, aber og plettede hjorte.

Jeg var lidt i tvivl om vores vagter var med for at beskytte os mod tigere eller bander.

Flere gange var vi også tæt på tigre, men så dem desværre ikke. En tidlig morgen var der dog en af deltagerne og besætningen på båden, som hørte en tiger brøle inden fra bredden. Så jo vi var ganske tæt på den berømte tiger. Det foregående hold, som havde været med selvsamme båd, havde faktisk set en tiger komme svømmende forbi båden.

Det sker ikke sjældent at lokale fiskere og landsbyfolk bliver angrebet og spist af tigere i Sundarbans. Hvert år tager tigerne et vist antal fiskere, honningsamlere og folk, der samler palmeblade og grene. Der findes lokale folk, som med en vis stolthed kan fremvise stor ar der vidner om deres kamp mod tigere.

Der er forskellige teorier om, hvorfor tigere i Sundarbans angriber mennesker. Nogle mener, at tigrene befinder sig i en konstant stresssituation fordi de ofte er nødsaget til at drikke saltholdigt vand. En anden faktor kan være, at tidevandet sletter tigerens urin, hvilket gør at den konstant må kæmpe for at markere sit territorium. En tredje årsag menes at være, at tidevandet og den ekstremt mudrede bund gør det vanskeligt for tigeren at jage dyr i skoven. Honningsamlere og fiskere, som bevæger sig rundt i skoven og i kanalerne, er derfor et relativt nemt bytte for tigeren. I Indien bærer honningsamlere ofte en jernmaske på baghovedet for at beskytte mod eventuelle tigerangreb bagfra.

En af vores skovfolk som kigger ind i mangroveskoven efter tigere.

Enkerne til de tigerdræbte mænd bor i bestemte landsbyer, som kaldes for ”Bidhobas”. Kvinderne bliver ofte stigmatiseret og lever efterfølgende i isolation og elendighed. Enkerne kaldes for ”opoya”, de uheldige. I lokalsamfundet bliver kvinderne omgivet med tabu og overgår nærmest til at blive ikke-eksisterende individer. Der findes flere hundrede af sådanne kvinder, som efter mandens død må ty til tiggeri eller prostitution. På vej tilbage fra vores tur i Sundarbans sejlede vi forbi en sådan landsby, der, ifølge vores guide, hovedsageligt var beboet af prostituerede. Byen lå lige syd for havnebyen Mongla, og servicerede de mange søfolk som kommer sejlende ind til byen.

Men det er ikke tigere som udgør det største sikkerhedsproblem i Sundarbans. Faktisk så er det største sikkerhedsproblem pirater og bander, der ernærer sig med pirateri, krybskytteri, smugleri og ulovligt salg af træ. Ubevæbnede skovfolk har vanskeligt ved at stille noget op overfor de ofte bevæbnede bander. I en bangladeshisk avis læste jeg, at Razu's gangstergruppe bestående af 40-50 folk kontrollerer de øst- og vestlige områder af Sundarbans, hvorimod Julfikar's gruppe og Boro Bhai's gruppe kontrollerer henholdsvis den øvre del og det nordvestlige område af Sundarbans. Grupperne er givetvis kendte i lokalområderne. For ganske nylig siden skrev de lokale aviser i Dhaka også om hvordan 32 fiskere med større både i løbet af et par dage var blevet kidnappet af pirater langt inde i Sundarbans. Piraterne forlangte en løsesum svarende til omkring en million kroner. Smugleri mellem Indien og Bangladesh er også et problem. Der er også lokale historier om bander, der sælger dyrekød til indflydelsesrige folk i området. Det hænder heller ikke sjældent, at bander eller landsbyfolk dræber en tiger. Det er ganske vanskeligt for de bangladeshiske myndigheder at kontrollere området, og pirateri, smugling og ulovlig skovhugst og krybskytteri er alvorlige problemer i Sundarbans.

På vej gennem Sundarbans	På sejltur rundt i Sundarbans skovene.

Vi havde selvfølgelig bevæbnende skovfolk med rundt på vores tur, og faktisk så tror jeg, at de var med mere for at beskytte os mod lokale bander end mod tigere. Men jeg må sige, at det nu alligevel var ganske rart og betryggende at have dem med rundt i skoven.

Sundarbans bidrager med ca. 40 % af Bangladesh' totale indtægter fra skove, og en række industrier anvender træet til fremstilling af både, møbler og tændstikker. Der menes også at være omkring 1,2 millioner mennesker, som er direkte afhængige af mangroveskovene. De såkaldte Bawalis beskærer træer og samler golpatta, som er en plante der gror langs tidevandskanaler, floder og ferskvandslommer. Golpatta bladene bruges til mange formål, som for eksempel til at lave hustage med eller til fremstilling af tasker, hatte, regnfrakker og som indpakning. Dele af planten kan også bruges til at lave koste af og anvendes ligeledes som brændsel efter tørring i solen. Fra stilken af planten kan man interessant nok også udvinde former for alkohol, vin, sukker og eddike. Unægtelig en plante som kan bruges til mange forskellige formål.

Det okkerfarvede og håndvævede sejl på båden Contic B 613

I Sundarbans er der også fiskere og reje- og muslingesamlere samt de kendte Mawalis, der samler honning. Honningen samles typisk i starten af april af grupper på typisk 6-8 personer for at beskytte mod tigere.

Sundarbans - et unik og sårbart økosystem

Sundarbans er et helt unikt og sårbart økosystem i et af verdens tættest befolkede områder. Jeg var selv noget overrasket over at opleve, hvor høj og tæt mangroveskoven ren faktisk er. Sundarbans har en meget diversificerede vegetation med et rigt fugle- og dyreliv. For eksempel menes der at være omkring 300 fuglearter og 43 pattedyr i Sundarbans skovene. Vi så rigtig mange forskellige og flotte fugle. Jeg er ikke selv den store fuglekender, men det er Bodil til gengæld. Hun havde selvfølgelig garderet sig med kikkerter og flere fuglebøger, og det viste sig også at blive en af de helt store natur- og ornitologoplevelser.

Spor fra den menneskeædende bengalske tiger

Wasama, vores guide på turen, viste sig at være en særdeles vidende og dygtig fyr. Han vidste en masse om fugle og mangroveskoven og var tillige lidt af en fotoentusiast. Vi fik nogle gode snakke om fotoudstyr, og efter at jeg havde solgt mit seneste spejlreflekskamera må jeg tilstå, at mit nuværende Canon Powershot G11 kom helt til kort i Sundarbans. Jeg kunne på ingen måde fotografere de mange flotte fugle og dyrelivet omkring os. Det var på den tur, at jeg tog den endelige beslutning om at investere i noget prof fotoudstyr. Wasama er søn af en bangladeshisk kvinde, som er gift med en franskmand. De

På båden gennem Sundarbans

Mangroveskoven med de mange luftrødder, som stikker op af mudderet.

Farvestrålende sommerfugl

har sammen bygget båden Contic B 613, og som er Bangladesh' flotteste træbåd og opkaldt efter planeten af samme navn fra historien om Den Lille Prins. Båden er bygget efter traditionelle principper, og det okkerfarvet sejl er håndvævet af en nu afdød bangladeshisk sejlmager. Der findes ikke længere sejlmagere i landet, som kan udføre denne væveteknik. Contic folkene har derfor besluttet at træne og uddanne enkelte sejlmagere i den traditionelle væveteknik på deres værft ved Dhaka.

Ingen tvivl om at Wasama var en passioneret naturguide. Han fortalte entusiastisk om hvordan han sammen med sin far havde været på en tur til Indien, hvor de var gået i fodsporene på den berømte engelske tigerjæger Jim Corbett i Uttar Pradesh og Uttarakhand. Wasama havde selvfølgelig læst alle Jim Corbett's fascinerende jæger- og naturberetninger. Jim Corbett skød i alt 33 menneskeædende tigere og leoparder. Den første tiger han skød, havde efter sigende dræbt ikke mindre end 436 mennesker! Corbett udviklede med årene stor og dyb respekt for naturen og dyrelivet, og han blev en verdensberømt legende indenfor naturbeskyttelse. Jim Corbett var givetvis en af Wasama's helt store helte og forbilleder.

En morgen stod vi lidt tidligt op og sejlede rundt langs kysten ved Den Bengalske Bugt og ned gennem en kanal i skoven. Her så vi pludselig en hel flok aber, der kom svømmende over kanalen. Det var sjovt at se, hvordan gruppen først sendte en spejderabe af sted for at reconnaissere den anden bred. Da bredden var sikker fulgte resten af abeflokken trop.

Plettede hjorte i den bengalske mangroveskov

I dag er der meget lidt skov tilbage i Bangladesh. Kun omkring 8 procent af landet består af mindre skove, og heraf udgør Sundarbans cirka halvdelen. Næsten al skov er udryddet i Bangladesh på bekostning af dyrkede arealer og byområder, og i Sundarbans er der i dag mindre end 7 procent tilbage af de oprindelige områder, hvor tigere kan overleve. Det vil sandsynligvis ikke tage mange år førend tigeren praktisk taget er udryddet fra Sundarbans. Også på den indiske side er der store problemer. Selvom 2500 kvadratkilometer siden 1973 har været erklæret som tigerreservat på den indiske side af Sundarbans, så er krybskytteri med hjælp fra korrupte skovfolk stadig et stort problem. Træer bliver også fældet og halvdelen af mangroveskoven er forsvundet for at gøre plads til bebyggelser. Siden den første bebyggelse i 1770 er befolkningen i indiske del af Sundarbans steget til omkring 4,3 millioner mennesker. De sårbare økosystemer er under stort og pres og nedbrydes gradvis som tiden går.

Den bangladeshiske premierminister deltog for nylig i en stor international konference i Sct. Petersborg for bevaring af verdens tigere. Internationale konferencer er en selvfølgelig en begyndelse, men der skal efterfølgende helt konkrete tiltag til for at gøre en forskel. Introduktion og ikke mindst håndhævelse af lovgivning, etablering af velfungerende institutioner og ikke mindst alternative indkomstmuligheder for de millioner af mennesker, der lever af ressourcerne fra Sundarbans, er helt nødvendigt hvis området skal kunne bevares for kommende generationer.

Den bangladeshiske regering kører også for tiden en kampagne, hvor de håber at Sundarbans kan blive anerkendt som et af verdens syv vidundere. Kampagnen er givetvis et forsøg på at tiltrække turister

Solopgang en tidlig morgen på en af kanalerne i Sundarbans

Solnedgang over Sundarbans

Aftenhygge på båden

Kingfisher en tidlig morgen i mangroveskoven

til landet og for at sikre støtte til bevaring og beskyttelse af området. Dette er selvfølgelig meget prisværdigt. Men problemstillingerne omkring Sundarbans er langt mere komplekse end som så. Svage forvaltningssystemer, lovløshed og korruption samt ikke mindst afledt fattigdom og manglende muligheder for at skabe en tålelig og bæredygtig tilværelse for millioner af mennesker udgør den største trussel mod det unikke Sundarbans. Der er mange problemer, som myndighederne i Bangladesh og Indien bør gøre noget ved hvis området skal udvikles til et verdensanerkendt og bæredygtigt naturområde, hvilket det helt klart fortjener.

Klimaforandringerne udgør også en stigende trussel mod området. Der findes satellitbilleder som viser, at vandstanden i Sundarbans i gennemsnit er steget med omkring 3.14 centimeter om året gennem de sidste par årtier - langt over det globale gennemsnit på omkring 2 centimeter om året. Hvorvidt disse tal er korrekte eller ej skal jeg ikke gøre mig klog på. Det slås forskerne om. Men jeg synes umiddelbart, at det lyder ganske voldsomt og foruroligende. Det var noget jeg læste i en BBC artikel.

Forskere mener også, at en stigning på en meter over de næste 50 år vil oversvømme omkring 1000 kvadratkilometer af Sundarbans. Fire større øer er allerede forsvundet i løbet af de seneste 20 år og gjorde 6000 familier hjemløse, og to andre større øer er godt på vej til helt at forsvinde. Der tales også om fremtidens klimaflygtninge, og om hvordan man eventuelt kan håndtere migration af mennesker, der tvinges væk fra deres oprindelige bosteder på grund af global opvarmning og havvandsstigninger.

Vi var heldige på vores tur, fordi vi havde hele Sundarbans for os selv. Vi mødte næsten ingen andre skibe eller turister i de fire dage vi sejlede rundt i området. Men i perioder kan Sundarbans være overrandt med larmende turister, og området er meget sårbart og mange fattige mennesker står på spring til at bosætte sig i områderne.

Sundarbans turen var en helt særlig oplevelse, og klart den bedste tur vi har haft i Bangladesh i de 3½ år vi har boet i landet. Det kan anbefales, men husk at det skal være på det rigtige tidspunkt af året. Helst om vinteren. Vi fra Dhaka i en halv times tid til byen Jessore, og kørte derefter to en halv time til havnebyen Mongla. Herfra sejlede vi ind i Sundarbans og havde tre overnatninger på båden. Informationer om Contic B 613 og andre ture i Sundarbans kan nemt findes ved at søge på nettet.


Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside