Tilbage til De Berejstes hjemmeside

Chittagong Hill Tracts

på grænsen mellem
Bangladesh, Indien og Myanmar

Tekst og foto: Jan Møller Hansen

Chittagong Hill Tracts er et bjergområde i det sydøstlige Bangladesh på grænsen til Indien og Myanmar. Området, der bebos af 13 oprindelige etniske grupper og muslimske tilflyttere fra lavlandet, har i mange år været politisk ustabilt på grund af konflikter over jordrettigheder, manglende respekt og forståelse for de oprindelige folk og overtrædelser af menneskerettigheder. Forfatteren har besøgt området adskillige gange siden 90erne. Sidste gang var for nogle måneder siden i april 2010 da den danske udviklingsminister besøgte området.

Lt Col Angus Hume var Deputy Commissioner i Chittagong Hill Tracts, Østpakistan. Billedet viser indsættelse af Raja Tridiv Roy som konge af Chakma folket.
Chittagong Hill Tracts er et bjergområde i det sydøstlige Bangladesh på grænsen til Myanmar (Burma) og delstaterne Mizoram og Tripura i Indien. Området bebos af lidt mere end 1 million mennesker bestående af 13 forskellige oprindelige folk og bangladeshiske tilflyttere fra lavlandet. Den oprindelige befolkning er buddhistiske stammefolk, som dyrker ris i dalene og har svedjebrug på bjergskråningerne. Før delingen af Britisk Indien var 97 % af befolkningen ikke-muslimer, og i 1947 blev de indiske og burmesiske flag hejst over området, som imidlertid af briterne var blevet tildelt Pakistan, og det blev en del af Østpakistan. Bangladesh løsrev sig senere efter en blodig uafhængighedskrig fra Pakistan og blev selvstændigt i 1971. Der har været konflikter

Mro mænd med traditionelle piber nær Chimbuk, Bandarban, Chittagong Hill Tracts, 1950-1952. Billede taget af Angus Hume.
mellem de oprindelige folk og centralregeringer i årtier, og konflikterne er eskalerede i de senere år ikke mindst på grund af stigende befolkningstilvækst i lavlandet, tilflyttere og pres på jord og naturressourcer. Det kniber også med den politiske vilje og opbakning til at gøre noget ved problemerne. De oprindelige folk i Chittagong Hill Tracts er sårbare og bliver mere og mere marginaliserede med tiden.

Under det britiske koloniherredømme fik Chittagong Hill Tracts en særlig status og det var kun oprindelige folk som kunne eje jord i området, men den pakistanske regering nedlagde denne status af området i 1964.

Devasish Roy blev konge for Chakma folket, som er den største etniske gruppe i Bangladesh, efter sin far Raja Tridev Roy da han gik i eksil efter uafhængigheden af Bangladesh fra Pakistan i 1971. Ved valget i 1970 var Raja Tridev Roy netop blevet valgt ind i parlamentet i Pakistan, som den ene af kun to kandidater fra partiet Awami League fra det daværende Østpakistan. Den tidligere Chakma konge, som var imod et uafhængigt Bangladesh, måtte under krigen derfor flygte til Pakistan. Han har siden levet i Pakistan og var på et tidspunkt blandt andet Pakistans ambassadør i Argentina. Raja Tridev Roy har i dag stadig rang af minister i Pakistan, men uden portefølje, og han indtager en prominent rolle blandt de få buddhister i landet. I et interview til avisen The Hindu fortalte Raja Tridev Roy i december 2009 om, hvordan han i dag holder sig helt væk fra politik og lever et tilbagetrukket liv med golf, bridge, rejser og frivilligarbejde blandt det lille buddhistiske samfund i Pakistan. Han har aldrig været tilbage i Chittagong Hill Tracts eller i Bangladesh siden 1970. I interviewet fortalte han også om, hvordan han savner sit folk og sit tidligere hjem, men også om hvordan begivenheder og historie har spillet en stor rolle i hans liv.

Her er vi lige landet på Kaptai søen i Chittagong Hill Tracts for at besøge nogle landsbyer. November 2009
Raja Tridev Roy var på en udenlandsrejse da Bangladesh opnåede sin uafhængighed, og han kom aldrig tilbage til landet igen. Hans kone og søn blev tilbage i Rangamati, og sønnen Devasish Roy blev senere udråbt til konge af Chakma folket i Chittagong Hill Tracts. Der er skrevet en bog om, hvordan faderen prøvede at få sin kone og søn ud af Bangladesh og til Pakistan. Men det modsatte de sig, og det blev aldrig til noget. Bangladesh´ første præsident Mujibur Rahman prøvede også, at overtale faderen til at komme tilbage til Bangladesh. Men det lykkedes heller aldrig.

Raja Devasish Roy, som i dag er Chakmaernes konge, er uddannet jurist og fungerede i perioden 2006-2008 under den daværende overgangsregering som minister for miljø og Chittagong Hill Tracts. Hans rolle som leder af Chakma folket er nu mest symbolsk, men han nyder stadig meget stor respekt blandt Chakma folket og blandt andre etniske grupper. Devasish Roy arbejder i dag med oprindelige folks rettigheder og udvikling ikke kun i Chittagong Hill Tracts og Bangladesh men også internationalt. Devasish Roy er anerkendt og respekteret for sin store viden og sit dybe engagement i spørgsmål vedrørende oprindelige folk. For nogle måneder siden i juni 2010 blev han valgt som medlem af de Forenede Nationers permanente råd for oprindelige folk. Devasish Roy er en nær samarbejdspartner og ven.

Jeg har besøgt Chittagong Hill Tracts en hel del gange gennem de sidste snart 15 år. Første gang var i 90erne, hvor vi forberedte nogle dansk finansierede vand- og sanitetsprojekter i området. Sidste gang var i april 2010, hvor vi havde besøg af den danske udviklingsminister Søren Pind. Vi var rundt i nogle landsbyer og havde møder med de centrale aktører i området, og jeg husker særlig en begivenhed.

Chakma kongen Devasish Roy havde inviteret Søren Pind, hans delegation fra Danmark, ambassadøren, jeg selv og folk fra Rangamati på middag om aftenen i hans residens i byen. Devasish havde arrangeret en fin udendørsreception og middag, hvor vi sad under træerne i haven. Mørket faldt på og i takt med at stemningen steg, og månen begyndte at lyse haven op, så begyndte Chakma kongen, hans onkel og den danske udviklingsminister at spille guitar og synge Elvis sange. Jeg vidste godt, at vores udviklingsminister elsker musik og selv er en god sanger, men jeg vidste ikke at dette også var tilfældet med Chakma kongen og hans onkel. Der var ingen tvivl om, at Chakma kongen og hans onkel havde brugt rigtig mange timer i deres ungdom i Rangamati på at lytte til Elvis plader. Det var ret sjovt, og vi havde en uforglemmelig aften. Næste dag havde vi om morgen møde med hærchefen i området og kørte derefter videre ned i lavlandet for at åbne nogle samarbejder mellem danske og bangladeshiske virksomheder i havnebyen Chittagong.

På besøg i en landsby sammen med Chakma kongen Devasish Roy og daværende landbrugsminister C.S. Karim.
I 60'erne blev 40 procent af det dyrkbare land i Chittagong Hill Tracts oversvømmet ved etableringen af et vandkraftværk som blev bygget ved Kaptai. Dette betød, at 100.000 mennesker blev fordrevet fra deres jorde og mange flygtede til Burma og Indien. De fordrevne folk fik ingen kompensation for deres tabte jord og ejendom. De fik heller ikke megen information om hvad der skulle foregå, og hvad konsekvenserne ville blive på grund af dæmningen. Folk fik ikke megen hjælp til at etablere et nyt liv et andet sted. Dette har været medvirkende til mange konflikter siden 60erne. Det gamle Chakma kongepalads Chakma Rajabari befinder sig i dag også på bunden af Kaptai søen.

Gennem årene migrerede flere og flere bangladeshere fra lavlandet til Chittagong Hill Tracts, og i 1973 etablerede de oprindelige folk en modstandsbevægelse, der helt frem til midten af 90erne kæmpede for at opnå selvstændighed for området. Dette resulterede blandt andet i, at den bangladeshiske regering i 1979 introducerede tilladelser for jordløse bangladeshere, som ville bosatte sig i området med ret i jorden. De jordløse bangladeshere fik at vide af myndighederne, at de kunne flytte til området og få et stykke jord. Men da de jordløse så kom i området og slog sig ned, så viste det sig at der faktisk allerede boede mennesker der og at de selvfølgelig også brugte jorden. Hele spørgsmålet om jordrettigheder, herunder adgang til og brug af jord, er med årene blevet helt centralt i konflikten mellem de oprindelige folk og tilflyttere fra lavlandet. Denne praksis med at sende tilflyttere til området fortsatte i seks år og betød at omkring 600.000 bosatte sig i området - næsten lige så mange som den eksisterende oprindelige befolkning. Der opstod systematiske overtrædelser af menneskerettighederne, og regeringen svarede igen med militærstyre af området. Det var en katastrofe for den lokale og oprindelige befolkning, og en stor del af den oprindelige befolkning bor nu i Indien eller i Myanmar.

Til møde med Shantu Larma, formanden for det regionale råd og tidligere leder af oprørsbevægelsen Shanti Bahini.
I 1997 blev der indgået en fredsaftale for Chittagong Hill Tracts området mellem den daværende bangladeshiske regering ledet af partiet Awami League og bevægelserne Jana Shanghati og Shanti Bahini. Aftalen blev underskrevet af blandt andet premierminister Sheikh Hasina og Shantu Larma, lederen af bevægelsen Shanti Bahini. Som en konsekvens af aftalen blev området delt op i tre distrikter hver deres eget lokale råd med begrænset autonomi.

Farvestrålende piger fra Chittagong Hill Tracts.
Det har dog siden 1997 knebet gevaldigt medat gennemføre aftalen i praksis. Den bangladeshiske opposition og partiet Bangladesh Nationalist Party var ikke tilhængere af fredsaftalen, hvilket også gennem årene har bidraget til den manglende gennemførelse af aftalen. Skeptikere mener, at fredsaftalen i praksis ikke bliver gennemført, og at det nu er tiden der arbejder mod de oprindelige folk.

De fleste oprindelige folk i Chittagong Hill Tracts har langt mere kulturelt og religiøst tilfælles med folk i Myanmar og i Indien end det er tilfældet i forhold til bangladeshere fra lavlandet. Jeg husker da jeg på en tur i januar 2010 var i Rangamati, og hvor jeg mødte nogle lokale ledere og fandt ud af, at de også talte burmesisk og at deres familier oprindeligt kom fra Burma. I Rangamati og i andre byer i området er der også buddhistiske templer og små klostre, hvor skiltene er skrevet på burmesisk. I februar 2010 var vi rundt i Myanmar, og de oprindelige folk i områder i Myanmar, Thailand, Laos, Indien og i nogle af de andre nærtliggende lande har så meget tilfælles hvad angår deres historie, kultur, sprog, religion og levevis. Chittagong Hill Tracts er et område, som geografisk ligger i yderkanten af de større områder, der i vid udstrækning bebos af etniske grupper.

Kvinder og børn som vinker farvel efter et besøg i deres landsby 2008.
I december sidste år 2009 blev der afholdt en tre dages Chakma festival kaldet Chakma Raj Punyah, oversat til Chakma kongens festival. Det er egentlig en årlig festival, men på grund af forskellige problemer var dette den første festival siden 2003. Traditionelt har Chakma kongen ved disse festivaler modtaget skatter fra folk i hans lille "kongedømme". Alle hovedmændene fra hver mouza (distrikt) mødtes for symbolsk at overdrage skatter fra deres respektive områder til Chakma kongen.

Chakma Raj Punyah festival i Rangamati. Det er Chakma kongen yderst til venstre. 27 december 2009
Danmark har gennem årene ydet udviklingsbistand til Chittagong Hill Tracts for at forbedre menneskerettighedssituationen og den generelle udvikling for de oprindelige folk i området.

Bangladesh er et af verdens tættest befolkede lande. I dag er der 160 millioner mennesker i Bangladesh på et areal, som kun er 3½ gange Danmarks størrelse. Der er i gennemsnit mere end 1100 mennesker per kvadratkilometer, og der er et meget stort pres på naturressourcerne. Befolkningstilvæksten i Bangladesh er dog moderat, men ringe social sikkerhed og vanskelige uddannelses- og indtægtsmuligheder gør det svært for en stor del af den bangladeshiske befolkning. Den sociale og økonomiske usikkerhed og måske manglende uddannelse betyder, at befolkningen stadig vokser, og befolkningstallet forventes at komme op på omkring 250 millioner mennesker i 2050.

Dette stiller unægteligt nogle ganske alvorlige udfordringer til politikere og samfundsledere og ikke mindst til administrationen og de offentlige myndigheder. Det store pres på landområderne og de svage og dårligt fungerende forvaltningssystemer og offentlige institutioner, herunder blandt andet retsvæsenet, volder store problemer for mange mennesker i Bangladesh, ikke mindst for de oprindelige folk som er en svag og sårbar minoritet. På længere sigt er fremtiden for de oprindelige folk og deres kultur, sprog og traditioner i Chittagong Hill Tracts ganske uvis.


Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside