Tilbage til De Berejstes hjemmeside

Med rygsæk rundt i
Sri Lanka, Nepal og Nordindien - 1985

Tekst og foto: Jan Møller Hansen

Her kan du læse lidt om min første rigtige rejse med rygsæk rundt i Sri Lanka, Nepal og Nordindien. Det er tilbage i 1985, og det føltes i dag som rigtig længe siden. Her er lidt brudstykker og indtryk fra turen.

Det var min første rigtige rejse udenfor Europa og var en kæmpe oplevelse. Jeg gik direkte fra gymnasiet til civilingeniør studiet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og var vist lidt af en nørd. Jeg lavede altid lektier, og langsomt gik det op for mig at det ikke kun gjaldt om at tilgodese andres ønsker, men i høj grad også om at gøre de ting som jeg havde lyst til. Da jeg havde studeret på DTU i et års tid gik det op for mig, at der var en stor verden der lå og ventede på at blive udforsket.

Jeg begyndte at læse en masse bøger om kultur, historie og religion i Asien, og jo mere jeg læste des mere spændende og fascinerende blev det. Jeg havde ingen penge, men fik et lån i banken til turen. Jeg købte en flybillet med Aeroflot via Moskva til Colombo i Sri Lanka og startede derfra. Bare det at skulle af sted med Aeroflot var en oplevelse i sig selv. Da jeg nåede til lufthavnen i Moskva, og fik mad af de store russiske Olga'er for min mad kupon, følte jeg allerede at jeg var kommet langt væk hjemmefra.

Jeg fik kulturchok da jeg ankom sent om aftenen til Colombo. Det var mørkt, der var underlige og mærkelige lyde. Lugtene kendte jeg heller ikke. Jeg mødte et par danskere i lufthavnen, som jeg fulgtes med ind til byen. Jeg fandt et værelse på YMCA i Colombo, og lå så om aftenen på et stort værelse og lyttede til de forslæbende sko udenfor min dør. Gennem tremmerne kunne jeg se folk gå forbi, og udenfor kom alle lydene ind gennem vinduet fra markedet nedenfor. Allerede den første aften sad jeg i sengen og skrev et brev hjem om at jeg snart kom hjem igen. Jeg var simpelthen i chok over at være ude i den store og ukendte verden. Næste dag skinnede solen, og alt så helt anderledes ud. Jeg stod op og pakkede min rygsæk. Solen skinnede, vejret var skønt og alt var meget eksotisk og fremmedartede. Jeg kendte ikke landet, men havde læst mange bøger. Jeg var besluttet på at tage sydpå, ud af byen og ned af kysten. Jeg vidste at kysten sydpå skulle være dejlig.

  En liggende buddha. Der er mange flotte templer i Sri Lanka
Jeg købte en togbillet på stationen, steg på toget og kørte af sted med min rygsæk. Jeg havde aldrig rejst alene på den måde før. Der gik selvfølgelig ikke længe inden jeg kom i snak med en ung fyr, som kendte et godt og billigt hotel i en af byerne på ruten. Jeg fulgte ham, og vi stod af i en by som hedder Ambalangoda. Der var et lille hotel i byen, der lå ud til kysten. Det var udmærket og stranden var skøn. Der var ingen andre turister end jeg selv. Men det var et dejligt sted, og det var her vi rejse rundt i Sydasien startede. Det viste sig selvfølgelig, at den unge fyr også boede i byen. Det lokale hotel havde simpelthen hyret ham til at rejse op og ned af kysten med toget for at kapre

  Sammen med min familie i Kandy
turister til hotellet. Men han boede i byen, og der gik ikke længe førend jeg også blev inviteret ned til familien til rice and curry. Han havde en lille bror og to yngre søstre. Faren var der også, men moren arbejde i mellemøsten. Alt var spændende, og jeg elskede at være der. Folk var utrolig søde. Det var dengang jeg begyndte at lære at begå mig i Asien.

Familien i Ambalangoda havde også familiemedlemmer, der boede i Kandy. Kandy er Sri Lanka's næste største by og er kendt for tandens tempel og det smukke højland. Det var et sted jeg også ville hen, og de gav mig familiens adresse. Jeg tog op til dem, og det endte med at jeg kom til at bo hos familien i to uger. Jeg kom rigtig godt ind på livet af familien, og jeg kan stadig huske dem alle. Jeg fik mit eget værelse og en seng, og betalte vist et beskedent beløb for at bo der. Jeg kom i snak med alle i familien, og fulgte dem rundt i hverdagen.

  Sønnen i familien er blevet gift. Billedet er taget i februar 1985. Da jeg kom tilbage i foråret 1989 deltog jeg i hans begravelse. Han lå på spisebordet i stuen og var blev myrdet med to skud i hovedet
En dag var jeg også med til sønnens bryllup. Det var en stor oplevelse for mig. Det var i foråret 1985, hvor landet allerede var i borgerkrigslignende tilstande. Den indiske hær var rykket ind i landet, og holdt tamilerne i skak nordpå for at undgå en total krig mellem tamilerne og singhaleserne. Jeg husker, at jeg nåede til Trincomalee og Batticaloa på østkysten og lå på mit hotelværelse og hørte hvordan der blev skudt rundt om i gaderne. Allerede dengang var Sri Lanka blevet et land i politisk røre. I foråret 1985 var jeg et par meter fra præsidenten og hans kone da de besøgte Tandens tempel i Kandy. Da jeg var tilbage i 1989 blev han myrdet.


  Sammen med en familie som jeg boede hos i Ambalangoda på sydkysten i Sri Lanka. Foråret 1985
I halvanden måned rejste jeg rundt på det meste af Sri Lanka. Jeg så en masse steder og kom godt ind på srilankanerne. Jeg var rundt langs sydkysten, i Yala junglen, i Kandy, overalt i højlandet og i de gamle engelske hill stations, rundt i de gamle kongebyer og på strandene på vest-, syd- og østkysten. Det var i Sri Lanka, at jeg rigtig kom i kontakt med et asiatisk land og dets folk. I Sri Lanka mødte jeg ikke en eneste turist, fordi jeg rejste rundt uden at opsøge andre turister. I stedet havnede jeg hos nogle singhalesiske familier. Det var kun da vi en nat var på pilgrimstur til toppen af det hellige bjerg Adams Peak, at jeg mødte og udvekslede nogle ord med en udlændig. Jeg fik et meget personligt indtryk af Sri Lanka. Det fik også betydning for mig senere hen. Men det vidste jeg jo ikke dengang. I 1989 kom jeg tilbage til Sri Lanka i tre måneder for at lave mit eksamensprojekt som civilingeniørstuderende. Da jeg kom tilbage i 1989 kendte jeg allerede øen rigtig godt. Senere har vi så været tilbage flere gange som turister, hvor vi har rejst rundt på øen. Ved nytårstid i 2005 var jeg tilbage i Sri Lanka i forbindelse med det danske nødhjælpsarbejde efter den ødelæggende Tsunami. Sri Lanka er et af de lande vi holder meget af.

Efter en halvanden måned i Sri Lanka fløj jeg til Kathmandu i Nepal. Nepal var helt anderledes, og blev også en kæmpe oplevelse. Det blev en rejse, og et besøg i et land, som kom til at betyde meget for mig senere hen. Men det vidste jeg selvfølgelig heller ikke dengang. Det var en kæmpe oplevelse og åbnede verden for mig. Jeg boede på et lille og ydmygt hotel i turistkvarteret Thamel. Men det var okay, og alt var utrolig spændende. Jeg havde ikke ret mange penge og måtte virkelig spare. Men det var en del af udfordringen. Jeg kom rundt til alle de spændende byer i dalen, så templerne, indsnusede stemninger og tog på vandretur i Himalaya.


  En kvinde kommer ud med en kop varm te til os. På vej til Mount Everst. Der er ikke noget som at vandre på stierne i Nepal.
Jeg tog på en 3-4 ugers vandretur til Solu Khumbu og Mount Everest, et af de smukkeste steder i verden. Det er stadig noget af den flotteste og mest storslåede natur jeg nogensinde har oplevet. Det blev en utrolig tur med masser af indtryk fra naturen, og sherpa kulturen og buddhisme. Jeg husker stadig rigtig mange øjeblikke fra den tur. På et tidspunkt sad jeg på toppen af Gokyo Peak i 5600 meters højde på verdens tag og kiggede ud over verden. Jeg sad og tænkte på hvad jeg gerne ville mit liv. Jeg var så lykkelig for, at jeg var taget ud at rejse og opleve verden. Jeg havde aldrig før oplevet så stor en afstand som det var at opleve det smukke og utrolige Himalaya og så sidde til en forelæsning i elektromagnetisme blandt 200 andre studerende på det tekniske universitet i Lyngby. Jeg tror, at jeg allerede der vidste, at

  Det var den mest fantastiske oplevelse og fornemmelse at sidde på en bjergtop i Himalaya. Den sorte bjergtop i baggrunden er Mount Everest.
jeg aldrig ville blive en rigtig ingeniør. Det var bare en uddannelse og et stykke papir jeg skulle bruge senere hen. Jeg vidste, at jeg måtte uddanne mig i en retning der gav muligheder for at opleve verden. Sri Lanka blev det land, hvor jeg lavede mit eksamensprojekt som civilingeniør. Nepal blev det land, hvor jeg fik mit første rigtige job. År senere kom jeg også tilbage til Solu Khumbu og områderne omkring Everest for at arbejde med udviklingsaktiviteter.

Kathmandu var også et fantastisk spændende sted med de mange og fremmedartede templer. Om morgenen og om aftenen var stemningen helt specielt. Jeg gik tit og indsnusede stemningen i gaderne. Det gør jeg stadig når jeg kommer til Kathmandu. Gadelivet er fascinerende. Mange gange senere har jeg været tilbage i Kathmandu, og jeg elsker den by og landet Nepal.

En dag gik jeg sammen med en englænder over et bjergpas i 6000 meters højde. Det var svært at komme op på passet, og vi gik uden nogen form for specieludstyr. En noget risikabel affære, men vi kom helskindet ned igen. Jeg hørte senere, at flere mennesker tidligere var omkommet på netop dette pas i dårligt vejr.

Efter jeg havde rejst rundt i Nepal i 1985 kom jeg tilbage flere år efter. Den første gang var da jeg igen backpackede rundt i Asien i et halvt år i begyndelsen af 1991. Efter den rejse indgik jeg en kontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke i Kathmandu om at være udviklingsarbejder på nogle CARE projekter i landet. Det blev begyndelsen på nogle af de mest spændende år jeg har haft. Det blev til fire år i nogle af de mest afsidesliggende og spændende egne af Nepal og Himalaya. Det lyder måske lidt overgearet, men det var det ikke. Jeg lærte sproget og lærte en masse fagligt og om det at arbejde med udvikling.

Jeg kom også rundt i de forskellige byer i Kathmandu dalen, Bhaktapur og Patan og andre steder. I dag har vi gode nepalesiske venner, der bor i de byer. Det er altid sjovt at komme tilbage.


  Det er Yawanie's fødselsdag, og der er masse af kager på bordet og gæster.
Da jeg var på trekking i foråret 1985 ved Mount Everest kom vi op til Everest Base Camp. Om aftenen sad vi omkring bålet i et af teltene og hørte den amerikanske ekspeditionsleder fortælle om hvordan de havde forberedt ekspeditionen. Senere hørte jeg, at den amerikanske ekspedition ikke nåede toppen af Everest, men at det var lykkedes for en norsk ekspedition.

De sidste par uger af min rejse foregik i Nordindien. Fra Kathmandu tog jeg bussen sydpå til Nordindien, og var i Taj Mahal, Benares og Delhi. Det hele var meget anderledes og fascinerende. I Benares var jeg ved at blive overfaldet og frarøvet mine penge, men jeg klarede frisag. De var nogle fyre, der havde lokket mig op i en tom bygning for at jeg kunne tage nogle billeder af ligbrændingerne langs Ganges floden. Da jeg havde taget det første billede ville de overfalde mig og havde mine penge. Man måtte ikke tage billeder af de døde. Det klassiske tricknummer med backpackerne! Men det resulterede i at jeg gjorde mig klar at slås. Jeg ville forsvare mig så de ikke tog mit pas, min billet og mine penge. Alt af værdi havde jeg på mig. De så at det var alvor og forsvandt heldigvis. Bagefter rystede mine ben, og jeg gik ned på flodbredden og ind til en indisk massør. Her lå jeg så i en times tid mens en indisk mand gik rundt på min ryg. Det var befriende og afslappende ovenpå en temmelig skræmmende oplevelse. Indien var stort, der var mange mennesker og de stirrede alle sammen på mig. Men det var spændende, og år senere skulle jeg komme tilbage til Indien mange gange i forbindelse med mit arbejde. Jeg har lige siden syntes, at Indien er et af de mest spændende lande.

Jeg kom hjem en gang i maj måned 1985. Mine forældre hentede mig i lufthavnen. Jeg fik senere, at vide at de dårligt kunne kende mig. Jeg havde et stykke plastic på den ene fortand, som var faldet af i Kathmandu da jeg satte tænderne i en kold softice i varmen. Jeg havde også anlagt et pjusket skæg og var blevet langhåret. Der blev vist ikke snakket så meget om min tur, men det var også lige meget for jeg ville bare hjem.

Jeg havde lånt 24.000 kroner i banken, og for mig var det mange penge. Jeg havde nu en gæld, der skulle betales af på inden jeg igen fortsætte med studierne på DTU. Jeg gik job på konservesfabrikken i Svendborg på treholdsskift i ærteproduktionen. Det gjorde, at jeg pludselig tjente en del, og da sommeren var ovre havde jeg betalt min gæld tilbage.

Den tur blev en kæmpe oplevelse for mig, og kom til at betyde en masse for mig senere hen. Det var dengang jeg for alvor opdagede verden og mig selv. Jeg kom senere hen tilbage til både Sri Lanka, Nepal, Indien og mange af de andre nabolande rigtig mange gange i de efterfølgende år, og i dag 2010 bor og arbejder jeg stadig i regionen. Der er nogle som mener, at det ikke er værd at bruge penge og tid på at rejse. Men det er jeg ikke enig i.


Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside