Trekking i Ladakh - foråret 2009

Tekst og foto: Jan Møller Hansen

Truttende munke

Vi har efterhånden været de fleste steder i Asien, og hvert år kræver det en ekstra indsat at finde et nyt spændende sted der er værd at besøge. Men Himalaya regionen har altid været vores yndlingsområde i Asien, og der er altid spændende områder og flækker som kan besøges. I foråret 2009 var valget så faldet på Ladakh, som ikke er så svært at nå til her fra Dhaka, hvor vi bor for tiden.

Ladakh er et Himalaya område på den indiske side, der grænser op til Kina. Vi fløj fra Dhaka via Delhi, og flyveturen over Himalaya og ind til hovedstaden Leh er nok den flotteste flyvetur vi til dato har gjort. Det var helt fantastisk at flyve direkte henover de kolossale snetoppe, og som kaptajnen sagde - you might feel it as a bit of a camelride, but just relax and enjoy the experience. Det gjorde vi så. Tilbageturen var dog endnu mere scary, hvor det føltes som om vi fløj endnu tættere på de gigantiske bjerge dækket af is og sne.

Ladakh House i Leh

Leh er hovedstaden i Ladakh og er faktisk en meget charmerende by. Vi har boet fire år i Nepal, og været i Sikkim, Darjeeling, Bhutan og mange steder i regionen. Så det hele virkede meget bekendt for os. Det er på mange måder de samme mennesker, og kulturen var meget velkendt for os. Men der er altid nye og interessante nuancer og særlige forhold ved et hvilket som helst nyt sted, og det var absolut også tilfældet med Ladakh og Leh.

I Ladakh består befolkningen af folk, der oprindeligt kommer fra både Tibet og Kashmir. Så der er både buddhister og muslimer. Det var nyt for os. Darderne er en muslimsk befolkningsgruppe, som vi for første gang stiftede bekendtskab med i Ladakh. Leh er også fyldt af forretninger og restauranter, og byen bærer meget præg af den massive tilstedeværelse af det indiske militær og selvfølgelig også af turismen. Inderne har mange regimenter i området, og overalt bliver der holdt grundigt øje med grænsen til Kina. Hver dag kom der et indisk Herkules fly med forsyninger til kasernerne.

Det gamle kongepalads oven for Leh.

Vi fik selvfølgelig shoppet i Leh. Det er vist sjældent, at vi kommer nogle steder uden at vi har noget med hjem i kufferten. Nogle indere havde lige åbnet en ny og rigtig fed boghandel med et super udvalg af bøger, og vi købte en masse nye åndelige bøger. I Indien er der et rigtig godt udvalg af bøger, og de er billige. Det er altid dejligt, at havde nye bøger med hjem. Vi købte også tørrede abrikoser, som Bodil lavede marmelade af da vi kom hjem. Jeg selv købte lidt bedeflag og røgelsespinde så vi kunne skabe lidt buddhistisk Himalaya stemning i Dhaka, hvor vi bor.

Leh ligger i 3500 meters højde, og vi brugte faktisk tre dage på at akklimatisere os til højden. Med vores år i Nepal var vi vist lidt naive og troede, at der ikke ville være behov for at akklimatisere. Men vi ændrede hurtigt mening da vi ankom til Leh. Det var faktisk ganske hårdt i begyndelsen bare at gå rundt i byen, og de første par dage havde vi ondt i hovedet og var temmelig meget rundt på gulvet.

En mand på markedet i Leh

Ladakh er et helt specielt sted, og der er noget særligt over området. Det er et meget åndeligt og helt unikt sted. Måske har det med religion og åndelighed noget med højden at gøre. Der sker i hvert fald noget i ens hjerne og krop når man befinder sig i de højder og så tæt på himlen. Måske er det en af årsagerne til at nogle af de mest spændende og interessante filosofier er opstået i netop de her områder af verden. Naturen spiller helt sikkert en stor rolle og er tæt forbundet med buddhismen. På andendagen i Leh gik vi op til det gamle kongepalads og fæstningen, som ligger ovenover byen. Herfra var der en fantastisk udsigt over Leh og Himalayabjergene i baggrunden. I Leh boede vi på det nye Grand Dragon Hotel, og vi havde en fantastisk udsigt fra vores værelse.

I Leh mødte vi en pige fra Singapore, som havde åbnet en hyggelig café sammen med to lokale partnere. For nogle år siden havde hun haft en drøm med bjerge og buddhistiske klostre, men hun vidste ikke hvor det var henne. Hun rejste rundt i Asien men kunne ikke finde området indtil en dag, hvor hun igen havde en drøm hvor hun fik fortalt at der var tale om et område som kaldtes Ladakh. Hun havde nu slået sig ned i Leh og lavede de mest fantastiske kager. Især hendes mintchokolade kage var god. Hun var uddannet sygeplejerske og opholdt sig i Ladakh om foråret og om sommeren. Om vinteren og om efteråret var hun i Singapore.

Et af de mange klostre i Leh dalen

Det var flot forår med klar himmel og blomstrende abrikostræer og lysegrønne pilelunde.

I Leh dalen var vi rundt på mange af de kendte klostre. Leh området er et af de steder i verden, der har den største koncentration af helligdomme og klostre. Vi var blandt andet rundt til klostrene Thikse, Tsemo, Chemrey, Stakna, Matho, Stok og Spituk. Klostrene tilhører forskellige religiøse retninger indenfor den tantriske buddhisme.

En munkedreng på vej til morgenbønnen med frisklavet te

En morgen stod vi tidligt op og tog ud til Thikse klosteret og sad inde i den store sal, mens munkene gennemgik morgenritualerne og morgenbønnen. Det var en meget sjov oplevelse. Der var nogle af de små munkedrenge, som lavede lidt sjov med at synge højt og falsk. Der er meget humør og livsglæde i buddhismen, og det er altid en oplevelse at besøge de buddhistiske klostre og tale med munkene. Munkene er altid i varme røde farver, der minder meget om farverne i den ladakhiske natur. Heldigvis er klostrene, monumenter og kulturen i Ladakh ikke blev voldtaget og ødelagt, som det desværre er tilfældet i Tibet. I Indien er der en langt større forståelse for kultur, religion, demokrati og ytringsfrihed end i nabolandet Kina, og det ved ladakherne alt om.

Jan og Yangphe

Efter tre dages akklimatisering i Leh startede vi så på vores trek rundt om Stok bjergkæden.

Vi havde en guide, Mr. Choephel, en kok, Mr. Yangphel, en hestemand, Mr. Dorjee, og fem heste med på vores trekkingtur. Det var også meget sjovt, at vi kunne tale nepalesisk med både Choephel og Yangphel. Så var vi på hjemmebane. Det lyder måske lidt overdrevet med så stor en gruppe, men i de områder er der ikke mange huse, og man møder sjældent mennesker på stierne. Det gjorde vi i hvert fald ikke da vi var nogle af de første trekkere i Ladakh det forår. Vi fandt også hurtigt ud af, at det slet ikke er som i Nepal. I Nepal bor der masser af mennesker i bjergene, stierne er mange steder overrendte af turister og man kan altid finde en teshop inden for en afstand af en til to timers gang. Sådan er det ikke i Ladakh, og slet ikke i Zanskar som skulle være noget af det mest afsidesliggende i verden. Det skulle også vise sig, at blive en ret hård trekkingtur både hvad angår højden og kulden.

Bodil

På trekkingturen så vi en del vilde dyr, blandt andet store flokke af vilde bjerggeder/stenbukke. Flere gange så vi en bjergged stå helt alene på et højt bjerg og kigge udover dalen. Der var også masser af fasaner, lodne gule murmeldyr, ræve, ørne, harer, vilde duer og mange andre fugle. Selvom man er langt oppe i de høje Himalaya bjerge er der masser af flora, fauna og dyreliv.

Vi fandt så sandelig også ud af, at det er temmelig koldt i det høje Himalaya i det tidlige forår. Vi frøs temmelig meget om natten selvom vi havde et godt telt og udstyret var helt i orden. Det resulterede i, at vi flere gange valgte at overnatte på de lokale gårde i stedet for i vores telt. Husene havde dog den bagdel, at de var tæske fyldt med væggelus. Men det var dog lidt af en oplevelse at overnatte på de traditionelle gårde.

Dorjee med to af vores heste

To gange på trekkingturen skulle vi over nogle bjergpas på over 5000 meters højde. Det var temmelig hårdt, men vi kom over på den anden side uden at knække helt sammen. Men det var en prøvelse. Når luften er så tynd, og man skal op og op så begynder kroppen og hele maskineriet at arbejde helt anderledes. Faktisk var det i perioder lidt ligesom at gå i trance. Vi har været flere gange ved Mount Everest base camp og på mange andre trek, men det var jo en del år siden. Så det var hårdt, men vi klarede det.

Bjerggeder

En nat lå vi i næsten 5000 meters højde og dagen efter skulle vi over et bjergpas. Temperaturen var måske nede omkring minus 10 grader i teltet, og vi hundefrøs. Vi lå med alt vores tøj, uldhue og vanter på, og vi fik ikke mange timers søvn den nat. Næste morgen var vores plastic vandflaske forvandlet til en solid isklump.

Rundt om i bjergene kom vi igennem landsbyer og forbi klostre og buddhistiske monumenter (Chortens), som faldt fuldstændig ind i omgivelserne. Nogle gange undrede vi os over hvorfor folk vælger, at bo i så afsidesliggende og golde områder.

Bedeflag

I Makha landsbyen sov vi på en mindre gård hos en muslimsk familie. Det var den aften, hvor Bodil skulle på toilettet og måtte kravle ud gennem vinduet i månens skær mens sneen væltede ned. Det var også der, hvor væggelusene for alvor blev et problem, og hvor det begyndte at gå os lidt på nerverne. En eftermiddag delte Bodil ud af vores forsyninger af chokolade til børnene i landsbyen, og det vakte selvfølgelig stor begejstring.

En af de sidste dage på trekkingturen begyndte det at sne, og vi gik i kraftigt snevejr. Det var også den dag, hvor vi for første gang prøvede at vandre på tilfrosne floder. Det er en lidt speciel oplevelse at komme vandrende på en tilfrosset flod, mens man kan høre vandet komme buldrende nedenunder ens fødder.

Det blev lidt af en speciel trekking tur i Ladakh, men selvfølgelig en fantastisk og uforglemmelig oplevelse. Vi kombinerede også lige turen til Ladakh med et par dage i Delhi på vej ud og hjem til Bangladesh.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside