373: Martin Adserballe

460: Anne Lynge Agerbæk

147: Erik Aggerholm

209: Anders Andersen

421: Camille Aulkær Andersen

056: Claus Andersen

• Blaffet mere end 50000km rundt i verden.
• Kørt 2 gange med den transsibiriske jernbane.
• Sejlet med fragtbåd på Amazonas.
• Vandret i bjerge på Kap Verde øerne.
• Kørt mountainbike i Vietnam.
• Skudt med kalashnikov i Cambodia.
• Plukket meloner i Negev ørknen.
• Været på cykelferie i Libanon.
• Fået jordens største røvful til karneval i Brasilien(det har dog ikke ændret på at Brasilien stadig er mit favoritland).

171: Hanne Kofoed Andersen

204: Henning Andersen

221: Inge Andersen

416: Jacob Haarup Andersen

476: Jens A.S. Andersen

420: Knud Andersen

500: Lars Andersen

519: Lasse Tranberg Andersen

116: Lone Andersen
115: Michael H. Andersen

www.jysk-rejsebureau.dk/travelplanner). Desuden fik Lone i 2003 tildelt endnu et Danida-stipendium fra oplysningsbevillingen - denne gang med fokus på kvinders levevilkår hos stammefolk i Vietnam. Et spændende feltarbejde førte til foredrag samt artikler i diverse magasiner, hvor Lone stod for teksten og Michael for billedmaterialet.

I vinteren 2005/2006 valgte vi efter eget ønske at vende hjem til netværket af familie og venner i Danmark. Vi har købt et lille tvillingehus i Risskov ved Århus og nyder cykelafstanden til strand, skov, bycentrum og arbejde. På trods af den faste adresse og ejendomsskat formåede vi at rejse i alt 4 af årets måneder i 2006, hvor vi - delvis arbejdsmæssigt - var på rejse i Myanmar, Sydthailand, Holland, USA og Seychellerne. 2007 bragte os til Filippinerne, Spanien, Sverige og Portugal.

Vi har begge snart opnået et halvt hundrede lande på vores personlige liste over besøgte lande. Og vi glædes stadig ved tanken om de fede, festlige, forfærdelige, fantastiske, fejlslagne, fyrige, famøse, fængende, farverige rejseoplevelser, der venter os i fremtiden!

---

344: Mette Skifter Andersen

Jeg har altid rejst meget med min familie. Det var dog først som 20-årig, at jeg kom af sted på min første rigtige backpackerrejse. Efter studentereksamen tog jeg og en veninde af sted med rygsækken i 3 måneder i Asien.

Det kan være hårdt at rejse rundt som backpacker. Ofte er intet arrangeret på forhånd, så jeg har måttet klare mig igennem mange vanskelige situationer. Efterhånden er det også præcis det, som gør det så fedt at rejse ud som backpacker - intet er planlagt på forhånd.

Langt de fleste af min rejser er foregået sammen med min kæreste, Jan. Vi har igennem de sidste 6 år rejst rundt på 5 kontinenter og i 21 lande. Vi kan godt lide at kaste os ud i forskellige nye ting hele tiden, så vores rejser har budt på både kamelsafari i Indien, rafting i Argentina og Nepal, madlavningskursus i Vietnam samt kasinobesøg i Las Vegas. Igennem tiden er det blevet til besøg i 35 forskellige lande.

Min kæreste og jeg har lavet en hjemmeside, hvor det er muligt at se billeder og læse om vores ture samt få gode råd og tips til sin rejse. Vi mangler ofte selv informationer om de lande, som vi skal besøge, hvorfor vi startede denne hjemmeside www.honny.dk. Det kommer andre til gode samtidig med, at vi ikke selv glemmer de mange oplevelser, som vi har fået igennem årene.

Det kan være en kunst at få arbejde og rejselyst til at gå op i en større enhed. Det lykkes dog som regel altid for os at komme af sted 1 måned hvert år samt 2-3 kortere ture.

---

439: Mikkel Dybtved Andersen

For at starte tilbage til min barndom, så tog mine forældre mig med ud i Europa i deres røde folkevogn. På den måde fik jeg set mange af landene i Europa. Det blev også dengang til et par længere rejser, hvor turen til Tunesien er en af de længere jeg kan huske brudstykker af.

Mine forældre har gennem hele min barndom og ungdom taget mig med ud og rejse, og på den måde blev det næsten til et nyt land hvert år.

Efter jeg selv kom i tyverne, har jeg rejst på egen hånd. Jeg kan rigtigt godt lide, at komme ud og opdage nye ting - men gensynets glæde er også rigtig høj, når jeg besøger steder, jeg har været før.

De næste par planlagte rejsemål er Monaco og Goa i Indien. Goa giver desværre ikke et nyt land til samlingen - men det bliver uden tvivl mere interessant og rarere end sidste gang, hvor jeg var i Kolkata, som nok er det værste sted jeg nogensinde har været.

Jeg var også i Zimbabwe før Mugabe fik det hele ødelagt. Well - han var også ved magten i 1999, da jeg besøgte landet - men dengang var han ikke blevet alt for skør. Zimbabwe var dengang et helt fantastisk sted - og jeg ville meget gerne derned igen for at se, hvordan det går. Men omvendt har jeg heller ikke lyst til at støtte regimet med de mange penge, jeg som turist ville skulle lægge dernede.

For at bruge en cliche af H.C. Andersen, så synes jeg også, "At rejse er at leve", og jeg glæder mig til mit medlemskab af klubben - og jeg håber, at jeg med tiden kan bidrage med mine egne erfaringer. Indtil videre må jeg nøjes med at suge til mig.

Når jeg ikke lige rejser rundt, så arbejder jeg som journalist på Ugeposten, der er den foretrukne avis i Gribskov Kommune.

---

434: Nadia Skipper Andersen

Jeg har fået rejselivet ind med modermælken. Min første rejse var til Canada og Alaska, hvor jeg kørte ca. 9000 km i en alder af 5 måneder. Siden har jeg rejst mange gange, med min familie. Da jeg var 3 år, tog vi til Peru i 5 uger, som er en af mine bedste rejser. Senest har vi lige været på Jord omrejse, mest ude på Stillehavet. Så jeg har leget med børn i stammelandsbyer på Solomon øerne, fået en god veninde på øen Tanna i Vanuatu, og forelsket mig i en 7 årig dreng på Fiji, og set statuerne på Påskeøen.

---

380: Natasha Skipper Andersen

Blev fra vuggen af miljøskadet af min mor, havde min første udlandsrejse da jeg var 4 måneder, hvor jeg var på storbys ferie i London. Og allerede som 12 måneder gik turen til Guatemala og Costa Rica, hvor jeg sad bag i rygsækken, og hyggede mig. Mine største rejseoplevelser har været at se hvaler og bjørne i Canada. Turen til Peru sidste år, som jeg er vild med, glæder mig meget til at komme tilbage engang. Sct. Petersborg, var spændende da jeg elsker gamle huse og kirker. Og glæder mig meget til vores forældreorlov næste år, hvor vi skal jorden rundt.

---

526: Rasmus Tranberg Andersen

Jeg er en ung fyr født i 1985, der altid har været vild med at rejse. Som helt lille stod den hvert år på campingture i det meste af Europa, i begyndelsen mest i Italien, Frankrig og Spanien, mens det senere ændrede sig til det nyåbnede Østeuropa.

Efter veloverstået gymnasium stod den på den første store tur. Her var vi et par fyre der tog den trans-mongolske jernbane. Turen var 6 mdr overland (uden nogle fly) fra Moskva til Sumatra, Indonesien.

Siden hen har den stået på flere længere ture til Asien og Centralamerika, og en enkelt tur til Mellemøsten.

Senest har jeg været afsted i næsten 11 mdr, først i Kazahkstan og Thailand, Derefter 8 mdr. studieophold i Kina med efterfølgende rejse på Filippinerne og Borneo.

Fremtidsplanerne ligger i Asien. Jeg skal påbegynde endnu et semester i Kina, hvor jeg studerer kinesisk (færdiggjort 3. år).

---

193: Sisse Skipper Andersen

Jeg er født i 1968, i en familie der rejste med et omrejsende tivoli. Det var nok startskuddet til min store rejselyst. Mine udenlandsrejser startede i 1988 med 2½ års ophold i England, hvor jeg arbejdede som Nanny. Derefter var jeg på 2 lange Exodus ture i henholdsvis Sydamerika og tværs over Asien, som starten på mit store rejseeventyr. Siden da har jeg stortset arrangeret alting selv på mine rejser, både dem hvor jeg har været privat rejseleder for familie, venner og bekendte. Og de mange ture jeg efterhånden har lavet sammen med mine 2 piger, rundt i hele verden. Mit ynglings rejsemål er Latinamerika, og Peru er uden nogen tvivl der hvor mit hjerte er. Rejser helst med rygsæk, kamera og så ud i den vilde natur, eller besøge stammefolk rundt omkring i verden. Har p.t. besøgt alle 7 kontinenter, 76 lande og været på 2 jordomrejser. Største rejsedrømme, gennemfører et Snowman trek i Bhutan, endnu et besøg til Antarktis og South Georgia, sejle i Beaufort Bay nord for Canada......

---

487: Tobias Andersen

Født 1970 i København

Fra før jeg kan huske, slæbte mine forældre mig med på charterrejser til de sædvanlige destinationer som Mallorca, Madeira og Middelfart. Det har nok været med til at tænde en lyst til at rejse i mig, så som 17-årig blaffede jeg det meste af vejen til Athen. I 1989 rejste jeg til Athen igen for at rejse rundt i Grækenland og Tyrkiet. Kappadokien og det østlige Tyrkiet med Kurdistan gjorde størst indtryk.

I 1991 skulle det så være: At rejse i lang tid til en anden verdensdel. Jeg rejste på en åben returbillet til Kenya og gennem 5 måneder arbejdede jeg mig ind til Congo gennem Uganda og videre ned igennem Zambia, Zimbabwe og Sydafrika. I Afrika oplevede jeg savannen, havet, junglen og en folkesjæl som efterlader få urørt. Hjemme, begyndte jeg efter nogen tid på en uddannelse og blev bestemt på at rejse med studierne.

I 1998 rejste jeg til Davis hvor jeg læste ved University of California i et lille årstid. Derefter tog jeg til Finland hvor jeg de næste 5 år arbejdede ved Helsingfors’ Tekniske Højskole. Efter Finland besøgte jeg en ven og kollega i Taiwan i et par måneder og flyttede derefter til Paris hvor jeg blev et års tid. Dette 8-årige udenlandsophold gav mange gode lejligheder til afstikkere til de omkringtliggende, og knap så omkringliggende, områder: Ballet i Skt. Petersborg, son i Havana, jazz i New Orleans.

I 2006 flyttede jeg tilbage til Nørrebro som er et af mine yndlingssteder, men jeg rejser stadig lidt i ferierne.

---

516: Astrid Andreassen

At rejse er at leve sagde den kloge H.C. Andersen for mange år siden - og det er sådan, jeg lever mit liv.

Jeg lever for at rejse og opleve - og helst så meget og ofte som muligt. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse på 2 måneder til Thailand, Nepal, Cambodja, Myanmar, Australien og Papua Ny Guinea. En helt fantastisk tur!

Min rejseaktivitet kort fortalt: I 2008 var jeg på en 6 ugers individuel rundrejse i Brasilien. I december samme år gik rejsen til Tanzania, hvor jeg på 3 uger bl.a. besteg Kilimanjaro. I marts 2008 var jeg på en måneds selvstændig rundrejse i Mexico. Endvidere har jeg rejst i bl.a. Kina, Rusland, Nepal, Thailand, Australien (x 2), Maldiverne og rundt i hele Europa. Jeg har også været med den Transsibiriske Jernbane. De fleste af rejserne har været af længere varighed og individuelt/selvstændigt planlagt. Desuden har aktiviteter og fysiske udfoldelser været omdrejningspunktet for mange af mine rejser. Jeg har bl.a. gennemført Everest Base Camp Trekket tilbage i 2002, og i sommeren 2008 var jeg på en uges vandreferie i The Wicklow Mountains i Irland. I efteråret 2008 gennemførte jeg Berlin Maraton.

Jeg har boet i London i 6 år, hvor jeg har studeret og arbejdet. Vendte hjem til Danmark for 3 år siden grundet arbejde som projektkoordinator i MCH Messecenter Herning. I november 2009 skiftede jeg arbejde, jeg er nu ansat ved Adventuredk, et rejsebureau med speciale i grupperejser for unge.

Personligt er jeg udstyret med masser af gå-på-mod og en stor portion humoristisk sans, som jeg gerne bruger i hverdagen.

Jeg glæder mig meget til at deltage aktivt i De Berejstes Klub samt møde en masse 'fellow travellers'!

---

524: Jørgen Assenholt

Er nu pensioneret lærer. Har altid haft eventyrlyst til at udforske fjerne lande. Mit ophold i Botswana (81-84) hvor jeg boede under meget primitive forhold ude i bushen uden el og rindende vand, skærpede yderligere interessen. Mange af mine rejser har været som 'rygsæksrejsende. Nu er jeg væk fra Danmark hver vinter ca. 3 1/2 mdr.

---

509: Heidi Aune

Jeg er norsk statsborger - kom til Danmark for at læse tilbage i 1975, men kom aldrig hjem igen... Afsluttede min uddannelse, fik job i Danmark, blev gift og fik barn. Mange år senere flyttede barnet hjemmefra, manden døde, hvorefter jeg valgte at jeg ville ud og se verden i al dens forskellighed.

Startede på rejseriet for alvor i 2005, jeg rejser gladeligt og gerne over det meste af verden - jeg begejstres over barsk natur, forundres over fremmed kultur og nyder at betragte alskens folkeliv. Nå ja, og så er jeg uddannet som cand.pæd.

---

125: Knud B. Bach

Jeg er født på en gård på Mors i 1947, min barndom forløb i trygge grønne og harmoniske omgivelser Jeg savnede ikke noget, alligevel opstod der tidlig en udlængsel efter det fjerne. Jeg læste tidligt bøger om Det Vilde Vesten og Det Sorte Afrkika. Måske kom udlængslen af, at min bedstefar havde været i Amerika tre år omkring århundredeskiftet. Hans broder blev der og arbejdede sig op som storfarmer. Jeg havde tanker om at ville besøge ham, men jeg kom et par år for sent.

Efter nogle indledende rejser til Holland, Østtyskland og Sverige i 15 års alderen kom jeg dog frem til at jeg måtte have en uddannelse for at klare mig i det store udland. Jeg blev student i 1967 ingenier 1974, og senere i 1984 medens jeg arbejdede i Algeriet HD i udenrigshandel. Senere i 2002 afsluttede jeg Master of IT uddannelsen ved Aalborg Universitet som fjernstudie. At jeg valgte ingeniørstudiet var ikke begrundet i teknisk interesse, men snarere at denne uddannelse kunne føre mig til spændende udlandsopgaver. Faktisk gik min interesse på at læse etnografi og kulturgeografi, men jeg troede ikke, at jeg kunne leve af det, hvorfor jeg besluttede at denne interesse måtte indgå på hobbyplan.

Under mit studium foretog jeg mange interessante rejser, mest på motorcykel rundt i Europa. I 1970 købte jeg sammen med nogle kammerater en såkaldt commandovogn på militærets overskudsaktion. Vognen, en kombination af en terrænjeep og en minibus, var fra 1940 og blev brugt i de allieredes invasion under Anden Verdenskrig op gennem Europa. I denne meget opsigtvækkende bil gennemkrydsede vi Europa i tre lange sommerferier med yderpunkter i Tyrkiet og Spanien.

Efter at jeg var færdig med mit ingeniørstudium kunne jeg ikke umiddelbart finde arbejde i det spændende Afrika. Der gik fire år, først med landmåling på Grønland, derefter bygning af Condeep olieplatforme i Norge samt design og tilsyn med petrokemiske fabrikker i Rotterdam. Dette førte mig i1977 videre til oliejagt på Vestgrønland for Mobil Oil. I et lille år rejste jeg mellem Danmark, USA, Grønland og Skotland. Men vi fandt ingen olie og jeg blev rastløs, Jeg ville stadig rejse, men for et dansk firma og desuden måtte jeg have et sted i Danmark at vende hjem til; jeg købte derfor en lille lejlighed på Frederiksberg. I de næste tyve år rejste og boede jeg ca. halvdelen af tiden ude bl a i Burkina Faso, Algeriet, Nepal, USA, Caribien og Fjernøsten.

Generelt har jeg været ansvarlig for opbygning af større industriprojekter. I nogle år var jeg ansvarlig for projekter fra hjemmekontoret i København bl.a til Kina. I alle årene forblev min base lejligheden på Frederiksberg. Under alle mine rejser og ophold har jeg ud over at besøge steder i selve landet ofte besøgt nabolandene i regionen. Jeg har altid med interesse sat mig godt ind i den lokale kultur, historie, geografi og ofte sprog.

Trods al mit rejseri fandt jeg alligevel min kære kone Anna, nemlig i Norge for ti år siden. Vi har sammen boet i Nepal, USA, Santo Domingo og Indonesien. Vi har nu to børn: Maria på 11 år og Thomas på 9. Siden maj 2000 har jeg boet i Petropolis, Brasilien, hvor jeg er direktør for firmaet Aalborg Industries S.A. Petropolis ligger i de kølige bjerge i 800 m's højde ca. 75 km. fra Rio de Janeiro.

Hjemmeside: www.mi.itorg.auc.dk/Studentersider/kbb

---

392: Thor Bakke

Født i Sandefjord, Norge 1938 og voksede op i et miljø hvor næsten alle mænd var ude at sejle på de 7 have eller på hvalfangst i Antarktis hvert år fra september til maj så det var naturligt at jeg som 17 årig også ville prøve at være med på at fange de store hvaler i Antarktis. En sæson i 56/57 var imidlertid nok til at overbevise mig at det var klogt hellere at tage en uddannelse.

Blev maskine ingeniør i Gøteborg i 1959 og efter militæret (18 mnd) i Norge fik jeg ansættelse på B&W Dieselmotor Fabrik i København.

Det blev starten på et interessant arbejdsliv med mange internationale udfordringer. I 1974 blev jeg Teknisk Service Chef for B&W og fik i opdrag at etablere et world-wide servicenet og blev således ansvarlig for B&W service stationer i 18 lande med udstationeret B&W personale samt kontakten til de mange autoriserede værksteder i 34 lande. Det blev til en masse rejser og mange gode oplevelser, mange gange ledsaget af min danske kone.

Deltog i mange internationale shipping konferencer og gav bidrag i mange af dem, bl. i New York, New Orleans, Hong Kong, Sydney, Shanghai, Hamburg, Amsterdam og flere.

Var bosat i 3 år i New Jersey med udsigt til New York og var ansvarlig for et firma med 8 regionale kontor rundt i USA, så det blev til mange rejser til alle dele af det store land.

Gik på pension i 2001 og har fortsat, sammen med min kone, at rejse og opleve verden, og nu uden at tænke på at begrænse rejse perioden for at komme tilbage på kontoret.

Vi rejser ca. 3-4 mnd. hvert år med 2 længere turer i efteråret og i jan/feb/marts for at søge mere gunstige vejrforhold end i Danmark. Håber at det er mange "miles" igen til at besøge spændende lande og regioner, se nye steder samt besøge gamle steder og gense venner og er p.t. ved at planlægge tur i sept./okt. 2007 til Syd-Vest Kina, til Himalaya-området op mod Tibet.

Nogle af vore rejser er beskrevet på hjemmesiden www.bakke.dk.

---

169: Asger Munk Ballegaard

Hej, jeg er født i 1987 og har rejst næsten lige siden. Min 1 års fødselsdag blev holdt på Kreta.

Siden da har jeg været med min far og mor op forældreorlov 2 gange. Første gang gik rejsen til Østen i 6 måneder og jeg rejste med rygsæk med min far og mor og lillesøster. Der rejste vi i Indonesien, Malaysia, Kina, Hong Kong, Vietnam og Thailand.

Den anden længere tur gik til Uganda, Kenya, Indien, Nepal og Thailand.

Jeg har også været med mor og far på besøg hos venner i Tanzania og alle fire har vi været i Colombia og Ecuador.

Ellers har jeg været på en del ferier i Europa, mest sammen med familien, men også med fodbold, bl.a. til Belgien og fritidsklub til Grønland.

I min fritid spiller jeg fodbold og golf og går med aviser. Jeg er med på den værste og prøver gerne nye udfordringer og kommer forhåbentlig mere ud at rejse.

---

242: Astrid Munk Ballegaard

Jeg er født i september 1990. Allerede i sommeren 1991 var jeg med min far, mor og storebror Asger (nr. 169) i Grækenland, men det kan jeg ikke huske så meget af.

Siden har vi været på mange rejser, som har givet mig mange gode oplevelser. Mine forældre har holdt forældreorlov 2 gange, og dem har vi brugt på at rejse med rygsæk Sydøstasien, Afrika og Indien.

Den første lange rejse gik til Indonesien, Malaysia, Kina, Hong Kong, Vietnam og Thailand.

Den anden længere tur gik til Uganda, Kenya, Indien, Nepal og Thailand.

Sommerferierne har det også med at føre mig til spændende rejsemål, bl.a. Colombia og Equador, men også til de nære lande i Europa, så jeg nu kan blive medlem af klubben.

Jeg har også rejst lidt uden forældre. Det var til Grønland med den lokale fritidsklub. Til Påske skal jeg til New York med ungdomsskolen.

---

489 Erik Bennike

Jeg er født og opvokset i Albertslund vest for København, bor nu i København og er uddannet nationaløkonom.

I min barndom var jeg så heldig at have forældre, der også kunne lide at rejse, og så derfor en stor del af de Europa som barn i ferierne.

Min egen rejsehistorie tager sit udgangspunkt i en interrailtur i 2001 gennem en stor del af Europa. Siden har nogle af de største oplevelser været en to måneders rundrejse i Sydamerika i 2004 og en rejse jorden rundt fra efteråret 2008 til foråret 2009.

Nogle af de største oplevelser, jeg har haft som rejsende har været i Peru, Bolivia, Indien og Nepal. Blandt de mere nære rejsemål er Paris min ubetingede favorit. Blandt storbyerne er også Rom, Berlin, Kuala Lumpur og Buenos Aires blandt dem, jeg kan anbefale.

Blandt de lande, der står højest på ønskesedlen af få besøgt er Namibia, Vietnam, Rusland, Jordan, Egypten og Japan, mens jeg også meget gerne vil dybere ned i Indien, Nepal, USA, Sydafrika, Brasilien og Italien. Jeg er stor tilhænger af rejser i tog, individuelt planlagte rejser og billige flybilletter, og er nedslået ved tanken om at møde turistbusser med 50 andre skandinaver i Langtbortistan, at skulle mellemlande i Europa efter en lang flyrejse på vej hjem, og at skulle tilbringe nogen som helst tid overhovedet i verdens værste lufthavn - CDG.

---

490 Betina Birgitte Bennike

Jeg er født i 1980. Som barn begyndte mine rejseaktiviteter i det små med bilferier og rejser med skolen rundt omkring i Europa. Senere, i gymnasiet, blev det til flere storbyrejser i Europa, men også en rejse til Island.

Det var i Island, jeg første gang oplevede at være omgivet af storslået natur og siden har oplevelser i naturen været en af mine store interesser, når jeg rejser.

Sammen med min mand har jeg bl.a. rejst rundt i Kina, hvor jeg også har været på studieophold under min uddannelse som sygeplejerske. I 2004 rejste vi igennem en stor del af Sydamerika og besøgte, foruden Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina og Brasilien, også Galapagosøerne og Påskeøen i Stillehavet. Højde-punktet på denne rejse var vandringen til Machu Picchu, der ligger i Andesbjergene i Peru. Herefter fik vi blod på tanden til at prøve kræfter af med mere bjergvandring.

I 2008, efter næsten tre års opsparing og planlægning, tog vi af sted på vores hidtil længste rejse, der gik fem måneder jorden rundt. 1. stop på rejsen var Afrikas tag - Kilimanjaro. En fuldstændig utrolig og uforglemmelig oplevelse, der også flyttede mine grænser personligt og fysisk. Bagefter tog vi videre til Indien. Her oplevede vi en kultur, meget forskellig fra vores egen, men derfor også spændende at gå på opdagelse i. Vi blev slet ikke færdige med det land, som stå på listen med andre lande, som gav os så meget og som vi bare må tilbage til.

Senere på jordomrejsen kom vi til Nepal og også her stod den på trekking. 10 dage i Himalayas Everest-region, hvor vi vandrede i ”bjergtagende” natur, spiste, sov og reflekterede over livet. Enkelt, smukt og ganske vanedannende!

Jordomrejsen bød også på utallige store oplevelser i Sydøstasien, Australien, New Zealand, Samoa og USA. Der er oplevelser nok til at skrive mange sider og fortælle i mange år frem.

Jeg bliver aldrig færdig med at rejse og opleve spændende og anderledes kulturer og smuk natur. En ekstra og meget værdifuld gave ved at rejse, er alle de mennesker, man møder og hvis bekendtskaber ofte udvikler sig til langvarige venskaber.

”A journey is better measured in friends than in miles”.

---

570 Joe Berge

Jeg har rejst en hel del allerede fra jeg var barn. Mit længste udlandsophold er et år i Mozambique, hvor jeg opholdt mig med mine forældre og min lillebror, da jeg var 10 år gammel. Som voksen har jeg foretaget to længere rejser - et halv år i Sydamerika og tre måneder i Asien (Indien, Kina og Nepal) - derudover har jeg haft en lang række rejser, som har strakt sig fra weekendophold i London til en måned i USA. Jeg er meget interesseret i bjergbestigning og har været på et par bestigninger i Peru og en enkelt i Nepal. Sidstnævnte resulterede i sneblindhed og mindre forfrysninger. Mit næste rejsemål er Nepal, hvor jeg har planer om at tage revanche og komme på toppen a Mera Peak.Jeg foretrækker at rejse i selskab med andre, da jeg har stor glæde af at dele rejseoplevelserne med folk jeg kender og holder af.

---

365 Svend Bergmann

Fra jeg var helt ung har jeg drømt om at rejse ud i verdenen. Den første rigtige tur -alene- gik til Norges land som backpacker, sikken en tur! Sidenhen er turen gået en del rundt i verden, både til mere civiliserede steder, men ogsaa såvidt mulig væk fra alfarvej. Min rejseform er "langsom", dvs. hellere et land mindre og i stedet mere koncentreret der hvor jeg nu er.

Jeg har været så heldig at jeg har haft mulighed for at kombinere min rejselyst med arbejde. Jeg er godt igang med en international karriere indenfor Telekommunikation, hvor jeg i en årrække var bosat i Seattle USA som regional manager. Lige for tiden bor jeg i Dubai, hvor jeg er områdeansvarlig for Middle East & North Africa i et japansk firma der sælger udstyr til mobiltelefonselskaber.

---

561: Jacob Tranberg Bloch

Jeg er en ung ingeniørstuderende født i 1987, der lige nu benytter enhver ferie i studiet til at rejse ud i verden. Da jeg var helt lille besøgte jeg først henholdsvis Danmarks nord-, syd-, vest- og østligste punkter med forældrene. De følgende år kørte vi Europa tyndt på diverse busture. Først efter gymnasiet var det min egen tur.

Her lagde jeg ud med et 4 mdr's højskoleophold på Zanzibar Højskolen i 2006. Under opholdet droppede jeg for en stund undervisningen for selv at rejse ud i nogle uger. Jeg startede med Tanzanias fastland og tog herefter til Uganda. Senere rejste jeg med tre af pigerne fra højskolen igennem Zambia med tog til Victoria Falls. Herefter på rejse gennem Zimbabwe.

Siden har den stået på flere længere ture til Asien, bl.a. en tur på halvanden måned, hvor følgende lande blev besøgt: Kasakhkstan, Thailand, Malaysia og Kina. Sidst har den stået på en Island-rejse og en tur tilbage til Østafrika, hvor Kilimanjaro er blevet besteget.

---

158: Søren Bonde

Jeg har altid været rodløs. Har altid haft et væld af idéer, nogle bedre end andre, og nogle blev til noget og andre gjorde ikke. Jeg har aldrig været bleg for at kaste mig ud i noget nyt og ukendt. Jeg er en rastløs natur og har det nok bedst, når jeg ikke er sikker på, hvad morgendagen bringer.

For mig er det vigtigste i livet at føle sig fri. Fri til at gøre lige hvad der passer mig og når det passer mig. Dernæst er det vigtigt at holde sig i gang og hele tiden at udvikle sig og opleve nyt. Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre måde at kombinere dette end i rejsen. Det er sådan set ikke afgørende, hvor rejsen går hen. Det, som betyder noget, er hvordan jeg rejser og hvor længe. Jeg føler mig altid som et nyt menneske efter en rejse. Jeg får udvidet min horizont og udvikler mig som menneske ved at lære andre kulturer at kende. Det perspektiverer kort sagt min egen tilværelse.

Der er jo mange måder at rejse på. De fleste af mine rejser har haft en omflakkende karakter. Den seneste rejse til Filippinerne var på mange måder anderledes end mine tidligere rejser. Det særlige ved denne var, at der var tale om en studierejse. Jeg skulle studere påskeritualet i al dets pragt og drama. Det åbnede nye døre. Som forsker fik jeg adgang til områder, som ville være lukkede for den almindelige turist. Jeg fik en anden form for opmærksomhed og accept end jeg ellers (og altid) får, når jeg rejser, fordi jeg forblev på samme sted i længere tid og lærte folk at kende, som jeg skulle samarbejde med. Men selvom jeg næsten blev en del af det sociale billede, formåede jeg alligevel at tage den afstand, som er nødvendig når man skal observere. I antropologien bruger man begrebet 'deltagerobservation'. Det var nok hvad der var tale om her, og det er, hvad jeg altid tilstræber på mine rejser.

Uanset rejseform skal der altid være plads og tid til at gribe 'nuet' og de overraskelser som opstår undervejs. Jeg bryder mig ikke om, hvis rejsen bliver for planlagt. For mig handler det om at lade kalenderen blive hjemme og være spontan. At føle sig fri i glædelig uvidenhed om, hvad morgendagen vil bringe.

---

350: Helle Bonnesen

Som lille pige tog min far med mig til OL åbningsceremonien i München 1972 og dermed var interessen for at rejse skabt.

Siden er mine rejseoplevelser kommet gennem private rejser, forretningsrejser og via mit medlemskab i JCI (Junior Chamber International), som er en international organisation for unge erhvervsledere i over 100 lande. Herigennem har jeg bl.a. været til gallafast på bare tæer på stranden i Den Dominikanske Republik, mødt Stephen Covey i Las Vegas, og været VIP gæst til kongres i Japan med 12.000 deltagere, og håndtryk af det kejserlige prinsepar, privat stab og chauffør som følge.

Jeg har haft tre længerevarende udlandsophold: Jeg har læst økonomi et år i USA, hvor jeg også nåede at besøge over 30 stater - siden er det blevet til flere, men det tæller jo alt sammen stadig kun som et land :) Jeg har arbejdet et halvt år i London, og endelig har jeg sammen med min mand og nyfødte baby været på 4 mdr. barselsorlov, primært i Australien, hvor vi kørte rundt i ødemarken i en landcruiser med telt og et enkelt blus.

Jeg bryder mig decideret ikke om skisport og vil aldrig på skiferie mere (har prøvet to gange - stor fejl). Dog sætter jeg stor pris på alt wild life spotting, inkl. det som hører sneområderne til.

Erhvervsmæssigt er jeg økonomi uddannet og har altid arbejdet med markedsføring af FMCG (kortvarige forbrugsgoder): Colgate og Coca-Cola.

---

419: Niels Borum

Allerede fra barnsben har jeg elsket at rejse og har været meget i udlandet med mine forældre.

Mit voksenliv startede med et ophold i Mellemøsten i 7 mdr., hvor jeg bl.a. rejste i 3. klasses toge igennem Egypten, helt ned til Sudans grænse.

Senere, da jeg læste på universitetet gik hver sommerferie med rejser i Europa og USA. Jeg tog et sabbatår i 1983, hvor jeg sammen med en kæreste købte en gammel bil på vestkysten og krydsede USA på en 4 måneders tur på i alt 17.000 km. Igen i 1986 og 1987 gik turen til USA, hvor jeg rejste på stop rundt i USA.

Efter jeg var færdig med at læse, boede jeg i et år i North Carolina, USA, hvor jeg tog en Master uddannelse.

Siden har rejserne gået til Rusland, Kina, Vietnam, Sydafrika, Australien, Svalbard og andre steder. Jeg er bl.a. arrangør på en årlig MC tur, hvor vi er en flok, der hvert år kører rundt i uvejsomme områder i Sydeuropa på off-roadere.

---

402: Else Braathen

Jeg tilbragte det meste af min barndoms ferier i en båd med mine forældre og da jeg var 17 år havde jeg kun været i Norge, Danmark, Sverige og Tyskland. Så tog jeg hævn: Jeg tog på interrail rundt i Europa og blev så bidt af det at jeg gjorde det 7 gange. Og halvvejs gennem min uddannelse tog jeg et års rejse rundt om jorden; Transsibiriske jernbane, Kina, Sydøstasien, Australien, NZ, USA. Efter endt uddanelse har jeg arbejdet 9 år i udlandet (UK, Sverige og Holland)og inden jeg tog tilbage til Danmark for 3 års siden var jeg på en 4 måneds rundtur i Sydamerika. Jeg elsker at være på ferie, møde nye mennesker, kulturer og lære noget om nye lande og alle ferier tilbringes med rejser til udlandet. Ikke nødvendigvis nye lande hver gang, men spændende steder. Jeg har rejst med kæreste, med venner og flere gange med rejsearrangører.

---

272: Mikie Pil Cornelia Breum

Jeg er 33 år, opvokset i Charlottenlund, nord for København og cand.scient adm. (offentlig administration fra RUC). Min rejselyst blev for alvor tændt efter et års udvekslingsophold i Costa Rica som 16-årig. Her boede jeg hos en lokal værtsfamilie og gik i et lokalt gymnasium og lærte at tale spansk. Med denne positive oplevelse i rygsækken har jeg siden frejdigt rejst ud i verden på egen hånd uden nogensinde at være bange.

Efter opholdet i Costa Rica har jeg flettet lange rejser ind ved naturlige pauser; som efter gymnasiet, efter basisdelen på RUC, efter afsluttet studium og senest efter 5 års arbejde, hvor jeg atter blev fyldt af udlængsel. Naturligvis er de fleste sommer- og juleferie også flittigt brugt til at rejse langt væk.

Min eventyrlyst har bla. ført mig på 8 mdr.'s rejse fra Costa Rica ned gennem Colombia, Equador, Peru, Bolivia og Chile med bus, 6 mdr. til Nepal og Indien, 4½ måned til Afrika fra Sydafrika op gennem Namibia, Bostwana, Zambia, Tanzania, Kenya og Uganda. Min seneste rejse, som jeg netop er hjemvendt fra gik fra Mongoliet ned gennem Kina, Tibet, Nepal, Laos, Vietnam og Cambodia.

Tibet og Laos blev oplevet fra cykelsadel og denne rejsemåde kan klart anbefales for eventyret, mødet med lokalbefolkningen og de skønne naturoplevelser, som virker langt mere intense end når de opleves ved traditionelle rejseformer. De fedeste lande har været de, der er spækket med høje bjergtinder, så Nepal hitter som nr. 1. Her fik jeg bl.a. lejlighed til at bestige Island Peak på 6200 meter. Hvert eneste land har dog været fascinerende og har budt på fantastiske natur, kultur- og menneskeoplevelser.

Ud over at rejse er jeg vild med at vandre, ro kajak, sejle, male, fotografere, danse og ikke mindst med at læse og meditere.

---

541 Salka Wollesen Breum

Jeg hedder Salka, er født i 1991 og har rejst hele mit liv. Det startede da jeg var 12 dage gammel og mine forældre og jeg flyttede til Spanien. Siden da har jeg også boet i Italien og Singapore.

Jeg elsker at rejse, og det er altid fedt at komme nye steder hen og udforske anderledes kulturer, smage ny mad og ellers nyde at være væk fra det normale liv i Danmark.

Jeg har både rejst meget med familien, men har også rejst alene, bl.a. i Grønland, England OG Israel.

---

456: Villy Bruhn

Født 1942 i Vestjylland. Bor nu i Slagelse. Fra 1960 til 1978 sejlede jeg på langfart, men brugte også 5 år på at rejse rundt i det meste af Asien med rygsæk. Indonesien, Filippinerne, Indien, Nepal, Afghanistan, osv. Gik på pension i 2004 og rejser nu 6 måneder hvert år. Min sidste store rejse var Sydøst Asien, New Zealand og Australien. Turen varede fra Nov. 07 til Maj 08, og året før var det med tog og bus til Thailand gennem Rusland, Kasakhstan, Kirgisistan og Kina.

---

512: Tomas Brunegård

Jag tror att jag i grunden är ganska äventyrslysten. Redan tidigt fick jag resa runt och tälta på 60-talet med mina föräldrar. Fortsatte sedan själv då man kunde tågluffa i Europa och flygluffa i USA. Allt detta gjorde att man fick en bättre förståelse av hur olika kulturer och orter har utvecklats.

Kom sedan att intressera mig för Asien. Dit reste jag för första gången på 80-talet. Det blev tåg med transsibiriska järnvägen till Kina. Där vi tillbringade en månad i "hard seat klass" på de kinesiska järnvägarna. Det var fantastiskt att också besöka Sydostasien medan det fortfarande var relativt oexploaterat.

Jobbet har sedan fört mig till flera kontinenter och länder. Nordamerika har varit en självklar destination under de senaste tjugo åren. Men de asiatiska länderna har jag också kommit att besöka många gånger.

En ny upplevelse har blivit att bestiga berg. Mt Ararat i östra Turkiet kom först och sedan Kilimanjaro. Nu hägrar Mt Blanc. En flygtur runt Mt Everest topp från Kathmandu var troligtvis det närmaste jag kommer detta berg.

---

170: Lau Brüniche-Olsen

I løbet af de senere år har de fleste af mine rejser fået karakter af aktiv ferie. Det kan være alt fra trofæjagt til et maratonløb. Bare der sker et eller andet, og jeg kommer hjem med en ny oplevelse. Jeg behøver ikke nå alle de kulturelle højdepunkter - så hellere et par vandrestøvler og nogle bjerge. Faktisk er det skræmmende få museer og gamle bygninger, jeg har set på mine rejser. Det skal dog siges, at jeg sagtens kan dalre formålsløst rundt i en eller anden storby en forlænget weekend eller tilbringe et par fuldstændige aktivitetstomme dage på en sandstrand i et varmt hjørne af verdenen. Det er alt efter humøret og selskabet.

Gennem min nuværende og tidligere ansættelser har jeg fået mulighed for at rejse en del. Der igennem har jeg set og tilbragt tid i lande, der ellers ikke ville have stået højt på ønskelisten. Heldigvis har jeg også besøgt lande som Sydafrika, Vietnam og New Zealand adskillige gange - nogle absolutte favoritdestinationer.

Jeg er uddannet cand. polit fra Københavns Universitet og Master i Commerce and Management fra Lincoln University i New Zealand. Til daglig bor jeg på Frederiksberg og arbejder i Novo Nordisk.

---

567: Ditte Burmeister

Lige siden jeg har været barn har jeg elsket at rejse, først paa utallige cykelture i Frankrig med min mormor, siden kom interrail med vennerne. Samt et udvekslingsophold i Québec, CA. Jeg valgte studie efter min rejselyst og startede paa geografistudiet i 1994. Jeg tog mig god tid paa universitet, mest fordi de mange rejsemuligheder der knytter sig til et studie skulle udnyttes -det blev til en udveksling til Frankrig og Sverige, studieture til Malysia, Berlin og praktik i Vietnam. Efter studiet har jeg været så heldig at kunne fortsætte med at rejse da jeg blev JPO for Danida i Vestafrika (Benin). Nu er jeg så udstationeret i Mali og håber på at kunne besøge mere af regionen med min mand og to børn, samt genoptage mine dykkerejser.

At rejse er for mig en kærkommen udfordring der sætter tingene i perspektiv, eller som Marcel Proust siger det saa smukt: « Le vrai voyage ce n'est pas de chercher de nouveaux paysages, mais un nouveau regard »

---

174: Ewa Bylinska

Jeg er født i 1953 og stammer fra Polen (fra Warszawa). Jeg kom til Danmark i 1982, og siden den tid har jeg først boet i Århus og derefter (siden 1991) i København, hvortil jeg flyttede pga. min ansættelse ved Den Polske Ambassade. Jeg er uddannet jurist, men har beskæftiget mig både med jura og med sprog (tolkning, oversættelser, forfatterskab).

Jeg er forfatter til 2 bøger. En af dem er udgivet i 1987 i Danmark "2002 danske talemåder oversat til polsk" og den anden, som handler om mit og min søns rejseliv, er udkommet 1999 i Polen "Oswoic swiat" (At tæmme verden).

Min "rejsekarriere" er startet lidt sent. Polen var et lukket land - og de eneste "uproblematiske" rejsemål var til de kommunistiske lande... (Bulgarien, (som for polakker var ligesom Mallorca for danskerne), Rumænien, Ungarn, DDR, Tjekkoslovakiet osv.). Mit første kapitalistiske land jeg har oplevet var Sverige, bagefter kom der en lang tur til Australien (over Bahrain, Singapore, New Zealand, Panama, USA, England) og så blev jeg for evigt solgt...

At rejse og opleve verdens kulturer, naturen og beherske det fjerne og ukendte har altid været mit "hjertebarn". Men hvis jeg i dag skal give forklaring for min rejselyst vil jeg dele den forklaring i 3 faser:

1.	Jeg ville rejse mens jeg boede i Polen, fordi landet var så lukket, og det har altid været en kamp at opnå rejsetilladelse og få både pas og visum.
2.	Da jeg kom til Danmark og min søn var lille, kunne jeg ikke i starten opdrage ham på dansk (Danmark var i begyndelsen så fremmed for mig). Jeg ville heller ikke opdrage ham på polsk. For at løse de overvejelser tog jeg hurtigt beslutning om at lave en kosmopolit af ham. Af denne grund var jeg nødt til at vise ham verden...
3.	Jeg sagde altid "når Gud gav mig 2 ben til at gå og øjne til at se, så skal jeg udnytte de gaver på en rigtig måde".

Kort sagt, det at rejse er ligesom narkotika og man vil altid finde et godt påskud til at begive sig af sted.

Ud over det har jeg givet forklaring i min bog om rejsers gavn... for min søn... "Jo mere han suger i sig selv, jo større vil hans tolerance være. Jo flere fremmede kulturer han lærer at kende, jo lettere vil det være for ham at forstå sig selv. Jo mindre han har følelser af fremmedhad, jo stærkere og varmere vil verden acceptere og modtage ham.

Jeg tror faktisk, at det gælder os alle.

---

375: Pernille Wessel Buchwald

Jeg husker stadig meget tydeligt min første flyvetur. Min far tog min storesøster og mig med til Tunesien, jeg var omkring 6 år gammel. Jeg var meget spændt og glædede mig da vi satte os ind i flyet og så lettede det! Jeg husker en stor hvid flade og den frygtelige skræk for at nu brasede vi da ind i den hvide flade. Først senere fandt jeg ud af at skyer ikke er spor farlige at flyve igennem.

Min store glæde for rejser er helt sikkert blevet fremelsket af at have både en mor og en far der begge tog mig med ud på rigtig mange rejser. Desuden har jeg været så heldig at jeg igennem hele min skoletid har gået på skoler (folkeskole, gymnasium og højskole) som alle har set vigtigheden i at rejse meget.

Efter at være flyttet hjemmefra og kommet på universitetet gik det lidt trægt med rejserne pga. manglende penge og manglende rejsepartner, men så fandt jeg min kæreste Nikolaj (medlem nr. 212) som fik mig til at indse at jeg skulle se bort fra det med de manglende penge. Så efter at have kendt hinanden i tre måneder tog vi toget til Kina, købte to cykler og kastede os i sadlerne. Resultatet blev oplevelser som jeg aldrig vil glemme og sammen rejste vi i alt 10 måneder rundt i det meste af Asien. Siden har vi været tilbage til Kina, besøgt beduinerne i Tunesien, smagt Fish ’n’ Chips (puha ad) i London, udforsket regnskovene på Cuba og oplevet mange andre fantastiske eventyr.

På universitetet læser jeg antropologi og det har nok en del at gøre med min store udlængsel, for det må da være en uddannelse der kan få mig ud i verden. Rent faktisk arbejder jeg for tiden med at få praktikplads hos Care som en del mit feltarbejde i forbindelse med min uddannelse. Det vil forhåbentlig tage mig fire måneder til Vietnam, hvor jeg skal arbejde for ligestilling for landsbybefolkningen i Nordvietnam.

---

515: Anders Bæk

De sidste 25 år har jeg rejst over det meste af Verden. Jeg har backpacket i fattige fjerne egne, besøgt alle kontinenter, de mørke jungler, redet 7.500 km på hesteryg fra Mongoliet til Finland. Sidste år rejste jeg rundt i Grønland, hvor jeg fik en fantastisk mulighed for at udforske den enestående natur. Og regner i år med en rolig sommer i Toscana.

Størstedelen af mine rejser foregår nu på min båd Stormdis, som jeg i år 2004 sejlede fra Danmark over Atlanten. Herefter har jeg sejlet rundt i Caribien, gennem Panama kanalen til Galapagos, langs Peru og videre til syd Chile. Næste store tur er til Antarktis, som bliver i 2011.

Jeg foretrækker at rejse i områder og ad veje som de færreste benytter, da det er vigtigt for mig at få den mest lokale rejseoplevelse, langt væk fra turistområderne, hvor jeg har altid mit kamera ved hånden.

---

538: Tommy Bækdalhus

Mit navn er Tommy Bækdalhus, jeg er født i 1963. Med en far der var engelsk soldat i Kenya og siden levede som fanger på Grønland, var min interresse for rejseoplevelser måske medfødt.

Efter endt militær tid fik jeg arbejde i et Canadisk firma. Et salgs territorie i 13 lande gav mig gode oplevelser i mange af verdens afkroge . Jeg levede i den periode bl.a. 4 år i Finland, hvoraf jeg tilbragte det ene i det arktiske område i Lapland, et halvt år i The Smoky Mountains i North Carolina USA, et halvt år i Luxembourg og tilsvarende i det tidligere Østtyskland og Norge.

I dag har jeg base i Aabenraa, hvorfra jeg på 11. år driver et konsulentfirma der laver noget så forskelligt som salgstræning for et Belgisk firmas udenlandske kunder og undervisning i min store lidenskab; Tech-dykning.

Som salgstræner har jeg ca. 15 udenlandsrejser om året. Disse rejser og undervisnings-situationer beriger mit liv med indsigt i andre landes (arbejds-)kulturer og anderledes tænkemåder, men rejseprogrammet levner sjældent megen tid til sightseeing. I år har jeg foreløbig været i 13 lande, herunder Saudi Arabien, Australien og Polen.

Mine ferier tilbringes først og fremmest under havoverfladen ved verdens kyster. Foreløbig har min passion for dykning ført mig til Egypten, Kroatien, Gibraltar, Spanien, Island og Mosambique. Næste dykker destination er Sydafrika, hvor der i Durban på østkysten skal dykkes med Tiger hajer, og i Cape Town på Afrikas sydlige spids har jeg sat den hvide haj stævne.

---

104: Christian Bøjgaard

Jeg er født og opvokset på landet i det ”mørke” Midtvest-Jylland. I min familie var der ikke tradition for at rejse. De største afstande tilbagelagde vi i bil, når vi søndag eftermiddag besøgte familie og venner, som alle boede inden for en radius af 12 km fra mine forældres gård. Som barn løb jeg ofte ”hjemmefra”, dvs. løb omkring på markerne i nabolaget eller besøgte folk, uden at mine forældre vidste, hvor jeg var. Ikke fordi jeg ikke følte mig godt tilpas hjemme (faktisk havde mine søskende og jeg en utrolig tryg opvækst), men fordi jeg gerne ville ud og se mig om og opdage nye ting.

Det må være behovet for at se nyt, der har dannet grundlag for min lyst til at rejse. Ikke fordi der ikke er dejligt i Danmark - tværtimod - Danmark er det eneste land, jeg har lyst til at bo i permanent. Efter min mening er det netop det at befinde sig godt i sit eget land, der er det bedste grundlag for at besøge nye lande. Man skal rejse af lyst og ikke af nød!

Mine første rejser gik til Norge og Vesttyskland. Senere blev det Frankrig p.g.a. min store interesse for det franske sprog. Det var nok også til dels min udlængsel, der fik betydning for min beslutning om at tage en cand.ling.merc.-uddannelse i fransk og tysk (engelsk taler jeg til husbehov). Senere er det blevet til flere og flere udlandsrejser.

Af længerevarende arbejdsophold i udlandet kan nævnes: Frankrig, hvor jeg i sammenlagt 4 mdr. har undervist i og studeret fransk samt arbejdet på et hotel. Et halvt års kibbutzophold i Israel. Desuden har jeg via udenrigsministeriet været udsendt til DDR i 1 år, Indien i knap 2 år og Sydafrika i 2 år. Af de mere turistprægede udlandsrejser inden for de sidste par år kan nævnes det sydlige Indien, USA incl. Alaska, det sydlige Afrika, Tyrkiet, New Zealand, Estland, Letland og Litauen. Af verdens kontinenter mangler jeg stadig at komme til Sydamerika (bl.a. p.g.a. manglende spanskkundskaber) samt Antarktis.

Ud over sprog og rejser interesserer jeg mig for musik, og jeg nyder at spille klaver. Hvis jeg på et udlandsophold ser et klaver, er det svært for mig ikke at spørge om lov til at spille på det. Dette bevirker ofte, at folk kommer hen til klaveret og snakker, og at der på den måde åbnes op for kontakt med mennesker, som jeg måske ellers ikke ville været kommet i kontakt med. Musik er jo et område, hvor langt de fleste mennesker kan føle et fællesskab, selv om de tilhører vidt forskellige kulturer og taler vidt forskellige sprog.

Selv om alverdens lande er spændende og interessante på hver sin måde, tror jeg nok, jeg må sige, at Indien for mig har været et at de mest spændende lande at rejse i, ikke mindst Ladakh og Kashmir. Alt er så anderledes i forhold til Danmark.

Jeg underviser i fransk og tysk i handelsgymnasiet.

---

200: Valdemar Børsting

Jeg er født 1960. Da jeg var 19 tog jeg på min første store udlandsrejse, to måneder gennem Sahara i ombygget lastbil til bl.a. Mali og Niger. Min kone og jeg mødte hinanden på denne tur, og vores fælles interesse for at rejse har været et del af fundamentet for vores samliv lige siden.

Vi fik tidligt børn, så vi har siden rejst meget sammen med dem. Vores yngste datter på 13 år har således været i 27 lande.

Jeg har været i IT branchen i mange år. Det har taget mig meget til USA.

Asien trækker dog mere i mig. Indien og Indonesien er favoritterne. Ved nyligt gensyn med det sorte Afrika på safari i Kenya fik jeg bekræftet, at også denne verdensdel står mit hjerte nær.

Når jeg er på vore breddegrader, er jeg bidt af en gal italiener, kører Alfa Romeo og drikker Barolo. Jeg overvejer at bosætte mig i Italien på et tidspunkt.

Jeg sætter højt at opleve andre kulturers fester. Songkran i Chiang Mai, Divali i Jaipur og påske i Antigua, Guatemala hører til blandt de største rejseoplevelser, jeg har haft.

Jeg tog i 1998 dykkercertifikat på Boracay, Filippinerne, og har siden søgt rejsemål, hvor jeg har mulighed for at dykke.

Jeg er en ivrig fotograf og har en stor samling lysbilleder, der dog i meget begrænset omfang er vist uden for den nærmeste omgangskreds.

Fremtidige rejsemål omfatter Rusland, Oman og Indokina. Jeg har også det obligatoriske Nepal til gode.

---

521: Anette Holst Christensen

Jeg har rejst meget alene både i forbindelse med ferier, studier og arbejde. Efterhånden drømmer jeg om at rejse på eksotiske rejser f.eks. gennem Vestafrika og leder derfor efter nogle rejsekammerater, der også kunne tænke sig at begive sig ud på lange og mere krævende ture. Dernæst savner jeg også nogle at dele min interesse for rejser med.

På nuværende tidspunkt har jeg besøgt 46 lande på seks kontinenter. Undervejs har jeg skrevet en mængde rejsebreve og nyder den del af rejsen rigtigt meget. I marts 2010 holdt jeg mit første foredrag om mine rejser. Nedenfor har jeg lavet et rejse cv med de længste og mere specielle rejser:

1979 Interrailtur til Norge, Sverige og Finland
1983-1984 Ni måneders kibbutzophold i Israel og rejse til Egypten
1986-1987 Rejseleder for Tjæreborg Rejser på Kreta og Tenerife
1988 Fire måneders jordomrejse til bl.a. USA, Australien og New Zealand
1991 Studieophold ved universitet i Barcelona. Opgave om de økonomiske forudsætninger for Spaniens overgang til demokrati
1992 Praktikophold ved universitet i Kathmandu,Interviewundersøgelse af nepalesiske kvindeorganisationers og kvindelige politikeres indflydelse på landets politik
2000 Tester af mobiltelefoner for Nokia i Kina
2006 Studierejser til Holland, Canada og USA som politiker&

I mit hjem var rejser den ultimative luksus. Ikke så meget fordi man havde fri, langt mere fordi man her fik den ultimative mulighed for at opdage verden, erfare verden, se hvordan andre levede og den oplevelse af, at vi alle er ens og alligevel er så forskellige: at japanerne udvikler højteknologiske toiletter med lyd og skyl af forskellige legemsdele, eller amerikanerne laver drive in og balineserne har ceremonier for et godt ord og for alt muligt er så livsbekræftende og fantastisk som den første dag på jorden. Det fører kun en vej nemlig til flere opdagelsesrejser ude i universet.

For nogle måneder siden sad min mor og jeg og så DR 2 temaaften om månelandinger. Ikke mindst udsendelsen med de nu modne mænd, der havde været på månen var rørende, tankevækkende og mindblowing. De havde som en Thor Heyerdal oplevet, hvad Thomas Cook, Vasco da Gama og Columbus havde oplevet, da de tog ud i det uvisse og det ukendte, som vi alle gør i et eller andet omfang, når vi tager ud at rejse.

Vi nød deres tanker, følelser og refleksioner og min 89 årige mor spurgte, som om det var en reel mulighed, ”turde du gøre det?” Med et nik mod skærmen hentydede hun til, om jeg turde tage på rumrejse. Det var et fair, ærligt og oprigtigt spørgsmål, så jeg tænkte mig grundigt om, inden jeg svarede, ”det ved jeg ikke.” Hvilket er sandt. Måske kunne det være en måde jeg kunne tænke mig at forlade verden på: at rejse ud mellem stjernerne og måske finde et nyt univers, måske bare fred. Men der er for tidligt at sige endnu, fordi jeg ikke er færdig med vores verden.

Ovenstående er indledningen til et foredrag, som jeg holdt tidligere i år med den meget beskedne titel "Mit livs rejser"..... Det var en rigtig sjov oplevelse også at beskæftige sig med rejser på den måde. Selvom jeg både som rejseleder og i forbindelse med politisk arbejde er og har været vant til at formidle.

I løbet af mit 45 årige liv har jeg rejst både i forbindelse med ferier, studier og arbejde. Nedenfor har jeg lavet et cv med de længste og mest specielle rejser. Spanien er det land, som jeg har opholdt mig i i længst tid: i alt et år. Derefter kommer Israel med ni måneder, Nepal og Australien i hver tre måneder. Jeg har minimum tilbragt to måneder på hver af de seks kontinenter. Undervejs har jeg skrevet mange og lange rejsebreve. I alt har jeg vel skrevet i omegnen af 150 sider, og det har været en vigtig del af mine rejser. Efterhånden længes jeg efter nogle at delemin rejseinteresse med og gerne også nogle rejsekammerater til nogle eksotiske steder. Vestafrika og herunder Mali fik jeg f.eks. stor lyst til at besøge, da jeg i januar 2010 var i Kap Verde.

---

203: Marianne Christensen

Jeg må have fået eventyrlysten i vuggegave, for trods en jordbunden familie, der dårligt havde besøgt andet end Sverige og Norge, slugte jeg - fra jeg kunne læse - Hakon Mielches rejsebeskrivelser i min mors Familie Journaler. Og jeg valgte at blive sygeplejerske for at kunne rejse ud i verden. Helst til 3. verdenslande. Og blive en ny Albert Schweitzer (det blev jeg nu ikke desværre, selvom jeg fik mit tropemedicinske kursus).

Fra jeg fik min første usle løn som sygeplejeelev er en stor del af lønnen brugt til rejser. Og med sådan et erhverv er det ikke utrygt at sige sit job op og rejse i hele og halve år af gangen. Og så ku jeg jo også lige tage et job i Norge og Grønland undervejs.

Mit første Langtbortistan-land var Sri Lanka i 1975, og i alt er det blevet til 50 lande indtil nu. I Asien har jeg rejst i de fleste lande; flest den gang jeg rejste jorden rundt med min ex i 10 mdr for 40.000 kr. Det var i 1980-81!! Men så havde jeg også besøgt Australien, New Zealand og Tahiti!!

Asien var også mit sidste rejsemål her i vinter (Cambodia og Laos). Angkor Wat er fantastisk trods kunsttyverierne, og befolkningerne ikke så påvirkede af turisterne endnu.

I Nordamerika er det blevet til det meste af USA samt lidt af Canada og Mexico (hvor jeg tog dykkercertifikat).

Og indtil nu cirka det halve af Sydamerika. Det nordvestlige hjørne. Med inkakulturen, indianerne og Galapagosøerne som højdepunkterne.

I Afrika har jeg været i Egypten (flere gange), Etiopien (og besøgt tallerkennegrene), Kenya (hvor jeg besøgte en kvindelig "mini-albertschweitzer anno1987") og Sydafrika.

Jeg har sejlet på tømmerflåde i Equadors regnskov, sejlet i kano i Nordvestterritoriet i Canada, vandret (lidt) på Grønlands indlandsis. Jeg rejser så enkelt som muligt, helst med vandring, og helst ude i den smukke natur. Men ofte kombinerer jeg natur, folkeslag og kultur.

Mine næste rejseønsker er at svømme blandt delfiner i Aqababugten, Tibet (gerne med trekking til Base Camp af Mount Everest - men det er jeg åbenbart den eneste i Danmark der ønsker, for Topas' tur er blevet aflyst 2 år i træk med 2 tilmeldte), Namibias sanddyner og gorillaerne i Uganda. Og så har jeg et ønske om at kombinere mit 7. kontinent Antarktis og en badetur dèr med Chile og Argentina - næste gang jeg skifter job. Og så må jeg tilbage til Grønland for 3. gang. Ja, og så ville jeg gerne til Yemen, hvis bare krige blev afskaffet.

Hjemme i Danmark igen viser jeg gerne mine tusinder af lysbilleder for vennerne, tager på skitur til Frankrig hvert år, vinterbader, læser om faraonerne, om indianerne og om selvudvikling. Jeg vandrer i Danmarks smukke natur, og om aftenen går jeg i Århus Musikhus, i teatrene eller i biografen; altså hvis jeg ikke lige er på aften- eller nattevagt og redder liv på hjerteafdelingen.

Jeg har meldt mig ind i DBK for at få inspiration til nye og anderledes rejsemål (man bliver jo lidt krævende, når man har set så meget af verden), og for måske at finde rejsefæller.

---

096: Søren Christensson

Allerede som lille var jeg meget ude at rejse sammen med familien. Vi kom hele Norden rundt i bil,og det gav lyst til at se mere af verden, meget mere! Det jeg var mest interesseret i fra starten var naturoplevelser og vandreture. Da jeg var 14 år, tog jeg alene på min første vandretur til Sverige, og jeg vidste, at dette var det helt rigtige. De sidste par år i skolen brugte jeg mere tid på arbejde og småture til Sverige end på skolearbejde. Allerede på det tidspunkt var jeg fast besluttet på at blive rejsebums. Da jeg så langt om længe blev færdig med 10. klasse i 85, var det jo bare om at komme afsted. Jeg havede købt vandreudstyr, og der var penge i banken.

På den første rejse blaffede jeg til Nordkapp, og der blev også vandret meget i det nordlige Sverige, Norge og Finland. Det var så god en oplevelse, at jeg næste sommer var tilbage i Nordnorge og tog på et kursus i bjergbestigning. Derefter op til Island og blaffe øen rundt. De 3 første år gik sådan, med arbejde om vinteren og så rundt i Norden hele sommerhalvåret.

I 88 tog jeg så på den første rejse udenfor Europa. Det blev til 9 måneder i New Zealand samt flere lande i Stillehavet og USA. Derefter er det bare kørt der ud af, med 3-5 måneders arbejde i DK om sommeren og 7-9 måneders rejse om vinteren.

Der er nu gået 16 år på denne måde, og jeg har været på 12 langture (mellem 6 og 11 måneder) og et utal af småture, kun 4 år er det ikke lykkes at komme på langtur. Det var da jeg aftjente min værnepligt, blev gift (det er dyrt), blev skilt (det er rigtigt dyrt) og købte lejlighed (det er rigtigt meget dyrt).

Alle mine rejser har været med rygsæk og ikke så mange penge, men masser af tid. Jeg prøver at rejse overland så meget som muligt, men har dog indtil nu brugt over 150.000 kr. til flybilletter. Langt de fleste rejser er gået til Stillehavet og Asien. Jeg har aldrig været så god til at opsøge nye lande, for på de 16 år, hvor jeg har været på rejse i ca.8½ år tilsammen, er det kun blivet til 41 lande. Men flere af de lande har jeg besøgt mange gange, som f.eks. Thailand, hvor jeg har været 23 gange. Noget af det mest spændende ved at rejse er, når man opholder sig det samme sted i længere tid og rigtigt kommer til at kende folk og får lov til at leve med i deres hverdag.

Nogle af de største oplevelser har været: Australien rundt i en 12 år gammel bil (kørte 25.000 km.), vandreture i New Zealands nationalparker,ophold i nordøst-Thailand, hvor jeg underviste i engelsk og hjalp til med rishøsten, vandreture i Nepal (Annapurna og Everst), øliv på W. Samoa, overland fra Bangkok til København (18000 km.) og Overland fra Mexico City til Panama City (9000 km.).

Jeg prøver altid at rejse så let som muligt, en 30 l. rygsæk med 3-4 kg. Man kan jo næsten altid købe, hvad man har brug for undervejs. På alle de lange rejser er jeg altid startet alene,og har så rejst med folk, som man møder på vejen for kortere eller længere tid. Som regel bliver der ikke lavet de helt store planer hjemmefra, og flybilletter, visum osv.får jeg efterhånden som jeg kommer frem.

Jeg har absolut ingen planer om at ændre livstil, da det passer mig ganske fint at leve et "normalt liv" i Danmark om sommeren, med arbejde, familie, venner osv. og så drøne rundt i verden hele vinteren. Desuden har jeg rejseplaner for de næste 200 år!

Ud over alt hvad rejselivet indebærer, så interesserer jeg mig bl.a.for foto, vandreture, bjergbestigning, sejlbåde, kajak- og kanosejlads, og godt øl, og så læser jeg meget, da jeg ikke har noget tv (jo, man kan godt leve uden!). Desuden er jeg så småt ved at lære at bruge en computer.

Mine nye rejseplaner er en lang vandretur i USA, derefter videre til Sydamerika, over Stillehavet og gennem Asien hjem. Turen er planlagt til at tage ca. et år.

---

151: Carl Johan Egede Colberg

Jeg er født i 1950 som landmandssøn ved landsbyen Sædinge 2 km. uden for Rødby på Lolland. Min skolegang foregik i Rødby Byskole, hvorfra jeg afgik med realeksamen 1967. Herefter gik jeg ind i hæren, hvorjeg var stationeret ved Sjællandske Artilleriregiment i Holbæk frem til ultimo 71. I 72 blev jeg optaget på Svendborg navigationsskole, hvorfra jeg dimitterede som radiotelegrafist i dec. 73. Herefter fik jeg ansættelse i rederiet Ove Skou, hvor jeg sejlede som radiotelegrafist i deres skibe mdtil jan 78

Efterfølgende blev jeg ansat i TELE Greenland, og efter en del kurser udrejste jeg til Nuuk april 78. Her var jeg beskæftiget som radiotelegrafist, vagtchef og ass. trafikleder ved Nuuk Radio indtil 84, hvor jeg flyttede til Tasiilaq og blev stationsleder på Ammassalik Radio. I 86 flyttede jeg tilbage til Nuuk og blev leder af Nuuk radio frem til 93. Herefter blev jeg udnævnt til kystradiochef med ansvaret for de tre kystradiostationer, Radioforvaltningen, vejrstationerne i Danmarkshavn og på Prins Christians Sund samt de manuelle teletjenester. I 98 flyttede jeg til Qasigiannguit for at oprette TELE Greenlands Servicebureau. Ud over de ovennævnte opgaver, er jeg i dag også leder af dette bureau.

Jeg er ugift, men har fra et forlist ægteskab en datter på 27 år og gennem hende et barnebarn på 6 år. I 10 år var jeg generalsekretær i Grønlands Håndbold Forbund, og det sidste år frem til april 2000 også formand. Jeg har været aktiv håndbold- dommer i 20 år. Jeg er desuden medlem af Rotary.

Her ved det skarpe hjørne – jeg fylder 50 år i december – har jeg valgt at lægge om på tilværelsen. Håndboldgerningen har jeg sluppet, bortset fra et bijob som konsulent for Grønlands Håndbold Forbund. Nu dedikerer jeg hele tiden til min anden store passion – nemlig at rejse. Rejseformen varierer fra individuel rejse over rejse med bekendte, og når tiden er knap – hvilket den ofte er – til pakkerejser med progressive bureauer. Jeg har ingen foretrukne rejsemål, kun en intention om gennem egne indtryk og oplevelser at lære om og forstå andre kulturer. Naturoplevelser er ligeledes en vægtig bestanddel af argumentationen for udlængslen.

---

474: Jacob V. la Cour

Jeg er født i 1972, er advokat og arbejder med virksomhedsoverdragelser i et stort Københavnsk advokatfirma.

Som barn tog mine forældre mig og min søster med på bilture i Europa, og da jeg var 13 var vi i USA for første gang. I 1989 var vi på en stor rundtur i Sydamerika, og siden er det gået slag i slag med mere eller mindre eksotiske rejsemål.

Vi kan godt lide at komme til steder, hvor ikke alt for mange har været før. F.eks. var vi i Vietnam allerede i 1994, og da var der ikke ret mange turister. Der skal dog helst være ordentlige faciliteter, da jeg nok er en anelse luksuspræget.

Mine største oplevelser har været Antarktis, hvor jeg var på krydstogt med Hurtigruteskibet Nordnorge i 2003, Svalbard, hvor jeg har været 4 gange - både sommer og vinter - samt Fransk Polynesien. Men jeg er også meget begejstret for Mellemøsten - særligt Libanon og Oman, men det smukkeste sted i Verden efter min mening er noget så banalt som Yosemite nationalpark i Californien. Generelt er jeg mere til kolde end til varme steder.

Langt de fleste af mine rejser har været sammen med min far, men han er efterhånden ved at være oppe i årene - om end stadig meget frisk - så det ville ikke være dårligt at finde andre eventyrlystne rejsekammerater.

Når vi er af sted er jeg mest til historiske eller naturmæssige seværdigheder. Jeg har specielt en stor forkærlighed for borge/ruiner samt steder forbundet med nyere historie - så som krigsskuepladser og lignende.

Endelig elsker jeg alt, der har med vand at gøre - herunder dykning og rafting.

Næste mål er Alaska i maj 2009 og Tibet i juli 2009

---

482: Lars Bo Christensen

Jeg er født og opvokset i Hillerød (årgang 1954) og er uddannet som biolog og geograf. Jeg bor i Lyngby nord for København med min kone Karen. Datteren Ida er for længst rejst hjemmefra.

Som barn rejste jeg med familien på bilferie rundt i Europa og som ung fortsatte jeg med interrail og studieture. Første længere ophold i udlandet var i Seattle, USA, hvor jeg boede med Karen og min datter Ida i forbindelse med mine studier på Universitet of Washington. Senere har jeg med min kone Karen boet kortere og længere perioder i Doha i Qatar og i Muscat i Oman.

En meget stor del af min rejseaktivitet finder sted i forbindelse med mit arbejde i et rådgivende ingeniørfirma. Jeg har omkring 200 rejsedage om året med miljøvurdering og forureningsundersøgelser i en lang række lande herunder Vietnam, Kasakhstan, Pakistan, Zambia og Namibia. Men det holder mig ikke tilbage for også at rejse i mine ferier.

---

Tilbage til forsiden
Tilbage til blå bog-menuen
Til blå bog del 2