Født i 1972 på en gård i Nordjylland, men har nu i 8 år været Jyde i København. Skriver speciale i historie på Københavns Universitet (håber at aflevere i sommer 2005).
Jeg kommer fra en absolut ikke-rejsende familie, så da jeg var 16, havde jeg været over Danmarks grænser to gange; på to endagsture til henholdsvis Sverige og Tyskland. Som 16-årig var jeg så på mit liv første flyvetur, da jeg flyttede et år til USA for at gå på High School. Og bagefter var det som om, at Danmark aldrig var det samme mere!!!
Jeg begyndte i det små med inter-rail ture, mens jeg gik i gymnasiet og har efterhånden besøgt langt det meste af Europa.
Jeg har boet og arbejdet i Tyskland og Schweiz, været i Kibbutz i Israel og besøgt flere lande i Mellemøsten, boet i Skotland, studeret i Sverige - og så har jeg i mine sommerferier fra universitetet været på kortere (1-2 mdr.) rejser til Østafrika (Kenya, Tanzania og Malawi), Mexico og Guatemala, Thailand og min sidste ferie (måske) som studerende var 1 måned i Cuba i november 2004. Dertil skal lægges de årlige skiferier til de franske alper - ok, i år skal vi godt nok til Italien - samt diverse storbyferier; New York, London, Paris…..
Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser rundt omkring i verden. Jeg mangler endnu en tur jorden rundt, måske når jeg bliver arbejdsløs historiker….? Jeg går pt. til spansk på aftenskole og har en drøm om at rejste til Syd- og Mellemamerika i længere tid. Ellers er det min ambition at rejse så meget som overhovedet muligt. Hvis man kunne læse til det, så var jeg klar på det studie! Jeg kunne godt tænkte mig at prøve et job som rejseleder - ikke på en traditionel charterferie, men på et bureau hvor jeg kunne få lov til at lave ture, der kombinerede min interesse for historie og så lysten til at se og opleve.
Jeg har altid rejst alene, eftersom mine venner ikke synes, at det er sjovt at leve på en sten og bestige bjerge og køre i faldefærdige busser og gå i samme t-shirt i flere dage…osv.
Jeg nyder at rejse alene, men håber i De Berejstes Klub at kunne møde ligesindede, som oplever verden som jeg - og ikke mindst få inspiration til mine fremtidige rejser.
Født 1960 Michigan, USA, har boet i Danmark siden 1991.
Uddannet erhvervsdykker.
I 1996 tog jeg på en jordomrejse, som bragte mig til Europa, Afrika, og Asien, og siden har jeg været på mange kortvarige rejser.
Blandt mine highlights har været synet af bjerggorillaer i Zaire, toppen af Kilimanjaro og Ararat, og den Transsibiriske jernbane fra Moskva til Beijing.
Jeg blev bidt af at rejse, da jeg som 14-årig i 1962 var med tog gennem Alperne og bjergtaget så morgenlyset skinne rosa på Dolomitterne. Det var før, fjernsynet havde vist os alt - og en flybillet kom til at koste mindre end et buskort.
Siden har jeg rejst, når penge og tid tillod det. Flest lande har jeg besøgt på mine to jordomrejser, og flest gange har jeg besøgt Norge, hvor jeg bl.a. var på intensivt swahilikursus inden mine 3 års arbejde i Tanzania. Mest grænseoverskridende var besøget i bunden af minen i Potosi, hvor vi klemte os igennem smalle jordgange - og de mange dyk, der fyldte mig med ærefrygt over at være gæst i verden under havet. Jeg var 43 på mit første dyk og blev dybt taknemmelig over, at der var en hel ny verden at tage hul på!
Jeg føler mig privilegeret over at have mulighed for at se så meget af denne verden før den næste. Og at rejse giver mig ro og indsigt - både i de lande, jeg besøger, og i mig selv.
Vi kan lige så godt tage den med det samme. Klassiskeren - at rejse
er at leve. For selv om den sætning efterhånden er blevet en kliché, så har
den alligevel en stor grad af sandhed i sig.
For mig er det at opleve nye mennesker, nye kulturer, se hvordan samfund
fungerer langt væk fra trygge Dannevang og se forskellighederne på kloden
som noget af det, jeg finder mest interessant overhovedet, og derfor har jeg
brugt en pæn del af mit liv på at rejse og se verden.
Det har bragt mig en masse fantastiske oplevelser, fra de mere kuriøse som
at ligge på stranden på St. Maarten og se de store Airbus-fly flyve lige mod
dig (landingsbanen starter 50 meter fra stranden, ret syret), til de mere
barske som de mange fattige i mellemamerika, som kæmpede en ulige kamp for
at holde sulten fra døren - og glæden i øjnene ved at kunne hjælpe en tigger
uden ben til resten af dagen ved at give ham et brød, jeg havde til overs,
husker jeg stadig den dag i dag.
I øvrigt er jeg sportsjournalist på B.T./sporten.dk, og fodboldtræner i min
fritid.
Jeg er advokat af profession (med speciale i patenter, varemærker, ophavsret, design m.v.), og rejser er derfor en passion, jeg må dyrke i fritiden. Min første større rejse var i 1972 med tog og bus fra Istanbul gennem Iran, Afghanistan, Indien og Nepal til Bangkok. Siden er mine største rejseoplevelser faldet i Grønland (1983), hvor jeg rejste rundt med mine dengang 7 og 9 årige sønner, en 5-ugers rejse gennem Kina i 1986 og en 2-måneders orlovsrejse til Mellemamerika i vinteren 1998-99. Største enkeltoplevelse: Den netop stedfundne totale solformørkelse, som jeg oplevede ved Balatonsøen i Ungarn sammen med min yngste søn.
Jeg er født i Århus i 1963 og har rejst stort set hele mit liv. Min 1 års fødselsdag blev fejret på en campingplads i Tyskland.
Jeg har været i en stor del af Europa på camping gennem hele min barndom, og senere, da jeg selv begyndt at tage af sted, var det først på interrail og herefter på længere ture ud i den store verden. De første 10 år på jobmarkedet arbejdede jeg i rejsebranchen, hvilket jo gave gode muligheder for af og til at komme afsted til en favorabel pris.
Grundlaget for min optagelse i De Berejste var en tur til Lille Tibet i Indien i august 2005.
Mine rejseaktiviteter er ikke blevet mindre med årene, idet jeg i sommeren 2002 mødte Uffe (137) og slog pjalterne sammen med ham. Vi tager af sted så snart vi kan komme af sted med det!
Jeg er født i København i 1955 og siden hen uddannet som civilingeniør. Bortset fra en enkelt Interrail tur og et par rejser rundt i Europa var det først i 1979 at jeg for alvor oplevede rejselivets glæder. På en tur til Bangladesh, Indien, Nepal og Thailand fik jeg for smag for at rejse i fjerne lande. Det fulgte jeg op med en jordomrejse i 1981. Herefter gik der næsten 6 år før jeg igen var uden for Europa, men siden hen er det gået stærkt med mange rejser; både i forbindelse med mit arbejde og privat.
De sidste fem år har jeg hvert år været på 3-4 oversøiske rejser af kortere eller længere varighed. Desuden har jeg været på en del rejser for at lære det genforenede Østeuropa nærmere at kende
Den sidste store rejse gik til Indonesien, mens jeg i de senere år har været i Mexico, Brasilien, Vietnam, Malaysia, Kina og Korea. Min foretrukne rejsemåde er (når det er muligt) med rygsæk og en returbillet i lommen. Resten bliver improviseret undervejs, både transport fra lufthavnen med offentlige transportmidler og at finde billige hoteller undervejs. Fordelen ved denne rejsemåde er - foruden prisen - at man har mulighed for at blive længere tid på et sted hvis man falder godt til.
Mange af rejserne er gået til bjerge. To gange har jeg været på trekking i Nepal og desuden besteget Kilimanjaro samt trekket i Atlas bjergene og Norge. Jeg holder også meget af at cykle i bjerge og stå på ski.
Det forunderlige ved at rejse er, at jo flere steder man har besøgt, jo mere finder man ud af at der stadig er mange steder, som kunne være spændende at besøge. Efter 3 uger i Indonesien fandt jeg ud af, at jeg kun havde set en ganske lille del af Indonesien, så jeg ser frem til mange spændende nye rejser. Både til Indonesien og de mere end 100 lande jeg endnu ikke har besøgt.
Den i dag så kendte soldatersøn havde ret, da han for 161 år nedfældede de vise ord: "At reise er at leve".
Jeg er født og opvokset i den nok så berygtede by Farum, og med den baggrund er der vel intet at sige til, at jeg har haft lyst til at rejse ud og opleve andre dele af verden.
Mine forældre tog mig som barn på en del rejser i Europa. Faktisk så meget, at jeg som 12-årig insisterede på, at jeg altså også gerne ville se noget af Danmark. De følgende år gik sommerferierne derfor til Europa, mens påske- og efterårsferierne gik til for mig ukendte egne i Danmark.
Det laplandske fjeld har altid haft min store kærlighed. Luften er frisk, og tiden står stille. Der er kun tre ting, livet drejer sig om; at gå, spise og sove. Den simpelhed kan man let savne i den stressede hverdag.
I 2003 rejste jeg for første gang til Thailand, og det ændrede mit liv. De store smil, den utrolige evne til at leve i nuet og glemme for- og fremtiden har virkelig fået sit tag i mig.
I 1. halvår 2004 satte jeg det sædvanlige hverdagsliv på stand-by for at prøve noget helt andet. Dér tog jeg nemlig orlov fra mit job i Danmark for at drage mod øst, hvor jeg havde base i Bangkok - dels for at opleve denne spændende metropol indefra, dels for at rejse rundt i regionen. Se billeder og rejsebeskrivelser på www.denborg.dk
I Bangkok arbejdede jeg som journalist for et skandinavisk mediebureau, hvor jeg skrev artikler til forskellige magasiner og netportalen ScandAsia rettet mod skandinaver i Sydøstasien. Virkeligt spændende.
Nu er jeg tilbage i Danmark, men jeg rejser ud lige så hyppigt jeg kan, og især udforskningen af nye lande i Asien ligger højt på ønskelisten.
Født i København i '77, opvokset på Frederiksberg, bosat på Nørrebro.
Fik muligheden for et års sprogskoleophold i Sydney efter gymnasietiden og har siden da ikke kunnet lade være med at udfylde min tætpakkede fritid med rejser til nær og fjern.
Udover store dele af Australien, er det i tidens løb blevet til flere længere besøg i sydøst Asien, hvor den imødekommende kultur, pragtfulde natur og det dejlige klima evigt drager.
Men kortere besøg i Europas storstæder er regelmæssige begivenheder, mens den stadig ikke fuldendte jordomrejse blot venter på et gunstigt tidspunkt at blive gennemført på...
Til dagligt er jeg studerende på Københavns Universitet, på kandidatdelen af lægestudiet, og huserer i ny og næ på Region H's hospitaler.
Som uddannet dykkerinstruktør går en del af fritiden med at lære folk at dykke, men tid til dans, og senest også klatring, bliver der også plads til.
Hvorfor melde sig ind i DBK? Forhåbentligt for at blive mange nye fortællinger, oplevelser og billeder fra nær og fjern rigere og blive inspireret til at besøge nye steder på kloden. Og hvem ved, måske for en dag også at finde en rejsepartner til næste ferie. Mail: chr.travel@gmail.com
(sidst opdateret jan.07)
Jeg hedder Asger og elsker at rejse. Siden jeg var i kibbutz i Israel i 1975, udvekslingsstudent i Louisiana i 1976 og på jordomrejse med rygsæk i hele 1982 har jeg rejst både privat og i jobmæssig sammenhæng over hele jorden. Jeg har været gift med Gitte siden 1991 og vi har to piger fra 1992 og 1995. Vi har rejst mange gange om året, og det har været en kæmpe gave at rejse med børnene, der virkelig giver rejserne en ekstra dimension.
Jeg har altid haft internationale karrierejobs, men i september 2007 besluttede jeg at blive selvstændig og har købt et rejsebureau så jeg kan kombinere min passion for at rejse med forretning. Bureauet - Stjernegaard Rejser A/S er et mellemstort bureau, der har specialiseret sig i kultur- og naturrundrejser med danske ekspert rejseledere og i individuelle oplevelsesrejser og eksotiske badeferier. Med sloganet ”Oplevelser for livet” arrangerer Stjernegaard rejser til mange spændende steder på kloden.
Sydøstasien er uden tvivl mit eget favoritområde på grund af totaloplevelsen med kultur, natur, mennesker, det kulinariske og varmen. Lande som Nepal, Cambodia, Burma og Thailand ligger mit hjerte meget nært men også steder som Svalbard og New Zealand giver et kick.
Jeg har altid godt kunne lide at rejse, og har gjort det meget med mine forældre og med hjælpere, som jeg selv ansætter og er arbejdsgiver for. Jeg er født med muskelsvind - derfor sidder jeg i elektrisk kørestol og har brug for hjælp 24-timer i døgnet. Det kræver en del ekstra planlægning, når man rejser som fysisk handicappet - jeg kan f.eks. ikke rejse uden to kørestole, ramper, natrespirator mv. Og hvis jeg er afsted på en rejse af mere end en uges varighed, skal jeg have to hjælpere med, fordi jeg har brug for hjælp til at vende mig i sengen om natten. Det er en stor udfordring at rejse, da jeg f.eks. aldrig hjemmefra kan vide om et hotelværelse er egnet, da selv ét trin er umuligt at komme op ad med en el-kørestol, og ofte er det umuligt at komme ud på badeværelset med en kørestol. Men jeg kan lide disse udfordringer! Jeg har ofte holdt foredrag i muskelsvindfonden om mine rejser - f.eks. om dengang jeg siddende i min kørestol blev båret op på den kinesiske mur af fire kinesere. Jeg skriver om mine rejser til hjemmesiden www.handicapportalen.dk , hvor jeg også besvarer rejsespørgsmål fra folk med handicap. Og så arbejder jeg frivilligt for et rejsebereau, som er specialiseret i at arrangere rejser for mennesker med handicap. Rejsebereauet findes på hjemmesiden: www.handitours.dk . Derudover har jeg en profil på www.hospitalityclub.org og på www.couchsurfing.com og har ofte overnattende gæster boende fra alverdenslande, som finder frem til mig via disse hjemmesider.
Mit arbejde er at udforske områder, som intet menneske har set før. Lidt som de gammeldags opdagere, men på en meget moderne måde. Jeg arbejder nemlig med at udforske planeten Mars via robotter på overfladen og satellitter omkring planeten. Jeg har været med til at udvikle instrumenter til NASA's Mars Phoenix missionen og arbejdet under hele missionen i 2008 i kontrolcenteret i USA, som del af den PhD, jeg er i gang med i planet- og geofysik. I fremtiden vil jeg se, om jeg kan komme til at arbejde med udforskningen af månen med henblik på den fremtidige månebase, der er under planlægning.
At rejse er en meget stor del af mit liv. Jeg prøver altid at skubbe grænsen for mængden af rejser, jeg kan presse ind i ferieugerne og hvor meget tid jeg derudover er villig til at gå uden løn. Jeg har boet i udlandet i 3 år af mit liv delt over 4 gange indtil videre.
Da jeg har været studerende hele mit liv, har jeg måtte lære at finde billige muligheder og tage chancerne, når de er der, for at kunne rejse så meget, som jeg gør. De sidste par år har jeg derfor rejst meget i USA, da jeg har haft mange konferencer og arbejde derovre, og jeg har næsten altid udvidet rejserne til ferier. På nuværende tidspunkt har jeg været i ca. 34 stater og har specielt set national parkerne de forskellige steder og næsten altid med telt.
Jeg holder dog mere af at tage til meget kulturelt anderledes lande end USA, for at opleve hvordan livet kan leves helt forskelligt fra vores, gerne lande eller steder hvor der er meget få andre turister.
Jeg har haft rejser som at taget den Transmongolske jernbane alene, tomlet rundt i Mongoliet og sovet i filttelte, dykket på små øer i Filippinerne, klatreturer i USA, rejst rundt i Tanzania langt fra nærmeste turist, telttur igennem blandt andet Death Valley og Alaska, sovet i kæmpe fællesrum for lokale på spa'er i Sydkorea, rejst rundt med rygsæk og hængekøje i Mexico og forceret utallige gletsjerfloder under vandreturer på Island.
Mine primære hobbyer er klatring, kampsport, dykning, læsning, motorcykler og fotografering. Og jeg har tidligere brugt en del år på undervandsrugby, svæveflyvning og go-kart. Derudover har jeg prøvet mange forskellige ekstremsport en gang hver, idet adrenalin trækker i mig.
Født 1981 i Colombia, hvorefter jeg snart fløj med et hvidt Lufthansa-fly mod kongeriget Danmark. Larmede fra bagsædet i Mazda'en, da den i barndoms- og ungdomsårene stod på obligatoriske kør-selv-ferier rundt i Europa sammen med familien.
Første store rejse på egen hånd var efter gymnasiet. Jorden rundt. Panoramaudsigt i Nepal, Full Moon Party på Koh Phangan med røde og blå plasticspande med procenter i. Besøg hos krigsveteraner i 'Nam. Videre ned over Mexico og mayaindianernes Guatemala, inden Guds eget land blev krydset i Greyhound.
Anden backpackertur var et sydamerikansk eventyr. Med start og slut i Pinochets land. Ned til Kap Horn. På whale watching og kødmekka i Argentina. Copacabana og Rios nattelivs blev skyllet ind i kroppen. Blev grebet af naturen ved Iguazú-vandfaldene. Sejlede rundt på inkaernes hellige Titicacasø. Blev opslugt af historiske og fantastiske Machu Picchu. Hen over golde Salar de Uyuni i Bolivia. Fire dage i Jeep. Ingenmandsland, støv, salt og kulde. Retur til Stillehavet.
På studietur med Fyens Stiftstidende - jeg er uddannet journalist - til den tidligere østblok i foråret ’07. Den Røde Plads var skræmmende smuk. Kreml fyldt med korrupte embedsmænd, politikere og dommere. Og så var byens metro en seværdighed i sig selv: Hvid, rød og sort marmor med guldlegeringer af hammer og segl samt gigantportrætter af landsfader Lenin. Side om side med gamle koner, der solgte nylonstrømper
Videre med nattoget til Skt. Petersborg, hvor zarens Vinterpalads overgår enhver overdådighed, fantasi - og forstand. Magt og undertrykkelse af zarens befolkning blinder én. Kunstnere og digtere sværmer her.
Estland og hovedstaden Tallin, hvor et rødt flag med et hvidt kors faldt ned fra himlen i 1219, da Valdemar Sejr indtog byen efter et blodigt slag.
Helsinki får en stjerne på for sin hyggelige og afslappende atmosfære. Videre 800 km nordpå, hvor jeg fandt varmen i julemandens (ham finnerne tror på - ikke den ægte julemand i Grønlands) værksted i Lapland og samernes hovedstad, Rovaniemi, inden polarcirklen blev krydset med dybe snespor.
Vulkaner, varme kilder og laguner på Island. Menneskeforladt, stilhed og tørke i Negevørkenen, inden Grædemuren blev rørt.
Senere på jagt efter isbjørne på Svalbard uden dog at møde disse fascinerende, ekstreme, smukke og vilde, arktiske dyr. Videre i sporene på Fidel Castro.
2,5 måned med rygsæk ned igennem Mellemamerika i 2009. Fra Belize i nord til Panamakanalen i syd. Dernæst på jagt efter min biologiske mor, Barbara Duran, i Colombia.
Jeg blev bortadopteret i juni 1983. Fandt hende, to biologiske søstre og deres i alt fem børn i juli 2009. I juli 2011 besøgte jeg dem sammen med mine forældre og lillebror. En unik oplevelse, hvor vi rejste med rygsæk i en måned.
I skrivende stund - august 2011 - har jeg indtil videre været i Grønland fem gange, hvor jeg sammenlagt har arbejdet halvandet år som journalist på den grønlandske avis AG (Atuagagdliutit/Grønlandsposten).
Jeg er født og opvokset i København af engelske forældre (tilflyttere i 60'erne), jeg har beholdt mit engelske statsborgerskab og boet i London i 10 år i mine 20'ere for at "get back to my roots". Som barn blev jeg hevet rundt i Europa af mine forældre på en gal vin & gourmet mission, mens mine bedsteforældre boede fast på Malta (hvor det kan tælles på 6 hænder antal gange jeg har besøgt). Efter at have returneret til Danmark, blev jeg for første gang introduceret til Thailand af mine forældre og er derefter blevet bidt af en gal rejsefeber, med stor kærlighed for Asien og helst asiatiske storbyer, fra Delhi til Phnom Penh, Hong Kong til Singapore. Mine rejser betegnes muligvis ikke som "afslappende", hvor en strand er i fokus, men derimod et overflod af kultur og natur og min destinations to-do liste bliver længere og fyldigere med de mange timers research jeg bruger i min fritid. Jeg er bidt og det er jo dejligt!
F. 1938 i København. Fik først i 20 års-alderen egentlig rejselyst, men var fra mit 12. år glubende optaget af nutidshistorien - også defineret som international politik.
Med dette fulgte hurtigt engagement i internationalt samarbejde, ikke mindst det europæiske, menneskerettigheders internationale beskyttelse, udviklingslandene, folkeretten… Strasbourg blev mit første centrale rejsemål, hjemsted for den første europæiske samarbejdsorganisation, Europarådet, siden fulgte Rom, Bruxelles, Geneve - dér hvor nutidens EU fik sin første traktat, sit hjemsted, hvor Røde Kors har hovedsæde… Hermed udfoldedes også Frankrigs, Italien, Belgiens geografi og historie for mig. En ambition om at kende "mit Europa", udforske alt det, der samler, historien lange linjer, og alt det der skiller religiøst, politisk, etnisk. Min 12-årige skoletid gav mig sproglige fundamenter i såvel engelsk som tysk og fransk - af stor betydning for mit virke som journalist med mange rejser, bl.a. til tidligere franske kolonier. Deltagelse i striber af kurser og seminarer om Europa-samarbejdet uddybede mit kendskab til Europas folkegrupper, herunder mindretallene. Men også besøg i uroområder så som Sydtyrol, Nordirland og Kurdistan har givet mig vigtig indsigt.
Er udforskningen af vor egen verdensdel nok til et helt liv, så er jeg også rettet mod de øvrige verdensdele med særlig udviklingslandenes overvældende problemer. Mit rejseri er og vil være bestandig knyttet til et ønske om at forene viden fra dagspressen, bøger og tidsskrifter med samtaler med mennesker fra fremmede lande. Denne kombinerede viden er i første række knyttet til ønsket om at forstå hvordan disse fremmede lever og dør, og ikke mindst hvilke rettigheder deres samfund har udstyret dem med. Til mit ønske om at vide og forstå, til at være en sand internationalist, hører desuden en trang til at "se stederne": Egyptens pyramider, Romerrigets efterladenskaber i nutidens Italien, Grækenlands Akropolis, slagmarkernes mindestene: Verdun, Somme, Dunkirque, New Yorks Frihedsgudinde, den kinesiske mur, Mellemøstens moskeer, Hiroshimas enlige ruin, Berlins Brandenburger Tor, Londons Tower, Moskva Kreml…kirkerne, klostrene, museerne… Hvad mennesker skabte, hvad krige knuste, alt det vi tog i arv: Historie, kultur, politik…at besøge Latinamerikas indianere, at betages af Macchu Picchu, hos Nordafrikas berbere, Congos utallige afrikanske stammer, Sri Lankas tamiler, hos frigivne politiske fanger i Østeuropa, hos forfatterenker i Iran, hos ofre for alverdens undertrykkelse, og finde håbet om fremskridt for frihed og fred: I FNs hovedkvarter på Manhatten, i Haags Fredspalads (og diverse internationale domstole dér), i FNs Menneskerettigerhedskomité i Geneve, i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Jeg er fra 1965 og var på min første rigtige backpacker tur i 1988/89 sammen med min mand Ulrik (medlem nr. 54). Jeg kvittede mit job og vi rejste jorden rundt i et år. Turen giv via USA, Canada, Hawai, Fidji, New Zealand, Australien, Indonesien, Singapore, Malaysia og Thailand. Denne tur tændte virkelig min rejselyst og vi har herefter rejst hver sommer ca. 3-4 uger.
Mine seneste store oplevelser har været Alaska (2000), Canada (2001) og Malaysia (2002) i hver 3-4 uger. Jeg har rejst sammen med vores datter Cecilie nu 4 år og min mand Ulrik.
I Alaska og Canada rejste vi rundt i en autocamper, som varmt kan anbefales, da det er tilladt at overnatte frit i naturen, man vælger selv aftenens udsigt. Naturen/dyrene er storslået og menneskerne meget snaksalige. Mødet med vores første bjørn var fantastisk. Vores datter spørger tit hvornår vi skal bo i vores "autocamper" igen! I sommer gik rejsen til Malaysia som var et dejigt gensyn med landet. Vi havde en dejlig rejse gennem landet hvor vi nød gensynet med junglen´s tætte magi og nåede det jeg vil betragte som paradis, nemlig Perhention Island, som ligger på østkysten. Dejlig strand med coralrev lige ved kysten og havskildpadderne græssede 75 mtr. ude fra kysten - storslået syn !! Og så er Malaysia stadig et billigt land at rejse i.
Har en del kortvarige ture i kikkerten såsom: Lofoten, Island og Dubai.
Jeg er født i 1962 på Sydhavsøerne, nærmere bestemt Lolland, som ikke er et land, men blot en ø i kongeriget Danmark. Min interesse for naturvidenskab, naturhistorie og geografi har altid interesseret mig meget, og det var da også medvirkende til, at jeg valgte at læse til ingeniør. Efter endt uddannelse var mit store ønske at rejse ud i verden og afprøve mine nye færdigheder, et job i fx. USA ville være helt fint, og tanken var, at så kunne man vel samtidig opleve hele USA! Dette blev dog ikke til noget men i stedet tog jeg sammen med min kæreste/idag kone Lene ud at rejse i ca. 1 år. Turen bragte os jorden rundt og det var for øvrigt vores første som "backpacker" - men heldigvis ikke den sidste.
Facts: Født 15/5-1976 i Avesta, Sverige, men opvokset i Vanløse/Brønshøj.
Matematisk/Musisk student fra Sankt Annæ Gymnasium i 1995, HA 2002, Stud. Merc. (Finansiering og Regnskab – gab, hvor kedeligt, hva'?) For tiden arbejder jeg på min hovedopgave, men spiller også en masse (måske for meget) musik…
En stor del af mit rejseri skyldes egentlig min anden store passion her i livet; musik. Jeg har med forskellige orkestre og ensembler været på turne i det meste af Europa samt Sydafrika, Canada og USA.
Af længerevarende udlandsophold har jeg blandt andet boet i USA – nærmere bestemt Austin, Texas, hvor jeg boede fra august 2001 til december 2001. Jeg oplevede således 11/9 i USA med alt hvad der fulgte af mindehøjtideligheder, aflyste timer og ekstreme sikkerhedsforanstaltninger. Efter mit studieophold i USA rejste jeg, sammen med min lillesøster, fra Mexico og gennem alle de mellemamerikanske lande. Fed oplevelse – især da jeg havde taget spansk i USA og var i stand til at kommunikere med de lokale på deres sprog – herligt.
Jeg har rejst en del i USA – første gang jeg kørte tværs over det store land var i 1998, da jeg kørte fra Miami til San Francisco med to venner. I forbindelse med mit studieophold i 2001 fik jeg også kørt en del i USA. Den seneste biltur i smukke land var i sommeren 2003 med mine forældre og 3 yngre søskende. Vi kørte fra Atlanta, Georgia til San Francisco. Vi besøgte bl.a. Memphis, New Orleans, Austin (jeg måtte jo gense mit gamle hjemJ), San Antonio, Fort Stockton, Santa Fe, Grand Canyon, Las Vegas, Death Valley (fantastisk sted, som jeg har besøgt 3 gange – og jeg vil tilbage hurtigst muligt!), Los Angeles og Frisco. Jeg elsker den frihedsfølelse man oplever ved at køre rundt i USA – i by, ørken, sump og bjerge!
I efteråret 2003 var jeg heldig nok til at komme på udveksling på den bedste "Business School" i Asien (gab, nu blev det kedeligt igenJ), som ligger i Ahmedabad, Indien. Hvilken vanvittig pragtfuld oplevelse! Jeg fik heldigvis mulighed for at rejse en del rundt efter semestrets afslutning. Således var jeg både på kamel-safari med overnatning på tæpper i Thar-ørkenen, i bjergene i Darjeeling (med et smut til Nepal) samt i Kerala og Tamil Nadu i syd med overnatning i Kanniyakumari – det sydligste punkt på det indiske fastland.
Der er en masse steder, som jeg endnu ikke har oplevet – bl.a. Sydamerika, som jeg virkelig godt kunne tænke mig at besøge…
Mit rejseliv startede som barn, hvor jeg var med mine forældre på i alt 10 charterrejser. Desuden pakkede vi en gang imellem bilen og kørte sydpå. Så blev jeg gammel nok til at rejse på Inter Rail, og 4 af disse ture bragte mig til samtlige InterRail lande. Da jeg begyndte at tjene penge, fandt jeg ud af, at det, jeg helst ville bruge pengene på, var oplevelser. Jeg fik studeret en masse, blev HA, cand. merc. og siden MBA, og brugte resten af mine tjente penge på at rejse.
Sprog har altid interesseret mig. Tysk har jeg fået ind fra barnsben på Bornholm, engelsk kommer af sig selv, og jeg har boet halvandet år i Paris og vil også påstå, at mit fransk er flydende, med accent. Spansk klarer jeg mig på, og efter halvandet år i Stockholm siger svenskerne at jeg taler en fin dansk…
Jeg har tidligt i mit rejseliv været interesseret i at opleve nye steder. Derfor har hver planlagt rejse altid indeholdt noget, som jeg ikke har oplevet før. Ferie har aldrig været noget jeg skulle på for at slappe af. Det har været en måde at suge oplevelser på. Og på at bruge min krop aktivt. Selvom der har været fuld fart på, har jeg altid været endnu mere fyldt af energi og glæde når jeg kom hjem igen.
Jeg har tit savnet ligesindede, og derfor fandt jeg på at lave ”De Berejstes Klub” i 1994, og takket være Poul Folkersen fik vi klubben rigtigt op at stå i 1996. Klubben har siden fungeret som en enorm inspirationskilde for mine rejser og mine rejsedrømme.
Indtil nu har jeg været i 93 lande, og hvis jeg skal nævne nogle af højdepunkterne, så har jeg besteget Kebnekaise, Mont Blanc og Kilimanjaro (og failet Chimborazo!), jeg har været på øhopperi afsides alfarvej i Stillehavet og i næsten hele Caribien, jeg har kørt gennem hele Mellemamerika i bus, tværs over USA i bil, sejlet i stormvejr i Polarhavet ved Svalbard, padlet forbi elefanter og flodheste på Zambezi-floden, sejlet 400 km ind i Amazonjunglen i Fransk Guyana, set Iguazu, Victoria Falls, Niagara Falls og Gullfoss, stået på ski på New Zealand, i Lapland, holdt jul i Jerusalem, forført kvinder en del steder, og gået glip af det samme tonsvis af andre steder, fordi jeg har rejst meget med kæreste... De skønneste steder på Jorden synes jeg har været Vanuatu, Bolivia og Ecuador.
MEN, nu er jeg ved at blive voksen, jeg har mødt en pragtfuld kvinde (Gitte), og vi har nu lavet 2 børn (Cille og Conrad). Og selvom Gitte siger, hun godt kan lide at rejse, så gider hun ikke mine tossede rejsedrømme, der for tiden er simple bilferier til ex-Jugoslavien, Slovakiet/Karpaterne, og en sommertur til Nordkap, da jeg desværre har rodet mig ud i en, forhåbentlig midlertidig, uforklarlig og fuldstændig tåbelig flyskræk. Så inden vi får set os om, kommer pengene sikkert til at gå til alt det, jeg altid har prøvet at undgå: Terminer, håndværkere, olie- og elregninger, vuggestuepladser, bilreparationer, skatter, afgifter og livsforsikringer....
I mellemtiden er det gået op for mig, at det aller-allerskønneste sted på hele Jorden er Gudhjem, hvor vi har sommerhus ud til vandet. Så jeg trak mig 1999 tilbage som formand for De Berejstes Klub, og ud af bestyrelsen i 2000. Men min sjæl følger stadig med (og mit rejseri lige akkurat), og jeg har stadig nogle rejsedrømme tilbage, som jeg endnu ikke har realiseret…
Red.: Medstifter af klubben og formand fra 1996 – 1999.
*
En psykolog vil sikkert hævde, at det startede i min barndom. Men personligt tror jeg nu, at rejselysten altid ligget i mine gener. Min farmor og farfar rejste på bilferie i Østeuropa længe før ord som "glasnost" og "demokrati" blev kendt, og min morfar (som i øvrigt er grandfætter til den i klubben så berømte Poul Folkersen) sejlede i kraft af sin uddannelse som dyrlæge til Mellemøsten og Sydamerika.
Min egen rejsekarriere startede allerede tidligt med bil- og charterferie i Europa – fra Madeira i syd til Nordkapp i nord. Senere begyndte jeg at spille i et skoleorkester, hvor den årlige sommertur bragte mig rundt til en stor del af Europa – største oplevelse var besøget i Ungarn i 1986, hvor grænserne så småt var begyndt at blive åbnet.
Men selvom jeg allerede i mine teenageår havde besøgt størstedelen af landene i Vesteuropa og flere af dem i Østeuropa, skulle jeg helt frem til mit 26. år, før jeg kom udenfor Europa – men så gik det også stærkt.
Min første længere rejse var 4½ måned i Sydøstasien, hvor Indonesien og Vietnam var de mest interessante lande. Denne rejse blev året efter fulgt op af en måned i Australien og New Zealand.
Efter nogle år med kun smårejser til europæiske destinationer, rev jeg sidste år to måneder ud af kalenderen for at vende tilbage til Sydøstasien. Denne gang var det Burma, der var den største oplevelse – et land med en imødekommende befolkning, få turister og masser af seværdigheder.
Den seneste rejse, der kvalificerede mig til optagelse i klubben, var en tur gennem 17 lande i Syd- og Mellemamerika. Starten gik til karnevalet i Rio og sluttede i Las Vegas fem måneder senere. Undervejs var der store højdepunkter som saltørkenen i Bolivia, dykning i Belize og ikke mindst Galapagos.
Så jeg har haft mange fantastiske oplevelser på mine rejser – og jeg er jo endda kun lige begyndt…
Jeg er 30 år gammel og er uddannet miljøingeniør.
Jeg begyndte for alvor at rejse da jeg var 18 pr og havde afsluttet gymnasiet. Jeg startede med et sabbatår i Spanien, hvor jeg fik smag for det spanske sprog og de varme mennesker.
Siden da har jeg rejst så ofte som jeg kunne og brugt alle mine opsparede penge fra diverse studiejobs på netop dette. Under mit ingeniørstudie har jeg også gjort brug af alle muligheder for at læse i udlandet. Jeg har været på længere studieophold i Irland, England, Italien og i Malaysia.
Som sagt har jeg en stor kærlighed for at opleve nye steder, men i lige så høj grad at fordybe mig i udvalgte kulturer og komme ind under huden på befolkningen og det lokale liv. De lange perioder jeg har opholdt mig i nogle lande har lært mig både flydende engelsk, italiensk og spansk.
*
Jeg er årgang 79 og bosiddende i Sønderjylland.
Jeg afsluttede matematisk studentereksamen i 1998 og var endnu ikke træt af skolen, så nu er jeg uddannet folkeskolelærer med liniefagene dansk, idræt, natur/teknik og - selvfølgelig geografi.
Interesser (ud over at rejse) er min familie, som jeg prioriterer højt, samt sport og socialt samvær. Med baggrund i min medfødte 'nærighed' og på trods af SU gennem flere år, er det alligevel lykkedes mig at gennemføre utallige rejser i mange verdensdele, dette nok på grund af min sønderjyske stædighed. Jeg vægter oplevelser højere end materielle goder.
I sommeren 2004 gjorde vi drømmen til virkelighed. Købte en ældre Hallberg Rassy 35, udrustede den til langturssejlads og nåede i oktober 2005 til Nord Australien. Se mere på www.scholdan.dk.
Der var engang en pige…
I 1980 blev Marianne født og var lillesøster til sin bror. Sammen med mor og far dannede de familie i parcelhuset i Dronningmølle. Ligesom de fleste familier med parcelhus holdt familien meget af at tage på "charter". Kreta, Rhodos, Tenerife, to gange på Gran Canaria…
Den sidste rejse med mor og far skulle være "lidt særligt", så familien tog til Gambia. Måske det var her den store kulturforskel plantede spiren til Mariannes voksende sult efter at opleve fremmede kulturer og "andre verdener"?
Mariannes rastløshed efter oplevelser og nye indtryk begyndte nu allerede langt før Gambia-turen. Allerede som 15-årig fik hun udlængsel fra det ellers trygge barndomshjem.
Efter at par år på to forskellige efterskoler, flyttede hun på kollegium og tog Handelsskolens Grunduddannelse. Herefter var hun et halvt år i England. Tilbage i Danmark blev penge flittigt tjent til Mariannes første "rigtige" rejse. I en alder af 20 år tog hun alene til Brasilien og Venezuela i tre måneder.
Rejsen var en fantastisk udfordring og oplevelse, men smittede Marianne med en uhelbredelig feber for livet.
Drømmen om en travl karriere som grafiker måtte hun opgive på grund af den alvorlige feber. I stedet ville hun nu læse til pædagog, hvor der var plads til at rejse, som var det eneste, der kunne holde feberen nede.
Et eventyr er at rejse. At rejse er at leve.
… Marianne levede til sine dages ende.
Når jeg ser mit snit til det, stikker jeg af sted fra min bopæl på Frederiksberg mod fremmede himmelstrøg. Korte rejser har der været mange af, men også lange på henholdsvis tre, to og fem måneder (indtil videre).
Mine rejseoplevelser startede som ung med sjove og interessante charterrejser sammen med familien. Turene gik blandt andet til Spanien, Italien og Grækenland. De mere spændende ture kom først efter et par års ophold i USA, et år i England og et studieophold på et universitet i Spanien. I forbindelse med mine studier (Cand. mag.) fik jeg chancen for at tilbringe et semester i New Zealand, hvor jeg arbejdede for en dansk virksomhed. Jeg blev i New Zealand i fire år og i den tid fik jeg mulighed for at besøge Australien og flere asiatiske lande, hvilket var meget inspirerende.
Jeg vendte tilbage til Danmark i 2001 og har siden boet i Århus, hvor jeg også arbejder. Hvert år kommer der nye og spændende rejsemål på listen - sidst var det en tur fra Victoria Falls i Zimbabwe gennem Botswana og Namibia til Cape Town. En fantastisk oplevelse.
Skrevet august 2010. Vestjyde født 1966 og bosat i Holstebro, hvor jeg som selvstændig/freelance ingeniør arbejder med natur og miljø, hvilket primært vil sige vandløb og vådområder. Rejsefeberen angreb mig allerede som ganske lille dreng og jeg stadig hårdt ramt. Angrebet var formentlig i høj grad forårsaget af Tintin, men også af ganske almindelige bøger for ikke at tale om atlasset, som altid lå ved siden af, så jeg kunne se, hvor i verden historierne foregik. Ofte blev jeg hængene i atlasset i timevis. Lego tog også meget af min tid og har helt sikkert været medvirkende til, at jeg blev ingeniør, med store drømme om jobs ude omkring i den store verden. Det er nu aldrig blevet til andet end et ophold som structural engineer på Thule Air Base og nu er trangen til at fare verden rundt for at arbejde som ingeniør i øvrigt også næsten helt forsvundet. Derimod har jeg med stor fornøjelse har sommerjobs som vandrehjemsvært i Ilulissat i 2009 og 2010.
Det meste af min fritid i barndomsårene gik dog nok med diverse sportsaktiviteter og jeg holdt bl.a. meget af at cykle, hvilket er en lidenskab, som har holdt ved siden. Således kan det vel ikke undre nogen, at jeg fik cykeltasker lang tid før min første rejserygsæk og cykelferier- og rejser er stadig min absolut foretrukne rejseform. Det er i sagens natur en langsom rejseform, men også en rejseform, som i vid udstrækning højner oplevelsen af både natur og kultur. Jeg rejser dog også med rygsæk og har på den måde besøgt Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika. Men cyklingen er og bliver nummer et. De to hjul har indtil videre bragt mig på længere ture i Europa, Afrika, Nord, Syd- og Mellemamerika. Med de ”langsomme” rejser er det næsten allerede sagt, at jeg jeg står helt af, når det gælder landetælleri og landeræs ;-). Dette har været den primære grund til, at jeg i mange år har stillet mig tilfreds med at være passiv medlem og nyde godt af Globens fortræffeligheder. Men med udsigt til nu bedre at kunne tage del i klubbens liv (trods livet i udkantsdanmark) og til formentlig ikke at kunne undgå i de kommende år at ”blive erobret af” en række nye lande, har jeg nu taget skridtet og blevet aktiv medlem.
Født i 1976, opvokset i Birkerød, nord for København. Cand.mag i audiologopædi. Har været kæreste med Jakob Øster (medlem 312) siden 2001.
Jeg fik eventyrlysten plantet i mig fra ganske lille, da min morfar, som var journalist, havde rejst i ufattelig mange lande. Min mormor og morfars hus var spækket med spændende ting og billeder fra hele verden, og der var altid et sært instrument at spille på eller en sjov figur at lege med. Min morfar holdt mange lysbilledforedrag om sine rejser, og dér på første række var yngste barnebarn (mig) ofte placeret - helt tryllebundet af alt det verden havde at byde på.
Som femårig fik jeg mit første pas, som blev brugt på rejser med mine forældre og bedsteforældre, Jeg har været spejder, siden jeg var otte år og dermed på mange ture, bl.a. til Schweiz. Indtil jeg begyndte på universitet i 1996 var det mest almindelige ferierejser i Europa.
I studietiden var der rig mulighed for at få levet rejsedrømmene ud. Først Thailand og Indonesien, så fire måneders rygsækrejse med en studieveninde til USA, Fiji, New Zealand, Australien, Indonesien, en tur til Kenya og Sydafrika, som var lidt grænseoverskridende, da vi kun var 23 år gamle og følte os meget grønne, da vi kørte alene rundt i en lejet bil i Sydafrika. Næste rejsemål blev Cuba. Studiet kunne ikke gennemføres på noget, der bare lignede normeret tid længere, så hvorfor ikke bruge lidt mere tid på at rejse? Jeg var 24 år. Havde set fem kontinenter, men 'kun' 22 lande - og eventyrlysten var for alvor vækket.
I starten af 2001 kom Jakob ind mit liv, og så tog rejseriet fart! (24 nye lande på 5 år). Vi har rejst mange spændende steder sammen. Udover diverse storbyferier i Europa har vi været på følgende rejser:
- Efter 11.sept. 2001 valgte vi at tage til Mellemøsten og rejste igennem Jordan, Syrien, Libanon, Israel og Egypten. Siden kørte vi rundt i Marokko og Tunesien på egen hånd.
- Under min specialskrivning valgte vi at tage af sted i 7½ måned gennem 10 lande og et territorium (primært over land). Vi oplevede Indien, Nepal, Tibet, Sri Lanka, Bangladesh, Myanmar, Thailand, Laos, Vietnam, Kina og Flippinerne på den tur.
- Sommeren 2005 tilbragte vi i det sydlige Afrika, hvor vi på egen hånd kørte igennem Sydafrika, Namibia, Botswana, Swaziland og Lesotho i en lille Fiat! Der oplevede vi for alvor glæden ved at tage på safari.
- I efterårsferien 2005 var vi i Iran, hvilket var et spændende land at backpacke i.
- Foråret 2006 tog vi til Belgien og Luxemburg. Jeg var netop blevet gravid med vores første barn og tilbragte meget tid med at sove på forskellige bænke! Hmm, vores rejser ville vist fremover ændre karakter.
- Sommeren 2006 tog vi til Sydkorea, Nordkorea og Japan, hvor vi rejste til vands, til lands og med den fantasstiske Shinkansen jernbane. Maven var nu blevet rigtig stor, og det var en helt ny og hjertevarm måde at blive mødt af lokalbefolkningen på.
I december 2006 blev vi forældre til en dejlig pige, Ava.
- Sommeren 2007 pakkede vi en hel del bagage, købte en rejseklapvogn og drog en måned til Caribien, hvor vi fløj mellem 8 forskellige lande: Trinidad, Antigua, St. Kitts & Nevis, Barbados, Dominica, St. Lucia, St. Vincent og Granada. Det var en dejlig tur for os alle tre, og Ava på 7 mdr. vakte positiv opmærksomhed overalt vi kom
Næste planer involverer Baltikum og Hviderusland. Drømmene involverer Grønland, Island, Rusland og Balkan m.fl.
Jeg er 30 år gammel og har en uddannelse i udviklingsgeografi fra Københavns Universitet med fokus på turisme og ulandsproblematikker.
Min første større rejseoplevelse fandt sted i 1991, da jeg boede et år i Australien med min familien og hvor vi på vejen hjem rejste over Hawaii, USA og Centralamerika.
Efter gymnasiet foretog jeg min anden større jordomrejse da jeg i 9 mdr. rejste i Sydamerika, New Zealand og Australien.
Jeg tog orlov fra universitetet i 2005 og rejste rundt i Sydøstasien, som bød på uforglemmelige oplevelser i blandt andet Thailand, Laos, Malaysia og Indonesien, inden jeg igen besøgte Australien.
I 2006 var jeg i forbindelse med mit speciale på Salomononøerne.
Derudover har alverdens ferierejser og storbyferier bragt mig rundt i Europa.
Så langt tilbage jeg kan huske har jeg været meget optaget af
fremmede lande og deres historie og kultur. I skoletiden slugte alt hvad jeg
kunne komme i nærheden af om Afrikas folkeslag, de amerikanske indianere og
de store riger i Asien. Min interesse for frimærker gav mig indblik i at der
fandtes masser af spændende for mig ukendte lande som f.eks Ungarn eller
Liechtenstein, og især frimærkerne fra eksotiske steder som Paraguay,
Sarawak eller Zanzibar fik mig til at drømme.
Virkeligheden var en ganske anden. I min barndom tog vi ganske vist på en
kort sommerferie næsten hvert år, men selvom det var både spændende og
hyggeligt blev det aldrig mere eksotisk end Sverige og Norge. Da jeg var
færdig med gymnasiet havde jeg aldrig været syd for Hamburg, og ifølge DBK's
regler havde jeg kun været i 2 lande foruden Danmark.
Første udlandstur på egen hånd, dvs. med vennerne, var en chartertur til
Mallorca i 1974, og i de følgende sommerferier tog vi på bil-campingferie,
først i Vesteuropa, og året efter i England. I det hele taget har dette
været mit rejsemønster lige siden, idet jeg hele tiden har haft normalt
fuldtidsjob, og kun rejst i ferierne. Til gengæld har jeg været i den
heldige situation at jeg flere gange har kunnet tage 4 ugers ferie, og
dermed fået mulighed for at komme lidt længere væk.
Mange gange har den stået på bilture i Europa, og uden at overdrive tør jeg
nok påstå at have kørt Europa tyndt. Det startede med Sovjet, DDR og en
stribe andre østblok-lande i 1981, og siden har jeg været i stort set
samtlige europæiske lande og områder, flere af dem rigtig mange gange. Men
selvom det således ikke fremover bliver til nye lande for mig i Europa,
bliver det absolut ofte til nye oplevelser - nye steder bliver besøgt, gamle
forandrer sig og overalt vil mødet med nye mennesker gøre en hvilken som
helst rejse uforglemmelig.
En ansættelse hos SAS gav mulighed for at komme på flyrejser, og jeg besøgte
steder som USA, Grønland, Thailand, Hongkong og Brasilien. Senere bragte mit
job som IT-specialist mig til lande, der ikke var nær så velkendte i
turist-sammenhænge, som f.eks Taiwan og Saudi-Arabien. Men efterhånden som
jeg blev ældre og børnene større, blev der både tid og råd til selv at tage
på flyrejser, og nu begyndte de mere eksotiske rejsemål: Nepal, Bhutan og
Tibet med vandring til Everest Base Camp, besøg hos junglefolk på Borneo,
arabian nights i Golf-staterne, dødekult og komodo-varaner i Indonesien,
landcruising i USA og Canada, bestigning af Kilimanjaro i Østafrika,
geishaer i Japan og reggae i Caribien for blot at nævne nogle spredte
eksempler.
Min nuværende kone og jeg blev gift på Mauritius i 2004 og har i 2007 været
på en 4-ugers rundrejse i det meste af Indien med en afsluttende slapper på
Maldiverne. Men vi er begge stadig meget glade for bilferierne, og mindst
hver anden gang står den på biltur. Vi rejser stadig kun i de ferier vi kan
få fra vores fuldtidsjobs, så selvom vi efterhånden har været temmelig mange
steder (synes vi selv), så har vi regnet ud at det med den hastighed vil
vare 120 år endnu før vi har fået alle lande med. Og gudskelov for det -
skønt at vide at der altid venter en oplevelse derude, når vi næste gang
tager afsted.
Cand. Oecon. Har haft flere direktørposter, hvor jeg bl.a. har været bosat i Brasilien, Frankrig og USA for at etablere datterselskaber. Var sidst i 90´erne direktør i et selskab, der arbejdede med ulandsprojekter. Her rejste jeg især i Afrika, de Baltiske lande og bl.a. Bhutan. Jeg har flere gange holdt pauser i mit arbejde på 1-2 år for at kunne tage på længerevarende ophold under primitive forhold, f.eks i Guatemala og Mali og Indien. Redet i Mongoliet i 1981 (før turismen og tv). Cyklet 2000 km i Kina og meget andet. Har været optaget i en familie i Timbuktu og har i 2002 fulgt en saltkamel karavane derfra og 800 km mod nord til saltminerne. Taler 7 sprog. Er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub.
Som dreng rejste jeg mest i Danmark, fordi mine forældre mente jeg burde kende mit hjemland (og det er jo sådan set rigtigt). Jeg blev uddannet i skovbrug. Det var springbræt til længere rejser, bl.a. studieture til skove og naturområder i Nordvest-USA, Canada og Afrika. Senere har jeg besøgt studiekammerater der arbejdede på bistandsprojekter i Kenya, Sri Lanka og Vietnam, og rejste samtidig rundt i landene på egen hånd. I dag rejser jeg 4-5 gange om året, dels på egen hånd, dels i grupper eller med venner.
Årgang 55, født i København, har boet i Frederikshavn siden 69.
Uddannet socionom, AUC 80 og siden arbejdet som socialrådgiver, Frederikshavn Kommune
Har rejst i mange forskellige lande og de fleste kontinenter, og rejserne har været forskelligartede.
Har altid være "frygteligt" rejselysten, al ferie og fritid bruges på rejseaktivitet, og det er absolut ikke blevet aftagende med alderen
... se under familien Fiil/Svarrer
Da jeg var lille rejste vi en del i, hovedsageligt, USA, Israel og Thailand/Filippinerne. Et knapt udvalg, dog med forholdsvis hyppige besøg. Typisk besøgte vi også europæiske storbyer i de mindre ferieperioder, som f.eks. påsken.
Det er med tiden blevet noget af en afhængighed for mig at rejse, eftersom jeg i takt med alderen, fortsat oplever de forskellige destinationer med stigende interesse. Jeg er pt. studerende, hvilket betyder at jeg altid med stor iver ligger "saftige" planer for hvert kommende, lange sommerferie.
Jeg fotograferer en hel del (!) og foretrækker at rejse alene.
- Dog ikke når der er tale om familiebesøg i den store verden.
Det at rejse ud i verden har været en del af mit liv siden jeg var 2 år gammel, da mine forældre også er meget fascinerede af at rejse – så derfor fik jeg allerede som ganske ung mulighed for at opleve det mest af Syd-Europa på utallige bilferier. Disse mange ture rundt i Europa fik på ingen måde stillet min rejselyst, tværtimod!!! Så da jeg fyldte 18 skulle der ske et eller andet – det et eller andet blev et år på High School i Texas, USA. Det var første gang jeg var uden for Europa og det var første gang jeg fik mulighed for på en mere "dybdegående" måde at opleve et andet land. Hold da kæft hvor var det spændende.
Mit udvekslingsophold gav mig en enorm lyst til mere, men da det hele jo også skal finansieres på en eller anden måde blev jeg nødt til først at få den økonomiske/ fremtidsmæssige side af sagen på plads (ja, det er kedeligt og seriøst, men sådan er det jo nogen gange). Resultatet blev, at jeg afsluttede min studentereksamen (jeg manglede 3G) og derefter started på polit-studiet (Statsvidenskab) på Københavns Universitet. Det viste sig at være en rigtig god ide, da man jo ikke behøver at møde op til undervisningen hver gang, og derudover er der jo også 3 måneders sommerferie og 1 månedes vinterferie. Så ved hjælp af et par gode studiejobs som pædagomedhjælper og hos et rejsebureau (en rigtig god måde at få billige flybilletter på), var jeg klar til for alvor at gøre verden til min legeplads.
De næste cirka fire år brugte jeg på at rejse på kryds og tværs af USA, backpacke rundt i sydøst Asien, rejse Australien og New Zealand rundt samt et par ture rundt i Europa. På en eller anden måde lykkes det mig sideløbende med mine rejseaktiviteter at blive BA Polit, på trods af, at jeg stort set ikke deltog i undervisningen, da jeg enten var ude at rejse eller var igang med at tjene penge til at rejse for.
Et af de fag der virkeligt havde interesseret mig på BA Polit, var udviklingsøkonomi – så da jeg started på mit kandidatstudie blev udviklingsøkonomi hjørnestenen i mit studie. Dette viste sig at være en rigtig god ting, da udviklingsøkonomi beskæftiger sig med verden omkring os og da udviklingsøkonomi skal "opleves" – forstået på den måde at det er meget svært at løse verdens udviklingsmæssige problemer hvis man ikke selv har oplevet dem first-hand. Derudover foregår meget udviklingsøkonomisk arbejde på projekter i udviklingslandene.
Omkring 7-8 måneder før jeg var færdig med mit kandidatstudie søgte og fik jeg mit første udviklingsøkonomiske job. Jobbet bestod i at gennemføre et studie af betalingsvillighed for vand i de landlige områder af Eastern Region, Ghana. Jeg brugte 6-måneder i Ghana på at gennemfører studiet – det var en kæmpe oplevelse der gav mig rige muligheder for at få et indblik i hverdagslivet på landet i vestafrika. Da jeg kom tilbage til Danmark fik jeg afsluttet mit studie samtidig med at det lykkedes mig at blive ansat som konsulent på et bæredygtig-turisme projekt der blev gennemført af Rainforest Alliance (amerikansk NGO).
Efter mit arbejde i Ghana og for Rainforest Alliance er det gået slag i slag, og idag (lidt over 2 år senere) arbejder jeg som independent consultant for Verdensbanken og FN. Det er lykkes mig at få struktureret mit arbejdsliv således, at jeg har 3-5 måneder hvert år som jeg kan bruge på at rejse, der udover foregår meget af mit arbejde på forskellige lokaliteter i Asien og Afrika, så selv når jeg arbejder har jeg mulighed for at rejse og opleve.
Mit arbejde for Verdensbanken og FN betyder at jeg delvist bor i Danmark og delvist i USA (mest i USA), derudover "bor" jeg til tider 2-3 måneder ad gangen i Rom hvor jeg arbejder for FN's fødevare agentur.
Nogle af mine største rejseoplevelser har været: en rejse ind i verdens ældste regnskov, der befinder sig i det centrale Malaysia; rejse igennem Kakadu National Park i Australien; dykning på Great Barrier Reef i Australien; regnskoven på Borneo; rejse i det østlige Thailand samt ture på kryds og tværs af USA.
Skiløb og dykning er et par interesser som jeg bedriver flittigt når situationen tillader det, derudover sætter jeg pris på store smagsoplevelser så som god mad og vin. Jeg elsker at læse og kværner i perioder 3-4 bøger om ugen, endvidere er en tur i teatret, biograffen eller til en koncert absolut heller ikke at foragte.
Fremtidige rejseplaner: Cuba, ligger pt. meget, meget højt på min liste, så indenfor de næste måneder går turen nok til Cuba. Derudover vil jeg meget gerne en tur til Rusland samt til Vietnam og Cambodia.
Mine barndomsår var rige på mange ting, men ikke på slik og udenlandsrejser (vi skal på ferie i 'Sdr. Ydby', jokede min far hvert år) - og når man så senere får smag for det, så nyder man det ekstra meget, og kan ikke få nok…
Min første rigtige rejse var i universitetsårene, hvor jeg havde orlov og rejste jorden halv-rundt med min bror og en kammerat. Min første dag uden for landets grænser var i Karachi i 1991, hvor vi købte Saddam Hussein plakater og blev hilst med unge Pakistanere, der trak knive af skederne og råbte 'Bush, Bush' efter os - det blev værre end det, men så kom der jo også alle de gode oplevelser og verdenen, der åbnede sig op.
De første rejseår var meget til Asien. Specielt er jeg forelsket i Sri Lanka, hvor jeg har været 4 gange, og hvor jeg vil have et sommerhus i bjergene, når jeg bliver gammel. I de senere år har det mere været Sydamerika og Afrika, der har været rejsemålet - det er vist helt efter den kronologi de fleste fra de Berejste følger.
Jeg arbejder i et softwarefirma, der bl.a. laver vagtplanlægningssystemer, og i den forbindelse er der noget rejseaktivitet. Jeg ynder at tage en forlænget weekend, hvor jeg nu kommer hen.
Ellers er jeg født i 1968, gift med Birgitte og bor i Århus. Vi har to børn, Anders fra 2004 og Johanne fra 2005. Vi rejser som familie, forlængede weekender uden børn, og jeg får lov at rejse alene en uge om året, hvor jeg kan tage til lidt mere eksotiske rejsemål. Vores hjemmeside med forskellige rejseberetninger er: www.futtrup.name.
I min barndom var det bilferie hver sommer, primært til Italien og Østrig. Da jeg var helt lille, blev det også til en charterferie til Spanien, men ellers ligger det ikke til min familie at rejse.
Jeg følte heller ikke rigtig lyst til det. Til en samtale ved LEGO som 21 årig, blev jeg spurgt om, hvorfor jeg aldrig havde rejst ud i verden. Det lød bebrejdende, og jeg var helt uforstående over for, at det skulle være særligt sjovt at rejse med rygsæk i obskure lande.
Sådan havde jeg det indtil året efter, hvor min svigerfamilie inviterede mig til Egypten. En charterrejse til Hurghada, med en afstikker til Luxor. Turen til Luxor blev en fantastisk oplevelse. Vi havde en guide, der forstod at gøre historien levende, relevant og spændende. Året efter tog min kæreste (nuværende kone) og jeg til Kina med Larsen Rejser, og rejsefeberen havde ramt os. Det fremgår tydeligt af den hjemmeside min kone har lavet.
Efter en selv-arrangeret tur til USA, så kom det store spring året efter, da vi skulle til Nepal med Larsen Rejser. 3 måneder før afgang blev det aflyst, og som tilfældet er med charterrejser, uden nogen form for vejledning til, hvordan vi så kom til Nepal. Vi så tilfældigvis en annonce i avisen fra Jysk Rejsebureau, uden at vide, at det betød en rejse uden guide. Det blev billigere og bedre end med charterselskabet! Siden har vi rejst med Jysk Rejsebureau hvert år på vores sommerferie. Jeg underviser på Handelsgymnasiet Mariager Fjord og det giver mulighed for at rejse 4 uger hvert år, men til gengæld kun i sommerferien. Vi er dog også begyndt at inddrage de kortere ferier, påske og efterår, til at rejse.
Højdepunktet var, da vi tog 3 måneders orlov fra arbejdet og rejste jorden rundt. Det er bestemt ikke sidste gang.
Jeg er ikke til at overnatte på "dorms" med otte 18 årige, der kun er interesseret i, hvor billige bajerne er det pågældende sted. Omvendt er det uinteressant med standard hoteller, hvor alle de andre turister også kommer. Så budget rejser i den øvre ende er lige noget for mig.
Yndlingsrejsemål? USA og Canada er øverst på listen. New Foundland er et ufatteligt smukt sted. Derudover, så er Mellemøsten en favorit. Ualmindeligt interessant og det emmer af kultur.
Jeg er født i 1971, og det stod ikke umiddelbart for, at jeg nogen sinde skulle blive medlem af de berejstes klub. Som barn var jeg med mine forældre på den obligatoriske charterrejse til Spanien, og på små ture til vore nabolande. Som ung var jeg på "sol og strandferie" i Spanien og Italien sammen med det meste af den danske ungdom, og jeg havde på ingen måde en større udlængsel.
Min lyst til at rejse vågnede først da min kæreste (nuværende mand) og jeg efter endt uddannelse i 1995 tog til Bejing på sommerferie. De efterfølgende ture blev mere og mere selvarrangeret, ikke af egen vilje, men pga. et rejsekrak hos Calypso Rejser og en tur til Nepal, som Larsen Rejser aflyste pga. dårligt samarbejde med PIA.
Midt i 20'erne, lidt senere end de fleste, oplevede jeg suset ved at rejse og opleve på egen hånd. Jeg var solgt, og efterfølgende har vi forsøgt at bruge al vores fritid og de fleste af vores penge, på at rejse.
Det bliver til 4 uger hver sommer og hvis muligt bruger vi også 1 eller 2 af de kortere ferier hvert år til at rejse.
Højdepunktet var, da vi i 2002 fik 3 måneders orlov fra vores arbejde, og tog på jordomrejse.
Det var fantastisk, og jeg er sikker på, at vi gør det igen på et tidspunkt.
Jeg har svært ved at definere mit yndlingsrejsemål. Alle de steder vi har besøgt har haft deres specielle særpræg, og har været fantastiske. Jeg vil dog fremhæve Indien for alle dets dufte og farver, Samoa for palmerne og strandene og Mellemøsten for et vidunderligt klima og de uanede muligheder for at opleve!
Når jeg ikke rejser arbejder jeg som personalekonsulent hos Sparbank Vest i Skive, som heldigvis, ligesom alle mine tidligere arbejdsgivere, er utrolig forstående overfor mine ønsker om at holde fri til at kunne rejse.
Læs mere om vores ture på www.pernille-kennet.dk.