Blå bog for de berejste (G-H)

Til blå bog-menu
Til A-C / D-F / G-H / I-K / L-M / N-P / R-S /T-Å

137: Uffe Gadeberg

For mig er "at rejse at leve" en stor del af mit liv, og derfor er jeg medlem af DBK. Efter et kibbutzophold i Israel fik jeg smag på yderligere rejser. Derfor blev jeg rejseleder for Tjæreborg i 8 år og for American Express i 5 år.

Det var en drøm for mig at blive selvstændig, (fandt først senere ud af, hvor arbejdsomt det egentlig er), og i 1990 startede jeg et rejsebureau. Gennem 11 år har jeg arrangeret opera- og kulturrejser til primært Italien, Østrig, Tyskland og Tjekkiet. Jeg lever nu fuldtids af at være rejsearrangør. Se evt. hjemmesiderne www.kulturrejser-europa.dk og www.rejseannoncer.dk.

Når man er selvstændig, er fritiden begrænset, derfor bliver mine kommende rejser med arrangerede grupperejser og i Afrika, Asien og Sydamerika.

Naturen er det der trækker i mig. Det er fascinerende at vandre og betragte naturen og dyrelivet. Når jeg skal rejse sker det bedst i en lejet bil, hvor det er ikke er for farligt og vejene rimelig gode. Har bl.a. kørt i Sydafrika og ikke følt mig truet nogen steder.

Mine kommende rejser er safarirejser, dvs. grupperejser med lastbil og telt gennem ørken og andre ufremkommelige områder. Jeg har været på en sådan rejse gennem Namibia, Botswana og Namibia. Denne rejseform kan jeg varmt anbefale andre. Kommende rejser vil foregå med det engelske safariselskab Exodus gennem Sydamerika i 3 måneder, på trekking i Himalaya bjergene, rejse gennem det indre Asien m.v. Jo længere væk og jo mere primitivt des bedre.

081: Niels Gadegaard

1932:	Født i Århus
1949:	Realeksamen
1949-1964:	Trafikelev og trafikassistent på privatbanen Århus-Odder-Hov
1964-1968:	Salgschef ved det irske luftfartsselskab Air Lingus
1968-1969:	Salgsdirektør i det sydafrikanske luftfarsselskab S.A.E.
1970-1976:	Lufthavnschef på Esbjerg Lufthavn
1977-d.d.:	Indehaver af Café Hjorten, Århus
Rejsehøjdepunkter
1948:	Første udlandsrejse til Norge
1953:	Luftdåb over Jylland med Morian Hansen
1957:	Fløj med vandfly i Nordnorge mellem Trondheim og Kirkenes
1960:	Fløj med SAS over Nordpolen til Tokio. Første jordomrejse i 25 for 1300 kr (månedsløn: 700 kr)
1963:	Blaffede gennem Zambia og Zimbabwe
1967:	Besøgte Jerusalem lige før 6-dageskrigen
1977:	Rejste med den Transsibiriske jernbane fra Moskva til Khabarovsk (168 timer)
1981:	Besøgte Warszawa lige før opstanden
1984:	Rejse i Stanleys og Livingstones fodspor gennem 7 afrikanske lande
1989:	Besøgte Peking og spadserede på den Himmelske Freds Plads få måneder før opstanden

296 Matthias Gamrath

Jeg er født i 1974, bor i København, og er opvokset i og omkring hovedstaden. Er uddannet i statskundskab (cand.scient.pol) fra Københavns Universitet, og har også boet og læst et halvt år i Huddersfield i England.

Jeg kommer fra en kulturinteresseret og rimelig rejseglad familie, hvor vi var på mange bilferier i Europa da jeg var dreng. Efter gymnasiet og et højskoleophold kastede jeg mig for alvor ud i at rejse på egen hånd, og det er gået slag i slag siden da. Min første tur gik til Island, hvor jeg i sommeren 1994 mountainbikede og vandrede rundt blandt

Jeg er drevet af en enorm udlængsel og eventyrlyst. Indtil videre er det blevet til et hav af rejser til fem kontinenter. Jeg har endnu Australien og Antarktis til gode, men det haster ikke…

Jeg er meget begejstret for backpacking, vandreture og bjergbestigninger. Det absolutte højdepunkt blev dog nået i sommeren 2004, hvor jeg besteg Kilimanjaro i Tanzania, men de seneste vandreture (2005) til Korsika og Lappland har bestemt ikke ladet noget tilbage at ønske. Jeg besteg Monte Rotondo på Korsika og Kebnekaise i Lappland.

Det er svært at have eet favoritrejseland, for jeg har besøgt mange fantastiske steder, men hvis jeg skal pege på eet land bliver det Italien, som altid vil have en særlig plads i mit hjerte. De toscanske landsbyer, kyststrækningen ved Cinque Terre, Piazza Navona i Rom, den afslappede mentalitet og den gode mad er virkelig noget jeg sætter pris på.

Det mest outrerede sted jeg har besøgt må være Aserbajdsjan. Med en sær blanding af tyrkisk og russisk kultur, med et arabisk stænk, var denne tidligere sovjetrepublik noget af en oplevelse. Jeg og min makker mødte ingen andre vesterlændinge overhovedet…

I en periode i halvfemserne havde jeg det sådan, at det gjaldt om at komme ud og se nogle nye lande og kontinenter for enhver pris. Når nu man kunne spare sammen til en billet til den anden side af kloden på kort tid og leve for få penge, hvorfor så ikke bare tage af sted? Så det gjorde jeg.

Nu har jeg det lidt anderledes. Jeg sætter stadig pris på at rejse økonomisk, men jeg gider ikke at "bumsebackpacke" med sovesale, dåsetun og postevand mere. Og jeg oplever også en stor glæde ved at gense steder jeg har været før. For mig handler det ikke kun om at "krydse et nyt land af", men også om at finde nogle steder man virkelig holder af - og så dyrke dem. Men selvfølgelig er jeg glad for at opleve nye lande.

I den seneste tid er jeg blevet meget fascineret af Skotland og Korsika. En optimal ferie for mig er når man er aktiv om dagen, f.eks. ved at vandre i bjerge eller se på antikke ruinbyer, og så kan nyde god mad og et glas vin om aftenen. Jeg er en anelse rastløs af natur, og vil virkelig have der sker noget når jeg er ude at rejse…

484: Rie Glerup

Mit rejseliv begyndte for alvor i 1985 da jeg som 7-årig rejste 3 måneder i Asien med mine forældre. Siden 17-års alderen har jeg, når tid og penge tillod det, været på rygsækrejse rundt omkring i verden. Min længste rejse var i 1997, hvor jeg var 10 måneder i Sydamerika. Min rejseaktivitet var på et minimum fra 1998-2003 mens jeg studerede i Århus. Siden er det blevet til 2 længere rejser i Laos/Cambodia/Thailand hhv. Mexico og Mellemamerika. Min sidste rejse var en 2 ugers dykkerferie i Egypten i februar i år og sommerferieplanerne involverer 3 ugers rundrejse på Borneo mm. Til efteråret skal jeg 1 uge til Californien.

384: Peter Goltermann

Født i 1967. Godt et års rejse i Syd- og Østasien, Oceanien og USA.

* 1991-1992
* 1994-1995	Fem måneder i sydlige og østlige Afrika og fire måneder i Syd- og Østasien.
* 1995	Tre måneder i Mellemøsten.
* 1996-97	Syv måneder i Syd- og Mellemamerika.
* 2000-01	15 måneder i Mellemøsten, Central-, Syd- og Østasien.
* 2002	3 måneder i Vestafrika + Etiopien.
* 2002-03	Et år i Syd- og Østasien.
* 2003-04	Seks måneder i Syd- og Mellemamerika.
* Europa: Adskillige interrails og andre småture. 8 måneders arbejde i Storbritannien.

De kommende 3-4 år forventer jeg at rejse et par år i Asien, ligesom jeg regner med at tilbringe en del måneder i Vestafrika og Sydamerika.

006: Helle Granhøj:

Som det fremgår af mit medlemsnr. har jeg været med i DBK helt fra starten. Derudover har jeg den store ære, at det er mig der fandt på klubbens navn!

Min rejselyst blev skabt gennem campingferier med mine forældre gennem Europa. Senere rejste jeg Europa tyndt på interrail ture, og fik så meget blod på tanden, at jeg rejste jorden rundt alene i 1,5 år.

Efter jeg mødte Henrik, nr. 162, har vi været på mange 3-4 ugers ture, sammen med vores 2 piger.

De sidste 8,5 år har vi boet i udlandet. Vi nåede at bo i Marokko i 2,5 år, Malaysia 1 år, Spanien 1 år og senest Holland i 4 år. Nu er vi tilbage i gode gamle DK, og derfor er det vist på tide jeg bliver medlem igen!

Vi rejser nu som familie, og prøver at kombinere lidt hardcore rygsæktur med lidt lokale busser, tog osv. med mere komfortable hoteller eller resorts med pool, god service og meget gerne kids club, hvis vores piger kunne bestemme. De taler flydende engelsk, efter at have gået i international skole i mange år. Det er en KÆMPE fordel at børnene taler engelsk, når vi rejser!

I år skal vi gennem Europa i bil og besøge venner i Østrig, Italien og Tyskland. Næste år skal vi helt klart længere væk, sikkert Asien.

547: Kirsten Graversen

Ansat på Roskilde Handelsskole (Handelsgymnasiet) siden 1960. Uddannet cand. interpret. Arbejdet indenfor EU med udvekslinger af studerende, elever og lærere. Rejseleder for MS, Handelsskolernes Engelsklærerforening, elever (studieture) og et rejsebureau. Rejst for min skole som interviewer og tester i Asien, Afrika og Østeuropa. Desuden rejst i bl.a. Afrika, Kina, Sydkorea, Indien og Argentina med egen planlægning og gennemførelse udover Nordamerika og Europa. Unesco ASP netværksture til Ghana og VI. Next Stop dialogrejser til Egypten og Jordan som rejseleder og til Israel og Palæstina. Alle rejser af 3 ugers varighed. Hyppige rejser til USA. kommentar: Rejste flere gange i Østtyskland før 1989. Begyndte på udlandsrejser i en alder af ca. 6 år og har rejst så meget som muligt siden.

463: Rasmus Vejersøe Gregersen

Jeg er 32 og har været "passiv" medlem gennem nogen tid men har nu endelig haft fornøjelsen at se vandet snurre den anden vej i ifø´s malstrøm og dermed opfyldt det sidste krav for aktivt medlemskab.

Jeg startede ud i det små som lille med cykelture i Syddanmark med den nærmeste familie. Senere kom jeg på skiferier, vandreture, dykker- og storbyferier i Europa, men jeg skulle helt ind i det nye årtusinde før jeg kom på den første store rejse som tog mig uden for Nordeuropas grænser. Siden har det taget fart og blandt de store bedrifter er 5 mdr. gennem Canada og Alaska, Asien med bl.a. Burma, luftballon over den Anatolske højslette og en unsupported krydsning af indlandsisen. Det aktive medlemskab kan nu pånåes efter en tur i dragefly over Rio.

413: Martin Gronemann

Da jeg afsluttede gymnasietiden i 2000 følte jeg for alvor, at jeg havde lyst og mulighed for at prøve kræfter med verden.

Gennem min mors venindes datters tidligere tolk endte jeg med at leve og bo på en landsbyskole i Nepal, hvor jeg fik tid og rum til at revurdere mit syn på verden og ikke mindst mig selv. Jeg mødte kærlighed, omsorg, hjælpsomhed og velmenthed i en hidtil uset grad, og det fik mig til at indse, at livet bliver så uendeligt meget rigere, hvis man lader sig inspirere af andre - uanset om det er i Danmark, Mongoliet eller Malawi.

Siden da har jeg som en anden narkoman abstinenser, hvis der går mere end et par måneder uden at jeg har været ude at snuse til verden.

Mit største rejseønske er at cykle fra Lhasa til Kathmandu, så hvis du er frisk på idéen eller har nogle gode rejsetips, så skriv gerne til mig.

559: Anne Vibeke Gross

Som rejsende er jeg flaneur og romantiker på en evig dannelsesrejse – altid med håb om farverige eventyr og ny indsigt fra hver ny lufthavn jeg træder ud i. Det er som oftest storbyerne, som tiltrækker mig – og særligt dem med mange kulturelle referencer, brede boulevarder, mange pladser, blomsterrige parker, fortovscaféer, muséer,teatre og forlystelser til overflod, god mad, charmerende mænd og stærke kvinder. Og først og fremmest skal man kunne gå rundt i byerne – og opdage dem. Allermest holder jeg af dem, hvor jeg kan se dem skifte karakter fra kvarter til kvarter.

For mig er det vigtigste ved at rejse at man kan få sine egne personlige associationer til alt det man har læst og lært – og ikke helt forstået inderst inde. Min rejselyst begynder gerne med en roman eller et forfatterskab, en film eller stemningen i en speciel slags musik eller dans. Og derfra slæber nysgerrigheden mig fra sted til sted. Uden Dostojevskijs romaner, tangoen, Bregovics musik, Kusturicas film, Hemingways romaner og Woody Allen, Fred Astaire og Borte med Blæsten tror jeg aldrig Rusland, Argentina, Balkan, Frankrig og USA var kommet til at betyde det for mig som de gør.

Jeg er født i 1973. I barndommen - i 70erne og 80erne - rejste jeg en del i sommerferierne med mine forældre og min søster - hovedsageligt i Vesteuropa, hvor vi besøgte mange interessante kultursteder.

Men det var for alvor åbningen til Østeuropa, der kom til at påvirke mit rejseliv. Det startede med en gymnasierejse i oktober 1990, der ved et rent tilfælde kom til at gå til Leningrad. Jeg blev så fascineret af alvoren og poesien i byen, at jeg endte med at læse russisk på universitetet, hvilket senere førte til flere længere ophold i Rusland og Ukraine i årene 1994-2001: højskoleophold og universitetsstudier i Skt. Petersborg, studieophold i Odessa, undervisning på universitetet i Petrozavodsk, praktik på ambassaden i Moskva…

På et af disse ophold gik det op for mig, hvor vidunderligt langt omkring man kunne komme ved bare at gå ind på en togstation i Moskva eller Skt. Petersborg og købe en togbillet. Og jeg fik i løbet af årene set en stor del af Rusland fra Murmansk i nord til Volgograd i syd, fra Pskov i vest til Ulan Ude i øst (med den Transsibiriske Jernbane). Jeg kom til Kaukasus og stod i sneen på Elbrus og jeg fik også besøgt et par af nabolandene: Letland, Litauen og Hviderusland.

I 2002 opdagede jeg så et nyt område, som blev af meget stor betydning for mig: Latinamerika. Det startede med en 3-ugers rejse rundt i Mexico – og året efter tog jeg sammen med en god ven og tangopartner til Argentina, hvor jeg blev så betaget af Buenos Aires at jeg de næste to år vendte tilbage for et helt semester blot at fyldes af denne magiske bys inspiration. Selvfølgelig også med små rejser til de omkringliggende lande: Chile, Brasilien, Uruguay og Paraguay.

Argentina og Rusland - Buenos Aires, Moskva og Skt. Petersborg - har stadigvæk en helt speciel betydning for mig. Men nye lande og områder trænger sig på.

Fra den tid, hvor jeg studerede, havde jeg også fået en vis nysgerrighed overfor Balkan og i den seneste tid er USA og Frankrig begyndt for alvor at fascinere mig.

Og ellers lader jeg mig inspirere fra én rejse til den næste – måske over en bog eller en forfatter måske blot på grund af spørgsmål som har trængt sig på.

322: Jesper Grønkjær

Jeg er 34 år og har i knap 15 år levet som en af landets eneste professionelle tryllekunstnere, hvor igennem jeg rejser rundt i det meste af verden. Der udover er jeg skuespiller, freelance journalist, foredragsholder, instruktør på guideskole i Spanien m.m.

Både i folkeskolen og på gymnasiet, var jeg lidt den "skæve og ugidelige" i forhold til de andre og endte også op med Bjerringbro Gymnasiums laveste studentereksamen. Umiddelbart efter endt skolegang besluttede jeg mig for at leve fuldtidsprofessionelt af underholdning. I skoletiden havde jeg forgæves forsøgt at "gemme mig, følge strømmen og være som de andre jævnaldrende", hvorimod jeg som entertainer kunne slippe dette og i stedet lade min "skævhed" være en fordel.

Men jobbet som tryllekunstner fik også anden betydning: Jeg blev som 22-årig inviteret til sydspidsen af Grønland for at vise mit show. Jeg var dengang af den overbevisning, at når jeg var længere væk end Silkeborg, så var jeg for langt væk hjemmefra! Så det var en ung knægt, der pludselig fik et regulært kulturchok. Jeg så en anden kultur, natur, humor, mentalitet….-ja, et andet menneskesyn. Og jeg var dybt betaget af, at ting kunne være anderledes end hjemme i det trygge Midtjylland.

Hermed var min rejselyst grundlagt og har siden da ført mig på mange rejser og ekspeditioner. Det er med min underholdning blevet til rejser og optræden i det meste af Sydeuropa, på AIDS-hospitaler i Uganda, fængsler i Kenya, hos massaikrigere i Tanzania, på tømmerflåde ned af Amazonfloden for at komme ud og optræde hos flodindianerne i Sydamerika, fremmarch i Andesbjergene med tryllekufferten på hovedet, eller ud til stenalderstammerne i Irian Jaya i Ny Guinea. Som kontrast til at optræde hos befolkningsgrupper, der for nogle mennesker kan fremstå som primitive, er jeg netop kommet hjem fra turné i USA og Caribien, hvor min makker og jeg først optrådte som drag queens på natklubber i New York, for dernæst at skifte denne feminine forestilling ud med et show som cowboys i Texas, hvor vi optrådte på saloons. Efterfølgende blev vi infiltrerede hos narkoprostituerede i Caribien, hos hvem vi optrådte under devisen, at vi ikke kom for at sprede ben, men for at sprede smil!

Efter at have læst vedtægterne til optagelse i DBK, føler jeg mig måske stadig lidt "skæv". For mig er det ikke så vigtigt med breddegrader, højeste punkter, antal gange på den anden side af Ækvator osv. For mig handler det om, at jeg er i den enestående situation, at mit arbejde åbner en masse døre, og at der altid følger smil og glæde med begge veje. At jeg med andre ord ikke blot rejser for at FÅ oplevelser, men i lige så høj grad for at GIVE oplevelser… Derved bliver man i mine øjne mere end blot en almindelig turist. Dermed også sagt, at når jeg f.eks. klatrer i Andesbjergene, så er det ikke vigtigt om det er 4500 meter over havet, eller 5500 moh.

Tilsvarende "jagter" jeg ikke at besøge så mange lande som muligt. Jeg beriges i stedet ved mødet med forskellige mennesker, frem for at tænke over, hvor grænserne skiller dem!

Mine rejser ud i verden bruger jeg i foredrag, artikler, bøger, tv osv. Udvalgte historier fra sidste rejse kan ses på www.smiling.dk, mens mit arbejde skildres på www.tryllestav.dk.

210: Annette Grønkær

Jeg er nok født med rejseblod i årerne. Min far var, indtil han blev gift, sømand, og i hele min opvækst har familien når det var muligt kørt Europas veje tyndt. Jeg er uddannet sygeplejerske, og rejste som sådan ud med Mellemfolkeligt .Samvirke i to år, til Zambia. I den periode, og på hjemvejen nåede jeg at se meget af det Afrikanske kontinent.

Året efter hjemkomsten blev der mulighed for at rejse ½ år til Østen med min daværende kæreste. Vi oplevede Indien, vandrede i Himalaya, solede på Koh Samui, og hyggede os med orangu tan'er på Sumatra. Et par år senere fik jeg opfyldt en drøm jeg havde haft siden skoletiden: "At sejle på Titicacasøen", verdens højest beliggende sø. Jeg rejste rundt 2 måneder i Peru og Bolivia.

Jeg blev i 1990 uddannet som sundhedsplejerske, og et par år senere fandt jeg mit drømmejob: Arbejde med forebyggelse i et mor-barn udviklingsprojekt på Nicaraguas østkyst, i et multietnisk samfund. Stedet jeg skulle bo var "far out", med total mangel på moderne bekvemmeligheder, men jeg befandt mig pragtfuldt, og fik mange lokale venner. Jeg fik også set det meste af Central-Amerika, og hjemvejen, efter 2½ år i Nicaragua gik via Mexico og Jamaica.

Siden har jeg hvert år prioriteret rejser af længere varighed, og jeg drages fortsat mod nye lande. Min sidste bedrift var den ubeskriveligt smukke ø Madagascar. Top ti for indtryk kunne omfatte: Thorong La-passet i Himalaya, Macchu Pichu i Peru, Tasbapauni på Nicaraguas østkyst, bjerggorillaerne i Bwindi, Uganda, og lemurerne på Madagascar. Så der er stadig nok at udforske.

Jeg havde i mange år base i Silkeborg, men er nu endt i København, hvor jeg de sidste to år har arbejdet som sundhedskonsulent i Københavns Kommune.

403: Søren Gudmann

Udgangspunkt i Interrail ture i 80'erne, herefter længere ture til Sydamerika og Canada. Almindelig backpacking. Boede 3 år i Brasilien, hvorfor skiturene gik til Chile og Argentina. Fra 1990'erne en del ture ifbm. mit arbejde. Fra 1998 første gang i Himalaya, og rejserne har siden primært været for at bestige bjerge eller anden aktiv udendørs aktivitet, herunder specielt Seven Summit turen i 2005, hvor jeg som første dansker besteg hvert af de syv kontinenters højeste bjerg.

308: Lars Gundersen

Efter en barndom med masser af spændende Danmarks- og Sverigesture og nogle ungdomsår med lidt interrail og Nordkap slaveturen, blev den store verden åbenbaret for mig, som 17 årig, på en tur til Everest base camp. Der blev startet en indre ild, som ikke har fortaget sig endnu. I en rasende fart blev det til yderligere 3-4 Nepal ture og siden er godt 30 kommet til. Alt fra øst til vest, syd til nord. Men bjergene i Tibet, Pakistan, Indien er blevet krydret med kulturen i hele Himalayabæltet og selvfølgelig videre ud i Asien, Afrika, Europa… og så videre og så videre. I alt bliver det velsagtens til 6-7-8 udlandsrejser årligt.

I 2003 åbnede jeg Kipling Travel www.kiplingtravel.dk og sidste år vores kontor i Indien, Kipling India Travels. I snart 20 år har jeg yderligere beskæftiget mig med Himalaya bjergbestigning og har samlet informationer om de fleste danske bestigninger og forsøg på www.mountains.dk.

Jeg er gift med Lene, som jeg har rejst intensivt med de seneste mange år og sammen har vi Sigrid på 7 og Esther på 4 - og begge elsker i lige høj grad Siciliens mangfoldigheder, Sardinien eller ex. Sri Lankas strande. Så rejselivet går nu sågar også udover børnene

506: Christian Hadsund

Jeg nyder allermest at tage en række måneder af sted af gangen hvor jeg krydser adskillige grænser uden dog at være hæmmet af en forudbestemt rejseplan, men kan tage tingene som jeg finder hensigtsmæssigt og fornøjeligt "hen ad vejen". Drømmen ville være at kunne arbejde (i det fantastiske job jeg allerede har nu) en stor del af året og så tage ud og opleve resten af året. Måske ikke altid realistisk. Men det er en drøm.

Til dagligt arbejder jeg i konsulentbranchen i et typisk jakkesæt-job. Jeg elsker det, men der er ikke mange af min type (læs: DJØF'ere) når man kommer uden for vesteuropas grænser.

Jeg glæder mig til at høre andres oplæg og komme med mine egne i et fordomsfrit miljø, hvor man ikke bliver betragtet som "bedre vidende" bare fordi man ønsker at rejse til steder, der er så forskelige fra ens egen kultur som muligt

395: Karen Hammer

Jeg er uddannet ved Københavns Universitet :cand.mag.et art. (Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmkundskab).

Fra 1978 til 2oo7 har jeg utallige gange besøgt Vestafrika og skrevet om de enkelte landes film, hjulpet af 3 DANIDA-rejselegater. Et fjerde til Madagaskar måtte desværre returneres på grund af en langvarig borgerkrig på øen. Jeg har deltaget i FESPACO Den Panafrikanske Film Festival i Ouagadougou 1987, 1989, 1991, 1993, 1995, 1997, 1999, 2003, 2005, 2007.

Jeg var medstifter af Burkina Faso-Danmarks venskabsforening og er p.t. formand for Mali-Danmarks venskabsforening. Jeg er medlem af De kvindelige Æventyrere.

Jeg har 2 sønner, 8 børnebørn og 1 oldebarn.

534: Cathie Jean Crosby Hansen

Jeg krydsede ækvator for første gang, da jeg var ni måneder gammel. Turen gik til New Zealand og Australien for at besøge min mors familie (hun er newzealænder). Mine forældre er inkarnerede globetrottere og trodsede den ellers udbredte holdning om, at man ikke kan rejse med børn. Vi rejste til udlandet i stort set alle ferier, dog ikke altid til nye lande. Udover Australien og New Zealand har mine forældre også venner i Canada, England, Spanien og Tyskland, som min bror og jeg også har besøgt på egen hånd.

Min første rejse alene var som 17-årig til Canada, hvor jeg tilbragte en sommerferie. Siden da har jeg rejst alene, på gruppeture, sammen med min bror eller gode venner, minimum en gang om året. Formålet har generelt ikke kun været turisme. Jeg har lagt stor vægt på at tilbringe lang tid bestemte steder for at få indtryk af lokale kulturer og lære sprog. Jeg har eksempelvis arbejdet i New Zealand, Guatemala, Nicaragua og Peru (2-6 måneders ophold) og læst i Frankrig, Argentina og Australien. Latinamerika har en særlig plads i mit hjerte, hvor jeg har tilbragt 1½ år, blandt andet med voluntørarbejde i slumområder.

I Danmark er jeg uddannet cand.scient.pol. og ansat som konsulent i Deloitte, hvor jeg primært beskæftiger mig med opgaver på social- og sundhedsområdet.

335: Christian Hamann Hansen

Min rejselyst startede forholdsvist sent i livet. Indtil 1998 havde jeg aldrig rejst uden for Europa og her havde det mest været de typiske charter destinationer. Men i sommeren '98 lokkede en ven mig med til Sydafrika på safari. Det blev en fantastisk ferie, hvor jeg for alvor blev angrebet af rejselysten. Året efter tog vi igen til Afrika, denne gang Tanzania og Kenya for bl.a. at forsøge at komme op på toppen af Kilimanjaro.

Siden er der kommet mange nye destinationer til (senest Jordan, UAE og Israel), og jeg tvivler på at jeg nogensinde mister lysten til at rejse langt væk til eksotiske steder. Selv om jeg har været på alle kontinenter på nær Antarktis, så er Afrika stadig min favorit. Det er som om kontinentet endnu ikke helt er blevet en del af den moderne civilisation, og kan tilbyde den rejsende et strejf af fortidens eventyr!

411: Eva Hansen

Startede relativt sent med mit rejseliv. Dog blev det til nogle måneder i Monaco, hvor jeg arbejdede i midten af 60erne. Ellers var det først omkring 1990 jeg begyndte så småt med charterture til det sydlige Europa, efterfulgt af min første tur uden for Europa i 1995 hvor jeg besøgte min datter (Sisse Skipper Andersen medl. 193) på Bali, Indonesien. Derefter fik min mand og jeg smagen for eventyret frem for badeferien. Siden dengang er det blandt andet blevet til overlands ture igennem Afrika, kryds gennem Sydamerika, og flere ture i Asien. Rejser gennemsnitligt 2-3 måneder hvert år nu. Næste tur går Jorden rundt 3 måneder i 2008, sammen med Sisse og mine 2 børnebørn, hvor den ældste Natasha(medl. 380) også er med i klubben. Så nu er vi 3 generationer i familien, der er medlem af klubben.

580: Eva Jarl Hansen

Eva Jarl Hansen er arkitekt MAA, grundlægger, medejer og direktør i BBP ARKITEKTER AS, der har løst opgaver i flere lande: Tyskland, Sverige, Finland, Norge, Færøerne og Grønland. EJH har lige siden barndommen rejst flere gange om året. I perioden frem til 1988 var det primært bilrejser, bus og Interrail (5 gange) rundt i hele Europa og mellemøsten. Efter 1989 er rejseaktiviteten udvidet også til andre kontinenter både som arkitektfaglige studieture og rejser med familien til nye himmelstrøg. Rejsemålene er præget af en stor interesse for at opleve andre landes historie, kultur, klima og landskaber samt deres indflydelse på bygningers, byrums og byers udformning de pågældende steder. Desuden er jeg dybt fascineret af livet i havene og opsøger gerne steder (koralrev) for at snorkle eller tage på sejlture for at kigge på delfiner, hvaler, søløver o.l eller fange piratfisk og se på fugle i Amazonas.

317: Helmuth Lykke Hansen

Jeg har altid haft stor rejselyst. Men da jeg er fra en generation, hvor en tur til København tog flere dage for en fynbo, begyndte jeg først at rejse i en forholdsvis sen alder. Desuden startede jeg allerede som 18-årig et entreprenørfirma, der tog det meste af min tid i 20 år. Så i de år blev det kun til lidt skiture, charterture og forretningsrejser. Her var jeg så heldig blandt andet at komme til Grønland, Japan og Ægypten.

Men heldigvis blev jeg tidligt pensionist og siden mit fyrretyvende år har jeg brugt tiden på at rejse. Sommetider med hele min familie, men altid sammen med min hustru. Først købte vi campingvogn og senere en autocamper.

I starten rejste vi mest i Europa - for eksempel et par måneder i det tidligere Østeuropa lige efter murens fald. Men vi begav os så småt længere og længere væk.

Men altid på egen hånd. Så kan vi lade os overraske og selv bestemme tempoet. Det giver os også de bedste naturoplevelser og mulighed for at komme i kontakt med lokalbefolkningen.

Siden har vi blandt andet været både i Indonesien, Tanzania og Brasilien med rygsæk, rejst et år med vores egen camper i USA og Canada og senest har vi været på et års rundrejse - også med vores egen camper - i Rusland, Mongoliet, Kina, Laos, Vietnam, Thailand, Malaysia, Indien, Pakistan, Iran og Tyrkiet.

Vores næste store tur planlægger vi skal gå til Sydafrika og videre til Australien og New Zealand.

378: Helle Brodt Hansen

Født 22. maj 1974 i Glostrup. Opvokset i Korsør: Bor i Slagelse
Civilstand : single, ingen børn.
Job: 8 års erfaring som Børnesygeplejerske, de seneste 6 på Neonatalafdelingen i Glostrup.

Jeg begyndte mit livs rejser kun 2 mdr. gammel, da på bagsædet af en gammel " " blev jeg slæbt med på telttur i Jylland med min bror. Fra jeg var 0-15 år, har jeg rejst Europa tyndt på campingferie, hvor mine forældres favoritlande var Frankrig, Schweiz og det uundgåelige Tyskland. Jeg har været flest gange i Frankrig og Schweiz, da mine forældre i deres tidlige ungdom mødte et schweizisk par, som jeg i dag betragter som en del af min familie.

Som barn var jeg ikke helt klar over hvilke byer vi havde besøgt, da jeg faldt i søvn så snart turen med storebæltsfærgen var overstået, til gengæld husker jeg samtlige steder på "nå, der hvor de havde gode pommes frites", har dog stadig traume over." Vi springer lige frokosten over unger" også kunne jeg vælge mellem en marsbar eller fransk wienerbrød ... yak.

Ellers husker jeg især den tur hvor min bror og jeg blev sendt i den lokale swimmingpool, for det "var jo lørdag, lillemor" men der var lukket, så vi kom tilbage til et "cirkustelt".

Senere blev jeg dog mere interesseret i seværdigheder og husker tydeligt min 2 gang i Eiffeltårnet, da min højdeskræk kom på trappen mellem 1-2 etage. En ting jeg senere har kæmpet bravt for at overvinde. Nogle der har prøvet "Chitzen Itza" i Mexico?

Et par ungdoms drukture til Kos og Italien skulle klares, før min 3 mdr`s jomfrurejse til sydøstasien i 1994, hvor mit backpacker eventyr begyndte.

Jeg fandt hurtigt ud af at kombinere friheden fra de Europæiske campingture med det eksotiske uden for Europa og har været på 1-2 mdr. ferier årligt siden. Jeg har både rejst med kærester, min bror , forskellige veninder og de seneste par år alene.

Jeg elsker at introducerede verden for mine venner og familie, det er sjovt at se dem opdage det fantastiske i at se " verden for første gang".

Jeg har b.la .rejst i Thailand, Malaysia, Singapore, Phillipinerne, Indonesien, Vietnam, Laos, Kina, Mexico, Egypten, og senest (2006) Brasilien og Canada. Jeg tager gerne 1 land pr. ferie.

Nogle af højdepunkterne på mine ture har været, hospitalsophold( tyfus) i Kina, hvor vi blev venner med den eneste engelsktalende læge på "Jinghong General hospital". Eller da min veninde og jeg strandede på en robinson ø ud for Lombok, med selskab af en guide og 10 fiskermænd.

Min første tur alene i Mexico, hvor jeg overnattede hos en mexicansk familie, mens de sov på gulvet. Eller da jeg fik tabt mit sprit nye Sony-video, fordi vores taskestrop hang fast i båden til "Ko Samet" Thailand. Hvad sku jeg gøre uden "Europæiske" ? min tro rejsefølgesvend?

Mit mål er at se nogle af verdens vidundere og en masse forskellige kulturer. Jeg håber at jeg fortsat kan rejse til nye steder, selvom jeg stifter familie en dag. For mig er planlægningen af rejsen, selve turen og fortællingerne bagefter, alle en del af oplevelsen.

Jeg glæder mig til snart at blive en del af de berejstes klub og møde alle jer eventyrere.

285: Henrik Frier Hansen

Født 1965 på vej til Samsø-færgen. Som rejsende har jeg prøvet en masse af alt det sjove og udlevet en masse rejsedrømme. Sejlet som gast i Caribien, spillet bluesguitar på Cuba, fisket krabber på New Zealand, kørt Chevrolet i Chicago, været 'kicker' på Lakeville Falcons football-hold i Michigan, læst spansk i Den Dominikanske Republik, sejlet en ”Rolls Royce” gennem Bermuda-trekanten, camperet i New Zealand, blevet snydt i Venezuela, snorklet i Mexico og danset tango i Argentina.

Efterhånden blev rejserne koncentreret mere og mere om den latinske verden. Spanien, Mexico, Argentina, Guatemala, Den Dominikanske Republik, Cuba etc. Jeg lærte spansk, og efterhånden blev rejserne længere og længere. Jo mere jeg besøgte den latinske verden, desto mere glad blev jeg for den. I 1998 fik jeg arrangeret et års orlov og ville læse spansk i Sevilla, Spanien - hvilket for mig er byernes by. Installeret i en lille taglejlighed i byen var sagen klar: Jeg skulle gå i skole og nyde et frit ungkarleliv i denne prægtige by - i et helt år! Men en kvinde kom på tværs. Hun var fra Chile - og jeg blev forelsket både i hende og i landet Chile som vi siden besøgte.

Ungkarlelivet i Sevilla fik en brat slutning, og pludselig befandt jeg mig i Chile. Vi blev gift og købte en stor naturgrund i det sydlige Chile. Siden år 2000 har vi delt et liv mellem Danmark og Chile. Opgaven med at tæmme naturgrunden er en livsopgave, vi har nu bygget et lille hus og en cabaña som vi lejer ud til rejsende. Jeg er faldet pladask for landet, kulturen, menneskene, naturen, sproget. Chile rammer plet for mig på så mange måder. Den afslappede livsstil, den smukke natur, de venlige mennesker. Der er simpelthen kemi imellem mig og Chile.

Kald mig blot Chile-tosse, men dette prægtige land har så meget at byde på for mig - at landet nok vil være min rejsedestination i de næste mange år fremover...

446 Holger H. Hansen

Jeg blev født og opvoksede i Flensborg som del af det danske mindretal. Allerede som ganske ung følte jeg en udlængsel og interesse i andre land, deres kultur og sprog, og som 14 årig foretog jeg mine første længere udlandsture som skibsdreng i skolens sommerferie på MMS Diana, til Riga i Letland og Porto i Portugal. Efter endt uddannelse som civilingeniør, tog jeg et sabbatår hvor vi rejste i egen bil gennem europa, Tyrkiet og til Iran hvor vi i længere tid besøgte en studiekollega. Efter dette år har jeg været ansat hos blandt andet Siemens og Kosan Crisplant, som medførte rejser til kunder I mange lande. Jeg har i denne tid altid indrettet det således at jeg kunne forlænge mine forretningsrejser med flere dage for at se mere af landet end møder med kunder tillader. Således har jeg i 1992 besøgt Indien omkring 10 gange, hver gang med ekstra tid til at rejse rundt i landet.

Ved hvert arbejdsskifte har jeg indrettet det således, at vi kunne tage til fjerne lande i en periode på 6-8 uger for at udforske landene, folk og seværdigheder. Her vil jeg fremhæve ture med mobilhome igennem Canadas vestlige del, med Rocky Mountains Nationalpark, Calgary, Edmonton og Vancouver som highlights. Vancouver er stadigvæk efter mange besøg I andre lande og byer min favoritby, tæt fulgt af Sydney. Ligeledes I mobilhome, igennem det østlige og mellem-USA, med bøg af nationalparker som Yellowstone, Grand Canyon, Bruce Canyon, Yosimite, White Sands, Monument Valley osv. Ture i Mexico med bus og fly. Siden 1993 har jeg mine egne virksomheder som så tillader at jeg kan tage længere ferier og besøge agenter, helst i lande hvor jeg ikke har været endnu.

Flere ture til Chile med cruise rundt om Cape Horn 2 gange, besøg på Påskeøen i en uge, Atacama ørkenen og Tierra del Fuego. Flere ture til Sydafrica, hvor jeg også har en agent. Her kørte vi på den ene tur fra Johannesburg i lejet bil sydover igennem Drakensberg og ind i Lesotho, som var en fantastisk oplevelse, idet befolkningen her ikke er vant til mange turister og derfor ikke er ødelagt endnu. Turen gennem Transvaal var både spændende og anderledes, idet de fleste turister undgår dette sted og hellere flyver henover. Sidste år var vi rundt i Australien i 6 uger hvor vi startede I Darwin med et mobilhome og kørte rundt i Kakadu Nationalpark, Litchfield Nationalpar. Fra Darwin fløj vi til Cairns hvor vi igen lejede en mobilhome for at køre hele vejen langs kysten til Sydney. Undervejs besøgte vi en gammel skolelammerat som var udvandret til Australien I 1968 og som jeg ikke havde haft kontakt til siden. Det er altid dejligt med venner I landet man besøger for så får man endnu flere informationer end man kan læse sig til. Fra Sydney fløj vi derefter til Adelaide for at besøge venner som vi mødte under en af vore cruises rundt om Cape Horn. Fra Adelaide fløj vi så til Alice Springs, hvor vi lejede en 4x4 Camper som vi brugte til at besøge blandt andet Kings Canyon og Uluru (Ayers Rock).

I år 2008 har jeg planlagt en 8 ugers tur til Bonair med dyk og snorkel, så til Quito og derfra videre til en 9 dages cruise rundt til de forskellige øer i Galapagos. Herfra fortsætter vi så med Cuscu og en 4 dages trek på inkatrailen til Macchu Picchu og så videre for at holde nytårsaften på en sivø I Titicacca søen. På vejen er der ligeledes La Paz i Bolivia og så til Lima, hvor vi tager en afstikker for at se Nazca linierne før vi tager hjem igen.

508: Jan Møller Hansen

Jeg er født i Svendborg i 1964 og uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet 1989 og MBA i Human Resources Management fra University of Manchester, UK, 1996. Derudover er jeg uddannet coach og har diplom i tropemedicin. Mit eksamensprojekt som civilingeniør gennemførte jeg med feltarbejde på Sri Lanka i 1989.

Jeg har arbejdet i Udenrigsministeriet siden 1996 med udstationeringer i Vietnam og Bangladesh og har tidligere været ansat af Mellemfolkeligt Samvirke og arbejdet på udviklingsprojekter i Nepal for CARE.

I forbindelse med mit arbejde har jeg boet og arbejdet fire år i Nepal (1991-1995) og fire år i Vietnam (2000-2004) og har arbejdet på mange spændende korttidsopgaver i de fleste asiatiske lande og i adskillige afrikanske lande. Det er også blevet til et år i Manchester (1995-1996). Jeg beskæftiger mig med alverdens globale problemstillinger og har et kanon spændende job med masser af multikulturelle udfordringer.

Som turist har jeg ligeledes rejst i de fleste områder af Asien og mange steder i Europa og Nordafrika. Jeg taler nepalesisk og et par af hovedsprogene.

I 1985 rejste jeg med rygsækken et halvt år i Sri Lanka, Nepal og Indien, og igen i 1991 et halvt år i Nepal, Thailand, Malaysia, Indonesien, Singapore og Indien. Flere gange har vi været rundt i Skandinavien, på Island og Færøerne og i Sydeuropa på motorcykel.

Det er svært at nævne de største rejse- og arbejdsoplevelser, men vi har været på mange rigtig gode arbejdsopgaver og turistture de fleste steder i Nepal, Sikkim/Darjeeling, Ladakh, Bhutan, Sri Lanka, Goa, Nordindien og Rajasthan og i mange andre delstater i Indien, de fleste steder i Vietnam, Thailand, Malaysia, og masser af andre steder i Asien, inklusiv Kina, Japan, Burma, Borneo, Singapore og andre asiatiske lande. Vi har også været mange steder i Vest- og Østafrika og i Europa og på Island og Færøerne. Australien, New Zealand, Mexico og Egypten er også fantastiske lande, som vi har besøgt.

For tiden bor vi i Dhaka i Bangladesh, og når vi er hjemme i Danmark holder vi til i Gentofte og Hornbæk.

Er vejret godt kører jeg på en BMW R 1200 GS Adventure motorcykel, som er den ultimative køremaskine for rejseoplevelser, og ror havkajak. Danmark og Skandinavien er også et skønt område i en verden, som er under foruroligende hurtig forandring.

Gennem vores arbejde og rejser har vi fået en god eksponering til mange forskellige kulturer, mennesker og lande. Selvom verden på mange måder bliver mindre og mindre så er den alligevel så stor og mangfoldig, og der er stadig masser af steder vi skal besøge og opleve. Listen over nye steder vi gerne vil opleve er heldigvis lang og uudtømmelig.

231: Lillian Friis Hansen

Jeg blev født i 1949, er uddannet som hhv. sygeplejerske og socialrådgiver og har gennem mange år arbejdet med rådgivning af forældre med børn med handicap eller kronisk sygdom. Min mand og to, nu voksne, børn har været medlem af de berejstes klub i mange år og endelig, endelig er jeg nået op på tilstrækkelig mange lande.

Min far sejlede gennem mange år som maskinmester for ØK og fortalte gerne om de varme lande i Asien, som jeg nu kender en del mere til efter flere års ophold i Malaysisk Borneo som medfølgende hustru til en udstationeret gemal.

Som barn rakte familiens økonomi kun til enkelte Tysklandsture, men da jeg mødte min mand, Ib Larsen, kom der gang i rejseriet. I starten var rejsemålene ofte øsamfund og landene i Europa, men siden er afstandene steget betydeligt, og jeg har nu været på 6 kontinenter. Jeg elsker naturoplevelser, hvilket derfor er mål for mange rejser sammen med interessen for stammefolks kulturer. Desuden dyrkes øsamfund, trave- og cykelferier, dykning mm. Børnene blev medbragt fra ganske små, og vi har haft dejlige oplevelser sammen.

I stedet for at gentage rejsemål og -facon vil jeg henvise til beretningerne fra min mand og mine børn: medlemmerne 37, 63 og 129.

Faktisk får jeg det fænomenale blad, Globen, og mange inside informationer uden at være medlem (med mine gode kontakter!), men det kunne nu være sjovt at deltage i møderne og arrangementerne.

537: Torben B. Hansen

På min første rejse med mine forældre er vi i Kiel som værtsby for den olympiske sejlsport i 1972. Siden da har både mit arbejdsliv samt min personlige interesse for oplevelse bidraget til; cykeltur over alperne, vandretur i Grand Canyon, gåtur på den Kinesiske mur, frygt i USSR, et Britisk Hong Kong, gastronomiske oplevelser i Indien, tango på toppede brosten i Buenos Aires, myntete og vandpibe i Kuwait, Etiopien med smil, samt en eftermiddag som turguide på Brooklyn Bridge. Alt dette mens mine tanker er - "Hvor er jeg som menneske dog privilegeret"!

467: Lars Hastrup

Er musiker.

Min interesse for at rejse begyndte MEGET tidligt. Mine forældres genbo var kaptajn for J. Lauritzen. Han sejlede bl.a. på Grønland og Antarktis. Når de kom hjem fra langfart skulle jeg altid over og se lysbilleder og smalfilm!!!

Føste oversøiske rejse gik til Chicago i 1979. Og så var jeg solgt! Min første flyvning - siden er der føjet over 1500 til! Næste oversøiske ferie gik til Malaysia, Singapore og Indonesien i 1998. Derefter har jeg rejst oversøisk hvert år. Bl.a. har jeg boet i Chile i godt et år tid 2007/2008, hvor jeg var ansat som solobasunist i Chiles Nationalorkester. 2008 tog jeg den transsibiriske jernbane Moskva - Beijing. Har de seneste gange været til Sommer OL. Det bliver nok også nogle af de fremtidige rejsemål.

481: Morten Haagensen

Kommer fra Odense
Kæreste med Stine
Smmen har vi Ida på 1 1/2 år
Uddannet lærer 2003 med liniefag i idræt, billedkunst, matematik og biologi. Har arbejdet 5 år i en skole i Odense.

Min interesse for at rejse startede for alvor i 2000, da jeg mødte Stine. Thailand var vores første lange tur, efterfulgt af Kenya/Seychellerne. Siden er det bare gået stærkt med ca 3-4 rejser om året. De fleste lande uden for Europa. Vores største tur var i 2004 (10 uger), hvor turen gik til Australien, New Zealand og Fransk Polynesien. Jeg har udviklet en stor interesse for at tage rejsebilleder, og derefter forstørret de bedste. Dette er mundet ud i et større galleri herhjemme i huset :o)

Det kan være svært at vælge de største rejseoplevelser, men her er nogle af dem jeg husker bedst. Petra i Jordan, Angkor Wat i Cambodia, Safari i kenya, dyrelivet på Galapagos, hvaler på New Zealand,kæmpe isbjerge Grønland og Bora Bora Fransk Polynesien. Snorkeling med rokker, manta rays, hajer, skildpadder, sæler/søløver.

Kommende rejseplaner Italien, Egypten, Indien og Chile/Påskeøerne 2009/2010..

405: Jacob Langebæk Hegner

Jeg er kulturgeograf og interesserer mig indgående for verdens forskellige landes og folkeslags kulturer. Mine rejser har i høj grad været præget af udvekslinger, hvor jeg har haft lejlighed til at bo i kortere og længere tid hos familier rundt om i verden. Det har udviklet sig til længerevarende menneskelige relationer og skabt forståelse af de lokale kulturer syn og opfattelse af deres eget land og omverden. Oplevelser, som er med til at sætte en unik dimension på rejser i et land, dets kultur og dets indbyggere.

408: Eva Maria Hein

Det med at rejse kom vist ind med modermælken, som datter af en mor med en umættelig lyst til at rejse og en far, der gerne ville prøve at arbejde i udlandet, fik jeg kun lige lov at bo i Danmark i et halvt år efter at jeg blev født i januar 1985, før familien flyttede til Norge i 1½ år.

Derfra gik det slag i slag, vi flyttede til Guangxi-provinsen i det sydlige Kina i 1½ år og derefter flyttede videre til Guangdong-provinsen, også i det sydlige Kina, i yderligere 2 år, hvor jeg gik i den lokale kinesiske børnehave, indtil at det blev tid til at flytte igen. Denne gang til Saraburi, nord for Bangkok i Thailand; der boede vi så i 1½ år indtil at vi flyttede hjem til Danmark.

Vi blev dog ikke boende i Danmark i mange år. Vi kom hjem fra Thailand i 1992, så jeg kunne starte i 1. kl. i Hillerød, men i 1995 fik vi igen muligheden for at komme ud, og turen gik igen til Thailand, denne gang dog kun i et år.

Fra 1996 og frem til 2002, begrænsede mine rejseaktiviteter sig til ferier rundt omkring i Europa med familien. Det eneste større udenlandsophold var efter 9.kl. i 2001, hvor jeg var på sprogskole på Malta.

I 2002 tog jeg så ud og alene igen i længere tid. Fra august 2002 og frem til april 2003 var jeg udvekslingsstudent med AFS-Interkultur i Nanjing, Kina. Det var en meget stor oplevelse og en fantastisk måde at komme ind under huden på en så fremmed kultur. Denne tur genopfriskede også min interesse for Kina, så da jeg skulle vælge hvad jeg ville læse efter at have færdiggjordt min uddannelse på Birkerød Gymnasium, hvor jeg tog deres international IB-linie, valgte jeg at læse Kinesisk/Østasiensstudier på Københavns Universitet.

Udvekslingsopholdet i Kina skulle egentligt have varet frem til juni 2003, men vi blev alle sendt tidligere hjem p.g.a. at der udbrød SARS i Kina det år. Hjemme i Danmark igen fik jeg muligheden for at komme en måned til Filippinerne, og med rejsebacillen i blodet er det jo ikke noget man siger nej til. Så der boede jeg hos nogle venner og fik set Manilla og Boracay.

I 2004 rejste jeg med rygsæk for første gang, destinationen var Kina. Jeg var afsted i seks uger, de første tre uger rejste jeg sammen med to veninder og de resterende tre uger rejste jeg alene.

Efter at have færdiggjort gymnasiet i 2005 rejste jeg alene rundt i Australien i ti uger, fra Melbourne til Cairns, ind til Alice Springs og tilbage til Melbourne via Adelaide.

I sommeren 2006 stod ferien i cyklens tegn. Den startede med knap 14 dages ferie i Bangkok og omegn, hvorefter de næste tre uger blev brugt på at cykle fra Khao Yai National Park, nord for Bangkok, til Saigon i Vietnam, igennem Cambodia. Dette var så efterfulgt af fire ugers rejse op igennem Vietnam, dog ikke på cykel, til Hanoi og derfra videre til Beijing, hvor jeg skulle begynde i skole d. 1. september.

Heldigt for mig er det obligatorisk for 3. semesters' studerende på kinesiskstudiet i København at læse på Beijings Universitet. Jeg kom så hjem fra Beijing i januar 2007.

Her i sommeren 2007 skulle det så egentlig bare have været en lille, billig ferie i Europa, men så fik jeg et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Nemlig at komme ud og sejle med en lille båd i Stillehavet i fem uger, så i år kom ferien til at gå til Fiji, Tuvalu, Kiribati, Marshall Øerne og Hawai'i, nogle absolut vidunderlige steder.

Jeg har primært rejst i Europa, Asien og Oceanien, men USA er også blevet besøgt, dog kun i tre uger som helt lille barn, men jeg håber snart at kunne komme til Afrika og/eller Mellemøsten.

Jeg rejser fordi jeg ikke kan lade være, fordi jeg synes at det er spændende og lærerigt at møde fremmede og anderledes kulturer. Byer er spændende, fordi de ofte er smeltedigler af kulturelle grupper samtidig med at de er skatkamre for kulturelle skatte, men jeg foretrækker nu naturoplevelserne; om det så er dykning på The Great Barrier Reef, trekking på Ho Chi Minh stien, eller zig-zag skiløb hen over den fransk-schweiziske grænse - jeg elsker det hele.

303: Carsten Helsted

Årgang 71, bosat i Hillerød.

Mit rejseliv startede rigtigt for alvor i '95, da jeg blev færdig som el-installatør. Derefter besluttede jeg mig for at tage af sted på en 6 måneders rygsæksrejse til Indien, Nepal, Sydøst Asien, Australien & New Zealand, men kom først tilbage efter 1 år. Fra da af var jeg helt solgt til en verden fuld af gode oplevelser.

Efterfølgende blev det til 2 års arbejde i Danmark, samt en super tur til Botswana & Sydafrika i'97, hvorefter jeg følte, at der måtte ske noget mere her i livet. Så i '98 pakkede jeg sydfrugterne og flyttede 4½ år til Grønland for at arbejde for det Grønlandske Lufthavnsvæsen. Jobbet som el-installatør bragte mig rundt i store dele af landet, hvor nogle af de største oplevelser var at arbejde midt inde på Indlandsisen og overnatte derinde i telt ved -43C, samt rejserne langs østkysten, hvor jeg ofte strandede i de små bygder i flere dage på grund af dårligt vejr.

Når jeg havde ferie i min tid på Grønland gik rejserne oftest til varmere himmelstrøg. Således gik de følgende års rygsæksrejser sydover til Mexico, Belize & Guatemala i '99 og til Indonesien '00, hvor min tur endte med lidt for meget action i borgerkrigslignende tilstande på Irian Jaya. I '01 gik turen til Namibia og Sydafrika.

Jeg forlod Grønland i '02, hvorefter drømmen om at rejse fra Kenya til Sydafrika gik i opfyldelse på en 4 måneders rygsæksrejse samme år. Blandt de største highlights på turen var synet af bjerggorillaer i Rwanda, opstigningen til toppen af Kilimanjaro, og mødet med en hvalhaj i Mozambique. Herefter gik turen nærmest direkte fra Afrika til Spanien i starten af '03, hvor jeg boede 3 måneder i Valladolid (Castilia y Leon), mens jeg deltog i et spansk-kursus ved universitetet. Herfra fortsatte turen til Ægypten på dykkerferie.

I '04 stod rejseaktiviteterne på gensyn med både Grønland og Ægypten, mens '05 bragte mig en tur til Thailand, USA og et smut til Wien.

390: Torben Henriksen

Jeg er 53 år, single, arbejder som socialrådgiver i Århus kommune. Har bopæl i Randers.

Min ambition er at nå 100 lande inden jeg fylder 60 år. Men det bliver unægtelig svært. Specielt fordi der er så mange af de lande, jeg har set, jeg gerne vil tilbage til!

I mine unge dage var det charterrejser, der var i højsædet. Primært i Sydeuropa og Nordafrika. I 1974 var jeg på Tjæreborgs 15 dages tur med eget fly til Iran, Thailand, Hong Kong, Nepal og Indien - sov vel 3 timer i snit de 15 dage! Denne tur "tændte" for alvor min rejselyst også til fjernere land. Efterfølgende flere rejser til blandt andet Thailand og Kina.

I 1988/89 tog jeg med min daværende kæreste på en 7 måneders tur til Thailand, Malaysia, New Zeeland og Australien - min første tur med rygsæk. Efter denne tur har verden ikke været den samme. Jeg blev for alvor bidt af den frihed det giver at rejse med rygsæk - også uden kæreste!

Siden 1989 har jeg rejst 2 - 3 gange om året med rygsækken på nakken i starten primært til Østen, senere til Nord- Syd- og Mellemamerika og senest primært til Afrika. Vel en naturlig udvikling fra de nemme til de sværere lande i hvert fald set i relation til at rejse individuelt. Samtidig drevet af en lyst til at se nye lande og kulturer og så er der jo lige ambitionen om de 100 lande! For mig har det været inspirerende og berigende at have denne ambition, fordi jeg derved har tvunget mig selv til at se nogen lande, jeg normalt aldrig ville have rejst til - ellers havde jeg nok stadig rejst rundt i Østen.

Det skal jeg nå, inden jeg stiller træskoene - drømme:

Trekke i Bhutan
Bestige Kilimanjao
Trekke på Irian Jaya
Se den vestlige del af Australien

039: Kaj Heydorn

Rejselysten har jeg nok fået ind med modermælken: min bedstefar var i slutningen af det 19. århundrede som ung snedker på valsen i godt tre år, hvor han vandrede omkring i Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien. Min mor skaffede sig - trods bedstefars forbud - et pas straks hun blev myndig kort efter første verdenskrig og rejste med toget på egen hånd til inflationstidens Tyskland.

Som barn slugte jeg Holger Rosenbergs og senere Hakon Mielches rejsebeskrivelser i Familie Journalen, samtidig med at jeg cyklede land og rige rundt med mine forældre - vi havde ingen bil. Det var derfor naturligt, at min første udenlandsrejse i 1948 blev en cykeltur til Norge med en kammerat, dokumenteret af en række sort-hvide fotografier med min mors 6/9 kamera.

Under studiet på Polyteknisk Læreanstalt (DTH) opholdt jeg mig i 1952 som IAESTE student i England, hvor jeg benyttede lejligheden til at udforske landet ved at blaffe mig frem. Senere kom busture til de fleste europæiske lande med Konstantinopel som det fjerneste mål.

I 1958 rejste jeg sammen med min første kone med toget til Barcelona, hvor vi lejede en motorcykel og kørte Spanien rundt i en måneds tid; jeg havde i forvejen studeret spansk i nogle år, og vi klarede os udmærket for yderst beskedne daglige udgifter.

Min første rejse uden for Europa i 1961 foregik med toget til Venedig og med skib derfra til Alexandria i Egypten; mit formål med rejsen var at få set de store templer ved Abu Simbel, inden de blev oversvømmet af Nilens vande. Her mødte jeg skuespillerinden Mette von Kohl, med hvem jeg senere foretog en uforglemmelig rejse i en lejet folkevogn til Petra i Jordan.

Bryllupsrejsen i 1965 med min nuværende kone foregik med Queen Mary fra Southampton til New York og videre med fly til Californien, hvor vi blev boende godt et år. Vi havde medbragt en åben MG-B sportsvogn, som blev flittigt brugt til at se så meget som muligt af denne del af verden. Her grundlagdes min begejstring for de amerikanske nationalparker, som jeg aldrig siden har forsømt nogen lejlighed til at besøge.

Mit professionelle rejseliv begyndte på en måde først i 1979, da jeg blev udvalgt som deltager i kontraktforhandlinger i Kina vedrørende opførelse af en fabrik til fremstilling af silicium. Opholdet varede halvanden måned og var i enhver henseende yderst lærerigt. Efterfølgende forhandlinger i Japan førte til indgåelse af millionkontrakter, der medførte regelmæssige besøg i Japan hvert år helt frem til 1998. Omhyggelig planlægning af disse rejser muliggjorde i tidens løb besøg i de fleste sydøstasiatiske lande under ud- eller hjemrejsen; højdepunktet blandt disse rejser var - trods akutte nyrestensanfald undervejs - nok turen i 1987 gennem Tibet i lejet jeep fra Lhasa til Zhangmu.

Internationale aktiviteter gennem EU, UN eller NATO har i årenes løb åbnet mulighed for at besøge lidt mindre lettilgængelige områder, så som Belem dalen i Irian Jaya, Atacamaørkenen i Chile og Gobiørkenen i Mongoliet. I år 2000 fik jeg desuden lejlighed til at besøge de radioaktivt forurenede områder på grænsen mellem Hviderusland og Rusland, hvor turister i almindelighed ikke er velset.

Som gammel militærnægter ønsker jeg principielt ikke at beære krigsførende lande eller lande med borgerkrig med et besøg… men i enkelte tilfælde har princippet måttet vige for nysgerrigheden: Således blev jeg formentlig den første bona fide turist i Bagdad efter Saddam Husseins fald i 2003 - og måske den første individuelle rejsende til Nordkorea i 2004.

Blandt mine meriter i klubsammenhæng kan anføres, at jeg var det første medlem, der besøgte Bhutan; herudover er det nok kun antallet af jordomrejser, der fortjener at nævnes. Som klubbens ældste medlem er det måske ikke særlig overraskende, at jeg siden årtusindskiftet i 10 på hinanden følgende opgørelser har været blandt de 10 mest berejste klubmedlemmer både med hensyn til lande og til territorier.

132: Henriette Hilding

Kolde facts: Født i 1964, københavner og uddannet elektroingeniør.

Da jeg var 5 år, besluttede mine forældre, at det var tid til deres første rejse sydpå, nemlig en efterårsferie i den evige stad Rom. Guidebøger blev studeret og Rom blev gennemtravet med en lille stille pige ved hånden, som nysgerrig og og umættelig på oplevelser så, rørte og indsnusede hvert minuts indtryk. Denne og efterfølgende rejser gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg besluttede mig for - i en alder af 10 - at jeg ville se, opleve og røre ved alle verdens lande, inden jeg siger farvel til denne forunderlige klode.

Hmm nok flashback....har fra mit 12. til 18. år rejst hvert år, typisk på ferier med familien i Europa. Tog som 18-årig rundt i Europa i et halvt år, inden studierne blev begyndt. Fra jeg var 22 har jeg brugt hver en ferie på at rejse, og som 25-årig var det tid til at se verden udenfor Europa. Det første mål blev backpacking i Indien og Nepal. Lugten, lydene, lyset og det ufattelige kaos som mødte mig i Indien stod i skarp kontrast til Nepals ophøjede skønhed og æstetiske ro. Den hellige by - Varanasi - i Indien er til dato det mest anderledes sted jeg har besøgt, og Indien som sådan fascineres og tiltrækkes jeg af på samme tid som jeg afskyr og er frastødt af det. Et ægte had-kærlighedsforhold, smil!

I starten var rejserne mest med focus på kultur og folklore. Siden hen har fokus ændret sig til at være på naturoplevelser (gråhvaler i Mexico, fugle på Seychellerne...), trekking i regnskoven (Sumatra, Belize, Thailand ...), vandring i bjerge (Frankrig, Canada, USA ...) og sidst - men ikke mindst - dykning, som er en af de ultimativt smukkeste totaloplevelser. Tog certificat på Maldiverne i 1992 og er siden blevet uegnet til at dykke i de kolde danske farvande.

Har boet i Rom i 4 måneder og arbejdet knapt 3 år i Californien. I 2002 blev jeg mor til 2 dejlige børn (tvillinger) og det startede et helt anderledes liv og en noget anderledes rejseform. Selvom oplevelserne fortiden ikke er så dramatiske og eksotiske så er de istedet mere intense, sjove og giver en anderledes indre lykkefølelse. I fremtiden ligger der mange dejlige oplevelser og venter.

Om jeg når alle verdens lande ved jeg ikke, og det har heller ikke betydning, for det handler om at samle gode oplevelser og mærke på verden. Og som H.C.Andersen skrev: AT REJSE ER AT LEVE.

078: Jacob Hjorth

Som knægt åbnede min mormor verdenen for mig. Hendes engagement og levende beskrivelser af alle mulige fantastiske steder i verden fængede, og satte gang i de første tanker om, hvad jeg godt ville se og opleve. Hun havde en evne til at få en tur til Hartzen eller en chartertur til Kreta til at lyde lige så fantastisk som en rundtur i Brasilien. Det er ikke en evne jeg har arvet, men det har påvirket mit syn på, at lige meget hvordan du rejser, så vil din egen indstilling påvirke det du får ud af rejsen. Hov det blev vist lidt højtravende, normalt er jeg rimelig meget nede på jorden.

Efter en handelseksamen brugte jeg et sabbatår på diverse rejser bl.a. en cykeltur på Færøerne, en rundtur i Thailand og et halvt år i kibbutz i Israel. Jeg kom hjem og tog en IT-uddannelse, og så måtte jeg have et sabbatår mere. Jeg lånte nogle penge af mormor, og tog på Interrail til Portugal. Derefter tog jeg med den transsibiriske til Kina. Der var jeg i godt 3 mdr. før turen gik videre rundt i Sydøstasien og via New Zealand, hvor jeg arbejdede nogle måneder, til Fiji, USA og Canada. 4 dage efter jeg kom hjem fra jordomrejsen, sluttede jeg sabbatåret af med en Interrail-tur til Irland og Nordirland.

Senere fik jeg fast arbejde i IT-branchen, og siden har mine rejser været begrænset til 1-4 uger i forbindelse med ferie og afspadsering. Da jeg fik min første søn tog jeg dog også 4 mdr. orlov hvor vi bl.a. rejste rundt på Azorerne i 1½ måned og var nogle uger på Grønland.

På de efterfølgende 'korte' rejser har især Usbekistan, Tanzania, Seychellerne, Jordan, Syrien, Iran, Japan, Guatemala, Cuba, Argentina, Grønland og Borneo været store oplevelser.

517: Gudik Holm

Qua min mors arbejde i alverdens lande og senere etablering af rejsebureauet Viktors Farmor har jeg siden jeg var lille været mange steder rundt om i verden. Det fangede mig, at færdes under fremmede himmelstrøg, og jeg søgte allerede som 11-årig ud på eventyr uden mine forældre.

Siden har jeg rejst i store dele af verden, i særdeleshed i Indien som jeg i skrivende stund har besøgt otte gange. I 2005 boede jeg tre måneder i en landsby nær Darjeeling og underviste en 8.klasse i engelsk.

Jeg er rejseleder for Viktors Farmor, primært i Ladakh (Nordindien), men også som assisterende rejseleder i mange andre lande. Jeg holder meget af at trekke og ynder at tage til Norges bjerge hver sommer for at nyde den storslåede natur så tæt på Danmark.

Af andre relevante organisationer som jeg er aktiv i kan nævnes CISV og Adventureheart.

268: Merete Holm-Bentzen

Jeg er født i 1950 og er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1975, har arbejdet på hospitaler i 12 år som kirurg specielt inden for nyre-urinvejssygdomme. De sidste 14 år har jeg været i den Farmaceutiske industri. For 2 år siden valgte jeg at få mit eget firma, MHB Consult, især for at være mere uafhængig - således at man kunne rejse mere - og jeg har nu forskellige opgaver indenfor klinisk forskning.

Jeg har 2 piger på 20 og 22 år, som begge læser og er flyttet hjemmefra. Jeg bor i et hus nær skov og vand i Nærum og har et lille byhus i Provence i Sydfrankrig. Jeg har altid godt kunnet lide at rejse, har fra jeg var 4 år rejst flere gange om året, først med mine forældre og siden hen alene og med familien. Har været i 64 lande og har en ide om at skulle se det meste af Verdenen. Jeg kan rejse på mange måder, ville gerne mere overland-travel, kan godt lide de store naturoplevelser, men synes også om en storbyferie. Interesserer mig for de forskellige folkeslag, kulturer og religioner og skal til efteråret 05 læse Etnologi på Åbent Universitet. At rejse (og læse) er nok mine hovedinteresser , men kan også lide gå og løbeture og Københavns cafe- og operaliv.

342: Fredrik Ljone Holst

As the title has already given away, my name is Fredrik. I am - for the time being - a Norwegian 29-year-old with itchy feet. If you're not familiar with that expression, rest assured that it is not a health problem related to lack of personal hygiene. Some may claim I suffer from a lack of mental hygiene, but that's another matter altogether. My condition is simply that I have a seemingly insatiable lust for travel.

This year, in fact this very trip, marks the tenth anniversary of my first foray into the world outside northern and western Europe. When in 1996 I first visited India, I still had an idea of travelling somehow involved going somewhere and ticking it off a - virtual or real - list of must-see-places. I found the opposite to be true. Not only did I feel a strong desire to return to India, which I'm glad to say I have done and probably will do again. Meeting fellow travellers I was also fed impulses that caused the list of must-see-places to grow.

I shan't bore you with any further details of myself and my travel addiction. I hope you enjoy some of the tales that will hopefully make up this site. If you do and want to go see for yourself, pass on that sensation to others. If you're not terribly impressed with my travels or choice of destination, but want to go off and explore somewhere new, all the better.

504: Simon Honoré

Simon Honoré 29 år født og opvokset i Kolding arbejder som elektriker. Jeg rejser for at opleve vores forunderlige verden, med alle dens forskellige mennesker og kulture og nok mest af alt smukke natur.

- Krydset den Grønlandske Indlandsis 620 km
- Kørt verdens længeste langrendsløb Vasa Löppet 90 km
- Cyklet tværs gennem New Zealand 3700 km
- Cyklet Island rundt 3000 km
- Cyklet gennem England øst/vest og retur 850 km
- Cyklet gennem Færøerne syd/nord 200 km
- Cyklet Chatam Island rundt 200 km
- Cyklet 1400 km rundt i Thule området Grønland
- Besteget Mt. Blanc 4810 m
- Bestigning på Elbrus 5642 m
- Besteget Kilimanjaro
- Trekket rundt mellem 10 Stillehavs øer
- Vandret 100 km på Svalbard
- Kørt New Zealand rundt i bil 15.000 km
- Isklatret i Norge
- Isklatret i Grønland
- Dykket på Fiji
- Dykket i Sverige
- Dykket på Grønland
- Sejlet rundt med fragtskib mellem 4 Stillehavs øer (Nuie,Western Samoa,Rarotonga,Aitutaki)

577: Børge Viggo Hornemann

Sømand! Matros! Så det fortæller meget om hvorfor jeg rejser. Varmen, havet, bjergene, nye horisonter, hurtigskiftende klimaer, aklamatisering, vanskeligheder.

060: Rune Damborg Hurttia

Det hele startede med, at mine forældre slæbte mig med til Finland for at besøge familie de første 9 sommerferier af mit liv. Senere blev det til et par interrail ture ned gennem Europa, og min nysgerrighed for livet uden for lille Danmark blev for alvor pirret. I stedet for at trække et nummer på militærets sessionskontor valgte jeg at tage et halvt år til Sydøstasien med min rygsæk og en klassekammerat efter studentereksamen i 88. Indtil da var min fritid hovedsageligt gået med at spille bordtennis og fodbold, men det blev nu skiftet ud med dykning og klatring.

Efter turen startede jeg med at læse til kemiingenier - hvorfor har jeg ikke fundet ud af endnu, men jeg har da heldigvis ikke fortrudt det. Jeg nåede halvandet år ind i studiet før min nysgerrighed igen overtog styringen og jeg tog orlov for at smutte et halvt års tid til Sydøstasien igen. På denne tur fik jeg en ny interesse, som går godt i spænd med at rejse: at fotografere. Et år senere lykkedes det mig at få flyttet et studiesemester til Sydney.

De sidste 5 år har jeg været ansat i F.L.Smidth som opstarter af forskelligt procesudstyr og har kun været i Danmark 3-4 uger om året siden. Min mødeprocent til diverse klubarrangementer er derfor meget lav og kan faktisk opgøres til kun ét klubmøde. Det er dog heldigvis mit indtryk at der er fuld forståelse i DBK for ikke at møde op til klubmøder, hvis man er i udlandet.

Jeg har været i Peru næsten uafbrudt halvandet år, med korte afstikkere til Bolivia, Thailand, Egypten og Danmark. Siden tog jeg til Irland for at starte en cementfabrik - jeg købte først et nyt regnsæt.

Min afhængighed af rejselivet skyldes min nysgerrighed og de muligheder det giver for at leve mine interesser fuldt ud.

440: Kristian Tangsgaard Hvelplund Jensen

Jeg er født i 1978 nord for København og er vokset op samme sted.

Jeg er uddannet cand.ling.merc'er fra CBS og er pt. i gang med en ph.d. samme sted.

Mine rejseaktiviteter begyndte da jeg som barn var med familien på utallige bilture i Europa. Turene gik som regel til Spanien, men Portugal og Italien var da også målet ved flere lejligheder.

Jeg fik for alvor lyst til at rejse da jeg så Michael Palins rejsedokumentarer - især hans rejse over land fra det nordlige Afrika til Sydafrika fascinerede mig. En tur jeg stadig har til gode!

Efter gymnasiet rejste jeg rundt i Nordindien i fire måneder med to gymnasiekammerater, og umiddelbart efter tog jeg til Sydøstasien med Thailand og Laos som destinationer. Det blev startskuddet på min voksne rejsekarriere, som siden har budt på flere rejser til Sydøstasien. I de senere år har det dog været Østeuropa der har trukket mest.

Den seneste store rejse gik til Østafrika i 2007, (med min bror David, som også er medlem af DBK) hvor et af højdepunkterne var bestigning af vulkanen Nyiragongo i det østlige Congo.

Hvorhen den næste store rejse skal gå er endnu ikke besluttet - både Australien, Sydamerika og en biltur gennem Sahara har været oppe at vende. Det er blandt andet det, der gør det at rejse - og planlægge rejser - så fantastisk, man løber aldrig tør for muligheder, og man kan altid blive overrasket.

068: Kenneth Hvolbøl

Det startede vel egentlig for ca. 18 år siden!!

Efter et opløst kæresteforhold skulle der ske noget, jeg ville ud! væk! Langt væk! Ja, helt til USA's østkyst, hvilket på daværende tidspunkt, for mig var meget langt væk. Siden har jeg lidt af bacillen . som vor gamle rejseskribent Arne Falk Rønne beskrev som "Morbus Viaticus" eller rejsesyge. Jeg har ved flere lejligheder i øvrigt mødt den gamle skribent som også har været en stor inspirator gennem samtaler, bøger og foredrag. Jeg havde senere den ære at blive inviteret på en af Falk Rønnes ekspeditioner til Irian Jaya, men sygdom forhindrede desværre projektet I at blive gennem ført, hvorefter jeg selv tog derud.

Stiftelse af familie, kone og 2 børn, har gjort det sværere eller i altfald dyrere at opleve verden, for hele familien insisterer selvfølgelig på at komme med. Køb af nyt parcelhus har gjort pengene færre, så opsparing kræver virkelig prioritet når man nu så gerne vil det hele.

Mit financielle grundlag er et godt job i flyvevåbnet samt lidt fritidsjob. Jeg rejser ofte med rygsæk men gerne kombineret med billeje, hvor det kan lade sig gøre, hvilket giver maksimal udnyttelse af den ofte begrænsede rejsetid, som for mit vedkommende som regel er 6-9 uger.

Mit favorit rejsekontinent må siges at være Afrika, hvor det som oftest er dyreoplevelser som trækker, men jeg sætter også stor pris på etniske folkeslag, såsom pygmæerne i Congo, Himbaerne/Zimbaerne i det nordlige Namibia eller Dani-stammen på Irian Jaya. I takt med at børnene bliver større, bliver det vanskeligere at tage dem ud af skolen i længere tid, så de kommende års rejser bliver nok af lidt kortere varighed og formentlig nok i Europa, hvor vi har en del hvide pletter.

449: Marianne Hyltoft

Jeg har fået rejselivet ind med modermælken, da begge mine forældre har arbejdet i flyindustrien hele deres liv. Min første rejse var til Singapore i en alder af 2 år, min første alene-rejse var da jeg var 12 år og tilbragte 1 måned i Sudan med Childrens International Summer Village camp, og siden er det gået slag i slag. Jeg har rejst og udforsket 50+ lande, samt boet og arbejdet i Spanien i 3½ år, UK i 3 år, USA i ½ år, og Dubai i ½ år. Mit arbejde er meget internationalt og taget mig rundt i verden mange gange, hvor jeg elsker at arbejde i multikulturelle teams. Jeg elsker trekking og bjergbestigning - har besteget: Mt. Blanc, Huayna Potosí, Annapurna, Torres Del Paine, Macchu Picchu, Mount Kinabalu, etc..

De ultimative kultur- og naturoplevelser er det som driver rejseaktiviteterne. Jeg elsket 'det der er anderledes', adventure og udfordringer, og tager 1-2 store rejser og 3-4 mindre rejser per år.

Jeg har oplevet jordskælv og militær kup på Filipinerne, blevet anholdt i Bolivia, tiltalt af påklædningspolitiet i Iran, jaget af næsehorn i Nepal, lært at flyve luftballon i Thailand, opholdt mig i et tibetansk kloster uden at måtte tale, boet hos indianerne i Amazonen, oplevet udgangsforbud og uroligheder i Sudan ....

349: Mikkel Høj

Fra 1972. Tog tog til Kong Hong i 1991 - og fik dér rejsefeber. Den har ramt mig mange gange siden. Nu været turist i ca. 50 lande. Altid med kameraet ved hånden. Har vundet en dag på jordomrejse. Mærket næsehorns tykke hud. Dykket i mange oceaner. Spist sushi på alverdens kontinenter.

199: Peter Højmose

Jeg er født i 1974, uddannet Diplom Ingeniør og arbejder til dagligt hos Nokia Mobile Phones, hvor jeg udvikler software til mobiltelefoner.

Min rejselyst startede da jeg var ret ung, hvor hele familien en sommer startede bilen og kørte sydpå til Jugoslavien. Derefter blev det mest med busrejser til Sydeuropa og senere med fly til Grønland, hvor min far havde fået arbejde. Første oversøiske rejse gik til Hawaii via USA i 1993, hvor jeg siden har været 6-7 gange.

I 1996 tog jeg på min første jordomrejse, som bragte mig til Bali, Australien, Fiji, Hawaii og USA. I 1997 rejste jeg sammen med min kæreste til Sydney i Australien, hvor vi begge studerede et år. I løbet af det år rejste vi en del rundt i Australien og New Zealand, og besøgte på vejen hjem steder som Cook Islands og Mexico.

Siden har vi været på en del rejser til Østen, hvor en af de mere spændende og anderledes oplevelser var at deltage i et begravelsesritual hos bjergfolket i Tana Toraja på Sulawesi.

Udover at rejse interesserer jeg mig også meget for fotografering, så det halve af min backpack er normalt fyldt op med film og kameraer.

Hvad fremtiden vil bringe er endnu uvist, men planen er at se mere til Østen og besøge lande som Brunei, Cambodja, Vietnam, Filippinerne, Hong Kong, etc. En anden stor drøm er at opleve området omkring Nepal, Tibet, Bhutan og Mongoliet. Afrika og Sydamerika er stadig helt fremmede for mig, så de trækker også rigtig meget.

307: Frederik Høysholdt

Mit navn er Frederik Høysholdt, født den 21. februar 1978 i Albertslund. Hvad angår min rejse-anciennitet kan jeg bare sige; Jeg har pt. fyldt 2 vaccinationshæfter ;o)

Alle mine rejser er kommet lidt hen ad vejen, og har ofte ikke bundet i en egentlig trang til at rejse, men meget ofte grundet mine studier eller mit arbejde, dermed ikke sagt at jeg ikke har haft lyst til mine rejser, for det har jeg i allerhøjeste grad, men det har ofte været en sidegevinst - Mit arbejde vil med garanti også bidrage med nye destinationer i fremtiden.

I mine barndomsår var det ofte ture med spejderne der bragte mig på oplevelsesrige og aktive ture rundt omkring i Europa. I 2000-2002 studerede jeg til erhvervspilot i en lille by der hedder Bardufoss. Bardufoss ligger i Nordnorge ca. 400 km. nord for polarcirklen, og derfor var det jo også nærliggende at besøge Svalbard, en øgruppe på 80 grader nord - verdens nordligste befolkede område. I kraft af studiets karakter bragte det mig vidt omkring på mine flyveture i hele Skandinavien. Efter endt uddannelse tog jeg med to medstuderende til USA og lejede en flyver for at få nogle flyvetimer i logbogen. På denne tur rundt i USA besøgte vi de fleste af staterne, og tilbragte ca. 75 timer med 300 kilometer i timen gennem luften.

Da jobsituationen for piloter ikke har været særlig fantastisk siden terrorangrebene den 11. september 2001, måtte jeg tilbage til min gamle arbejdsgiver ved ingeniørtropperne i Skive. Her fik jeg bl.a. arbejdsopgaver der indbefattede østsamarbejdet med Baltikum med dertil hørende tjenesterejser. Siden blev denne rejseaktivitet med Forsvaret væsentligt intensiveret, og med væsentligt mere eksotiske destinationer. I foråret 2004 blev jeg udstationeret i 1 år til Mellemøsten som militærobservatør for FN, her boede jeg 6 måneder i Israel og 6 måneder i Libanon. Herfra var der ligeledes god mulighed for at besøge omkringliggende lande som Syrien, Jordan og Ægypten. Kort efter hjemkomst til Danmark benyttede jeg atter at tage af sted som observatør for FN, denne gang blev destinationen Kashmir. I mellemtiden kunne jeg dog lige nå at besøge en tidligere australsk kollega med en måneds rundrejse på østkysten af Australien. En 2 ugers ferie til Dansk Vestindien kunne også lige klemmes ind. I Kashmir ankom jeg 2 dage efter det forfærdelige jordskælv - en begivenhed som også bragte mig 3 uger til Muzaffarabad for at bistå med koordinationen af nødhjælpsarbejdet. Undervejs i mit ophold vil det også blive til en tur til Nepal, hvor jeg skal nå basecamp'en på Mt. Everest.

I fremtiden vil en stilling i et eller andet luftfartsselskab helt sikkert medføre at jeg kan tilføje endnu flere lande på min liste. Du skal være meget velkommen til at følge med i mine beretninger med masser af fotomateriale på: www.homepage.mac.com/frederikh

Tilbage til forsiden
Tilbage til blå bog-menuen
Til blå bog del 4