Jeg er født i 1953, mat-fys-student fra 72, cand.mag. i fransk og litteraturhistorie fra 81, indehaver af 3/4 HD og siden 86 ansat i en stilling som EDB-konsulent, som jeg havnede i ved et rent og skært tilfælde. Udover rejseriet er mine hovedinteresser klassisk instrumentalmusik, surrealistisk maleri, sprog, historie, 'hårde' videnskaber og zoologiske haver mv., af hvilke jeg har besøgt mere end 400.
Min rejsevirksomhed begyndte for alvor i 1972, da jeg købte et af de allerførste interrailkort i Danmark for 500 kr, og det frie interrailliv har i høj præget mit syn på det at rejse, - dvs. jeg foretrækker at fare forstyrret rundt fra sted til sted i et par uger (sjældent mere), mens jeg forsøger at se så mange seværdigheder som muligt. Jeg har været på en hel del charterrejser, men enten har det været rundture (sommetider er det den mest økonomiske og effektive rejsemåde), eller også indbygger jeg mine egne private rundture så snart jeg er ankommet til destinationen. Selve tanken om at ligge på en liggestol og glo ud over det samme stykke hav i flere uger giver mig kvalme.
Jeg kan da godt lide naturen, men jeg plejer ikke at overnatte i den, - den eneste gang overhovedet jeg har sovet i telt (bortset fra luksussafarier) var da jeg i 1998 spadserede rundt på Inkastien i Peru. Det betyder at hovedparten af mit rejseri kan kategoriseres som byturisme, men isprængt spadsereture i mere landlige omgivelser. Og det må gerne være lange spadsereture. Jeg er stadig lidt stolt af at jeg kunne gå ca. 45 km i Ecuador i ét hug uden at få så meget som en vabel.
Når jeg så kommer hjem, kommer arbejdet med at bringe orden i de hjembragte fotos, postkort og rejseminder, og det er næsten lige så sjovt som selve rejsen. Der bliver tegnet landkort og scannet postkort, og jeg forfatter en rejsebeskrivelse, som jeg kan sidde og læse i min lænestol i ledige stunder. Det tager typisk en uges tid for en rejse på et par uger. Heri ligger også at jeg egentlig ikke har lyst til at rejse permanent eller bo fast i udlandet, - ideelt set ville jeg nok vælge at rejse et par uger, så være hjemme en måneds tid, så ud igen osv. I praksis bliver det dog kun til 3-6 udlandsrejser om året, med en samlet varighed på et par måneder.
Jeg blev medlem af DBK i 1998 (midt under min 9. interrailtur). Fra begyndelsen af 1999 har jeg haft ansvaret for klubbens hjemmeside, fra starten af 2000 også for statistikkerne.Og så har jeg da forresten også fået Egholm-prisen, hvilket jeg er dybt beæret over.
Jeg har indtil 1992 arbejdet som konsulent i finansministeriet med speciale i lederuddannelse og lederudvikling. Derefter som selvstændig konsulent. Jeg er nu pensionist.
Før 1992 har jeg besøgt de fleste lande i vesteuropa som turist, Japan og Ghana m.v. (familiebesøg), USA/Canada og New Sealand/Australien (studierejse), Bulgarien og Rumænien (kongresser).
Efter 1992 har jeg besøgt det meste af østeuropa, og de mange oversøiske rejsemål som turist/rejsende. Jeg rejser gerne om sommeren som naturcampist. Oversøisk om vinteren normalt ca. 2 måneder, hvor jeg koncentrerer mig om et rejsemål (som dog kan dække flere lande). Jeg interesserer mig særligt for oprindelige folk og etniske minoriteter.
Jeg er 57 år og selvstændig landmand. Jeg producerer fedesvin, byg,
hvede, raps, æbler og pærer i Emmelev på Nordfyn.
Mit rejseliv begyndte som 17-årig med en bustur til Østrig og Italien.
Da jeg blev først i tyverne, begyndte min kone og jeg at køre rundt
i Europa i egen bil, og da vi fik børn, var vi 10 år på den samme
campingplads ved lidoen ved Venedig, men vi besøgte et nyt land hvert
år på vejen derned. Senere begyndte vi på oversøiske rejser, både a-
lene og sammen med børnene.
Jeg har ud over landene nævnt i ansøgningen været i 12 lande og 5
territorier i under 24 timer inkl. 2 krydstogter i Caribien.
Vi rejser både på egen hånd, ofte ved at flyve til et sted og leje
en bil (har bl.a. kørt rundt i halvdelen af staterne i USA), og med
rundrejser med rejseledere på mere uciviliserede steder, bl.a. Laos,
Bolivia og Indien.
Sidste sommer tog vi på en tur til alle landene i det tidligere Jugo-
slavien samt Albanien, så vi var i 11 lande og 9 hovedstæder på 14
dage og kørte 7000 km i vores egen bil (for at have besøgt lande nok
til at blive medlem af DBK). Derudover var vi sidste år på flere
weekendture til bl.a. Tyskland og Luxemburg - på krydstogt i Caribien og på rejse til Israel og Jordan.
Vi går også efter steder nævnt på UNESCOs World Heritage List, hvor-
af jeg har set mindst 280, samt Verdens syv nye vidundere, hvoraf vi
har set de 6 og regner snart med at se det sidste.
Født 1977.
Folketingskandidat for Konservative (www.jarlov.dk )
Arbejder i Novo Nordisk med styring og effektivisering af forskning og udvikling. Uddannet cand.merc. i finansiering og anvendt økonomi fra Handelshøjskolen i København. Reserveofficer i Flyvevåbnet.
Jeg har boet i USA, New Zealand, Frankrig og England med studier og arbejde. Og så har jeg i mit voksenliv brugt alle mine ferier på at rejse. Det er efter min mening den bedste og sjoveste måde at få åbnet sine horisonter og lære noget nyt. Det er heldigt, at verden er så stor, at man altid kan se noget nyt
For tiden er jeg optaget af Sydamerika, som jeg først for ganske nyligt (februar 2007) har besøgt for første gang. Jeg glæder mig til at opdage Andesbjergene.
Jeg er født i 1982. Jeg har altid holdt af at rejse og jeg startede min hobby som lille med bilferier rundt om i Europa. Med alderen er min interesse for verden vokset og vokset og min hobby optager nu meget af mit almindelige liv.
Jeg har et reelt mål her i livet: at besøge hvert et land og om muligt også hvert territorium.
I mit ”civile” liv arbejder jeg som bestyrer af en bar i det indre København. Jeg elsker jobbet men det kan ikke måle sig med det mange af mine penge går til, nemlig at rejse.
I forbindelse med en rejse i Centralasien blev jeg så fascineret af kulturen i de tidligere Sovjetiske stater, at jeg begyndte at studere russisk på Københavns Universitet.
Min første rejse med rygsæk gik til Kina og Centralasien, og det var der jeg forstod, at jeg ikke kun hørte hjemme i Danmark men i hele verden.
Min seneste rejse gik til det nordlige USA og Canada hvor jeg boede hos nogle venner, jeg mødte året forinden i det østlige Afrika. Mit mål er at jeg mindst en gang om året skal rejse til en ny destination. Jeg rejser typisk med den bedste rejekammerat af dem alle, min bror. Vi har planer om at vi skiftes til at bestemme rejsemål år for år, så jeg hvert andet år først ved hvad for et nyt land jeg skal besøge når jeg står i lufthavnen og kigger på mit nye visum…
Jeg er i den heldige situation at jeg som ”kromutter” kan fordele mit arbejde således, at jeg i højsæsonen, som går fra april til oktober, arbejder ekstra, og til gengæld kan holde ekstraordinært fri i vinterhalvåret, når vejret er mørkt og koldt i Danmark.
Mit favoritland er Swaziland, hvor jeg hvert år besøger mine sponsorbørn i SOS-børnebyen i Mbabane. Hvis det er mig muligt, besøger jeg SOS-børnebyer rundt omkring, når jeg rejser rundt i verden. De seneste år har jeg endvidere kørt motorcykel, og har bl.a.været på Cuba med egen motorcykel. Det er også blevet til en tur på lejet Harley ad Route 66 i Arizona, og til efteråret går turen tværs gennem Sydamerika, fra Santiago til Buenos Aires på lejede BMW´er.
Hjemme på min kro, Borbjerg Mølle Kro v/Holstebro har vi skabt ”Det jyske Afrika”, hvor man f.eks kan overnatte i safaritelte indrettet som hotelværelser, eller man kan overnatte i hængekøje i vores afrikanske BOMA. Hvis I vil vide mere se www.borbjergmill.dk.
Jeg er 32 år og kandidat og ph.d. i statskundskab. Jeg forsker og underviser nu på medievidenskab, Aarhus Universitet med speciale i internet, demokrati og socialitet. Jeg beskæftiger mig også en del med forskning i rejser og turisme i forhold til nye medier
Min udlængsel startede tidligt, hvor jeg hev globussen ned fra pladsen oven på fjernsynet og sad på stuegulvet og lod fingeren glide hen over alverdens riger og lande. Specielt drømte jeg om Stillehavet, dette store, mægtige, blå hav med de små bitte øer spredt ud over. Natur- og rejseprogrammer på TV fascinerede mig tidligt, lige så vel som jeg var bidt af astronomien og det mægtige himmelrum.
Min første udlandsrejse var en tur til Gardasøen i 1979 med familien. I mange år skete der ikke så meget på rejsefronten. Til mit 17. år havde jeg således kun været i seks lande. Men i sommeren 1990 begyndte tingene at tage fart. Jeg var med en uges mellemrum i London (første rejse uden mor) og i Prag, hvor muren netop var faldet, og der stadig var revolutionsstemning i gaderne. Disse to byer er den dag i dag mine yndlingsbyer, som jeg har besøgt ni gange hver.
Da jeg flyttede hjemmefra øgedes rejseaktiviteten drastisk. I en del år holdt jeg mig mest til Europa, dels som turist og dels i forbindelse med organisatorisk arbejde. Specielt i det tidligere Østeuropa og på de britiske øer har jeg været meget. I forbindelse med studier boede jeg i 1996 i England i et halvt år.
Min første, og indtil nu eneste, jordomrejse fandt sted i 1999 , hvor jeg sammen med en ven besøgte Australien, Stillehavet og Sydamerika. Ikke mindst de små Stillehavsøer gjorde et fantastisk indtryk. På Vanuatu oplevede vi det traditionelle spring, der har inspireret til Bungyjump, hvor unge mænd springer ud fra 30 meter tårne kun med lianer om fødderne. Senere boede vi i deres landsby, hvor man stadig lever et meget traditionelt, melanesisk liv.
I de senere år har jeg boet et halvt år i Minnesota samt været fire måneder i Frankrig, hvor jeg har arbejdet som rejseleder på en skisportsdestination. Jeg er helt vild med de britiske øer, hvor jeg vel efterhånden har været en 15-20 gange. Mine favoritsteder er (udover London og Prag) Kreta og Irland. Min absolutte livret er sushi, så en dag må jeg nok også hellere til Japan.
Mine kommende rejseplaner omfatter yderligere udforskning af Europa samt Sydøstasien, som jeg er blevet ganske bidt af.
Mine rejseoplevelser og meget andet om mig kan findes på www.linaa.net .
www.linaa.net.
Født 1975, bosat i København.
Kimen til min rejsefeber blev sået i mine tidlige barneår, hvor mine forældre benyttede enhver lejlighed til at tage min søster og jeg med på rejse. I begyndelsen gik rejserne mest til Europa, men efterhånden som vi unger blev ældre tog mine forældre os også med til fjernere himmelstrøg som eksempelvis USA og Grønland. Vores familie var således udenlands mindst to gange årligt indtil jeg fyldte 15 år. I mine sene teenage år fortsatte jeg rejseriet på egen hånd og min første større rejse var en seks måneders rundtur i Caraibien for at dyrke min passion, windsurfing. Samme passion muliggjorde, at jeg gennem hele min universitetstid i både sommer- og vinterferier kunne returnere til Caraibien og arbejde som windsurfinginstruktør på forskellige øer. Før, under og efter universitetsstudierne blev det desuden til en række længere rejser: Først en jordomrejse i 1995, dernæst et længere udvekslingsophold i USA efterfuldt at en tur til Australien og Sydøstasien (1998) samt endnu et udvekslingsophold, denne gang i New Zealand i år 2000, med hjemrejse via Sydøstasien. Efter jeg færdiggjorde mit studie i 2001 tog jeg på endnu en jordomrejse (bl.a. med besøg i Mellemøsten, Nepal og Sydøstasien) inden jeg i foråret 2002 påbegyndte mit nuværende job som Managementkonsulent.
Heldigvis har mit arbejde dog tilladt mig at fortsætte min rejseaktivitet, og jeg har således minimum tre gange årligt kunne hanke op i rygsækken, her i 2005 bl.a. på rejser rundt i Mellem- og Sydamerika samt senest på en surf-ekspedition til West-Sahara.
Jeg er født i 1956 på Bornholm, blev udlært 1976 som tømrer og arbejder stadig indenfor faget. Jeg boede på øen indtil 1980, hvor konens videreuddannelse tvang mig til at vælge mellem hende og øen, - hun vandt! (DBK-medlem 0090, Anette Sode)
Rejsekarieren startede i 1981 med interrail og fortsatte med dette i 82 og 83. Derefter blev vi enige om, at vi ville ud på længere ture. Vi brugte så tre år på at arbejde og spare op. I foråret 1986 tog vi afsted mod Asien, hvor de første 6 måneder blev tilbragt i Pakistan, Nepal, Indien og Sri Lanka, hvor jeg tabte mig hele 14 kilo, så jeg til sidst kun vejede 63 kilo og så sygelig og underernæret ud. De følgende fem måneder tilbragte vi i Singapore, Malaysia, Brunei, Sabah, Sarawak, Thailand, Burma og Indonesien, inden vi sluttede af med 2 måneder i New Zeeland og to måneder i Australien. lalt 15 måneder for blot 140.000,- kr. for to personer.
Vel hjemme igen brugte vi de næste fire år på atter at spare op (bortset fra nogle ferier på 3-7 uger i Afrika og Nepal). Næste store rejse varede 11 måneder, hvoraf 7 uger i USA i lejet bil, ca. tre måneder i Mexico, Guatemala, Honduras og Belize, hvorfra vi fortsatte videre til Sydamerika, hvor vi var i fire måneder med mange flotte natur- og kulturelle oplevelser.
I de fire år mellem rejserne havde vi heldigvis fået sparet rigtig mange penge sammen, for det viste sig, at de fleste lande i Syd -og Mellemamerika var ligeså dyre som hjemme (hvilket overraskede os meget). Vi forlod Sydamerika og fløj til Australien via Påskeøen, Tahiti & Ny Caledonien, og tilbragte to måneder her, hvor vi bl.a. i en lejet bil kørte Australien rundt. (Over 23.000 kilometer.)
Vel hjemme igen blev jeg sendt til Tyskland for at arbejde et års tid - det blev til fire et halvt år. l 1995 kom vores første datter til verden. I vinteren 95-96 blev der holdt fælles forældreorlov, så i en alder af 9 måneder kom datteren med på sin første rejse, der gik til USA, og derefter på en hurtig tur til Israel & Jordan, da vejret var for koldt til at blive hjemme i. Nytåret 1997 stoppede jeg med mit udenlandsjob, og i maj 97 kom vor anden datter til verden. Også hun var blot ni måneder, da hun kom på sin første lange rejse, der gik til Seychellerne i to en halv uge, kort tid efter 14 dage til Cypern og et halvt år senere til Den Dominikanske Republik.
Vore fremtidsplaner i 2000 var at holde 3-4 måneder orlov sammen i 2001, hvor vi ville rejse intensivt med børnene - måske en biltur rundt om Østersøen eller måske besøge alle de Caribiske øer - det var ikke planlagt endnu.Det endte med en 4 mdr. jordomrejse med pigerne, forår/sommer 2001, med 7 uger i Caribien, 5 uger i det vestlige Canada og 7 uger i Stillehavet, ialt 18 lande, heraf var de 14 nye for os.Vores ældste datter, Alina, fyldte 6 år kort inden afrejse, den mindste, Tanita, blev 4 år undervejs.Det var en dejlig og uforglemmelig tur for os alle fire.Og selvom det var en dyr tur - flybilletterne alene kostede 100.000,- - var det alle pengene værd.
Vores fremtidsplaner er stærkt afhængige af vores økonomi - det er jo ikke billigt at rejse med 2 børn - og der svæver i øjeblikket mange bolde i luften.
Jeg må sammen med min bedre halvdel utvivlsomt være det par i klubben som har besøgt flest lande sammen, nemlig pt. 70 stk.
Jeg er født i 1951 og tog matematisk studentereksamen i 1970. Efter et par år i den gryende EDB-branche tog jeg en uddannelse som civilingeniør med speciale i EDB, statistik og operationsanalyse, og siden dennes afslutning i 1978 har jeg haft arbejde i EDB-branchen, afvekslende med lidt undervisning på højere læreanstalter. Siden 1989 har jeg været ansat som konsulent hos SAS Institute, der er den danske afdeling af et stort internationalt softwarehus.
I alderen 19-30 år rejste jeg en del, men kun inden for Europas grænser. Det afgørende gennembrud kom, da jeg i 1983 solgte min lejlighed og tog et halvt års orlov for at komme ud og 'realisere mig selv'. Jeg hoppede på en TransAsien ekspedition (DK-Katmandu med Topas) og fortsatte bagefter på egen hånd et par måneder i Nepal, Indien og Sri Lanka. Efter denne tur vidste jeg, at rejseriet ville komme til at fylde meget i resten af mit liv.
Jeg har siden rejst i mange lande fordelt over seks verdensdele, men det er stadig Asien (og ikke mindst Nepal), der står øverst på min liste over foretrukne rejsemål. Af andre længerevarende rejser kan nævnes et par måneder i USA, 2-3 mdr. i Sydamerika og 2-3 mdr. i Australien og New Zealand. Sammenlagt har jeg de sidste 20 år tilbragt over fire år på rejser i udlandet.
Af mere eksotiske oplevelser kan nævnes Galapagosøerne, skiløb i Bolivia i 5.600 meters højde, trekking i Nepal (5 gange), til fods tværs over Mt. Kenya samt Great Barrier Reef (hvor jeg tog dykkercertifikat). Når jeg rejser er det helst med fokus på natur og 'action' (bjergvandring, dykning, kano, mountainbike, ski etc.).
I 1991 fik jeg en datter, hvilket har ændret mine rejsevaner noget. Mine egne rejser er blevet kortere men flere, og bestemt ikke mindre eksotiske (f.eks. Ægypten, Indonesien, Sydafrika, Vietnam, Thailand, Marokko, Filippinerne, Costa Rica, Libanon, Uganda, Kasakstan, Kirgizistan, Cambodia og Laos), og så har jeg naturligvis også prøvet at inddrage min datter i rejselivets glæder (Andalusien, Israel, Sicilien, de græske øer, Tyrkiet, Sardinien, Filippinerne, Thailand, USA mm.) samt lært hende glæden ved skiløb og snorkling. I takt med at Anita bliver ældre, øger jeg atter gradvist mine rejseaktiviteter, og jeg satser på snart igen at være tilbage til 'normale tilstande'.
Jeg har for vane at dokumentere mine rejser med lysbilleder og rejsebeskrivelser, som jeg ynder at udsætte mine medmennesker for. Jeg har skrevet lidt artikler og holdt nogle få lysbilledforedrag, men det er jo begrænset, hvor meget af den slags der kan blive tid til, når der også skal tjenes penge til de næste rejser. Jeg har en vision om - inden for en ikke alt for fjern fremtid - at nedtrappe mit 'EDB-liv' til fordel for et øget fokus på rejser, men præcis hvornår og hvordan, det står foreløbig hen i det uvisse.
Red.: Formand for De Berejstes Klub 1999-2003.
Jeg er født i 1969 og opvokset i Søborg udenfor København. I dag bor jeg i centrum af København.
Jeg er uddannet Cand. Merc. og senere HD(O) fra Handelshøjskolen i København og arbejder i dag med kapitalforvaltning i Nordea.
Mine fritidsinteresser er i særdeleshed sport og naturligvis at rejse rundt i verden. Disse to ting er ofte blevet kombineret. Jeg har bl.a. løbet maraton i New York og Buenos Aires, gået 100 km.-march og 200 km.-march i Belgien og Holland, besteget Kilimanjaro samt overværet sportsbegivenheder, lige fra fodbold til sumobrydning, i de lande jeg har besøgt.
Mine udlandsbesøg har omfattet alt fra rygsæk- til business-ture i Europa, Afrika, Nordamerika, Sydamerika og Asien. Nogle af højdepunkterne indtil nu har utvivlsomt været pyramiderne i Ægypten, vandfaldene i Iguazú, den transsibiriske jernbane fra Moskva til Vladivostok samt Kilimanjaro.
”At rejse er at leve”. Citatet er fra H.C. Andersen i midten af det 19. århundrede, men det gør det ikke mindre aktuelt her 150 år efter. Jeg ser frem til at leve videre i bl.a. Australien og på Antarktis, hvor man så vidt jeg ved også kan løbe et maraton.
Indtil jeg var 16 år havde jeg aldrig været i udlandet, startede med at tage med veninderne på charter først i 70'erne. Hørte om interrail og var i 3 somre i træk rundt i Europa indtil jeg blev 26. Derefter var jeg mange somre i Grækenland (øhop). Havde en veninde, der havde rejst rundt i Tyrkiet (det var før det var almindeligt m. charter dertil), det lød interessant, de næste somre der.
Mødte min også rejseglade mand i 1992 og siden har vi rejst rundt i hele verden, næsten altid på egen hånd, på rygsækferie.
Første tur i 1994 på egen hånd i Kina, sabbatår i 1995 hele Sydøstasien, incl. NZ og Australien, samt Indien og Nepal m.v.
Derefter har vi "kun" været på "småture" á 3-8 ugers varighed, 1-2 gange årligt. Vi rejser helst til et nyt land hver gang og helst i januar-marts.
Det blev ikke til meget rejseaktivitet som barn da mine forældre havde en ødegård i Sverige og sommerhus på en lille ø i Nordjylland så disse steder blev foretrukket som rejsemål.
Min egen rejsekarriere startede efter gymnasiet hvor jeg på egen hånd rejste ½ år til Australien og New Zealand. Til min mors fortrydelse gav det mig mere blod på tanden til at få set verden hvilket jeg har gjort siden. Land nr. 55 blev rundet i sommer og lysten til nye rejser og oplevelser er der hele tiden. Heldigvis er jeg blevet gift med en mand der deler samme interesse som mig ;-)
Smuk natur og spændende folk er mit foretrukne - gerne med et par vandrestøvler på. Har været på 6 kontinenter - fra Ushuaia (Argentina) i syd til Svalbard (Norge) i nord. Mit job som radiograf har også givet mig mulighed for at opholde mig i længere tid uden for Danmark - bl.a Nordnorge og Færøerne.
Jeg er 33 år og hjemvendt "udlandsdansker" efter 4 år i Frankrig. Oprindeligt er jeg bankuddannet men har de sidste år skiftet spor og arbejdet som leder af en mindre eksportafdeling.
Min rejselyst startede tidligt, da jeg så snart jeg kunne gå kom med på familiens mange bilferier, specielt til Norge og Sverige. Det betyder, at jeg nu næsten kender hver m2 af disse to smukke lande, og har mange gode minder med herfra. Senere fik jeg også store dele af Europa at se på denne måde, hvilket nok var gnisten, der gav mig lyst til at se mere.
Charterturismen i Tyrkiet og Tunesien blev også prøvet, men det var bestemt ikke for mig, så det blev hurtigt opgivet igen. Men da jeg i 1993-1994 var heldig at få 1 års orlov fra mit arbejde kastede jeg mig ud i mit første store eventyr, der førte mig vidt omkring i Sydamerika
(ned ad den ene kyst og op langs den anden, ca. 36000 km), USA og i Afrika. Siden den tid er det blevet til talrige rejser i Centralamerika og specielt Asien, som jeg totalt har tabt mit hjerte til !
Det er svært at vælge favoritrejseoplevelser. Men mine må være: nærkontakt med bjerggorillaer i Zaire, øjenkontakt med en smuk tiger i Ranthambore Nat. Park i Indien, en fodboldkamp mod landmineofre i Cambodia ( noget af det mest livsbekræftende, jeg har oplevet ), ophold i en isoleret Hmong-landsby i det nordlige Laos, mødet med sky tibetanske yak-nomader i Himalaya og min rundrejse i Columbia, et af Sydamerikas absolut smukkeste lande med en fantastisk befolkning, på trods af alle deres problemer.
Mine fremtidige ønskerejsemål er: Mongoliet, for fantastisk og uberørt kultur og natur, Madagascar for de sjove lemurer, Japan for den rige kulturarv og Namibia for fantastisk dyreliv og landskaber.
Jeg er en sen starter og nåede aldrig at tage på hverken charterferie med familien eller Interrail under studietiden. I stedet havnede jeg i en mere normal karriere som kemiingeniør og korrosionsspecialist, og nåede sågar at bruge tre hele år på at studere mig til en ph.d. udi noget så nyttigt som galvanoteknik og legeringsudfældninger.
Så langt, så godt, men en stribe kortere og længere rejser (1-8 mdr.) til primært Asien og Sydamerika havde startet et lille bål i sjælen, og en gang i 97 var det ikke længere sjovt at balancere mellem rejselivets ulidelige lethed og det pulserende erhvervslivs ugidelige mæthed. Den indre kæde hoppede af, det sikre ingeniørjob med de faste fodringstider blev kvittet til fordel for det mindre sikre liv som fuldtidsrejsende backpacker, lystfisker og fotograf.
Halvanden håndfuld år og mange, mange tusinde kilometer efter efter var jeg tilbage i ingeniørernes rækker som en af landets ypperste specialister i rustfrit stål. Men heldigvis ikke mere end at jeg har den luksus at bruge flere måneder hvert år på at forfølge alle mine gamle drømme om det uendelige rakkerliv. Hvorfor dog vente til pensionen, før man realiserer alle sine drømme? Livet er meget sjovere, når man kan give slip hjemme og hengive sig til en karriere som vildt omflakkende livsnyder, forfatter, fotograf, tegner, lystfisker, skakspiller, othellofreak, golfnørd, sekundamusiker og et par småting til.
Langt hovedparten af min rejsetid er gået i den tredje verden, tidligere mest solo, men nu sammen med min herlige kone Annette (medlem 236). Selvom rejserne er blevet lidt kortere, har stilen ikke ændret sig meget. Det foregår stadig på femte klasse og helst sammen med alle de mennesker, man i resten af verden kalder bumser, campesinos eller sågar terrorister. Charterferier og guidernes trygge sikkerhedsnet er aldrig rigtig slået an hos mig og kommer forhåbentlig aldrig til det. Af samme grund føler jeg mig klart mest hjemme i verdens mere dodgy hjørner, såsom Afghanistan, Iran, Tajikistan, Indonesien, Yemen, Vestafrika, Indien, det meste af Sydamerika og (sgu) Nordkorea, mens masseturisternes hærgen i Luxor eller Marrakech får mig til at ønske dem alle hen, hvor peberet gror. Turister er folk med alt for kort tid og alt for mange penge, mens min rastløse og kompromisløse karma har det bedre med at bumse af sted på laveste klasse med skrabet budget.
Lange, aktive rejser til øde sletter, høje bjerge, flotte floder med store fisk og "alternative" stammekulturer, hvad der får min adrenalin op og køre, og allerbedst har jeg det ved at lade sjælen drukne i de forskellige folkeslags aparte, religiøse udskejelser. Jeg er hverken døbt, konfirmeret, omskåret eller på anden måde troende, men får altså bare et lækkert sug i maven af at opleve solkuglen stå op over Ganges´ myriader af bedende pilgrimme, at gøre Koraen rundt om de tibetanske buddhisters hellige Mount Kailash, at på 50 cms afstand opleve en indianerfamilie dyrke forfædrenes ånder i Chiapas, at deltage i Sulawesis rituelle bøffelslagtninger, at se en troende muslim pakke sit bedetæppe ud i 4500 meters højde i Tajikistan, at falde i staver over de ortodokse jøder ved Jerusalems Grædemur eller at lade mig rive med under en fugtig voodooceremoni i Benin. Hvide bjerge, grønne regnskove og regnbuefarvede koralrev er meget fine, men det er menneskene, der virkelig skaber et steds identitet.
Meget sigende for mit rejseliv er det også homo sapiens, der skaber rejselivets få virkelige irritationsmomenter, men selv ikke det frygtede eks-sovjetiske visumbureaukrati, Egyptens stupide krejlere, Flores' uendeligt forsinkede lokalbusser, Indiens manisk stirrende horder eller blafferfjendtlige argentinske bilister kan opveje min euforiske glæde ved at rakke kloden rundt. Mindre sjovt er det at blive overfaldet en mørk nat i San José, Costa Rica, eller pådrage sig malaria i Mozambique eller Somalia, men selv ikke det bør afholde folk fra at rejse. Man kan også dø af at prøve at krydse Vesterbrogade.
Når jeg er hjemme, er jeg ivrig skribent for især Jyllandspostens Explorer og diverse fiskeblade samt dreven foredragsholder med over 25 forskellige foredrag på harpen. Bestselleren lige nu synes at være "Nordkorea", men heller ikke "Tibet", "Iran", "Afghanistan", "Yemen", "Silkevejen" eller nogen af de andre er uden evner. Check selv på www.CQJ.dk.
Red.: Første modtager af Folkersen-prisen (2000) og modtager af diverse andre "æresbevisninger" som "bedste skribent", "bedste rejseberetninger" og lidt til.
Til at begynde med har jeg rejst rundt på diverse ferie i Europa med min familie som barn. Min første rigtige store rejse kom i forbindelse med min uddannelse som Skibsofficer, hvor jeg fik muligheden for at sejle Jorden rundt på den Nordlige Halvkugle med et tankskib. Dette eventyr gav mig endnu mere lyst til at opleve andre kulturer, og derfor satte jeg sammen med nogle venner kursen mod Sydøstasien i 4 måneder. Herefter har jeg rejst rundt i Tyrkiet, Iran og De Forenede Emirater, samt været på udvekslingophold i Mexico. Mit rejseland nr. 31 blev rundet i Maj 2011, hvor jeg besøgte Ukraine. Til sommer går turen til nye oplevelser i Sydøstasien.
Når man sidder en sen-august måned bag bilen og koger dåsespaghetti på trangia'en et sted i det nordlige Finland bliver livet ikke meget bedre! Denne tur, 2005, var nok af de mest planlagte længe. Alligevel lykkedes det mig og kæresten at lave smutture til Nordkapp og Estland, hehe. Krydret med herlige oplevelser i smukke Finland som er evig foranderligt. Hvis du ikke har prøvet at gå i brændeovnsvarmet sauna og bagefter skyllet dig i iskoldt søvand, har du ikke levet. Fantastisk.
Jeg lever i nuet. Som ovenstående måske viser lidt. Som når jeg sidder på en kantsten i Varanasi og taler om himlen og gud og det at fare til himmels fra Ganges' hellige bredder. Som når jeg pustende flår Coca cola'en til 10 kr!! ud af hånden på en nærig Sikh købmand i en fjern og højtliggende landsby i Himalayas bjerge. Eller når jeg kigger efter endnu en lille ting til min mors sættehylde i Vatikanet.
Jeg holder aldrig op med at rejse. Det har jeg lovet mig selv. Det gode ordsprog med "at rejse er at leve" passer ganske fint, bare man husker at det ikke er eneste måde at leve på. det er dog en rigtig, rigtig fed måde at bruge livet - på.
Meningen og årsagen til at jeg gerne vil være med i De Berejstes Klub er at jeg gerne vil mingle med andre der deler samme lidenskab som jeg, samt få spændende og underholdende rejseberetninger at læse - og høre. Kanske jeg selv kan berette lidt?
Jeg er født 2. November 1961
Jeg elsker at rejse. Jeg elsker at tage rygsækken frem, snøre vandrestøvlerne, pakke guidebogen ned og tage afsted. Jeg har rejst siden jeg var 17 år. Først som interrailer ned gennem Europa samt til Marokko, senere på motorcykel til Sydeuropa, siden som frivillig i Kibbutz. Jeg solgte motorcyklen da jeg kom hjem fra Israel og brugte pengene på en tur til Asien. Senere i livet er det blevet til mange ture rundt i verdenen. Kilimanjaro, Machu Picchu, Maldiverne og Borneo's jungle for at nævne nogle få distinationer.
Fra 1992-1998 boede jeg med min belgiske kæreste 3 år i Paris og 3 år i Stockholm. Siden har min base været Nordsjælland.
Afrika og Asien er mine favorit kontinenter, men Sydamerika kommer lige i hælene.
At rejse er at leve. Det er vi vist alle enige om
Jeg hedder Dieter A. Johannsen - en årgang 1967, og er gift med Kirsten K. Kester (452)
Jeg er for mange år siden uddannet teknisk assistent, men arbejder i dag som min kones handicap-hjælper.
Det at jeg arbejder for min kone, gør at vi har meget frie hænder til at rejse på hvilket tidspunkt vi har lyst, uden at skulle bekymre os om opsigelser, samt finde nyt arbejde.
Jeg er jernbane fanatiker. Dvs. jeg nørkler med min egen lille model, men syntes også det er skønt at opleve de store slags, på vores rejser. Jeg er især vild med at se tog i USA.
Vores rejser har gjort mig til en ivrig amatør fotograf, hvilket rygtet siger jeg gør godt.
Da jeg var helt ung, før jeg mødte Kirsten i 1991; tomlede jeg meget rundt i Europa. Det tidligere Jugoslavien var ét af mine favorit destinationer.
Sammen med Kirsten har jeg set en pæn bid af verden. Det hører til sjældenhederne, at vi rejser under 3 måneder om året.
Australien og Afrika er mine favorit kontinenter. Især den sydlige del af Afrika, Sydafrika, Namibia, og Botswana er jeg meget fascineret af.
Sammen med Kirsten har jeg en kolonihave, som jeg selv har bygget, og færdiggjort i 2007. - Se billeder herfra på www.dieterjohannsen.com hvor du også kan se lidt tog, skulle du være interesseret.
1970 Jeg er født den 29. april 1970 på Stevns, hvor jeg er opvokset og har gået i folkeskolen. Rejsemæssigt bød min barndom mest på sommerferier til det nordlige og centrale af Europa.
1989 Får studentereksamen fra Køge Gymnasium i forsommeren. Arbejder efterfølgende som piccoline for at spare op til den første store udenlandsrejse. I december tager jeg af sted til Australien sammen med en veninde, med en uges "stop-over" i Delhi i Indien inden vi lander "Down Under" til julemænd i korte bukser på motorcykler!!
1990 Rejser rundt i det halve af Australien (den østlige del og ned gennem Centeret) med vores 6 cylinder Ford Fermont. Besøger under turen flere af mine slægtninge, der i tidernes morgen immigrerede til landet. Er tilbage i Danmark i juli efter en meget vellykket tur. Begynder i efteråret på en handelsskoleuddannelse.
1992 Afslutter handelsskoleuddannelsen og begynder på en uddannelse som bygningsingeniør på Danmarks Ingeniørakademi/DTU.
1994 Rejser på lang sommerferie til Indonesien (2 måneder), som inkluderer Sumatra, Java, Bali og Lombok. Første møde med Asien! Særligt spændende møde med urbefolkningen på øen Siberut.
1996 Afslutter min uddannelse som bygningsingeniør i januar og får arbejde hos en rådgivende ingeniørvirksomhed. Første job er i projektledelsesgruppen for etableringen af landanlæggende til Øresundsforbindelsen.
1998 Holder tre måneders orlov fra arbejdet i starten af året og tager på studietur til Nordamerika som bl.a. omfatter besøg hos det amerikanske vejvæsen i Florida. Efterfølgende rundrejse og sprogskole i Guatemala samt dykning i Honduras. I efteråret går turen til Haugesund i Norge med dykkerklubben, hvor der er meget fin naturdykning samt spændende vrag.
1999 Er på dykkertogt med tremastet skonnert på Færøerne med dykkerklubben. Fangede taskekrabber og hestemuslinger i spandevis, som blev "tusket" til lækre middage på de lokale restauranter i Torshavn!. Var desværre ikke en af de heldige, som så sæler, men måtte nøjes med hvalskeletter!
2000 Er i januar/februar på en kort udstationering til Sierra Leone i forbindelse med et havnekajanlæg, der skal renoveres. Der er fortsat uroligheder i landet på grund af den netop afsluttede borgerkrig, og kun Freetown er "sikker". Der er udgangsforbud efter kl. 11 og FN's fredsbevarende styrker er overalt. Det var sørgeligt at se så mange ofre fra denne vanvittige krig, der mest af alt handlede om magten til nogle diamantminer. Mange børn havde fået hugget arme og ben af. Dokumentarfilmen "Cry Freetown" kan anbefales! I maj opsiger jeg mit job i Danmark for at tage til Bangkok. Meget spændende at bo i en rigtig storby, med en "puls" der får København til at ligne en provinsby!. Får job i en finsk rådgivende ingeniørvirksomhed, der beskæftiger sig med transport og infrastruktur projekter.
2001 Får lyst til at læse igen og begynder på en Master i Construction Management på Asian Institute of Technology (AIT) i Bangkok. Universitetsmiljøet er meget anderledes end hvad jeg kender fra Danmark. Ikke mindst relationerne mellem elever og lærer. Det er lidt som at rejse tilbage i tiden, for det som jeg oplever lyder lidt a la det, som jeg har fået fortalt af mine forælde om deres skolegang. Det er en stor udfordring for mig, at agere med asiatisk ydmyghed over for autoriteter!. Desuden en masse dejlige rejser rundt i Thailand og nærliggende lande samt dykning.
2002 Afslutter min Master på AIT, som inkluderer studierejse til Vietnam til nogle af Danida's udviklingsprojekter i både den nordlige og sydlige del af landet. Får nogle meget gode oplevelser i Vietnam, som ikke mindst skyldes mit vietnamesiske netværk fra universitetet.
2003 Tilbage i Danmark - i mørke og kulde! I april starter jeg som designleder i DR i forbindelse med opførelsen af DR Byen. Jeg har med koncertsalsbyggeriet at gøre, som er et meget internationalt byggeri med alt fra japansk akustiker til fransk arkitekt og østrigske og tyske entreprenører. En meget stor udfordring med så mange forskellige kulturer!
2004 I august bliver jeg skibsejer med en halvpart i det gode sejlskib La Barca, som er en 28 fod glasfiber turbåd. Sejlturene går på kryds og tværs af Øresund. I efteråret udforskes Atlasbjergene i Marokko fra hesteryg. Fantastisk hvilke stigninger og terræn disse veltrænede dyr tager os gennem. Interessante samtaler med de lokale turguider om forholdet mellem den arabiske verden og vesten.
2005 "Back to Bangkok" denne vinter. Dejligt gensyn med byen samt venner og bekendte og ikke mindst al den dejlige mad. Det bliver også til en lille uge i Laos, som minder meget om det nordlige Thailand. En succes, at Laoterne kan forstå mig, når jeg taler thai! De kolde og mørke aftner gennem vinteren er blevet brugt til at planlægge det første sejltogt med La Barca op langs den svenske skærgård mod Oslo.
Jeg er uddannet Statsautoriseret Revisor og har de seneste 15 år arbejdet en del internationalt. Jeg rejser til mange konferencer hvert år og bestræber mig på at få besøgt mange nærliggende lande som muligt for at få oplevelser fra de forskelligartede kulturer. Jeg har rejst en del sammen med et andet medlem af klubben Lasse Nørgaard.Jeg er gift med Charlotte og vi har sammen 2 piger, som vi også rejser en del sammen med. Vi har besøgt rigtig mange steder sammen. I Europa har vi kørt en del bilferier sammen, hvor vi har fulgt forskellige ruter og gjort ophold i mange forskellige europæiske lande.Mange af mine rejser har været indenfor Europa, hvor det er min ambition de kommende 5 år, at få besøgt samtlige lande i Europa.Endvidere har jeg rejst meget i andre dele af verden, primært i forbindelse med arbejde i de enkelte lande. Det er en meget stor glæde for mig at besøge disse lande.Afrika og Asien er nok de områder hvor jeg har besøgt færrest lande i forhold til de
antal lande der er i disse verdensdele. Særligt Afrika har været lidt mindre tilgængeligt end andre verdensdele. Når jeg er færdig med at få besøgt de resterende lande i Europa vil jeg fokusere på at besøge en større del af landene i Asien, som jeg føler en særlig tiltrækning af og som jeg gerne vil bruge mere tid på at udforske.
Jeg har rejste en del, og set det meste af verden. Jeg mener, at det er vigtigt at besøge andre dele af verden, se hvordan de lever og bor. Når jeg rejser forsøger jeg at kommunikere med så mange mennesker som muligt, for gennem dialogen forstår vi hinanden bedre. Er meget nysgerrig på forskellig kulturer og naturen rundt omkring i verden.
Målsætning: At besøge 100 lande inden jeg bliver 70 år
Før jeg var et år gammel tog mine forældre mig første gang med til udlandet - Sverige. Da jeg var tre år, kom jeg på min første flyvetur, til Gran Canaria. Siden er det gået slag i slag med rejserne. Da jeg var lille, var jeg med mine forældre på charterferier eller kør-selv-ferier. Da jeg blev teenager var det storbyferierne der trak, jeg elsker London, men den er alligevel overgået af en mindre storby, nemlig Edinburgh, hvor jeg har boet et par måneder, og hvis man siger at ”home is where the heart is”, så må Edinburgh være mit hjem. Jeg har også boet i Vestafrika i sammenlagt 14 måneder, dvs. i Togo og Burkina Faso. De to ting jeg elsker allermest ved at rejse, er at få storslåede natur oplevelser og at møde lokalbefolkningen. Jeg føler kun at jeg kender et land rigtigt, hvis jeg også kender nogle af dem der bor der.
Jeg er opvokset under familiesloganet om, at lige meget hvordan økonomien så ud, så skulle der være råd til at komme på sommerferie. Så i min barndom blev jeg bumlet afsted i gamle Ladaer og Simcaer igennem Europa, og det skabte en naturlig trang til at søge ud og opleve nye steder, da jeg selv fik mulighed for det senere. Første langtur gik bl.a. til Samoa i Stillehavet (artiklen ligger her på hjemmesiden) og en cocktail af interrail, jordomrejser, bilture og arbejdsrejser har i dag givet mig oplevelsen af verden. Jeg plejer at være i udlandet 3-4 gange om året, og rejser fra Svalbard i nord til Argentina i syd. Jeg er ikke en rastløs rejsebums, men jeg er en nysgerrig rejsende, der stadig kan blive fascineret over, at livet i de lande jeg besøger kan være så anderledes end det jeg kender fra Danmark. Jeg glæder mig altid over humoristiske mennesker, vild natur, kulturskatte, mærkelig mad og dansemusik i alle afstøbninger. I De Berejstes Klub har jeg givet en hånd med som aktivt bestyrelsesmedlem og medredaktør af rejsebladet Globen.
Dyretekniker, konsulent, dykker, fotograf, skribent, forfatter, foredragsholder.
Uddannet dyrepasser, dyretekniker (England), Desman universets udd. i Endangered Species Management. Har endnu ikke afsluttet min master i primate Cc Conservation.
Startede med at rejse for alvor som 19 årig Har rejst og arbejdet mange steder i hver med økoturisme, naturbevarelse etc. Har lavet kurser i Uganda og på Balkan. Konsulentopgaver i bla. Uganda, Nigeria, Bulgarien og Bulgarien.
Var den første som begyndte at tage danske turister med til Uganda efter diktatoriets fald.
Har været rejse leder for blandt Albatros i 20 år på Afrika, USA og Ecuador.
De ultimative natur eller kultur oplevelser er det som driver rejseaktiviteterne, jeg har via mit arbejde rundt omkring i verden fået lov at komme ind bag kulisserne og ind under huden på de enkelte landes lokalbefolkning, en stor gave oveni den almindelige gæste oplevelse. Transmongolske jernbane, med bus fra Libanons grænse til Aswan, tommelfinger rejser i Europa, USA, Afrka og mellemøsten, med offentlige transportmidler rundt i blandt andet Østafrika, rygsækrejser i Europa, Kina, USA og Afrika.
Anholdt og tilbageholdt i Bahrain, overfaldet i Quito, jagtet af utalige vilde dyr i Afrika, jordskælv i Uganda.
Mødt de mest fantastiske mennesker, grint, grædt og danset med verden. Kyset og drømt, været til kongekroning i Uganda, mødt ministre og fremtrædne politiker samt præsidenter.
Har siden 1984 drevet firmaet Bio/Zoo Information som blandt andet laver konsulent opgaver inden for naturbevarelse. Kører p.r to projekter i Bulgarien et på gribbe og og et på skildpadder.
Arbejder i det civile liv i Zoo København på 10 år, som souschef for dyreafdelingen og kurator for padder, krybdyr og primater. Har flere internationale poster samt forskellige overvågnings opgaver af forskellige dyrearter blandt andet krokodiller og galagoer.
Har skrevet flere bøger:
Eksotiske Pattedyr 2003
Egern 2007
Vildt guide til Østafrika udkommer 2008
Pilgrim, en digtsamling udkommer 2008
Jeg har haft min store interesse for at rejse siden jeg var barn, hvor min familie og jeg rejste ofte på ferie - både i og uden for Danmark. Som 10-årig flyttede jeg til USA med min mor, hvor jeg boede i tre år, og hvor min rejseinteresse tog til. Efter at have gået i gymnasiet i Danmark blev jeg shippingelev, hvilket gav god mulighed for en international karriere, og efter endt elevtid blev jeg udstationeret til Cotonou i Benin, hvor jeg boede og arbejdede i to år. Tilbage i Danmark derefter mødte jeg min kæreste, nu hustru, Nina (medlemsnummer xxx). Vi holder meget af at rejse ud og opleve nye kulturer og mennesker, og vi rejser så meget som muligt. I 2006 blev vi begge udstationeret til Sao Paulo. Her boede vi i halvandet år og oplevede sammen store dele af Brasilien og Sydamerika. I 2007 flyttede vi til London, hvor vi bor nu.
Jeg er gift med Morten Wedel Jørgensen, og født Jensen. Uddannet MISE (Maersk International Shipping Education) i 2003. Ansat ved Maersk Line i London. Mine fem bedste destinationer til dato er: Amazonas, Brasilien; Ha Long Bay, Vietnam; Foz do Iguaçu, Argentina/Brasilien; Cape Town, Sydafrika; Barcelona, Spanien.
Som barn tog mine forældre min bror og jeg med på køreferier og charterferier til Europa hvert år og sammen med studierejser i folkeskolen og handelsskolen var grundlaget dermed lagt for rejseinteressen. Men det var først da jeg var 17 og tog et sommer au pair job i USA jeg oplevede glæden ved at leve i udlandet og have tid til at fordøje alle de nye indtryk i hverdagen og tage på eventyr i weekenderne. Jeg har siden levet i London, Barcelona og Cape Town og da jeg er så heldig at min mand elsker at rejse lige så meget (medlemsnummer 443), har vi sammen også boet i Sao Paulo og sidst London igen. Jeg har nydt hvert et øjeblik af hvert land og deler entusiastisk ud af vores erfaringer til venner der vil prøve samme destination. En stor glæde ved vores rejser er altid at prøve ny lokal gourmetmad og at opleve eksotiske dyr i deres naturlige miljø - det er blevet lidt af en hobby at fotografere vejskilte med de dyr.
Jeg glæder mig meget til at se hvad medlemsskabet af "De Berejstes Klub" kan give min mand og jeg af ny rejse inspiration og MISE har givet mig et fantastisk netværk af venner og bekendte fra mere end 80 nationaliteter, så der er masser af lande at tage fat på de næste mange år.
Mine forældre havde en ødegård i Småland, så de fleste ferier vendte mod Sverige i mine barndomsår. Først som 20 årig i 1990 mødte jeg verden udenfor Europa da jeg besluttede mig for at købe en motorcykel og køre alene rundt om Middelhavet gennem Europa og Marocco, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten og med et skib til Grækenland og tilbage til Danmark 18.000 km. senere. Det blev grundlaget for overland rejsen som min foretrukne.
I 1991 var jeg dog havnet i Indien med fly, men heldet tilsmilede mig da jeg mødte en tosset nordmand med en bus i New Delhi. Han havde kun et øje og ikke noget kørekort, men vi havde en enestående tur hjem gennem stammeområderne i Vestpakistan, en enkelt ildebrand i bussen i Iran og på tværs gennem Tyrkiet. Eventyret lurer jo i det uventede.
Det kan dog være både tidskrævende og bekosteligt at tage på de længere overland ture, men i 2005/2006 lykkedes det, som min hidtil længste rejse, at køre 33.000 km. gennem Europa og 13 Vestafrikanske lande (og hjem igen) i en 20 år gammel Toyota Landcruiser i løbet af 8 måneder.
Jeg glæder mig ofte over alle de uforglemmelige oplevelser rejserne har foræret mig, og glæder mig ligeså meget over den størstedel af verden, som endnu er mig forundt at opleve.
Jeg er i mit civile liv selvstændig tømrer/snedker, gift med Nima og far til Albert fra 2010 og Yasmine fra 2008.
Jeg hedder Kirsten K. Kester.
Jeg er førtidspensionist og kørestolsbruger, da jeg er født med handicappet Arthro gryphosis multiplex (kan sammenlignes med gigt, uden at være det). Mit handicap gør, at jeg af forskellige årsager har smerter, som medvirker til min lyst/behov for at rejse i lande med varmere klima. Mit handicap påvirker mig sjældent i en negativ grad. Jeg ser min kørestol som det den er: et hjælpemiddel - og ikke en forhindring til at komme rundt. Jeg er stædig, og kommer hvorhen jeg vil. Jeg har arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke, men holdte da min mand Dieter og jeg i 1993 tog på en knap 2-årig rejse. Senere har jeg af to omgange; mellem rejser, arbejdet som phoner for Falck.
Jeg er kunstmaler, har haft værksted, men af økonomiske årsager opgivet dette. Jeg maler nu hjemmefra, og har forskellige udstillinger. Mine malerier stammer fra livet omkring mig. Mine omgivelser omdanner jeg i hovedet til billeder. Jeg er især optaget af menneskers kropssprog, mimik og ansigtstræk. På trods af det af dette, er det sjældent portrætter jeg laver, men det påvirker stadig det et miks af mine udtryk i drømme, rejsebilleder, mærkelige stunder og meget andet. Min kunst er foranderlig, afvekslende og aldrig ens.
Ud fra min hjemmeside; www.kester.dk – arbejder jeg både som rådgiver for andre handicappede, folk der arbejder med handicappede og andre i forbindelse med rejse og spørgsmål om dette. Desuden er jeg foredragsholder, hvor jeg fortæller først og fremmest om det at rejse som handicappet i kørestol. Jeg har altid skrevet meget, og har de første x antal bog projekter igen, lige fra børnebog, en skønlitterær sag, og diverse rejsebøger.
Med min mand har jeg siden 1991 rejst på 6 kontinenter og 57 lande. Vores rejser har været præget af eventyrlyst, mit helbred/smerter, og økonomi. Hverken Dieter eller jeg er til solbadning, eller at ligge ved en swimmingpool. Så rejserne er startet med en Lonely Planet, og har derefter altid været præget af uforudsigelighed, (som vi foretrækker det). Hver vinter rejser vi mindst 3 måneder, og destinationen er hvor som helst, så længe vi har råd.
De Berejstes Klub har i mange år ligget og luret i mine tanker, og været på huskesedlen over de ting jeg har haft lyst til at kaste mig i lag med. Jeg er socialfanatiker, nysgerrig på ny viden, og tror jeg kan bidrage med meget til De Berejstes Klub. Ligeledes håber jeg at møde og lære en masse af mine, forhåbentlige klub-fæller i De Berejste Klub.
Jeg er årgang 69, uddannet tømrer og ingeniør. I mine ungdomsår begyndte jeg at rejse alene rundt i Europa. Den første lange tur uden for Europa foretog jeg i 1989 efter at have sparet op på min lærlingeløn. Og derefter blev det til den ene tur efter den anden, blandet med interrail rejser i Europa i sommerferierne med vennerne.
Jeg har på de fleste af mine ture rejst med rulleskøjter og rygsæk. Jeg har hovedsageligt brugt rulleskøjterne som lokalt transportmiddel, men også længere ture er det blevet til. Jeg har så godt som kørt Ny Kaledonien rundt, Tahiti hovedøen rundt, mere end 1000 km i Australien og det meste af den Jugoslaviske kystlinie. Det er indtil nu blev til 6 kontinenter, 29 lande og 6 territorier hvor jeg har kørt på rulleskøjter.
Jeg kan bla. nævne nogle steder som har været geniale på rulleskøjter feks. Beijing hvor jeg kunne køre mellem alle cyklerne, Uganda hvor jeg blev hyldet som en rockstar, Australien hvor jeg tit blev spurgt om jeg var på vej hele vejen rundt om Australien. I lufthavnene hvor tolderne altid skulle undersøge mig fordi de ikke kunne forstå man rejste med rulleskøjter. Jeg har desuden også haft stor glæde ved at lade de lokale prøve mine rulleskøjte. Det har specielt været sjovt i Afrika, Sydamerika og Asien hvor de vist ikke har prøvet det så tit.
Den længste afstand jeg har tilbage lagt er 160 km på en dag. Den længste tur uden afbrydelser er ca. 400 km langs den Jugoslaviske kystlinie.
Jeg er født i Rodskov i 1973 og kommer af en familie, som altid har rejst meget. Som barn boede jeg bl.a. to år i Singapore med min familie og gik på den internationale skole. Det var en stor oplevelse, som jeg ikke ville være foruden.
I sommeren 2003 blev jeg gift med Line, og vi havde en fantaktisk bryllupsrejse til Seychellerne. En rejse som jeg aldrig vil glemme. Min kone kommer også af en famiilie som har rejst meget, så her har vi en fælles interesse. Vi har i år fået en datter, Sophia Amalie, som vi glæder os til at vise den store verden.
Det har altid interreseret mig at opleve og forstå fremmede kulturer. Jeg er uddannet civilingeniør og har været så heldig at kunne kombinere mit job, som involverer en hel del rejse aktivitet, med rejse oplevelser i det meste af verden.
Jeg har rejseblod i årerne, men er bestemt også glad for Danmark. Det har altid været rart for mig at komme hjem efter en længere udlandsrejse, hvor man er blevet mættet med oplevelser. Men sulten efter nye melder sig hurtigst igen.
Så langt tilbage jeg mindes, har jeg haft rejsefeber. Over et atlas i geografi-timerne kunne jeg svømme helt hen og drømme om steder, jeg gerne ville rejse til engang. Der var mange drømmemål, og dem er jeg godt i gang med at opfylde.
Først var det campingture rundt i Europa, mens børnene var små, men på min første rygsæktur med åben billet i 1986 blev der tændt noget i mig. Den frihed det gav, ville jeg holde fast i.
Det har jeg gjort og har den glæde at rejseformen: rygsæk, hostels og Lonely Planet under armen har smittet mine voksne børn, så i nogle år rejste vi i Thailand, Vietnam, Afrika og på Borneo i Malaysia.
Jeg søger især naturoplevelser, og de senere år er jeg blevet meget begejstret for New Zealand, øerne i Stillehavet og Centralamerika. Jeg har været der et par gange og skal helt sikkert dertil igen.
Jeg har snorklet i mange år, men i 2001 blev jeg dykker. Det giver nogle kæmpe oplevelser, og på 5 år har jeg haft 160 dyk i 16 lande, bla. Blue Hole i Belize og cenote-dykning i ferskvandsgrotter i Mexico.
Mit arbejdsliv har jeg indrettet, så jeg rejser 3-4 gange om året, og den ene af rejserne er i et par måneder. I januar og februar i år var det Panama, Costa Rica og Nicaragua, og da blev endnu en drøm opfyldt. Jeg går til rideundervisning og fik mulighed for at ride en del gange bl.a. på stranden i solnedgang.
Mange drømme venter på at gå i opfyldelse, men jeg er på vej.
.
Jeg er født i Bangkok i 1947 med skotsk mor og dansk far, der arbejdede som skovrider i nord Thailand i 15 år. Så da jeg sejlede hjem til Danmark som 1-årig, var jeg allerede en lille globetrotter, der kravlede rundt og udforskede skibet i 2 måneder!
Somrene blev tilbragt i Scotland og jeg var 14 år, da jeg første gang rejste sydpå. Nu var udlængslen vakt og siden har jeg altid prioriteret en flybillet frem for en ny sofa.
Bryllupsrejsen gik på tommelfingeren fra Marseilles til Milano. Pengene var små og vi arbejdede i ferierne, mens vi læste, så rejselivet var på stand-by.
Så kom vendepunktet, da jeg var 26. Jeg tog til Singapore og mødte min bror efterladende mand og barn hjemme, og vi rejste nordpå med rygsæk til Thailand - tilbage for at gense den lille by, hvor jeg tilbragte mit første år og finde min fars fortid i Prae. Det var fantastisk. Min bror havde rejst rundt i Østen i flere år og han åbnede mine øjne for denne rejseform.
Så fulgte igen en masse år med børn på camping sydpå, dog med en et enkelt smut til venner i Swaziland. Men så i 1992, arvede jeg en sum penge, og tog på trek i Nepal, som jeg altid havde drømt om. Og siden er det så gået slag i slag rundt i verden – med en rejsefælle eller alene, men altid med Lonely Planet. Dog begrænset til ferierne og ulønnet orlov. Fra Tromsø til Tasmainen og Costa Rica til Cambodia. Mt. Everest, karneval i Rio, Durbans strande, ligbrænding i Varanasi, bryllup i Mandalay, teselskab i Japan og tusind andre oplevelser – alt fængsler mig og bliver husket i mine mange dagbøger.
I 2007 opdagede jeg tilfældigt De berejstes Klub, og blev straks passivt medlem. Tænk at der var andre, der havde samme udlængsel som jeg! I 2008 forlod jeg 25 års undervisningen af udlændinge, gik på tidlig efterløn, og sprang ud som deltids rejseleder og bartender i Cafe Globen, hvor jeg har lært en masse andre rejsetosser at kende. Nu kan jeg rejse når jeg vil, så det er blevet til 14 nye lande de sidste 2 år, så jeg kan derfor nu gå ind i de aktives rækker i moden alder.
Jeg er ud af en søfarts- og fiskerfamilie, så de store have har altid draget mig. Som så mange andre drømte jeg mig langt væk, når jeg sad i skoletimerne, og det endte med, at jeg gik ud af 8. klasse og tog ud at sejle. Første tur gik med fly til Japan, hvor jeg påmønstrede et nyt fragtskib. Herefter gik ruren halvvejs jorden rundt med besøg i Kina, Hong Kong, Singapore, Djibuti, Aden, Egypten, Ceuta, Cuba, USA og tilbage til Europa, hvor vi startede med at gå i fast fart mellem Europa og Afrika.
Mit næste skib var den gamle Jutlandia, tidligere hospitalsskib i Korea. Fra Europa ud til det fjerne østen og retur. Herefter gik det slag i slag med mange skibe på østen om vinteren og til Grønland og andre lande om sommeren. Efter 6 år var der allerede mange lande på "logbogen", over 40.
Uddannelse som styrmand og skibsfører medførte en efterfølgende løjtnantuddannelse og tid i Marinen. Rejselysten var startet, så Europa blev kørt tyndt, når der var tid, og dykkerferier mange steder rundt i verden. Især det fjerne Østen har tiltrukket. Trekking og sejlads i fjerne lande tilføjede flere lande.
Drømmen om den "store tur" sad dybt i kroppen, så det endte med, at en stor havkrydser blev bygget i firserne, og sommeren 2001 startede jeg "TUREN" ned langs Europas kyster, over Atlanten til Sydamerika, Caribien, Cuba og til Grand Cayman, hvor jeg har arbejdet i to år og også 4 måneder i USA. Turen er nu fortsat langs Mellemamerika, igennem Panama Kanalen, set lidt på landene her, og p.t. ligger "Anaconda" på Galapagos og sejler snart imod Fransk Polynesien og videre. Rejsen er planlagt til at vare mindst 10 år endnu og skulle gerne gå rundt om jorden i zig zag. Turen kan følges på anaconda-sailing.com.
Jeg er 36 år, hvilket vil sige, at jeg netop nu har nydt rejselivets glæder i halvdelen af mit liv. Indtil mit 18. år boede jeg trygt og godt på den jydske hede som 'rejse-analfabet', uvidende om hvilke store og herlige oplevelser, der lå og ventede på mig 'out there'.
Dog havde jeg den dejlige oplevelse som 14-årig at være på en uges lejrskoleophold i Norge. Det gjorde virkelig indtryk dengang! Efter HF skulle der ske lidt vildt, så i sommerferien drog jeg (og min kæreste - Preben) på interrail i Europa. Vi kørte Europa tyndt i en måned, og vi nåede da også at besøge 13 lande. Herfra videre med skib til Israel og kibbutzophold i tre måneder. Det var f.eks. i Israel, at vi fik startet vores karriere som hitchhikere.
Og hvad der så videre skete i de kommende år, kan I læse om under medlem nr. 93, Preben Knudsen, som jeg har været gift med i 14 år nu. Vi har nemlig stort set fulgtes ad uden- og indenlands siden da.
På arbejds- og uddannelsesfronten har jeg prøvet en del, som har med mennesker at gøre: Højskoleophold, pædagogmedhjælper, pædadogstuderende, social- og sundhedshjælper mm. Da jeg nu på fjerde år er 'boss' herhjemme i min egen familie som husmor på fuld tid, ja så bruges min fritid mest på at være mor og hønemor for familiens, naboens og egne børn. Vi har fire dejlige børn, der alle er vilde med vores gamle campingvogn og de mange herlige oplevelser, som den har givet dem på ferier i udlandet.
Jeg er selv aktiv pigespejder, så jeg er mest vild med de primitive og spartanske rejser. Blandt mine største rejseoplevelser er Nepal: Trekking i bjergene, cykelture rundt blandt lokalbefolkningen i dalene, Chitwan Nationalpark og den hyggelige og primitive hovedstad Katmandu. Ellers er der jo også fantastisk skønt i Indien, Kina, Australien og New Zealand …
Blandt mine store ønske-rejsemål er Canada og Sydamerika. Jeg håber, at vi kan besøge og udforske begge steder inden for de næste ti år.
Jeg blev født i Midtjylland. Til jeg blev 20 år var den længste rejse, jeg havde været på, til Otto Duborg. Men så mødte jeg Bente. Vi blev hurtigt enige om at vi ville ud at rejse. Vores første tur var en måneds interrail, efterfulgt af 3 måneder i kibbutz i Israel. En tur som kun kostede os 10.000 kr. Tilsammen vel at mærke. Men så overnattede vi også i nattog, på stranden, på banegårde og i parker. Og så var vi solgt til rejselivet. Vi tog hjem, arbejdede i halvandet år, hvorefter vi købte en "Jorden rundt" billet. Den startede med "Den Transsibiriske Jernbane" til Kina, og så arbejdede vi os ellers til Thailand, Australien, New Zealand, Hawaii og Californien. I 1992-93 var jeg med en gammel Bedfordlastbil gennem Sahara til Ghana. Specielt i Mali og Burkina Faso var vi helt derude hvor kragerne vender. Vi så hvordan folk bor i lerklinede hytter med strå på taget (og TV-antenne). Folk stimlede sammen, når vi kom til en lille landsby.
I 1993 købte jeg sammen med min kone (stadig Bente) et nedlagt landbrug. Her bor vi stadig, med kat, får, høns og kalkuner. I 1995 fik vi en søn Daniel, og i 1996 kom lillesøster Majken til. Vi har derfor droppet rygsækken lidt og i stedet købt en gammel campingvogn. Da Majken var 6 måneder og Daniel 2 år tog vi vores første tur i den, nemlig 6 uger til Spanien. De næste ture var 5 uger til Italien og 3 uger til Tjekkiet/Slovakiet. I år 2000 fik vi så Anders, og da han var 3 måneder var det hans tur til at prøve rejselivets glæder, så vi var 14 dage i Belgien. I år 2001 havde vi kobberbryllup, men i stedet for en stor fest valgte vi at tage 7 uger op igennem Sverige og til Finland. Vi var helt oppe i det allernordligste Sverige og helt ovre ved den finsk/russiske grænse.
I år 2002 blev jeg "Far til fire", da vi fik Benjamin. Han har været med på vores hidtil sidste campingvognstur som gik til Liechtenstein, Schweiz og Østrig.
For øjeblikket arbejder jeg på et savværk, hvor jeg har været i 2½ år. Ellers er jeg udlært elektriker og har arbejdet som sådan i 10 år. Dernæst har jeg været sandblæser i ca. 5 år, og kørt Jylland tyndt med en sandblæser-lastbil. Endelig har jeg arbejdet på et tekstilfarveri i 2 år.
Jeg er 28 år og bankrådgiver ved Handelsbanken i Århus. Oprindeligt fra Vorbasse ved Billund.
Fritiden går med drømme om nye rejser sammen med min kone og vores lille Josva, køre motorcykel og engagere mig i kirkeligt arbejde særligt indenfor YWAM (Youth With A Mission) og Dansk OASE.
Som barn var vi på to ture i autocamper igennem Europa. I gymnasiet gik turen til Italien, Rom og Vatikanet.
Efter gymnasiet et par ugers ferie i Thailand og New Zealand før jeg tog på bibelskole i Australien. Med skolen rejste vi over Syd Afrika til Ethiopien, hvor vi hjalp med hjælpearbejde og bakkede op om lokale forfulgte kirker.
Jeg har været igennem Østeuropa til Moldova to gange med YFC (Youth For Christ, Danmark)
Før jeg begyndte karrieren i bankverdenen var jeg leder på en højskole i USA og ledte et team til London og Indien, 3 mdr.
Sidenhen har jeg været rejseleder med kirkelig ungdomsture til Baltimore, USA, Ethiopien og Brasilien samt med DUF på en spændende tur til Libanon over Syrien.
Sidste år var vi på en 6 ugers tur rundt i Asien og Indien, hvor der blev kørt masser af MC og suget indtryk ind.
Jeg hørte om De Berjestes Klub etter at jeg traff Bjarne "Berejst" i Mongolia i 2002, og jeg bestemte meg for at jeg ønsket å bli medlem.
Jeg hadde min første virkelige reise da jeg studerte i USA fra 1989, og mange beskylder meg for å benytte de tre årene jeg var der for å reise mer enn å studere. Jeg besøkte 40 av USAs 50 stater og klarte meg likevel gjennom studietiden med en MBA utdannelse. Det er med meg som med de fleste, at jo flere plasser man ser, jo mer vet en at det finnes der ute. Jeg reiste også på interrail i Europa i 1989 og omtrent hvert år har det vært nye reisemål. Jeg har enda til gode å reise en plass hvor jeg ikke har trivdes eller hatt utbytte av turen.
I 2002 sluttet jeg og min kjæreste (Tove) våre respektive jobber, leide ut huset og la i vei på ett års reise i Asia. Først med den transmongolske jernbanen fra Moskva til Mongolia og så videre til Kina. Vi reiste sakte med offentlig transport så langt det var mulig og besøkte Vietnam, Kambodsja, Thailand, Laos, Malaysia, Singapore før vi fløy til Burma. Vi fikk virkelig sans for de burmesiske folk og har den største sympati med deres håpløse situasjon.
Turen gikk videre til Bangladesh og India før vi endte opp i Nepal som også er av de landene som har de aller beste erfaringer fra. Ved siden av folket er den spektakulære naturen helt enestående. Vi fikk med oss flotte fjellturer både i Annapurna og i Everest.
I dag jobber jeg med kommuneøkonomi i Kommunal- og regionaldepartementet i Norge. Det er en spennende jobb og kombinasjonen med reising, gir meg mer forståelse for globale problemer og vet å verdsette det demokratiet vi lever i.
Jeg er 35 år og uddannet cand. mag. i spansk og religion, og
arbejder pt i rejsebranchen på femte år. Efter gymnasiet og har jeg
studeret, arbejdet, rejst og boet i en lang række lande og verdensdele,
fortrinsvis i Syd- og Mellemamerika, Asien, Australien, New Zealand, Europa
og Nordamerika. Jeg har været rejseleder på kulturhistoriske rundrejser og
arbejder med at udvikle nye rejsemål i rejsebureauet Hannibal & Marco
Polo. Jeg har boet i Chile og Sri Lanka.
Min sidste rejse er netop overstået, og den tog mig rundt på cruise mellem Galapagos Øerne.
Jeg er glad for at vandre, dykke, snorkle og køre i bus og tog rundt fra
sted til sted og opleve de mange folkeslag og fremmede kulturer der udfolder
sig i alle kroge af verdenen.Min næste rejse går nok til Sibirien og
Mongoliet, så skal jeg have vandrestøvlerne på og måske til hest rundt på
stepperne...
Som teenager gik jeg rundt i Amandas by og drømte om den store verden. I dag er drømmene blevet til virkelighed - jeg har rejst jorden rundt og især tabt mit hjerte til Asien.
Jeg er 31 år, og på min indre rejseopslagstavle hænger der mange postkort. Tydeligt står blandt andre oplevelserne fra jeg var gæst ved to nepalesiske bryllupper, og da jeg besøgte en laotisk munk, optrådte i en reklamefilm for Thai Airways, kørte ATV i Oregon, sejlede kano i Australien og lavede tv-programmer i Cuba.
Mange år er det efterhånden blevet til derude i verden, og i dag nyder jeg at kunne kombinere mit arbejde som journalist med min store umættelige rejselyst. Jeg skriver mange rejseartikler fra nære og fjerne steder, og når jeg selv er hjemme, er det skønt at få eksotisk pust udefra, enten til foredrag eller når mine mange nepalesiske venner kommer på besøg. Så deler vi en flaske Mount Everest Whisky og en pose cashewnødder og snakker om alt det, vi har oplevet sammen, og om alt det, der stadig venter derude et sted.
For nylig fik jeg "1000 places to see before you die." Bogen mindede mig om, at jeg har mange steder til gode -
men inden jeg igen drager på tur, vil jeg gerne møde ligesindede rejseentusiaster i Klubben
Jeg kom til denne verden for 30 år siden i Kuala Lumpur. De første mange år blev tilbragt i Malaysia, Indonesien, Sverige og Danmark og den opvækst har i høj grad præget mig. Jeg elsker at rejse og er lidt rodløs!
Det er især natur-eventyr, jeg leder efter, og de fleste af mine rejser indeholder vandring, klatring og/eller caving. Mine favoritsteder inkluderer: Mulu National Park i Sarawak, Malaysia (hvor jeg har arbejdet som guide og været med til at udforske fantastiske grotter); Papua New Guinea (hvor de taler det morsomste sprog, pidgin, og hvor alt er "safe, safe, but risky"); Japans og Vanuatus vulkaner (der vidner om naturens enorme og lunefulde kræfter). Senest har jeg rejst i Ladakh (Indien) og New Zealand.
Jeg er dybt fascineret af vores planet og har uddannet mig til naturgeograf for at kunne forstå den bedre. P.t. er jeg i gang med en PhD indenfor vandresourceforvaltning i udviklingslande, og håber jeg kan gøre mit for at sikre en fornuftig beskyttelse/udnyttelse af floder.
Økonom med base i først Danmark og siden Uganda, men har gennem årene også via arbejde haft gode rejseudfordringer. F.eks. at forhandle i Kina, Indien, Cameroun eller det gamle Østtyskland giver en forskel "i metode", og et dejligt "sug", når det lykkes.
Rejser har for mig altid været oplevelser - kort eller lang distance er ikke den store forskel. Til fods, i bil eller båd ej heller. Indlevelsen i det nye, "uvisheden" om hvad det ukendte byder, er noget af det, der giver det lille rejsekick. Og erfaringen, at det er utrolig nemt som rejsende at klare sig hvor som helst - næsten.
Mere og mere betyder rejsen også vejen til at interessere mig for det, vi kalder minoriteter. Den visuelle/direkte oplevelse skaber nærvær og (lidt) mere forståelse. Det betyder også, at jeg ikke af politiske grunde udelader et rejsemål - tværtimod. Lidt ekstra forståelse må altid være en fordel.
Jeg rejser, fordi jeg ikke kan lade være, fordi jeg har en konstant udlængsel og fordi diskursen i dansk politik, gør det svært for mig at være hjemme i længere tid af gangen. Mine rejser er drevet af lige dele nysgerrighed, trangen til at opleve nyt og min regel om, at jeg minimum skal besøge to nye lande om året. Indtil videre har jeg rejst i 47 lande og 4 territorier.
I Yemen har jeg interviewet flygtninge, der var blevet smuglet over Aden bugten i båd og tygget khat med letpåklædte middelklassepiger, mens Muhammed tegningernes konsekvenser heftigt blev diskuteret. I Belize og Egypten har jeg haft de absolut bedste snorkeloplevelser blandt hajer og rokker og Island og Argentina har dækket min appetit på æstetiske is - og snelandskaber med gletscherklatring og kæmpe steaks. I Libanon oplevede jeg min første skitur, Israels tilbagetrækning, at Edward Said kastede sten efter israelske bosættelser og fik smag for mezze. I Indien blev jeg forbandet af en hijra, lærte lokale kokke at lave "rigtige" bananpandekager og i Burkina Faso ofrede jeg høner til lokale guder. I Palæstina kom jeg alt for tæt på Hebron´s apartheid, mødtes med pårørende til martyrer og soldater fra Breaking the Silence og blev stenet af israelske bosættere. På filippinerne blev jeg fanget i et blodigt flagellantoptog og overværede autodidakte, offentlige korsfæstelser. I Djibouti har jeg sludret med amerikanske marinesoldater og i Qatar var det kørsel i sanddunerne og Aljazeerah, der trak. I Afghanistan badede jeg i Band-e-Amir, ledte efter drager og svar på forskellene mellem tvangs-, arrangeret - og kærlighedsægteskaber indtil jeg kørte gennem Kyberpasset.
Nu er jeg ved at tage dykkercertifikat i Somaliland, hvor jeg arbejder som nødhjælpsarbejder, alt imens jeg venter på drømmejobbet som "opdagelsesrejsende!"
Jeg boede engang i en tipi. Tre måneder på en mark uden for Holstebro. For at prøve det.
Det fungerede.
Mosekonen bryggede til min morgenmad, jeg trådte af på naturens vegne i skoven og flyttede glad ud af tipien en morgen i oktober.
Det var i 1997, og jeg skulle til Sydamerika. For at lave teater og se kontinentet. I alt seks måneder, troede jeg.
Jeg tog afsted som de fleste unge backpackere med nysgerrigheden, eventyrlysten og nervøsiteten trillende ud af øjnende. Min far og mor græd, og verden forandredes.
Jeg havde en guitar over skulderen og en liste med adresser på Sydamerikanske teatergrupper i inderlommen. Mit pas var tomt, men modtageligt.
Da de seks måneder var gået, havde jeg solgt billetten hjem til Danmark og boede i en landsby i Andesbjergene hos bolivianske Teatro de los Andes. Vi var i fuld færd med at opsætte en forestilling om det at være barn af Sydamerikas diktatur-regimer i 70´erne og 80´erne. Jeg øvede mig i at spille på panfløjte og lavede trommer af kaktus-rødder. Det var hårdt, men det gik.
Tre måneder senere pakkede vi teatrets to gamle jeeps og kørte på turné i Andesbjergene i 40 dage. Jeg følte mig som halvt bolivianer og halvt dansker og savnede noget jeg samtidigt var ved at glemme. Når vi havde tid spillede vi trommer og drak Singani i natten og tænkte tanker ind i bålets gløder. Det var ikke så koldt i bjergene som jeg troede.
Jeg græd da jeg vinkede farvel til teatret. Vi var i udkanten af Amazonas. Teatro de los Andes skulle hjem til landsbyen og arbejde med en ny forestilling, og jeg havde fået diarré og ville til Ecuador for at bo hos en indianerstamme.
Det lykkedes og diarréen forsvandt og jeg lærte at jage med pusterør under trækronerne. Det var hos Quichua-indianerne i Shiona-landsbyen langt inde i verdens største regnskov. Vi snakkede og snakkede og lærte verden at kende på ny.
En dag i oktober stod jeg ud af flyvemaskinen tilbage i Danmark. Min mor og far hentede mig i Billund. De smilede og græd igen, og jeg kunne lugte græsset og det danske mos.
Året efter var jeg tilbage i Sydamerika igen. En aften kørte jeg i en bus fra Paraguay til Bolivia. En politibetjent fandt 14 kilo ren kokain på bussens toilet, og helvede var løs. Vi var lige kommet over en stor brun flod, tiden åd sig ind i natten, og det meste af kokainen blev beslaglagt.
Siden har jeg rejst igen og igen. I Sydamerika, i Mellemamerika, i Mellemøsten, i Asien, i Afrika, i det meste af Europa og på Sjælland.
De sidste år her jeg fokuseret meget på at rejse i konfliktområder/brændpunkter for at kunne lære om nogle af de ting i verden, som jeg synes er vigtige - bl.a. fra Afghanistan, Sudan og Somalia.
Det er fedt at rejse. Men få kan rejse altid.
Derfor bor jeg også i KBH og lever for tiden af at holde foredrag om rejserne - krydret live-musik/optræden. Jeg har godt 400 foredrag på bagen, og det går rigtigt fint - se www.rasmuskrath.dk.
I år 2010 havde jeg premiere på en DR2 dokumentarfilm om min seneste rejse ned til Somalias Pirater. Den hedder "På rejse med kamera og Kalashnikov - piraternes kyst" og kan i skrivende stund stadig ses på: www.dr.dk/pirattv/klip/paa-rejse-med-kamera-og-kalashnikov.
Vi er begge født i København. Jan er uddannet elektromekaniker, Susanne kontorassistent.
Vi blev gift i 1973 og talte meget om det at rejse. Nu - 30 år senere - ser vi tilbage på et langt rejseliv, som vi fortsætter.
Den første lange tur foretog vi i en gammel Citroen HY ('salatfad'), til Indien og Nepal t/r, det var i 1979-80.
I 1982 købte vi en Toyota Landcruiser. Med den kørte vi til Sydafrika i 1982-83. Fra Durban fik vi bilen på et containerskib til Europa og var heldige selv at komme med ved at arbejde om bord. Landcruiseren bruger vi stadig til vore rejser.
I 1984 kørte vi til Marseille og sejlede til Tunis. Vi kørte til Algeriet og var seks uger i Sahara. Vi var fire biler sammen og kørte efter kompas, langt fra pisterne.
I 1988-89 tog vi endnu engang til Indien og Nepal overland.
I 1995 fik vi bilen sejlet til Halifax. Kørte tværs over Canada og videre til Alaska. Derefter USA, Mexico og Mellemamerika, retur fra Costa Rica til New Orleans, hvorfra bilen blev sejlet hjem. I alt otte måneders rejse.
I 1997-98 fløj vi til Australien, købte en bil og kørte rundt i fem måneder (20.000 km.).
2000-01: Der var stadig en del lande i Europa vi skulle se, og en kold vinter i Danmark, der skulle undgås, så vi kørte en tur på seks måneder. Var også i Marokko samt bl.a. i Albanien og på Sicilien.
Vi sejler med bilen til Argentina d. 15. oktober 2003 og er væk i cirka otte måneder.
Min første lange rejse gik til Ethiopien, da jeg var 21 år- med tog til Italien, båd over Middelhavet, tog og flodbåd videre gennem Egypten og Sudan. Ethiopien har jeg skrevet speciale om under mit geografi-studium på Københavns Universitet (Landbrugstyper i Ethiopien). Senere har jeg besøgt en række andre afrikanske lande, nogle af dem har jeg besøgt flere gange, bl.a. Ethiopien. Rejserne er også gået til andre dele af verden - i tidernes morgen ad det fladtrampede "store spor" til Indien og Nepal, "The overland route" - senere hen (med fly) til Latinamerika og Sydøstasien .
Blandt de mere specielle dele af verden, jeg har besøgt, vil jeg nævne den nordlige og arktiske del af Canada - og den tilsvarende (sydlige) del af Argentina og Chile.
En del af rejseaktiviteterne gennem årene har været studieture med HF- og gymnasieelever, dog mest begrænset til europæiske storbyer.
Selv kommer jeg fra en af vore mange små øer, og hvor jeg end kommer hen i Danmark og resten af verden, så "samler" jeg på mindre - eller lidt større øer.
Større berejsthed indebærer det ikke, men det er herligt at finde smukke steder i Danmark, medbringende kamera og akvarelblok.
Hurra, nu kan jeg ændre status fra passivt til "rigtigt" medlem med 38 lande (jeg er født i 1969). Jeg elsker at opleve nye steder, kulturer og ikke mindst mennesker, som altid fascinerer mig meget. Stilfulde japanere, fyldige amerikanere, charmerende cambodianere, dansende cubanere, reserverede russere, farvestrålende guatemalesere, smilende tamilere og sådan kan man jo blive ved. I mit arbejde rejser jeg også en del og får trænet både det engelske og spanske.
Der er nogle perioder af mit liv, hvor jeg har rejst mere end andre.. jeg var faktisk ret gammel, før jeg kom uden for landets grænser, ja før jeg kom uden for den del af jylland, hvor jeg blev født i 1966. Bortset fra et par charterture og skoleudflugter, var mit første "rigtige" udlandsophold et halvt år i kibbutz i Israel, hvor jeg malkede køer.. Et par år senere tog jeg 1 år ud af programmet og købte en enkeltbillet til Bangkok. Turen gik bl.a. over Malaysia, Singapore, Indonesien, Australien, Ægypten, Cypern og Grækenland for at slutte i Tyrkiet. Der efter var jeg tilbage på skolebænken i en del år, og der var knap så mange penge, boede dog i samme periode ½ år i Belgien. Efter jeg blev færdig som cand.ling.merc. har jeg rejst en del rundt og boet 2 år i London - i dag bor jeg i København. Asien er helt klar min yndlingsdestination, jeg elsker følelsen af at lande i Singapore .. "YES - I'm back". Det er bl.a. blevet til trekking i Nepal og den nordlige del af Vietnam, 4 ugers rejse rundt i Myanmar og sidst - men bestemt ikke mindst - en tur til Cambodia her i februar 06.
I foråret 05 var jeg for første gang i Sydamerika, og selvom jeg ikke troede, at jeg kunne blive imponeret over et vandfald, så må jeg nok indrømme, at Iguazu var fantastisk.. de store edderkopper var også noget af en oplevelse.. det er altså ikke alt med pels, der er lige charmerende!
Mellemøsten har også jeg også altid fascineret mig. Syrien overraskede mig med alle de spændende ting, der er at se, samt de meget venlige og imødekommende mennesker.. Fedt at sidde og se solopgang ude i ruinerne ved Palmyra og få serveret te af en beduin-kvinde. Petra i Jordan kunne jeg heller ikke få nok af og at ligge på ryggen i sin sovepose ude i Wadi Rum og se op i stjernehimlen, var også en stor oplevelse… Nå jeg må hellere stoppe så længe jeg kan (-:
Jeg glæder mig til inspiration til nye "der-MÅ-jeg-hen-steder" - der er bare ikke noget mere fantastisk end endelig at komme ud og se noget/være et sted, som man har ønsket sig længe.
Jeg er idræt og samfundsfagsstuderende ved Københavns Universitet. Jeg er netop startet på mit speciale som skal afleveres til september, hvorefter min kæreste og jeg skal på en 8 måneders jordomrejse. Min første rejse udenfor Europa var 2 måneder i Sydamerika i 2001. Da jeg var meget betaget af den latinamerikanske natur og kultur, rejste jeg i 2003/4 med en kammerat fra Mexico til Peru over knap 8 måneder. For at få et bedre indblik i de lokales levevis, valgte jeg at blive 2 måneder i Villa El Salvador (Peru), hvor jeg forsøgte mig som engelsklærer på en nærliggende skole. I mellem de to rejser var jeg bl.a. på en måneds interrail i Sydfrankrig og Italien. Jeg holder meget af aktive ferier så med undtagelse af førnævnte tur til Peru, har jeg som regel forsøgt at nå så vidt omkring som muligt (til tider i overkanten) når jeg rejser.
Jeg hedder Anette Lillevang Kristiansen, er født i 1971 og opvokset på en gård i Vestjylland.
Oprindeligt var jeg hunderæd for at rejse, jeg var sikker på at jeg ville være i stand til at fare vild i toget mellem Jylland og København, så jeg skulle ikke nyde noget som helst. Desuden var jeg som barn og ung passioneret rytter, og red ridebanespringning i en årrække, så som hestepige kunne jeg ikke i min vildeste fantasi finde på at tage udenfor kommuneskiltet uden min hest. Nu er jeg imidlertid arveligt belastet mht. rejseblod. Min far rejste en del som ung og senere tog min 11 år ældre storebror over med rejsefeberen.
Jeg var 8 år da min bror først var i Kibbutz i Israel og senere i USA. Stor var min begejstring, når han sendte farvestrålende postkort hjem til mig fra Disneyland, Niagara Falls og Las Vegas. Efter hans hjemkomst kunne jeg finde kulørte kataloger om Australien med koalabjørne, kænguruer og røde klipper på hans værelse.Godt blandet sammen med sure sokker, sovepose, strandsand i skoene og andet guf og efterladenskaber fra den store verden. Det gjorde et stort indtryk i et barnesind, og inderst inde besluttede jeg nok allerede i en meget ung alder, at det en dag skulle blive mig der skulle rejse verdens landeveje tynde.
Min hesteinteresse stoppede ret brat i 1995, da jeg for alvor mærkede rejseblodet var på kogepunktet. Min rejsefeber startede ret uskyldigt med en charterrejse til Tunesien, trods diverse velmenende advarsler fra min familie om hvor farligt det kunne være at rejse alene. Jeg var imidlertid fuldstændig solgt efter turen, så der gik nøjagtigt 2 mdr., så stod jeg i Tunesien igen.
SÅ røg hesten!!! Jeg var for evigt blevet inficeret af den frygtede rejsevirus.
3 mdr. senere fejrede jeg min 24 års fødselsdag i Rockey Mountains i Colorado, hvor jeg besøgte min bror. I løbet af 5 uger kørte vi gennem 14 stater og et smut til Canada i en gammel Chevrolet Caprice.
Efter min USA tur var jeg om nogen overbevidst om min skæbne og fremtid, jeg skulle bare ud og erobre verden og det kunne ikke gå hurtigt nok. Jeg fik udlængsel bare jeg åbnede et Verdensatlas, kiggede på en globus eller fulgte en flod på et landkort, for slet ikke at tale om at få kuller over at se en flyhale eller et Mærskskib. At rejse blev voldsomt vanedannende, friheden og eventyret gik fuldstændigt i blodet på mig. Processen med at sætte sig ind i et lands befolkning pirre mit videbegærlige og nysgerrige sind. Desuden føler jeg mig meget beriget og privilegeret over at kunne rejse ud og opleve hvordan andre lever deres liv. Noget af det største ved at rejse er afgjort at møde de mange forskellige mennesker.
Jeg nåede lige at få taget en uddannelse til Social - og sundhedshjælper, som senere blev udvidet med en overbygningsuddannelse til Social - og sundhedsassistent. Senere blev det til 3,5 mdr.s rejse i Australien, min absolutte debut som backpacker. Snart blev Sydamerika mit foretrukne rejsemål, stadig et af de steder i verden der står mit hjerte allernærmest. Jeg holder især meget af Peru, Bolivia og Chile, hvor det er blevet til mangt en tur med offentlige transportmidler sammen med de lokale. Brasilien, Argentina, Equador og Galapagos øerne har også haft mit besøg.
En af mine helt store oplevelser var at besøge Påskeøen i 1997. Min store interesse er Thor Heyerdal, så et besøg på Kontikimuseet i Oslo var med til at øge min interesse for Sydamerika og præcolumbiansk historie. Jeg blev medlem af South American Exploreres Club i 2004, og nyder hver gang at besøge klubhusene, når jeg er i Sydamerika. Det er altid spændende og interessant at møde de andre Sydamerika entusiaster.
1998 - 2001 var mine rejsemål koncentreret om Asien. Indonesien (specielt Bali og Sulawesi), Singapore, Thailand, Indien, Nepal, Japan, Malaysia og Brunei.
Mine rejser foregår altid på primitiv vis som rygsæksrejsende, har hidtil rejst alene, men i de senere år har jeg fået øjnene mere op for værdien i at rejse sammen med en for hyggens og selskabets skyld.
I 2003 valgte jeg at tage et guidekursus i Spanien, som kvalificerede mig til et job som autoriseret rejseguide. Dette diplom bragte mig senere til Sydafrika som oversætter og safariguide på en lodge nær Kruger Nationalpark. Jeg tilbragte ialt 6 mdr. i Afrika med rejser rundt i Sydafrika, Botswana, Namibia, Zambia og Zimbabwe. I Namibia prøvede jeg kræfter med et hike i et af verdens største kløfter Fish River Canyon, som gav mig de hidtil største vabler og ømmeste muskler, men også en helt fantastisk oplevelse.
Desuden har jeg rejst noget i Europa og Mellemøsten.
Mit mål er at rejse i 100 lande. Jeg har indtil nu rejst i 35 lande, 3 territorier, på 6 kontinenter og krydset ækvator 8 gange. Lige nu er jeg i gang med at planlægge en jordomrejse til vinteren 2006/07. Jeg bor i Århus, arbejder som Social - og sundhedsassistent som nattevagt i et vikarbureau som freelanceansat, så jeg kan rejse mellem 2 og 6 mdr. om året, fortrinsvis i det danske vinterhalvår.
Mine interesser er ret alsidige:
Alt hvad jeg møder af kulturel, religiøs, antropologisk, historisk og arkæologisk interesse på mine rejser. Shamanisme, gamle kraft - og mysteriesteder verden over.
Fotografering, kurser på Folkeuniversitetet, kunst, litteratur, naturen, dyr, maling, forskellige udendørsaktiviteter (herunder trekking, vulkanbestigninger, river rafting, og kajakroning) opera, teater, musik.
Desuden har jeg holdt nogle rejseforedrag og skrevet avisartikler. Bl.a har jeg skrevet et lille hæfte om Påskeøen, som Troels Kløvedal havde med på sit togt i Stillehavet for år tilbage. Jeg drømmer desuden meget om at skrive en bog om mine oplevelser.
Jeg glæder mig meget til at blive medlem af De Berejstes Klub, at møde nogle hyggelige og interessante mennesker og høre nogle gode foredrag.
Jeg søger også altid rejsepartnere til spændende ture verden over (jeg er helt fleksibel og åben for forslag mht. destination og rejseform), så man er velkommen til at kontakte mig på buller24[a]hotmail.com
Jeg er en årgang 1967 - opvokset i Vestjylland og nu bosiddende i København.
Da jeg som ca. 20-årig mødte en voksen kvinde, der stort set levede sit liv for at rejse…..(boede i en minimini-lejlighed, arbejdede r…. ud af bukserne i perioder med kun det éne formål at komme ud at rejse igen igen igen) - var jeg nok i virkeligheden ”solgt”. Jeg var dybt fascineret og kunne aldrig få hende ud af mit system igen. Der gik blot en hel del år, før det rigtig gik op for mig, at jeg måtte forfølge denne nysgerrighed og udlængsel, som hun havde smittet mig med.
Mit første rigtige møde med den verden, fik jeg nogle år senere, da jeg kom til Zimbabwe og arbejde for en hjælpeorganisation. Denne oplevelse gav kun mere blod på tanden og flere rejseoplevelser fulgte.
Disse rejser kombineret med en søgende sjæl har gjort mig til lidt af en eventyrlysten person og nu lever jeg vel nok nærmest lidt à la den kvinde, der i sin tid gjorde så stort indtryk på mig….(tænk hvor livet er tilfældigt).…..og jeg har en glad forventning om masser af rejser i fremtiden
Jeg er uddannet cand.merc.aud. men har gennem årene arbejdet med så forskellige jobs som revisor, selvstændig indenfor IT virksomhed og som coach for indvandrere, der ønskede at blive selvstændige. I dag er jeg tilbage i finansverdenen.
Jeg har altid rejst en del privat, bl.a. i outbacken i Australien med min 3 mdr. gamle baby, men qua mit medlemsskab af Junior Chamber International, som er en global netværksorgnisation for unge erhvervsledere, har jeg også fået set en del af verdens afkroge. I 2003 var jeg Nationalpræsident for organisationen, hvilket betød en række udlandsbesøg af mere officiel karakter i bl.a. Japan, Philippinerne, Canada og Den Dominikanske Republik samt samarbejde med UN i New York.
Jeg elsker mine skiferier, de femstjernede hoteller og de store naturoplevelser.
Mit navn er Kasper Krogh, årgang 1978, uddannet journalist og historiker fra RUC. Jeg er født og opvokset i Albertslund, men bor nu på Vesterbro sammen med min kæreste Anna, som også er min foretrukne rejsekompagon. Vi har de seneste år taget ture på to-tre uger til steder som Sydafrika, USA, Mexico og forbereder pt. en tur til Cuba i foråret '08. Derudover tager vi et par gange om året på kortere ture i Europa og Skandinavien. Derudover rejser jeg meget i forbindelse med mit arbejde som journalist på Berlingske Tidende, hvorigennem jeg har været på en del reportagerejser til flere lande og kontinenter. Alt i alt bliver det til to-tre måneders rejsen om året. Jeg har rejst hele mit liv og foretrækker afgjort ture, hvor der sker noget, hvor jeg kan kombinere det at bruge kroppen og være aktiv samtidig med at jeg får en på opleveren. At ligge 14 dage på en strand er så afgjort ikke noget for mig.
Jeg håber, at et medlemskab af De Berejstes Klub kan give inspiration og mod på flere og længere rejser, samtidig med at mine rejseoplevelser og tips forhåbentlig kan komme andre til nytte.
Født i 1981 på Bornholm men opvokset i Vejle. Uddannet cand.scient.pol (statskundskab) fra Aarhus Universitet og arbejder idag i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Min mor er englænder og jeg er opdraget 100% tosproget. Min engelske familie er nu flyttet til USA (Colorado). Min engelske og tosprogede baggrund har bevirket, at jeg altid har haft et "internationalt udsyn", hvilket også har farvet mine studiemæssige interesser for internationale forhold generelt. Mit egentlige rejseliv startede, da jeg var lille med årlige sommerferieture i det meste af Vesteuropa sammen med familien. Mine første store selvstændige ture var i 1996 og 1997 til USA for at besøge familien derovre. Efter gymnasiet flyttede jeg til Brisbane i Australien i ét år (2001-2002) for at studere, hvorfra jeg rejste rundt i det meste af landet samt afstikkere til Singapore og Malaysia. Det blev også til endnu et stop i USA på vejen hjem. Herefter har mit rejseliv mest bestået af længere backpackerture i universiteternes lange sommerferier. Første gang til de franske og spanske Pyrenæer (2004), senere til Mellemamerika (2006) og Sydøastasien (2007). Ind imellem disse ture har jeg også boet og studeret i Montana, USA, i et halvt år (2006) samt lavet feltarbejde til mit speciale i Kenya (2008). Sidst men ikke mindst er jeg lige hjemvendt fra en 6 ugers tur i Sydamerika (2010). Udover disse længere ture og ophold er det også blevet til kortere charterture, storbyophold, tjenesterejser og vennebesøg i udlandet.
Bjarne har været bidt af at rejse siden han var ung og kom til Kenya første gang i 1979. Bjarne har boet blandt Masaier i Kenya, i slumkvarteret i Nairobi, sovet på bananblade i højlandet nord for Eldoret i Kenya og rørt ved en (død) løve i Uganda. Rejserne til en lang række udviklingslande i Afrika, Asien og Oceanien er sket i forbindelse med arbejde, og hvor muligt er disse blevet kombineret med ferie. Turene har bl.a. taget Bjarne til Samoa og Fiji som en del af en jordomrejse, til Turkmenistan for at se på børnemad, til Malawi hvor han har holdt en krokodille mellem hænderne og til Nepal, hvor der under opholdet skete en kongekup. Ferierejser er sket inden for Europa, både med telt, i bil eller som blafferture, og både storbyer og landområder er blevet besøgt. I alt har Bjarne opholdt sig over 9 år uden for Danmark, heraf mere end 7 år i udviklingslande.
Bjarne er født på Fyn i 1957 - og har siden 1980 boet i Københavnsområdet, når han ikke har haft bopæl uden for Danmark. Han er uddannet som økonom og er direktør i et internationalt konsulent firma. Bjarne ønsker at lære tilstrækkeligt spansk til at kunne få noget ud af at rejse i Sydamerika, og han ønsker at besøge alle syv kontinenter.
Jeg er født i 1982, og var på min første længere rejse i 1996 - med familien til Grønland. Som aktiv sejler har jeg altid haft en drøm om langturssejlads, og tog chancen da den bød sig efter gymnasiet. Det bragte mig over Atlanten fra Gran Canaria via Cape Verde til Brasilien og derefter med en anden båd 4½ måned i Stillehavet, hvor vi besøgte de mest fantastiske tropeøer og mikrosamfund. Arbejdsmæssigt har jeg i 2009 boet en periode i Afrika, med Ghana som base. Derudover har ferieture bragt mig til steder som Caribien, Kina og USA, foruden kortere rejser i Europa. Jeg altid frisk på at tage af sted når der dukker en billig flybillet op og der skal gerne opleves noget nyt hvert år!
Jeg har altid rejst meget og en ferien uden en tur uden for de danske grænser virker ikke som en rigtig ferie.Inden for det sidste år har jeg været Jordan, Israel, Tyskland, Ungarn, Tanzania, Zanzibar, Kenya, Indien, og Sverige. Primært har mine rejser været præget af frivilligt arbejde eller besøg hos lokale venner. Jeg har altid forsøgt at deltage være i internationale sammenhæng (uddannelse, højskole, workcamps, kurser osv.) hvilket har givet mig et netværk med kontakter i mange dele af verden. Jeg har aldrig rejst rundt om jorden, men måske det kommer i fremtiden? Har boet og været frivillig i Tanzania i flere omgange og er i Sydindien årligt (hvor mine forældre bor.)Jeg har bl.a høstet grøntsager i Japan, og været i Kibbuzt i Israel.