Tilbage til De Berejstes hjemmeside
Til blå bog-menu
Til A-C / D-F / G-H / I-K / L-M / N-P / R-S /T-Å



465: Tove Langhaug



Jeg er fra Norge og født i 1963. De siste årene har jeg reist sammen med medlem #284. Jeg er oppvokst i de ville Vestlandsfjellene i Norge og benyttet disse flittig mens jeg vokste opp og i ungdomstiden. Jeg hadde min første interrail tur som 19-åring. Av økonomiske årsaker gikk reisene til Europa de neste årene. Etterhvert lå det tilrette for lengre reiser og min første tur til et annet kontinent gikk til Nepal, med bl.a. trekking til Mt. Everest Basecamp. Opplevelsene på denne reisen ble starten på en ny fase i livet der reising har blitt en viktig hobby. Til daglig arbeider jeg som direktør ved et fakultet på Universitetet i Oslo.



539: Rebecca Langhorn



Min familie begyndte at kalde mig globetrotter, da jeg var 12 år og begyndte at rejse verden rundt med mine forskellige kor på turnéer. 24 dage i Sydamerika langt fra Danmark og familien var en stor øjenåbnende oplevelse for en 12-årig. Siden har musik og rejser været mine største interesser, og det er derfor ganske heldigt, at sangen har bragt mig rundt i verden på den måde! I dag rejser jeg bare for at rejse (samt en del i forbindelse med mit job) og har det som mål at besøge alle verdens lande (og alle vandfald). Ud at se på verden!



505: David-Christopher Anker Larsen



Jeg er 35 år, hedder David, bor på Frederiksberg, uddannet tømrer og har arbejdet både som sælger, arbejdet på et asylcenter og nu igen som tømrer. Jeg har rejst til mange forskellige lande, som 15 årig tog jeg et år til Argentina som udvekslingsstudent, som nok har været kickstarten til min store rejselyst!

Jeg elsker virkelig at opleve og gå på opdagelse, være nysgerrig og snuse rundt der hvor jeg kommer frem. Jeg drømmer om livet tilbage i tiden hvor de store opdagelses rejsende tog af sted flere år ud i verden til nye ”uberørte” steder. Jeg har flere gange rejst alene ud i verden til Syrien, Jordan og sidst Iran.

Mine næste rejsemål skal have et formål, enten at skulle rejse på en bestemt måde, opnå noget i landet, lade være at gøre det jeg plejer etc. etc. Det er selvfølgelig afhængigt af hvilke lande det bliver og hvordan forholdene er.

Jeg regner med forhåbentlig inden for en forholdsvis kort årrække/periode at rejse ud i verden uden at vide hvor jeg ender, altså på et eventyr!!!



037: Ib Larsen



Red. anm. i Årbog 2000: Da Ib i sin tid blev student, var han som en af de første i Danmark meget interesseret i miljø og samfund. Desværre fandtes der dengang ingen videreuddannelse indenfor det felt, så han skabte sin egen uddannelse på Århus og Københavns Universiteter. Da han var færdig med den, startede Roskilde Universitet, og her begyndte han at undervise i miljø og samfund. Samtidig skrev han bøger og artikler. De blev oversat til mange sprog, og de bruges idag stadig i mange lande. Senere skiftede han universitetet ud med Københavns Kommune, som direktør for Miljøkontrollen.

Igennem hele forløbet blev der også plads til mange udenlandsrejser - med og uden familie. Dels for at undersøge sagen fra roden - de helt oprindelige folkeslag, dels for at være på toppen af de moderne opfindelser, der kan bruges til at gøre naturens naturlige balance bedre. På sine rejser er Ib og familie trængt helt ud til civilisationens yderste yderkanter. De elsker lokale transportmidler som æsler, kameler, kanoer og den slags, men traver også alle gerne afsted i dage eller uger i uvejsomt terrain for at nå ud til de oprindelige stammer og lære deres liv at kende. Når de rejser civiliseret, er det foretrukne mål en eller anden lille stat, der er til at overse på et par uger. Derfor er Ib nok den af klubbens medlemmer, der ved mest om miniputstater og etniske minoriteter, så skal du vide noget om Andorra, Liechtenstein,,Brunei, Monaco, Vanuatu, Yanomamierne eller Ifugaoerne, er det nok ham, du skal spørge.

I sommeren 1999 byttede han sit behagelige kontor på Københavns Rådhus, hvor han var avanceret til miljø- og forsyningsdirektør, ud med en uvis fremtid i Sarawak, Borneo. Det viste sig at han og Sarawak passede fint sammen, så selv om kontrakten oprindelig lød på 30 måneder er de første 3 år nu længe overskredet, og intet tyder på at han snart vender hjem.

Det er blevet til mange rejser til det indre af Borneo og til det øvrige Sydøstasien. Mange af hans oplevelser har medlemmerne kunnet følge med i gennem en strøm af artikler til medlemsbladet. I den udstrækning klubbens hjemmeside er opdateret, kan artiklerne også genfindes der.

Hans børn Jakob Friis Larsen, (medlem 129) og Lone Friis larsen (medlem 63) har ligeledes nydt godt af mange rejser til regionen. Jakob med udgangspunkt fra København og Lone i de første 2 år med udgangspunkt i Sarawak.

Hans kone Lillian nærmer sig efter opholdet i Sarawak nu også kravene til optagelse i de Berejste.



129: Jakob Friis Larsen




063: Lone Friis Larsen



Som 12'årig i 1997 blev jeg endelig medlem af De Berejstes Klub og kunne nyde godt af dens muligheder.

Jeg er vokset op i en meget berejst familie og har udover at deltage i familiens årlige rejser også sprunget på flyet hver gang jeg måtte ledsage min far på forretningsrejser forskellige steder i verden.

At rejse er vel i mit blod og lysten til nye udfordringer, nye mennesker og nye kulturer bliver stærkere for hver gang jeg kommer af sted. Derfor bliver det for tiden gerne til omkring fire rejser om året samtidig med at jeg kæmper for at få afsluttet min uddannelse på et internationalt gymnasium i Birkerød.

Udover at rejse fik jeg muligheden for i sommeren 1999 at flytte med mine forældre til Malaysia for at leve de næste to år af mit liv i Sarawak på Borneo. Sarawak er blevet mit personlige paradis, og da min far regner med at blive nogle år i endnu har jeg heldigvis chancen for at tage tilbage og forfriske minderne et par gange om året.

Storbyliv har aldrig rigtig appelleret til mig. I stedet elsker jeg at rejse langt væk fra civilisationen og leve det primitive liv. Jeg er enormt fascineret af stammefolk rundt i verden som indtil nu har formået at leve via gamle traditioner uden at blive for berørt af vestens udbredte civilisering. At komme ud og blive en del af deres dagligdag er det der har rørt mig mest og lært mig mest om mig selv.

Jeg har aldrig haft kontaktproblemer da kommunikation kan foregå på mange niveauer, desuden gør kropssprog alting så meget mere spændende og mystisk. Min længste rejse alene foregik i Australien i to måneder hvor jeg seks af ugerne arbejdede i Northern Territory som ´Conservation volunteer´.

Jeg blev medlem af klubben via Poul Folkersen som jeg arbejdede side om side med de første år for at udbrede kendskabet til Klubben. Jeg har gjort mit bedste for at jeg udover skolen har kunnet være så aktiv så mulig i De Berejstes Klub og udover at skrive flere artikler fik jeg bl.a. som 14'årig muligheden for at holde foredrag både til Bella centerets rejsemesse og i Politikkens Foredrags sal. Jeg er også blevet interviewet til Godmorgen Danmark på TV 2 og til TV Midtsjælland, denne sammen med Poul. Det hele resulterede i at jeg i 2001 fik den store ære af at modtage Folkersen Prisen.

Jeg har nu et år tilbage i skolen og derefter er planen at flytte til Påskeøen i et år. Jeg er blevet meget fascineret af øens mystik og folket fantastiske mentalitet. I hvert tilfælde håber jeg på en tur derover to uger i februar for at se det lidt an.

Ellers er der ikke meget tilbage at sige end; "at rejse er at leve" og "går den så går den"!!



507: Martin Buch Larsen



Gymnasietidens Interrailture i Europa og Marokko blev efterfulgt af 5 måneders rygsæksrejse I Mellemamerika og Caribien I 2001. Året efter stod Indien og Nepal for tur hvorefter en 4 mdrs. nær-døds eventyrrejse tværs over Vestafrika i 2003 satte et midlertidigt punktum for min rejse-iver. Efter et par års pause blev Marokko afprøvet, hvorefter turen atter gik mod Sub-Saharan Afrika. Mine studier indenfor udvikling og bistand gav senere anledning til rejser til Rwanda/DRC/Uganda i 2005/2006 samt Namibia i 2007. Efter 5 måneders ophold i sidstnævnte fulgte en 2 måneders rejse på kryds og tværs ad det sydlige og østlige Afrika, inden jeg i 2008 fik arbejde i Zimbabwe. Her blev jeg 1½ år inden jeg i slutningen af 2009 flyttede til Mozambique med min kæreste.



245: Saskia Krüger Larsen



Jeg er født i 1966 og bosiddende i København. Jeg har rejst i forskellige anledninger, trekking, jagt og almindelige oplevelsesture i de seneste ca. 15 år. Min seneste mere oplevelsesprægede tur var jagt i Sydafrika i efteråret 2002. Før det var jeg i august 2001 Peru på trekking.

At beskrive baggrunden for min rejselyst er svær, men vel heller ikke helt nødvendig i dette forum. Jeg føler mig beriget af samtlige de lande, jeg har besøgt, af såvel befolkningen, som af kulturen, naturen og bygningsværkerne. Jeg rejser i min fritid, da mit erhverv som advokat jo er tæt knyttet til Danmark.



346: Jan Lauridsen



Helt fra min opvækst blev jeg opfostret med oplevelser på mange rejser og har siden været begunstiget af at kunne rejse både på job og privat.

Jeg kom til verden i 1948 i hedens hovedstad Herning, hvor jeg boede indtil 1967. Herefter flyttede jeg til København for at studere og blev i 1972 akademiingeniør. I 1977 afsluttede jeg min efteruddannelse som merkonom med overbygning i organisation og strategi. Dette blev i 1980 suppleret med et studieophold på managementskolen INSEAD i Fontainebleau i Frankrig. I dag er jeg gift med Neel Paulsen Lauridsen og vi har tre piger. Vi bor på en naturgrund i Hammer Bakker nord for Aalborg, hvor jeg arbejder på hovedkontoret for den internationale virksomhed DCS Group. I vores fritid opholder vi os meget i sommerhuset i Rørvig og ser vi familie og venner, laver god mad, spiller golf og vi bruger meget tid på rejser.

De mange vågne timer, som jeg har tilbragt i udlandet samt mine studier har begunstiget mig med et rimeligt sprogkendskab og jeg taler engelsk, tysk og fransk samt forstår noget spansk og italiensk.

Min uddannelse som ingeniør kombineret med den videregående uddannelse indenfor virksomhedsledelse har åbnet døren for en række spændende jobs i Europa, U.S.A. og Fjernøsten og givet mig en bred international erfaring med generel ledelse og forretningsudvikling. Det har samtidig givet mig indsigt i kulturer og forretningsmiljøer i flere verdensdele. Foruden Danmark har jeg boet i længere perioder i Belgien, Holland, Luxembourg samt på østkysten og vestkysten af U.S.A. og har rejst i et stort antal lande.

Gennem mit arbejde med nøglefærdige projekter, system integration og serviceydelser har jeg har været heldig at kunne trives som entrepreneur i en resultat orienterede forretningskulturer med mulighed for ar arbejde indenfor mange forskellige brancher såsom transport, fly, rumfart, forsvar, telekommunikation, it, industri, handel, service og internationale institutioner.

Det har ført til arbejde på koncernhovedkontorer og mange datterselskaber og strategiske samarbejdspartnere i blandt andet Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Tyskland, Holland, Luxembourg, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, USA, Canada, Singapore, Malaysia, Japan, Hong Kong og Kina samt rejser i masser af lande. Arbejdsmæssigt har det varieret fra hightech projekter indenfor fly-og rumfartsindustri til basal infrastruktur i vanskeligt tilgængelige områder i lande i krigstilstand.

Man skulle jo tro at et travlt internationalt arbejde ville nagle en til hus og have i fritiden. Sådan har det ikke kun været. Vi har søgt oplevelser i ferier og andre friperioder. Et aspekt har været smutture til familie og venner i Europa, storbyophold og kulturelle besøg. Andre aspekter har været besøg af nye destinationer i allerede kendte lande og endnu større oplevelser på længere rejser. Andre kulturer og naturoplevelser har været spændende at møde. Det kan være bjergvandring i Pyrenæerne, vingårde i Spanien, skiløb ved Matterhorn, kajaksejlads på vilde floder, sneparadis på Mount Rainier, udslukte vulkaner på Mount Helens, begravelsesceremoni for en fyrste familie i Toraja højlandet på Sumatra, besøg af primitive stammer på Ny Guinea, udviklingsprojekter på verdens tag i Nepal. Det kan også være en slappertur til de skønne omgivelser på Bali er måske indendørsoplevelser i Las Vegas.

Verdenen ligger der og beder om oplevelser og indsigt



353: Søren Lauridsen



Jeg nåede aldrig at blive vaccineret mod rejsefeber, som for mit vedkommende brød ud i 1974, efter gymnasiet. Jeg håber ikke, at præsentationen kommer til at ende i remser og årstal, samt ”se mig!: jeg kan - jeg har!”

Jeg begyndte at læse geografi på Kbh. Universitet efter en længere rejse i Vesten (USA), men afbrød studiet efter endnu en rejse i Nordamerika. Jeg uddannede mig i stedet i den vide verden og blev radiograf. Faget er en mangelvare, og jobbet gav derfor ultimative muligheder for orlov/arbejde/rejser ud i den vide verden. Jeg fik øjnene op for Østen i 1981. I midtfirserne arbejdede jeg i Kupeen, DIS-rejsers bogcafé, hvor vi rådgav individuelle rejsende. Senere har jeg været rejseleder for Albatros Adventure i Nepal og Guatemala. Fra slutningen af firserne blev jeg rejsebogsforfatter på Politikens Forlag (Nepal, Indien og drabelige Bornholm). Derudover ernærer jeg mig som freelance fotograf og har lavet flere fotografiske bøger, ”Danmark - kontrast og sammenspil”, ”Tivoli” (med Pia Burmølle), ”Passing by Nepal” (med Jagadish Tiwari) samt ”Venedig, reflekser og refleksioner”.

Jeg har siden midtfirserne rejst meget og set en stor del af verden. Naturligvis har jeg opdaget, at jo mere man ser og tror, at man forstår, des mere er der at se og lære. Dette kan kaldes opdagelsesrejser.

Livet og verdens forskelligheder er en gave, især til os i det lille rige smørhul, Danmark. Vi har nemlig muligheden for at rejse ud, og alligevel ikke være kede af eller frygte at komme hjem. Vi har muligheden for på egen hånd, næse, ører og øjne, at blive klogere på verden og navnlig os selv. Ligeledes er det jo rart at opleve at dagligdagen i andre lande/kulturer ikke altid er nød og elendighed, ondskab eller egoisme, samt at finde ud af at vi søreme kan lære/genlære meget fra andre kulturer. Jeg har lært at huske på, at vi herhjemme jo oplever alting set ud fra vores kultur samt opdragelse og har konkluderet at andre måder at "gøre tingene på" måske ikke er forkerte eller uforståelige.

At rejse er at blive klogere (håber jeg)!



472: Thomas Laursen



Den strækning jeg har rejst flest gange er Århus-Skive tur/retur. Jeg læser nemlig på Handelshøjskolen i Århus, men kommer fra Skive. I øvrigt hedder jeg Thomas og er født den 1. januar 1983. Jeg synes det er spændende at starte virksomheder op og naturligvis at rejse! Jeg håber at kunne kombinere begge dele en dag…

Jeg har gået til konfirmationsforberedelse i Grønland og på High School i USA. Begge dele var særdeles modnende for en ung mand i puberteten.

Jeg var i Washington den 11. september 2001, med kurs mod New York, men nåede kun at se en røgsky.

Jeg har spist helstegt pattegris i Kroatien og set havbunden ud for Mallorca og Tyrkiet.

Jeg er blevet undervist i skiløb i Østrig og underviste selv 10 år senere samme sted.

Min farfar nåde aldrig at flyve. Jeg fløj som 13-årig. Det var til Grønland.

Jeg har kørt med tog mod øst, svedt i Mongoliet, kastet op i Kirgisistan, spist fårehoved i Kasakhstan, blevet snydt i Indien, brændt mine bukser på en vulkan i New Zealand og er blevet truet af en Heksedoktor i Malawi.

Alligevel synes jeg stadig, at det er fantastisk at rejse. Måske fordi jeg har været milliardær i Zimbabwe?

Eller fordi jeg har oplevet ofre for en orkan i Bangladesh dele deres nødration med mig? Eller fordi fremmede folk på stillehavsøen Niue modtog mig som en hjemvendt søn, og lod mig spise med ved søndagsbordet efter kirke?

Egentlig kunne jeg blive ved. Det mest enestående ved at rejse er uden tvivl, at opleve den vidunderlige diversifikation af mennesker og kultur, denne jord har at byde på…



441: Katja Grønborg Laut



Nysgerrig, let at begejstre, utålmodig, målrettet og med et højt drive. Dette er nogle af nøgleordene i mit liv og mit rejseliv.

Jeg har altid rejst meget, og har altid været vild med det. Har brugt nogle år på at rejse utroligt meget til de samme lande, og har set og oplevet en masse. Så blev jeg introduceret til klubben, og kom i gang med landejagten. Det har de seneste 12 måneder ført mig til i alt 11 nye lande og har givet mig mange, mange skønne oplevelser. Og nu kan jeg så blive medlem....

Jeg glæder mig meget til at møde andre berejste og til endnu flere rejseoplevelser!



330: Anders Leifer



Født 1968 i Kalundborg. Cand.phil. i filmvidenskab. Filmkonsulent på TV2/Danmark siden 1998. Etårigt udvekslingsophold i Portugal 1986-87, længerevarende rejser til Sydamerika i 1989, Mellemamerika 1992-93, Kina og Vietnam 1994-95, i alt 23 rejser til mit kæreste andet fædreland, Portugal. Jeg har lavet dokumentarfilm i Mexico (De trofaste døde, 1997) og Portugal (Fado, 2003); filmene har bl.a. været vist på DR1/DR2 og på tv og filmfestivaler i en række lande.



569: Patrick Leis



Jeg har rejst så længe jeg kan huske, ofte alene og selv om svipture og enkelte charterture må indrømmes, foregår det primært med rygsæk og uden de tore planer. Kan nævnes 7 ture til usa (Sidst i 2010 hvor jeg kørte alene på motorcykel fra portlang langs vestkysten og via vegas til mexico og tilbage til la) 14 rygsækture til indien osv. Bor ca tre md om året i min ødegård i sverige, har de seneste 25 år været i udlandet mellem 3 og 7 gange. Flest fornøjelsesture men også for at lave projekter, tegneserie wrkshop i serbien, bodypaint i usa, her til efteråret makeupworkshop i holland og kunstprojekt i bosnien.Jeg lever af at tegne, skrive og lave makeup til både film & projekter og har lavet både en guidebog til Indien samt en rygsæksroman (Kaninen i Månen) baseret på mine indiensture. Udgivet på gyldendal. Til efteråret får jeg de 10 vildeste rejsehistorier udgivet på forlaget Darklights, og jeg er netop blevet indbudt til at holde foredrag i Eventyrenes Klub. Jeg smutter fra DK mellem fire & fem md om året, men grunden til at jeg ikke er oppe på det samme antal lande som år, er at jeg slet ikke er færdig med visse dele af indien og usa endnu. Hov, mine rejsebøger kan ses på min forfatterhjemmeside her: http://skysite.dk/leis/ og hvad jeg ellers laver kan ses på min projekthjemmeside her: www.patrick-leis.dk.



149: Kira Leisau



Min rejselyst startede nok allerede som 6-årig, hvor jeg skulle rejse alene hjem med tog fra Hamborg efter en ferie hos mine bedsteforældre. Som barn har jeg besøgt mange lande i Europa med mine forældre, men jeg fik nok først for alvor "blod på tanden", da jeg som 15-årig rejste et år til USA som udvekslingsstudent. Siden da har jeg brugt stort set alle ferier på at rejse. Jeg har bl.a. rejst rundt i Central- og Sydamerika i 9 mdr., hvor jeg lærte spansk i Costa Rica og Guatemala samt arbejdede i en Nationalpark i Costa Rica. I 1998 gik turen så til Australien, New Zealand, Fiji og USA, hvor jeg rejste rundt i 6 mdr. Og fra 2002-2004 rejste jeg rundt i Asien i 8 mdr. med min gode kammerat Lars (medlemsnr. 207), og tog derefter et års tid til New Zealand for at arbejde, stå på ski og nyde livet i de smukke omgivelser.

Mine rejser skal helst foregå med rygsæk, bl.a. fordi det er på disse rejser, hvor jeg som regel møder flest nye og spændende mennesker. Jeg foretrækker naturen fremfor storbyer, selvom jeg naturligvis også har haft fantastiske oplevelser i storbyer, bl.a. karneval i Rio de Janeiro. Blandt favoritterne kan nævnes diverse slags adrenalinsport i New Zealand, dykning med delfiner i Colombia og at se kænguruerne hoppe omkring i outback'en i Australien.

Herhjemme arbejder jeg som salgskonsulent for et fragtfirma, så p.t. bliver det desværre kun til ca. 6 ugers ferie pr. år.

Jeg drømmer om at rejse Afrika tyndt, komme en tur til Nepal og Tibet samt at tage på en ø-hoppertur i Caribien.



007: Pia Lergaard



Jeg er næsten indfødt bornholmer og må være det, der hedder arveligt belastet, for mit rejseliv startede, da jeg kun var seks år gammel. Da fik min kreative kunstmalerfar nemlig benyttet sig af min noget forvirrede mors manglende stedsans og fik omdirigeret bilen fra den oprindelig kurs fra København til Nordsjælland ad en større omvej omkring Paris! Trods tomme tegnebøger endte vi med at blive i byernes by i mere end nogle få dage.

Senere i barndommen fulgte, igen med far Per som primusmotor, et længere ophold på Mallorca, og som 17- årig blev jeg - uden at kunne en brik engelsk - af min mor sendt vestpå som udvekslingsstudent i Pentikton, Canada. Umiddelbart efter fik jeg chancen for at ”muntre mig” i Belgien, som au-pairpige hos en tysk-italiensk familie og deres vanartede unger, så det der med at studere blev der først gjort noget ved, da jeg var passeret de 20.

Første trin var et studenterkursus og siden fortsatte jeg på RUC, men heller ikke det endte, som det startede, for efter et par år med bøgerne stak jeg af og begik (iført kæreste) en 20 måneders jordomrejse, fra Thailand over Australien og NZ til USA, Mellemamerika og Caraibien.

Undervejs må jeg have erkendt, at akademikerlivet ikke lige var sagen, for efter hjemkomsten udskiftede jeg RUC med en uddannelse som socialpædagog. Jeg rejser for at lære, for at opleve og for at stille min nysgerrighed og gøre livet lidt længere. Jeg foretrækker så klart de længere rejser på mindst 3-4 måneder, især fordi jeg ikke mener, at det er muligt at lære en region at kende på et par uger eller det, der er værre, og det skader så sandelig heller ikke, hvis der er en passende mængde vilde og ”uciviliserede” aktiviteter blandet ind i oplevelsen.

Jeg gør som kvinde hvad der er muligt for at modbevise alle de gamle dogmer og fordomme om, hvad kvinder kan og især, hvad de ikke kan, og praksis har klart vist, at der langt fra er så mange begrænsninger, som man kan forledes til at tro. Faktisk er der vel ikke rigtigt nogen.......

Det tager mindst et par århundreder til, før jeg er rejsemæssigt mættet, og af fremtidige drømme har jeg masser. Alaska er gået i opfyldelse, men derudover står Tibet, Laos og Sydamerika højt på min personlige ønskeliste.



477: Marianne Leth



Jeg er fotograf og arbejder på ugebladet Søndag. Siden 1999 har jeg også arbejdet som journalist og dokumentarinstruktør hvor jeg har specialiseret mig i fremmede kulturer og undertrykte folk. Her har både fastbilledkameraet og videokameraet givet mig mulighed for at sætte fokus på historier og vilkår fra mennesker lokalt og globalt. Det har bl.a. resulteret i flere priser som Årets TV-fotograf blandt andet for ”Den sorte Død”, der handler om Aids i Tanzania, og for ”Melted Grace”, der sætter fokus på syreoverfald på kvinder i Bangladesh og for ”Drømmen om Burundi”, der handler om flygtninge på vej hjem fra lejre i Tanzania. For nogle år siden lavede jeg desuden den anmelderroste fotobog: ”Tibetanske Hjerter” med essays fra prominente Tibet-kender som forfatteren Ib Michael og Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller og med forord af Hans Hellighed Dalai Lama. Og i 1989 lavede jeg fotobogen: ”Kinas korte forår” om studeteroprøret på den Himmelske Fredsplads i Beijing.



478: Aino Ljungberg



Jeg er en kvinde på 49 år, der altid har været bidt af at rejse. Jeg er opvokset på Bornholm, men tilbragte de fleste vintre i spanien indtil jeg startede i skole, da min far var kunstmaler og hentede sin inspiration i spanien.

For mig er H.C. Andersens ord ”At rejse er at Leve” blevet et slags mantra. Jeg bruger alle mine penge på at rejse, og lever heller af havregryn, hvis det skal til for at komme ud i verden. Ofte har jeg haft flere jobs, for at kunne spare sammen til både at holde fri og rejse og nogle gange har jeg bare kvittet jobbet for at tage afsted.

Min første længere tur gik til: USA, Canada og Mexico, hvor jeg rejste sammen med et par venner i ca. 8 mdr. Der boede vi bl.a. hos forskellige familier i alderen 16 til 84 år. Mange af disse mennesker gav mig blod på tanden, til at se/opleve nye steder. To højdepunkter jeg specielt husker fra den tur er en dreng på 16år der lærte os at lave hjemmelavet is på gammeldags facon, og en 84-årig kvinde der kørte os i snestorm op til Lodge der var bygget af arbejdsløse.

Den næste længere tur gik til Caribean og Sydamerika i 3 mdr. Her nåede jeg at synke med kanoen på en bi-flod til Amazonas, og måtte sidde i et træ midt i floden - holde fast i min rygsæk, mens de indianske guider prøvede at bjærge kanoen. Køre i en minibus i Andesbjergene og baghjulet faldt af bussen, men så kom der en mekaniker gående satte hjulet på og vi kørte videre.

En anden tur gik til Afrika, hvor et næsehorn buldrede ind i fronten af bilen jeg sad i, det viste sig at den havde en unge og følte sig truet.

Været på cykeltur på Korsika med min dengang 9-årige søn, hvor vi ikke kunne hæve penge fordi de hverken ville acceptere Eurocard og Eurocheck, men en tilfældig kvinde hjalp os.

Et par gange været på motorcykeltur bl.a. gennem de baltiske lande og rusland , hvor vi ved nogle unge russeres hjælp kom til at bo på ”Kathrinas Sommer Palads”. En anden gang gennem det tidligere østeuropa.

For ca. 2½år siden boede jeg 1½år i Alta-Norge, hvor jeg både har gået på ski og kørt på snescouter i det meste af Finmarken. Bla. Gået op til Haldetoppen (910 m o.h.) i slutn. Af nov. (mørketid) alene.

Min sidste tur til et nyt land gik til Ukraine, hvor en tilfældig kvinde en hel dag viste mig Kiev, selvom vi kun kunne kommunikere ved hjælp af tegnsprog - en fed og uforglemmelig oplevelse.

De fleste af mine rejser arrangerer jeg selv, jeg rejser både med venner, familie og alene. Min næste rejse er jorden rundt alene - har selv planlagt den og tager afsted den 11. april 2009.



372: Iben Lindemark



Min rejseaktivitet startede i det små med bilferier i Europa med mine forældre, fra jeg var et halvt år gammel. Første gang, jeg rejste afsted alene, var efter folkeskolen, hvor jeg besluttede mig for at bruge et år i USA som udvekslingsstudent. Da jeg senere blev færdig med gymnasiet, begyndte mine rejseaktiviteter for alvor at tage fart: Jeg var på rygsækrejser i bl.a. Israel, USA, Asien og Mellemamerika, inden jeg kom i gang med at læse. I studietiden blev det af økonomiske årsager ikke til så meget rejseri, og de seneste år har jeg primært rejst til lande, hvor jeg kan besøge familie og venner – fx Brasilien, Canada og Japan - da jeg synes, det er den allerbedste måde at opleve landenes kulturer på. Derudover rejser jeg gerne efter natur- og friluftsoplevelser som fx den seneste tur til Tanzania med min kæreste Christian Hansen, som heldigvis deler min interesse for at rejse og også er medlem af De Berejstes Klub.



485: Flemming W.Lindholm



Født op opvokset i det nordlige Nigeria. Boet i Burma og Etiopien.

Har gennem min professionelle karriere inden for international handel rejst meget i Østen, Europa og Nordamerika. Herunder et utal af forretningsrejser i kortere og længere perioder til Indien samt hele Syd Asien. Har flere gange opholdt mig i Singapore og brugt stedet som hub til lande i hele Sydøst Asien og Pacific. Herunder Australien og New Zealand. Flere forretningsrejser rundt om i Kina. Flere ophold i Nordamerika og Europa for at udvikle salgsnetværker.

Har vandret i Himalayas bjerge fra Srinagar i Kashmir til Leh i Ladakh. Kajak tur rundt om Salomonøerne. Rejst til det centrale Borneo. Fluefisket i Alaska, Rusland, New Zealand, S. Afrika, Venezuela, England, Norge og Sverige.



226: Mikkel Loft



Jeg har fra barnsben haft to store interesser, nemlig at rejse og politik.

Heldigvis ville skæbnen at jeg fik mulighed for at kombinere mine interesser, idet jeg for en del år siden blev valgt til International Sekretær for Konservativ Ungdom (KU). Jeg var endvidere så heldig, at blive valgt til tillidsposter i KU´s nordiske samarbejdsorganisation Nordisk Ungkonservative Union(NUU) - og KU´s europæiske samarbejdsorganisation  Democrat Youth Community of Europe (DEMYC). 

Jeg har derfor i de sidste par år været ude og rejse cirka engang om måneden.  Mine "politiske rejser" har været alle tiders måde at rejse på, da man altid møder interesserede og engagerede mennesker, som er interesseret i at diskutere deres lands økonomi, politik og kultur.

De fleste af mine rejser, har naturligt nok været i Europa, men da DEMYC er den europæiske del af en verdensomspændende organisation har jeg også udnyttet muligheden for at deltage i møde i USA, Asien og Australien.

Man kan læse mere om mig her: loft.my-identity.com



370: Ingo Lorenz



Der var engang en tuareg i Niger der fortalte mig, at har du en gang krydset Sahara bliver du i sadlen. Jeg er blevet godt øm af at sidde så mange år i sadlen. Men jeg sidder stadig i rejsesadlen indtil jeg falder af af alderdom.

Nogle af højdepunkterne på mine rejser.

Da jeg første gang så Harzens bjerge.
Da jeg første gang kom til Afrika via Spanien
Da jeg første gang kom til Istanbul

Siden har jeg kørt 70.000 km i min Landrover indrettet til ekspedition og eventyr. Specielt gennem Afrika Sahara, mellemøsten og fjernøsten. Alle ture startet fra Danmark.
Krydset Sahara 6 gange af forskellige pister 2 gange helt på egen hånd.
Det er lykkedes mig at køre med min egen landrover gennem Assam i indien og besøge delstaterne Manipur Tripura, Nagaland, Mizoram med speciel tilladele. Derefter tværs gennem Bangladesh fra øst til vest.
Fra en tur i Indien har jeg kørt på egen risiko til Leh i ladakh i april 1978 før vejene blev officelt åbne. Som belønnig eller dumdristighed der nær havde kostet mig livet oplevede jeg at bo sammen med Ladkhi en hel måned som eneste turist i Leh.
Har boet en måned på øen Hura (Malediverne) alene med kæreste i 1977. Levede af at fange fisk og languster. Tabte 6 kilo.
Har set tiger efter 2 dages elefantridt i Assam. Indien.
Som ekspeditionsleder har jeg blandt andet besøgt Kao Fungor nubaer i Kardofanbjergene dybt inde i Sudan.
Som ekspeditionsleder har jeg besøgt Hadramaut i Sydyemen med speciel permission. Før Sydyemen officelt blev åbnet.

Længste rejse:Indien rundt fra Danmark turen varede et år.
Smukkeste ture:Turene gennem Sahara.
Mest vildt:Løbe fra en vild hanelefant i Camerun.
Gjort mest ondt:Blive bidt af en skorpion i håndledet.
Forresten er jeg ogå bidt af edderkop i storetåen - det gjorde ondt.
Gjorde de største øjne:  Dykke ned i hovedet på en 4 meter haj.
Været mest bange: Truet med en politipistol mod maven i Algier
Længste venten: Har ventet 10 dage på benzin i Tammaraset i Sahara.
Er mest glad for: At jeg stadig kan tage en rygsæk på ryggen og opleve og mærke verden
Med samme nysgerrighed og ydmyghed.




027: Bjarne Lund-Jensen



Som søn af en kendt billedhugger har jeg altid følt det naturligt at udvikle mine kreative evner. Jeg indså dog hurtigt at den bildende kunst ikke lå så meget for mig, og så begyndte jeg at skrive. Specielt i mine unge dage var jeg dybt fascineret af science fiction genren, så mine beskedne forsøg på at give noget videre på skrift bevægede sig næsten altid inden for netop den genre. Jeg fik udgivet lidt hist og pist, men det var aldrig noget der rigtig kastede penge af sig. Så begyndte jeg at spille teater. Jeg meldte mig ind på et seriøst amatørteater (Nedergadeteatret i Odense) og det udviklede sig efterhånden til min helt store interesse. Jeg fik også skrevet nogle teaterstykker, oversat forskellige tekster og instrueret adskillige skuespil. Men igen – det var kun sjældent at jeg fik penge for noget af det, så op igennem årene har jeg måttet ernære mig som helt almindelig folkeskolelærer.

Min største fejl er nok at jeg evig altid får rodet ind mig i noget (ligeledes ubetalt) administrativt arbejde. Jeg har således så godt som aldrig været med i en forening uden at rode mig ind i noget bestyrelsesarbejde. Det samme er tidligere sket i forhold til DBK, som jeg i 1996 blev medlem af.

At rejse er nemlig også en af mine store interesser, og jeg har – i al beskedenhed - rejst en del gennem år og dag.



498 Gösta Lundgren



I min ungdom åkte jag runt i Europa även med min familj och besökte de flesta Europeiska länderna. Ofta levde vi då på camingplatser. När jag sedan blev något äldre bestämde jag mig i princip för att försöka hinna med 1 lång och 2 korta resor per år. Kortresorna blev ibland charterresor. Många har frågat mig om bästa upplevelserna men jag har i princip älskat alla mina resor och de har nästan alltid uppfyllt vad jag tänkt mig.

Som jag berättat har jag också arbetat utomlands sm projektledare för större byggprojekt bla fiskeskola, ambassad, bostäder mm i Angola 1983-1986 samt 2000. Hotell, industrier mm i Polen 1979-1982 och 1996-1998, Bostäder i Tyskland 1997-1998.Forskningsstation på Antarktis 2000-2001.



486: Mette Lundorf



Når man er født i et stormomsust ø-rige i Nordatlanten, kan man næsten ikke undgå at have rejselængsel - fra mine første skridt på Færøerne over pilgrimstur på Compostella de Santiago og vist ikke helt lovlig overnatning på den kinesiske mur til min seneste tur rundt i Skåne som bagsædesild på min kærestes motorcykel, har jeg altid været nysgerring på verden og den vidunderlige mangfoldighed, der omgiver os. Jeg er både til café besøg i Paris og camping i Himalays foothills - så længe selskabet er godt og allerbedst hvis solen også skinner. Inden jeg drager videre til de evige rygsækrejsendenes jagtmarker håber jeg at ha set solen gå ned over Timbuktu og rejst Sydamerika tyndt med et par unger på slæb.



397: Jan Lundquist



Allerede fra spænd, tog mine forældre mig og min bror med på bilferier rundt i Øst-, Syd-, Vest- og Nordeuropa, og familien var da også blandt pionererne da Simon Spies introducerede danskerne for charter-turismen. Det har medført, at jeg har fået rejselivet ind med modermælken men desværre også, at jeg har besøgt lande jeg i dag ikke kan huske (det må være en ommer.....) og tillagt mig en meget dyr vane (ja, det er jo ikke gratis at udforske verdenen).

Da jeg fik lov til at stå på egne ben, blev forældrenes bil udskiftet med rygsækken, og siden er drømmene blevet udlevet på 5 forskellige kontinenter.

I dag er min fortrukne rejseform rejser til 3. verdenslande som rygsækrejsende hvor jeg søger muligheden for, at kombinere min lidenskab for dykning med at opleve og mærke kulturen i fremmede lande.



364: Lars-Terje Øland Lysemose



Uddannelse: Studentereksamen fra Dronninglund Gymnasium 1994. Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, Aalborg Universitet 1995. Diplom i international journalistik, trykte medier, "Europe in the World"-programmet, Hogeschool van Utrecht & Danmarks Journalisthøjskole 1999. Studier i fred, konflikt og internationale relationer ved Internationell Migration & Etniska Relationer, Malmö Högskola i Sverige 2004-6.

Arbejdsliv: Freelancejournalist med speciale i international politik, overgange til demokrati og frie markedskræfter. Har været tilknyttet ComputerUser (Minneapolis, USA, 1997) samt de danske dagblade Politiken, Aktuelt, Berlingske Tidende, Dagen, Information, Kristeligt Dagblad og morgenavisen dato. Har desuden udført opgaver for Danida og Amnesty International samt undervist i journalistik på Danmarks Journalisthøjskole og Journalistskolen i Grønland.

Ud & se: Elsker nye rejseeventyr. Har qua mit job været udsendt til forskellige konflikter i fx Tjetjenien, Moldova, Serbien, Myanmar, Østtimor og Indonesien og ofte været hjemmefra i flere måneder ad gangen. Har været bosat i USA, Holland, og Grønland og bor nu i Sverige.



376: Christer Lænkholm



Jeg er født 1976 i Nordsjælland. Rejserne i min barn- og ungdom gik primært ned gennem Europa på bagsædet af familiens bil. Da jeg var 19 bosatte jeg mig i München i Sydtyskland og fik her første gang virkelig smag for livet i udlandet, siden er det blevet til længere ophold i både Tjekkiet og Bangladesh. At Bangladesh lige blev mit først land udenfor Europa virker vanvittigt - her kan man virkelig tale om chokeffekt. Asien var tidligere mit foretrukne rejseområde, men jeg begynder mere og mere at kunne lide Afrika og den umiddelbarhed folk møder en med.

Jeg arbejder med nødhjælp i en af de store nødhjælpsorganisationer og kommer i den forbindelse ud og se en masse nye spændende steder, som ellers ikke lige ville være det første valg til ferien.

Når der derimod er tale om ferie, backpacker jeg den rundt forskellige steder i verden sammen med min kæreste 3-4 uger ad gangen.



153: Øyvind Løkkeberg



Jeg er et av DBKs norske medlemmer, og er født i Trondheim i 1954. De siste 19 år har jeg bodd i Bergen, der jeg arbeider som sivilingeniør i Elektrisitetstilsynet (statlig kontrollorgan som fører tilsyn med alle elektriske anlegg i kongeriket og på norske skip).

Min reisekarriere begynte på 70-tallet, med Inter-Railturer til de fleste land i Europa i perioden 1972-76. Pr. i dag er det kun Malta, Ukraina og Hviterussland jeg ikke har besøkt i Europa. I 1977 hadde jeg sommerjobb i Wien i forbindelse med mine studier på Norges Tekniske Høgskole. Året etter gikk turen med tog gjennom hele Østeuropa fra København til Istanbul. I 1979 reiste jeg til Kina i regi av Vennskapssambandet Norge-Kina, reiste med tog fra Moskva til Harbin og så videre med flere stopp med til Beijing. Utrolig spennende den gang, ingen turister i Kina i 1979. Så ble det roligere på reisefronten noen år i den perioden jeg var gift. Fra 1986 til i dag har jeg hatt en eller flere ferieturer utenfor Europa hver år, i tillegg til flere kortere turer innenfor Europa. Min jobb bringer meg også en del rundt i verden for å inspisere norske skip. Jeg var blant annet stasjonert en måned i Japan for noen år siden (meget spennende land), i tillegg til kortere turer til Singapore, Brunei, Gibraltar, Spania, Portugal, USA, Island, Estland, Danmark (!).

Når jeg reiser rundt, foretrekker jeg å reise så lett som mulig, med ryggsekk, og der det er mulig reiser jeg med tog. Etter hvert som jeg har sett de fleste ”turistfeller ” rundt omkring, synes jeg dessuten det er vel så interessant å se hvordan vanlige folk rundt i verden lever og bor, gjerne utenfor storbyene.

Av favorittsteder i Europa vil jeg nevne Ungarn, Østerrike, Tyskland, Portugal, Madeira, Hellas, Italia, Svalbard, Island og Færøyene. I Klaksvik opplevde jeg et stort grindedrap for noen år siden, der over 150 hvaler ble slaktet. En mektig opplevelse, like utenfor stuedøren fra Bergen!

I Asia vil jeg særlig fremheve India. Jeg reiste bl.a. rundt med tog i 5 uker fra foten av Himalaya i nord til Kerala i sør. India anbefales på det varmeste, meget fargerikt, og vennlige mennesker! Samarkand, Bukhara, Tashkent og Alma-Ata i Sentralasia var også meget spennende. Videre har jeg besøkt de fleste øyene i det indiske hav; Sri Lanka, Maldivene, Seychellene, Mauritius, Reunion og Comorene. Afrika er mitt ”hvite kontinent”, har bare vært i Malawi, Tanzania, Sør Afrika og Tunisia.

I Oceania har jeg vært på en lengre rundtur i Australia, to ganger på New Zealand, samt Tahiti, Fiji, Hawaii og Påskeøya. Sistnevnte er blant mine mest spennende reiseminner, fantastisk å vandre rundt blant moaiene (steinfugurene) i Thor Heyerdals fotspor. I Sør-Amerika har jeg bare vært i Chile, Argentina og Uruguay. Likte særlig Chile. Lenger nord på kontinentet likte jeg Mexico meget godt. I USA har jeg vært flere ganger, bl.a. for å besøke gode venner i Arizona.

Av interesser utenom reising vil jeg nevne fotografering, noe som er en god kombinasjon. Jeg har etter hvert en anseelig mengde dias fra reisene rundt i verden. Jeg har en liten hytte utenfor Bergen, der jeg drar i helgene om sommeren. Har også et lite gårdsbruk utenfor Trondheim og en liten ferieleilighet i Sverige (Säffle), som jeg bruker så langt tiden strekker til.

Kommende nye reisemål på ønskelisten er Iran, Vietnam, Laos, Korea (nord og syd), Peru, Equador. Av steder jeg har vært, står India, Japan, Samarkand, Argentina, Chile og Mexico høyt på listen for gjenbesøk.



352: Henri Madsen







062: Jens Poul Madsen


            ^
Hej med jer, jeg er født og opvokset i Vallensbæk syd for København.

Som barn har jeg været på adskillige Europa ture med min familie, fortrinsvis i bil og med campingvogn, min første store selvstændige rejse var, da jeg som 17-årig tog på et par måneders Interrail sammen med to venner. I 1984 forsøgte jeg igen, men denne gang strandede jeg i Gilbratar, hvor jeg fik tilbud om at sejle med som gast til Nice i Frankrig.

Jeg er uddannet HH’er på Niels Brock efterfulgt af et ophold på business skole i London, derefter fulgte nogle år i militæret, hvor jeg fortsatte som officer af reserven. I 1984 startede jeg min karriere i erhvervslivet, hvor jeg siden da har bestridt flere ledende stillinger i hhv. Xerox og DHL. Sammenlagt har jeg været udstationeret i 4 år, hvoraf et år var for FN i New York - som militær forhandler i Bosnien - fra 1993 til 1994.

Mine jobs i erhvervslivet har altid budt på megen rejseaktivitet på business class, så når ferien med familien bliver afholdt er det med en anden stil og fokus. Vi rejser typisk med rygsæk og uden forudgående planlægning, et par rejsebøger og ellers med nogle gode råd fra andre rejsevante.

Vi har været på to store ture, af fem måneders varighed, begge gange i Asien. Den første var i 1992, hvor vi med vores søn på 2½ år rejste rundt i Vietnam i 4 uger, derfra rejste Mariane tilbage til Danmark og jeg fik lov til at fortsætte med knægten alene rundt i Thailand, Malaysia og Indonesien.

Den seneste tur vi har været på, er desværre lige afsluttet – vi er nu blevet 4, og med Regitze på 6, Frederik på 10 rejste familien med tog, bus og bil fra den sydlige del af Indien tilbage til København via Nepal, Tibet, Kina, Rusland, Tyrkiet og så op igennem det gamle Østeuropa.

Min drøm er at køre på motorcykel ned gennem Sydamerika, dette varer lige et par år, så i den mellemliggende periode bliver det til små ture ud i det fjerne. Vores søn Frederik er faktisk kvalificeret til optagelse, hvilket han snart bliver.



351: Birthe Malmos



Efter at have været passivt medlem i et par år,- deltaget i flere møder og en klubrejse til Georgien,- har jeg endelig besluttet mig for at søge aktiv medlemskab. Jeg føler mig godt tilpas i selskab med DBK- medlemmer, og jeg synes, vi kan give hinanden noget.

At rejse er blevet en slags livsfilosofi for mig. Jeg er blevet afhængig af det, og skal helst have ”luft under vingerne” et par gange om året, for at ”leve”,- helst til nye fjerne rejsemål, som kan byde på både natur, kultur og en fremmedartede befolkning. Selvom jeg bor i en af Danmarks naturperler,- Silkeborg, har jeg brug for at se noget helt andet.

Som mange andre medlemmer startede mine rejseerfaringer på camping i Europa med mine forældre. Dernæst som meget ung i arbejdslejr i Frankrig,- så i kibbutz i Israel, og efter at have besøgt en veninde, som var u-landsfrivillig i Zambia, blev jeg total bidt at Afrika. Jeg fuldførte min pædagoguddannelse og søgte selv ud. Kom til Nairobi som underviser for åndsvage børn, og havde nogle gode år med masser af rejseri i og omkring Kenya.

Da jeg efter en længere hjemrejse kom tilbage til DK, startede jeg på ergoterapeutuddannelsen, og samtidig stiftede jeg familie. Det gav en anden slags ferier,- rundt i Europa i en hjemmelavet campingbus, indtil børnene var så store, at de kunne få udbytte af, at komme til mere eksotiske rejsemål. Så gik turene til steder som Namibia, Mexico, Venezuela, Indien, Vest- og Nordafrika, og ind imellem skiferier.

Den ene af mine piger,- Malaika, er da også blevet ”miljøskadet” og er også medlem af DBK.

De senere år har jeg fået øje på Østen, og har stadig en del rejsemål derover, jeg kunne tænke mig at besøge. Jeg har også opdaget, at der er en utrolig fascinerende verden under vand.

Min sidste rejse i sommeren 2006 gik til Jordan på egen hånd, hvor højdepunkterne var Petra og overnatning hos beduinerne i Wadi Rum.




252: Malaika Søgaard Malmos


                      ^
Jeg blev født den 7. oktober 1983 i Odense. Mine forældre har begge boet og arbejdet flere år i Afrika hvor de også mødte hinanden, og som et naturligt produkt af to rejselystne mennesker var jeg helt fra starten bidt af at rejse. Min første rejse var jeg på som treårig, en fem ugers tur til Kenya, og jeg besluttede mig for at når jeg blev stor ville jeg bo i Afrika.

De næste mange år blev der rejst på fuldt tryk, men med to små piger som min lillesøster og jeg dengang var, var det ikke så mange af de helt store rejser til eksotiske himmelstrøg der stod på programmet. Derimod blev Europa syd for Danmark rejst tyndt hver eneste sommer i Den Gule Bus, vores kære campingbus som bragte os rundt på vores mange Europa oplevelser indtil den blev slidt op og nægtede at tage os flere steder. Den endte sine dage på en børnehaves legeplads og satte dermed en stopper for vores utallige "Lad-os-køre-Europa-rundt-og-se-om-der-er-flere-oplevelser-at-pumpe-ud-af-dette-kontinent"-ture.

Det var ikke fordi jeg ikke brød mig om Europa, men jeg trængte bare til at komme længere væk, til der hvor Verden var helt anderledes fra det derhjemme. Og det kom jeg så. For nu hvor vi ikke længere havde nogen bus begyndte vi i stedet at flyve på ferie til spændende destinationer uden for Europa, blandt andet Mexico og Venezuela. Sydamerika blev hurtigt min nye store lidenskab, så her besluttede jeg mig til at rejse hen når jeg engang blev færdig med skolen. Da jeg gik i 8. klasse begyndte jeg derfor at lære spansk på aftenskolen og valgte i 10. klasse at gå på en af de få efterskoler der tilbød spansk undervisning, og endelig begyndte jeg på gymnasiet for at lære mere spansk og måtte altså her begynde forfra med spansk for tredje gang. Men så skete der imidlertid det at da jeg gik i 1.g, gik familiens årlige rejse for første gang nogensinde østpå. Vi skulle til Goa i Indien. Aldrig havde jeg glædet mig så meget til en rejse som denne, og aldrig havde et land levet så meget op til mine forventninger som dette.

Så naturligvis var det der jeg ville til da jeg langt om længe blev færdig med gymnasiet sidste sommer. Jeg havde sparet penge op undervejs, så allerede en måned efter min studentereksamen tog jeg af sted på en ti måneders tur til Østen. De første fire måneder underviste jeg på en skole i Nepal og rejste i de næste seks måneder rundt i Indien, Sri Lanka, Myanmar, Thailand og Laos.

Nu har jeg så været hjemme i næsten fem måneder og har været i gang med at tjene penge og gøre mig klar til endnu en rejse. Selv om der stadig er masser af lande der bare venter på at blive udforsket af mig (og sandelig også vil blive det, det lover jeg) så skal jeg nu af sted på en syv måneders tur til Indien samt evt. et eller flere af nabolandene. Jeg kan slet ikke vente med at komme tilbage!



279: Amalie Mangor



Jeg er født i 1974, opvokset i Lyngby og bor i København; er BA i Arkitektur og har efterfølgende taget en uddannelse i Tourism Management.

Efter at have erkendt at det at rejse er en uundværlig – og stærkt vanedannende – del af tilværelsen, er det blevet til mange fantastiske oplevelser rundt om i verden. Helst søger jeg væk fra den slagne vej, og jeg foretrækker at besøge få lande i længere tid fremfor mange i kort tid. Ofte vender jeg også tilbage til de samme destinationer, bl.a. Nordamerika's Pacific Northwest, Frankrig, Australien og familiens sommerhus ved Sjællands Odde er blevet udforsket adskillige gange.

Allerhelst rejser jeg til Stillehavets fjerne afkroge. Melanesien er for mig nærmest magisk med sine vulkaner, koralrev, jungle og vigtigst af alt de fascinerende kulturer samt befolkningen: børnene i utætte kanoer, dansen i nasara'en, kava, kastom, de store smil.....

Foreløbigt er det blevet til sammenlagt to års rejser og arbejde i regionen.



468: Ole Markussen



Jeg er aktuar, og rejser normalt ca. 8 uger årligt, især udenfor Europa. To gange har jeg rejst Jorden Rundt af længere varighed, i 1 år (okt.01-okt.02) hhv. 8½ mdr (feb.07-okt.07), og det bliver næppe sidste gang. På den seneste RTW-tur var ruten Kenya-Tanzania-Zanzibar-Sydafrika-Australien-New Zealand-Tasmanien-Ny Caledonien-Australien-Hawaii-USA-Irland-Frankrig-Schweiz-Østrig-Tyskland-{Bali/Lombok/Komodo/Flores}-Tyskland-Spanien-{Peru}-Gran Canaria/Tenerife/La Palma/Lanzerote, reelt vel lidt mere end 1½ gange jorden rundt på samme tur(de {} angivne var "alm.tur/retur-ferier" nu hvor jeg var på farten). Flere store lande, fx. USA/Kina/Australien har jeg besøgt mange gange - jeg rejser dog yderst sjældent til de samme steder, når man ser bort fra storbyer. Seneste rejse var Cairo og Luxor ved nytår, næste gang bliver i marts/april til Jamaica,Florida,Georgia og South Carolina samt Amsterdam,Istanbul og Israel i maj/juni. Jeg er desværre kommet "bagud" med Europa, så i år har jeg valgt at opprioritere dette mere hjemlige kontinent hen over sommeren. Ellers fylder jeg 40 til efteråret, og da planlægger jeg ihvertfald at være væk, men nok ikke så længe, da der også skal være lidt ferie tilbage til de kolde vintermåneder.



348: Anders Mathiasen



Jeg er 29 år gammel og bor i København hvor jeg læser til ingeniør. Jeg er elsker at rejse og meget af min fritid går enten med at rejse eller spare sammen til den næste rejse.

Som lille var jeg med min familie på et utal af charter-ferier men vil dog indrømme, at for mig var det vigtigste at komme ud og flyve i flyvemaskiner. Senere forstod jeg, at det at rejse faktisk godt kan handle om at komme ud og opleve verden. Jeg kan stadig lide at flyve, i hvertfald de første 10 minutter, hvorefter det er som om at den del af turen godt må afsluttes.

Jeg rejser normalt som backpacker, på billigste klasse. Ikke fordi jeg ønsker at gøre det besværligt for mig selv, eller absolut MÅ gøre som lokalbefolkningen, men nok mere fordi mit budget ikke holder til mere. Indimellem kan der da godt ryge en overnatning på et 5* hotel, men i fx Bolivia koster det jo heller ikke mere end $100 for en hel brude-suite. Jeg har for god ordens skyld ikke været gift....endnu.

Min første længere tur gik til Asien. Det var ”klassikeren” som inkluderede Thailand, Vietnam, Indonesien og New Zealand. Siden har jeg været 2 gange i S. Amerika, senest (foråret 2006) for at læse i Buenos Aires et ½ år. Her opdagede jeg, idet jeg nu taler spansk, en helt ny side af det at rejse. Så fra nu af holder jeg mig faktisk helst til lokal billig-transport hvor man er 100% sikker på ikke at komme til at kede sig.

Allerede til Februar tager jeg afsted igen med min kæreste. Først til samtlige lande i Mellemamerika og siden til nogle lande i Asien (ikke helt bestemt endnu) og sidst men ikke mindst Indien



022: Preben Mogensen



Jeg er født i 1951 og blev matematisk student i 1970, herefter startede jeg som rejseleder for Tjæreborg i Norditalien. Det var for mig en god og billig måde at stifte bekendtskab med rejselivet, men efter nogle år som tropfører for kvægtransporter blev jeg godt træt af masseturisme. Jeg besluttede mig til at tage en uddannelse, blev H.A. i 1976 og H.D. i Financiering i 1978, samt statsautoriseret ejendomsmægler i 1980.

Jeg var imidlertid blevet bidt af at rejse, så i studietidens meget lange sommerferier rejste jeg Europa rundt i folkevognsbus med campingudstyr. Sideløbende med studierne arbejdede jeg indenfor pengeinstitutsektoren, og startede som fuldmægtig i et forsikringsselskabs finansafdeling i 1976, hvor et af ”mine” projekter var hotel Admiral i Toldbodgade ved Skt. Annæ Plads. Ved siden af mit daglige arbejde havde jeg så meget held på Børsen, at jeg kunne stoppe med mit arbejde på det hedengangne F/S Hafnia A/S. Mig bekendt dog ikke årsagen til, at Hafnia gik konkurs, men alligevel!!!

Gennem de sidste mange år har jeg opholdt mig i Danmark i den lyse periode og rejst i den mørke periode. Jeg har aldrig boet i udlandet i en Iængere periode, men jeg elsker at rejse, idet jeg føler en daglig udfordring i nye oplevelser og en daglig beslutningstagen, om hvordan jeg kommer videre, og hvor jeg vil hen. Jeg føler det mere anstrengende end at arbejde, men betydeligt mere givende at møde fremmede kulturer og levevis. Således fik jeg i 1997 DBKs æresbevis for at have besøgt flest nye lande (17 stk.).

Jeg ved forholdsvis meget om Australien, som jeg har besøgt 6 gange - ialt 18 måneder, Indonesien (længste samlede udenlandsophold på 8 måneder) og Filippinerne. Under mine rejser i Fjernøsten, som er mit foretrukne rejsemål, mødte jeg min nuværende hustru i 1996 på Philippinerne, hvor vi blev gift to år senere. Jeg taler engelsk, fransk, lidt italiensk og tysk. Når jeg rejser, foretrækker jeg at rejse med rygsæk på egen hånd med anvendelse af lokale transportmidler, måske på grund af min førnævnte arbejdsskade som rejseleder. Nye rejsemål: Sydkorea, Brunei, Tahiti og Easter Island.



431: Olav Haugen Monrad



Hele min barndoms rejseliv i de tidlige 60'ere oplevede jeg fra bagsædet af en lille overfyldt SAAB96, der med 39 hårdtprøvede hestekræfter pruttede og stønnede over et stort antal af Europas bjergpas. Jeg blev i en tidlig alder fortrolig med pasvejes stigningsprocenter og den svære balance mellem alt det vi havde lyst til at opleve - og udstyrets snærende begrænsninger (som herligt nok sjældent blev respekteret). Som halv nordmand fik jeg bjergene i blodet i en tidlig alder - for ikke at tale om rejselivet.

At flade Læsø så i mange år var min sommerbase er nok kun et af livets mange paradokser. Med al respekt for øen, som altid er målestok for hvad jeg senere har oplevet af verdens store og små vidundere - så var mine år på Læsø også en begelig løsning for en økonomisk presset småbørnsfamilie. Hvad er smukkest: en solnedgang over Rønnerne på Læsø eller en over Montezuma, Costa Rica ?

De sidste år har rejselivet virkelig fået et løft med backpacker ture rundt i verden. Den transsibiriske Jernbane med stop i Mongoliet og flere ture i Mellemøsten har for mig været mindeværdige oplevelser bland mange. En solnedgang over ørkenen i Palmyra, Syrien gav virkelig Læsø kamp til stregen !

Argentina i 2008 blev et møde med et nyt kontinent - og her er der masser, der endnu skal opleves - og det er der alle steder. Jo mere jeg rejser, desto mere nysgerrig bliver jeg for at opleve mere.



059: Stig Monrad



Der er beslutninger i tilværelsen, som bliver milepæle i ens personlige livshistorie. For mig blev 2 år i Tanzania som ulandsfrivillig sidst i 70'erne skelsættende på den måde, at der eksisterer et 'før' og et 'efter' denne tidsperiode - også rejsemæssigt.

Rejseblodet har altid flydt i årerne, og før Afrikaopholdet havde rygsækken først i 70'erne været et par sommerferier gennem Europa fra nord til syd godt hjulpet af ejermandens tommelfinger.

I Afrika blev rejsestilen lagt om. Jeg fik tildelt landrover til at køre ud i det fjerneste kroge af en region 1½ gang Danmarks størrelse, og i fritiden blev det piki-piki'en - en mini-motorcykel -, der gjorde det muligt at udforske nærområdet med oplagte muligheder for weekendture på feltfod.

Ferierne blev brugt i nabolandene, og i stedet for at tage direkte hjem til Danmark efter kontraktens ophør, blev det til en 5 måneders oplevelsesrig tur gennem Fjernøsten med privat besøg hos japansk ex-ulandsfrivillig i Osaka, Japan som endemål.

Kulturchokket efter 2½ år i udlændighed lurede. Det blev afbødet, ved at jeg kastede mig over ny uddannelse, hvor det var muligt at integrere de nye måder at anskue verden på, som så lang tid uden for Danmarks grænser uvægerligt medfører.

Appetitten på og nysgerrigheden efter at opsøge nye områder af verden blev ikke mindre, og langtidsplanlægning af 1 års ophold i Sydamerika blev en realitet midt i 80'erne. 3 måneders arbejde blandt gadebørn i Bogota, lokal transport langs Andeskæden fra det Caraibiske Hav i nord til Ildlandet i syd, besøg hos familie i Argentina og sejlads med diverse flodbåde på Amazonfloden er nogle af de oplevelser, som står stærkt i erindringen. Har senere to gange været tilbage på det sydamerikanske kontinent for bl.a. at besøge familie. Interessen for spansk kolonial påvirkning, indianerkultur m.v. har senere ført til rejser i Mellemamerika.

Ellers har rejseaktiviteterne været fordelt på seks kontinenter, hvor jeg har besøgt venner/bekendte eller har forsøgt at forene rejseriet med arbejde eller studieophold. Det har givet mulighed for afprøvning af egne grænser og fordomme i fremmede kulturer, samtidig med at det har givet indblik i andre folkeslags livsvilkår.

Jeg vil fortsat rejse for at lære og for at opleve, og heldigvis er der endnu mange hvide pletter på det personlige verdenskort.

Således er der til stadighed rejser i støbeskeen!


371: Troels Munck



Jeg er født i 1974 og har alt den tid, jeg kan huske, ønsket at rejse, bo og arbejde i det store udland.

Her i dag (2007) er det så lykkes mig at få realiseret det hele - det er bare ikke nok. Problemet er, at jo mere jeg har set og oplevet, jo mere har jeg fundet ud af, at jeg mangler at se og opleve. Der er så mange steder derude, der bare ligger og råber på, at jeg kommer forbi.

Mine favorit ture er til steder, hvor turismen ikke er slået igennem, steder hvor man kan opleve lokalbefolkningen som de virkelig er - ofte uhyre gæstfrie. Også naturoplevelser i disse uberørte omgivelser giver mig et kick.

Jeg er dog ikke så rejsearrogant, at jeg kan sige mig fri for ikke at nyde en stille og rolig storbyferie, hvor man kan sidde på dejlige cafeer eller restauranter og få gode gourmet oplevelser.

Jeg strandende tilbage i Danmark i november 2004, for at hilse på familie og venner inden jeg skulle videre. Jeg var så heldig, på dette pitstop, at møde den mest fantastiske pige, som her i 2007 blev mor til vores første dejlige datter. Dette gør, at jeg for tiden bor i Danmark, men det er på lånt tid. Mit fantastiske job, som også giver en del rejseri (på både godt og ondt), giver store muligheder for at bosætte sig andre steder, og det vil vi bestemt udnytte.



300: Helle Munk



Min rejseiver startede for alvor med min første interrailtur i 1985. Efter 3 interrailture så kaldte verdenen uden for Europa. Min egen gave til mig selv da min cand. merc. titel var i hus, var at jeg rejste ½ år rundt med rygsækken i Asien. For virkelig at få fornemmelsen af afstanden fra Danmark til Asien så rejste vi med den transsibiriske jernbane via Manchuriet til Beijing. Det er det bedste, jeg har gjort - at forære mig selv denne oplevelse for livet. Det burde være obligatorisk.

Bolivia, Australien samt kortere ture til USA, Vietnam, Mellemøsten og Afrika. Højdepunktet var da jeg den 14. juli 2000 stod på toppen af Kilimanjaro.

Efter 10 år med økonomisk styring var det tid til nye udfordringer og jeg blev zoneterapeut. Jeg fortsatte rejseriet og har blandt andet lært at give thaimassage og zoneterapi "the thai way" i Chiang Mai.

Når mine "nivøser" bliver konfirmeret forærer jeg dem en uges rejse til et sted som jeg selv har til gode at besøge. Jeg har været af sted 3 af 5 gange, hhv. i London, Bulgarien og Bukarest i Rumænien.

Stress-a, www.stress-a.dk, er min virksomhed som tilbyder velværegivende og sundhedsfremmende behandlinger. Jeg læser NLP på Dansk NLP Institut og i november 2005 går jeg også i gang med at uddanne mig til coach hos Sofia Manning.

Asien står mit hjerte meget nær – ja, det er mit andet hjem.

Fælles for alle mine rejser er, at jeg på nært hold har oplevet fremmedartede kulturer og samtidig fået en større menneskelig forståelse og indsigt.

Masser af medvind på dine rejser ønskes du af Helle Munk, en god årgang 1963.



566: Kent Møller



Jeg startede mit rejseliv tidligt ved at tage ud at sejle på langfart som 15 årig. - og siden har det været en stor del af mit liv at rejse. Som ung rejste jeg i lange perioder med rygsæk verden rundt og var afsted i optil år af gangen. Jeg rejser altid alene eller sammen med min nærmeste familie. De seneste 10 år har rejselivet igen taget godt fat i mig og jeg rejser fortsat med rygsæk med offentlige transportmidler, men har det seneste år også rejst på egen motorcykel. Jeg har det sidste år kørt 47.000 km rundt i Europa og heraf de seneste 5 måneder på egen motorcykel igennem Sydamerika gennem Argentina, Chile, Peru og Bolivia, den sidste del af turen gik til sydspidsen af Sydamerika via Ruta 40.



207: Lars Kierulff Munk



Min barndom var ikke just præget af store flyve- og/eller busture ned sydpå til sol, strand og skumle damer, og således var jeg over 20 år, før første ferierejse bragte mig længere væk end den nordtyske og sydsvenske grænse - nyforelsket drog jeg til byernes by - Paris (med svigermekanikken!!).

En stor del af min tid i barndomshjemmet tilbragte jeg foran mine forældres lys-globus, samt med gennemlæsning og detaljekiggeri i Lademanns store Verdensatlas, og min ellers så sunde nysgerrighed blev langsomt forvandlet til et sygt monster, der vedholdende forsøgte at trække mig ud til et par af verdens afkroge. Og netop nysgerrigheden efter oplevelsen af varierede landskaber og fremmede kulturer må bære ansvaret for min stakkels mors flossede nerver, idet den har fået lokket mig ud på mange spændende eventyr rundt i den ganske verden.

Efter pariserturen tilbragte jeg forskellige ferier i nogle af de Europæiske lande, men det var ikke før endte studier (akademiingeniør i 1994) og veloverstået værnepligtstid, at første længerevarende rejse bragte sig selv på banen, nemlig da jeg i 1994 tog 3 måneder til ex-Jugoslavien for at køre med nødhjælp for Det Danske Beredskabskorps. Vi boede hovedsageligt i Zagreb, Kroatien, men havde flere ophold og ture i forskellige krigszoner i selve Bosnien.

Næste eventyr lod heldigvis ikke vente længe på sig, og således tog jeg i 1995 på en 8 måneders rejse med rygsæk i de Mellemamerikanske lande (undtagen Belize). Undervejs arbejdede jeg i 2 måneder i nationalparker i Costa Rica.

Siden har der bl.a. være en 8 mdr. rundrejse i Asien, bjergbestigning i Kirgisistan (Peak Lenin) og Frankrig (Mt. Blanc), samt lidt rejseri i Afrika og Sydamerika - og en masse andet.

Siden 2005 har jeg været bartender på Café Globen og i perioden 2006-2008 var jeg bestyrelsesformand samme sted. Siden 2004 har jeg været med i DBK' bestyrelse, hvor jeg bl.a. har været sponsoransvarlig og toastmaster øst. Siden 2008 har jeg været bestyrelsesformand for DBK. Café Globen og DBK er nogle helt vanvittig fascinerende organismer at være en del af, hvilket har givet mig nogle helt nye vinkler at anskue verden på. Man møder ufattelig mange mennesker, som hver i sær har deres helt egen version af verden i hovedet - og de deler glædeligt ud af deres argumenter for, hvorfor verden ser ud som den gør. Det er helt unikt!!! Og så giver begge nogle helt fantastiske venskaber og bekendtskaber.

For mit vedkommende er det ikke hele livet, der står på rejser. Jeg nyder bare livet - om det er en gåtur rundt om Utterslev mose eller en hikingtur i Laos's jungle er begge livsbekræftende oplevelser, men rejserne giver mig mulighed for at sætte mig ind i andre folks levevis og kultur, samt muligheden for at nyde livet andre steder end i Danmark og civilisationen. Jeg foretrækker at være blandt lokale frem for at rejse i grupper eller at opholde mig i turistmekkaer, og jeg bevæger mig helst derud hvor rejsen er uforudsigelig og også gerne en smule besværlig.

Nu er jeg endvidere blevet far, hvilket ligeledes giver nye aspekter i det eventyr, de kalder for: ”Livet”.

Motto: forvent det uventet.



388: Marianne Møller



Jeg plejer at sige, at det var mine forældres egen skyld, at jeg tit valgte de fjerne egne, frem for Jylland, når jeg havde ferie. Det må nemlig tillægges deres egen iver for at se verden, at jeg også blev bidt af at se verden udefra.

I mine teenageår var jeg vidt og bredt i Europa, så snart jeg kunne komme af sted, og brugte megen tid med pennevenner fra øst og vest. Jeg har også både har boet og arbejdet i udlandet (Australien og Belgien). Siden jeg er blevet uddannet som farmaceut og har arbejde (lægemiddelinformation), er rejserne bl.a. sket i forbindelse med kongresser, eller for at besøge venner, der er rejst ud og har bosat sig i udlandet. Jeg har dog også rejst en del alene, bl.a. i Spanien og Argentina, fordi jeg elsker at tale spansk, og det lærer man jo lettest ved at skulle klare sig alene med befolkningen. Jeg har altid haft behov for - og glæde af - at lære nye sprog. Foruden dansk (og skandinavisk) behersker jeg derfor engelsk, fransk, spansk og tysk, samt lidt hollandsk/flamsk. Jeg vil gerne prøve at bo og arbejde i et spansktalende land.

Jeg har for nyligt besøgt vinområderne i Argentina og Chile, og mine næste drømmerejser går til flere vinområder, bl.a. i Sydamerika men også i Europa (Champagne, Tokaii osv). Indian summer på USA’s østkyst, en togrejse gennem Canada, Nordlys og midnatssol står også pænt højt på ønskelisten. Herudover vil jeg gerne snart overvære en fuld solformørkelse, evt. den på Påskeøen juli 2010. Hvem vil med til den?



Tilbage til forsiden
Tilbage til blå bog-menuen
Til blå bog del 6