Tilbage til De Berejstes hjemmeside
Til blå bog-menu
Til A-C / D-F / G-H / I-K / L-M / N-P / R-S /T-Å



213: Katrine Thiesen



Årgang 73. Arbejder til dagligt som fysioterapeut. Født og opvokset på Lolland, der hvor roerne gror......Bor på Østerbro.

Min eventyrlyst og fascination af fremmede kulturer går helt tilbage til den tidlige barndom. Jeg mindes varme sommerdage på stranden, hvor jeg ivrigt tilbragte timerne med at grave og grave nedad, i håbet om at støde på en gul kineser med stråhat, som jeg havde hørt boede et eller andet sted på den anden side af jorden. Andre stunder igen, med hakke og spade i urtehaven og en negerdukke hængende bag på ryggen. Der skulle dog gå flere år, før jeg for alvor stiftede bekendtskab med disse fremmede kontinenter.

Jeg havde en eksotisk moster som havde giftet sig med en rig italiener i Paris, så det blev til rigtig mange rejser til Frankrig, igennem hele min barndom. Jeg elskede Paris og valgte derfor også at tage et sabatår i byen da studentereksamen var kommet i hus. Jeg arbejdede for en familie i et år, og så er det den klassiske. Jeg var blevet forført at byens sødme, charme og summen og ikke mindst forelsket i en af de lokale. Det ene år tog det andet, og der skulle gå 4 år førend jeg atter vendte snuden mod Danmark.

Paris var en god base for rejseriet. Der var masser af billige afbudsbilletter og det var let at skabe sig kontakter til den store verden. Det gav mig bla. logi hos en modedesigener i Honkong, en gammel Vietnam veteran i Thailand og landsbyhøvdingen Mamadou i Senegal. Godt suppleret med rejser til de franske teritorier Martinique, Guadaloupe, Reuion og Fransk Guyana, som jeg har besøgt flere gange.

Siden jeg blev færdiguddannet har jeg valgt at arbejde i skiftende vikariater, da det har givet mig mulighed for at komme afsted i længere tid. I 2002: 5 uger til Mexico. 2003: 8 mdr. i asien med Indien, Laos og Tibet som højdepunkt og i 2004 3 mrd. på Madagaskar.

Nu er jeg så alligevel havnet i en fast stilling, og jeg prøver at vænne mig til at tænke kreativt på en ny måde for a t få tilfredstillet min eventyrlyst inden for et 3 ugers interval.

Paris har stadig en kær plads i mit hjerte og jeg flakker stadig til byen i tide og utide for at besøge venner og familie.



263: Gerner Thomsen


              *
Min første rejse foregik i 1969 på Rigshospitalet – fra fødegangen til intensivafdelingen med navlestrengen om halsen. Som fireårig sad jeg med på stangen i cykelløbet Ama'r Rundt, og som 10-årig kunne jeg prale med, at have overlevet en 48 timers vinterstorm i telt på Hadangarvidda. Som 17-årig var jeg ved at blive spiddet af en tyr på en solovandring gennem Gruvedalen i Dovre, men det var først et år senere (da jeg for første gang havde muligheden for at anvende børneopsparingen på alt det den ikke var tiltænkt) at jeg fik min egentlige ilddåb. Sammen med barndomsvennen Steffen realiserede jeg drengedrømmen om en kanotur ned ad Nahanni-floden i Canadas Nordvest-Territorium. Med Gudenåen som eneste reference sejlede vi baglæns igennem det første strømfald, og kæntrede i det næste. Men det var nu mest mødet med en olm grizzly-bjørn, som var ved at sætte en stopper for eventyret. Kun en desperat svømmetur i den kolde flod reddede os fra at lide samme skæbne som de canadiske blåbær – og tildelte os i øvrigt tophistorien i Hjemmets påskeudgave.

I gymnasiet valgte jeg det sprogtilbud, der lød mest ubrugeligt, men mindst kedeligt: russisk. Efter gymnasiet og en tur til Nepal tog jeg i starten af 1990'erne på et halvt års ophold i det kaotiske Rusland. Opholdet hos lokale familier i Ukraine og Uralbjergene blev et intensivt kursus i russisk kultur og overlevelse. Hen ad vejen blev ordforrådet udvidet fra »da« og »njet« til også at omfatte gloserne for »vodka« og »bestikkelse«. Det sidste åbnede døre og blev startskuddet til mere end 20 rejser på egen hånd i Rusland og det tidligere Sovjetunionen. Mange af rejserne er foregået langt fra Ruslands forurenede industribyer på vandre-, ski- eller rafting-ture i områder som Kamtjatka, Uralbjergene, Bajkalsøen, Karelen, Kaukasus, Altaj og Kolahalvøen. Stærkest i erindringen står mødet med Jamalhalvøens rensdyrnomader, som jeg fandt en våd efterårsdag i 2001 efter en ørkesløs vandring ud over den svampede tundra. Det er siden blevet til fem besøg hos den samme familie, som jeg alt efter årstiden har opsøgt til fods eller på ski. Bekendtskabet har lært mig at sætte pris på et krus varmt rensdyrblod og et stykke rå lever – og jeg har fået et nonchalant forhold til udstyrsforretningernes opreklamerede tøjkollektion efter på egen krop at have følt forskellen mellem en dunjakke og en rensdyranorak i 46 graders kulde.

Interessen for nomader førte mig i 1990'erne flere gange til bjergskråningerne i Kirgisien, hvor den gærede hoppemælk og de gæstfrie fårehyrder tilføjede en ekstra dimension til rejselivet. Siden kom Mongoliet med på listen, som med sine herlige nomader og totale mangel på anstændig infrastruktur straks blev en af mine favoritter. Den første tur var et tomåneders sommerridt, hvor jeg tomlede, red og vandrede ud over stepperne. Et stædigt (men vellykket) forsøg på at få hilst på rensdyrnomaderne i bjergene vest for Hovsgol-søen var nær ved at koste mig returbilletten, da oversvømmede floder lukkede vejene i en hel uge. Min nysgerrighed efter at se, hvordan man overlever den kontinentale vinter i et filttelt, fik mig til at vende tilbage et par år efter, denne gang i december måned. Udstyret med lange uldne underbukser og Sorel-støvler (og med såkaldte »superpløkke« til teltet der knækkede som spaghetti-rør, når man forsøgte at bore dem ned i de frosne græstuer) fandt jeg ud af at man overlever på samme måde som om sommeren, blot med lidt mere tøj på og med ekstra kokasser i brændeovnen. Helt ude vestpå blev jeg indført i de kazakhiske ørnejægers ædle jagtkunst – og belært om at en flybillet tilbage til Ulan Bator ikke er noget værd, hvis ikke man kan løbe hurtigere ud til flyveren end sine medpassagerer.

Som det fremgår er jeg ofte gået mere i detaljen end i bredden – sammenlagt to års ophold i Rusland lader sig ikke fornægte. Som modvægt til de russo- og mongofile tendenser, har jeg fyldt pauserne ud med ski- og vandreture til især Norge (snart 30 ture), hvor konceptet er ture med rygsæk, pulk og telt i områder langt fra dødssyge pister og kunstige feriebyer.

En uddannelse som forstkandidat har indtil videre ikke kunnet udkonkurrere mit rejsegen. De seneste tre-fire år har jeg arbejdet som rejseskribent og i perioder også som rejsekonsulent hos Penguin Travel. Mit forfatterskab omfatter bl.a. »Turen går til Rusland« (2004) og »Turen går til Bulgarien (udkommer juni 2005) for Politikens Forlag.



435: Katrine Thordal-Christensen



I min barndom har jeg hvert år altid været på sommer ferie rundt i Europa og på skiferie. Dette har startet rejselysten i hele min familie. Min storsøster rejse meget mens jeg var på handelsskolen og hun har været min største inspiration til at rejse til u-lande på egen hånd.

Mit første eventyr var som skiguide i Italien. Jeg udviklede mig meget personligt og fik et stort ansvar i min alder af 20 år. Herefter tog jeg på min lange rejse til Mellem- og Sydamerika. Da jeg aldrig havde besøgt et u-land inden min rejse og ingen spansk kundskaber havde, startede jeg med et spansk kursus i Guatemala og boede privat hos en familie. Et kultur chok som forberedte mig på mange af mine kommende oplevelser. Rejsen var uforglemmelig og har vakt endnu to sportslige interesser som Mellem- og Sydamerika tilbyder til i bred udstrækning. At dykke og bestige bjerge/vandre.

De efterfølgende rejser jeg har været på har været med henblik på områder hvor jeg enten kunne dykke eller vandre. Jeg har dog måtte supplementer mine rejser med mit Bachelor studie som jeg netop har afsluttet i Marketing and Management Communication. Jeg har derfor siden været i Afrika på sommerferie og i Australien hvor jeg læste et semester af min uddannelse.

En kort opremsning af mine aktive oplevelser:
-     Dykning: Det Caribiske hav (Honduras, Belize, Mexico), Galapagos, Zanzibar, Great Barrier Reef og Ningaloo Reef
-     Bjerge besteget: Cotopaxi og Mt. Kenya
-     Vandreture: Macchu Picchu, Torres Del Paine, El Chaltén, Able Tasman

Min rejselyst er blevet en del af min personlighed.



433: Sara Thordal-Christensen



Da jeg endelig blev færdig med gymnasiet i 1999, havde jeg allerede udforsket lidt af Europa og USA både med familien og alene. Så det var helt åbenlyst at jeg skulle ud og udforske den store verden. Måske var det en dum ide, for jeg har ikke kunne stoppe siden.

Først var jeg i Kibbutz i Israel - en blød start blev jeg anbefalet. Men det endte ud med backpacker ture rundt i Israel, Jordan og Egypten. Hjemme igen fik jeg arbejde på færgen København-Oslo og følte stadig jeg havde luft under vingerne.

Efter nok penge på kontoen tog jeg 9 måneder til Australien, New Zealand og Asien. Siden er det blevet til længerevarende ophold i London, rundrejse i Kenya og Tanzania, USA, mere Asien, Sydamerika og sidst men ikke mindst 3 måneders ophold i Bolivia.

Jeg er vild med og afhængig af, at komme ud og opleve nye kultur, se et smukt dyrerige og naturen. Vandre i bjerge og føle friheden.

Jeg er uddannet sygeplejerske i 2005 og har arbejdet forskellige steder i det Sønderjyske. Jeg flytter den 1.juni 2008 tilbage til Århus for at arbejde på Skejby Sygehus.



531: Tina Thrysøe



Min enorme rejselyst er ikke kommet ind med modermælken.

Mit første store eventyr var i 1993, da jeg tog i kibbutz i Israel. Det blev til 6 mdr. i selve kibbutzen plus derefter en rundrejse i Egypten på 1. mdr. samt 1. mdr. på Sinai halvøen, nærmere betegnet Dahab.

Derefter har jeg oplevet en stor udlængsel som har sendt mig afsted på flere rejser igennem 50 lande. Det har været både store som små rejser.

Mine store rejser:
1997 - 4.5 mdr. rundrejse i Asien.
2005 - 1 års jordomrejse.
2007 - 8 mdr. udstationering i Peru og derefter 4 mdr. rundrejse i Sydamerika.
2009 - 7 mdr. rundrejse i Asien
2010 - 1 mdr. Mc-tur i USA på Harley fra kyst til kyst 6800 km.





316: Jens Tidemann



Jeg er født i Århus i 1971. Efter gymnasiet flyttede jeg til København for at studere til civilingeniør ved Danmarks Tekniske Universitet, jeg er siden blevet hængende i København, med undtagelse af nogle års arbejde i udlandet.

Jeg har altid været nysgerrig og videbegærlig og min interesse for at rejse og besøge andre lande er drevet af lysten til at lære nyt og lade mig inspirere af andet end den hjemlige andedam. Min første længevarende rejse med rygsæk var i slutningen af studierne, hvor jeg rejste jorden rundt med rygsæk. Det foregik primært i Australien og Oceanien.

Jeg har i flere omgange boet og arbejdet i udlandet første gang var nogle måneders praktik ophold i Estland kort efter at landet var blevet selvstændigt. Jeg har desuden boet over 1 år i Holland i forbindelse med mit arbejde.

Da IT boblen brast og de spændende projekter indenfor mit fag tyndede ud i starten af dette årti sagde jeg mit job op, pakkede rygsækken og rejste rundt i Asien i 9 måneder.

Jeg elsker at tage billeder og jeg rejser aldrig uden mit kamera. Så det er over årene blevet til rigtig mange billeder fyldt med gode minder!



133: Jette Torp



Interessen for at rejse fik jeg allerede som lille, hvor jeg sammen med hele familien lyttede til min fars meget levende fortællinger om andre landes folkeslag, historie og geografi.

Siden min første udenlandsrejse som helt ung har jeg tilbragt alleferier i udlandet. Efter at have udforsket Europa gik turen til USA, hvor Californien, Miami og Hawaii er de foretrukne stater. Jeg har boet og arbejdet i Miami i et år og på Grand Bahama i ½ år. På vej hjem fra Bahamas rejste jeg på ø-hop i Caribien til Jamaica, Barbados, St. Croix, St. John, Curacao, Aruba og senere til Den Dominikanske Republik, Cuba og Antigua. Her fik jeg rigtig smag for det frie rejseliv og købte en jorden rundt flybillet.

Jeg lagde ud med Costa Rica i Mellemamerika, som er et fantastisk frodigt land. Herfra videre til Argentina og Chile. I Santiago mødte jeg to andre back packere, og vi kørte sammen 3.500 km i en gammel 4-hjuls trækker ned gennem det utroligt smukke Chile, hvor vi camperede på strande, ved flodbredder og søer. Vi krydsede Andesbjergene, og kørte op gennem det farverige Patagonien i Argentina for at slutte af i Buenos Aires. Jeg faldt fuldstændig for denne skønne by og blev i 3 måneder. Jeg lejede et værelse i Den Danske Kirke, og her i gennem mødte jeg nogle meget gæstfrie dansk-argentinere. Næste stop var Tahiti, Morea, Fiji, New Zealand for at slutte af med 3 måneders rundrejse i Australien.

Østen har jeg også gjort usikker ved at rejse i Indien, Nepal, Thailand, Bali, Singapore, Malaysia og Borneo.

Mit foretrukne kontinent har været Sydamerika, hvor jeg har besøgt alle lande undtagen Guyana, Suriname og Fransk Guiana. Men efter i år at have rejst rundt i 5 uger i Sydafrika, er jeg nu parat til at indtage resten af Afrika.

Nye rejsemål er Cambodia, Laos, Bangladesh, Buthan og Tibet. Ø-hop i Stillehavet er også på ønskesedlen.

Heldigvis er der lang vej fra de 57 lande, jeg har besøgt, op til de 192 lande der er registreret under FN.



555: Susanne Torpe



Spirerne til min umættelige udlængsel blev sået allerede i min barndom, da jeg ofte var på ferie med mine charterelskende forældre. Det var formentlig barndommens gode stunder under sydens sol, som var medvirkende til, at jeg blev draget mod jobbet som rejseguide. Jeg har arbejdet i Egypten og i Spanien, og efter 1½ år med jobbet som rejseguide var det min tur til at være turisten, og ½ år med rygsæk i Asien var uundgåeligt.

At arbejde i rejsebranchen slap jeg dog ikke helt, og jeg har arbejdet i Honduras som divemaster og i Mexico som undervandsfotograf. Som en del af mine studier på handelshøjskolen i København har jeg studeret et ½ år på universitet i Chile, og sidenhen arbejdede jeg på Det Internationale Kontor på CBS, som hjælper studerende med at komme til udlandet og læse et semester. I min studietid har jeg rejst meget, og folk har ofte spurgt mig, hvordan jeg dog kunne have råd til at rejse så meget på en SU. For mig er det er spørgsmål om prioritering. Kan jeg fx vælge mellem en bluse til 500 kr og en til 200 kr, tager jeg til hver en tid den til 200, og fryder mig så over, hvor langt jeg kan komme i Asien for differencen.

Jeg elsker destinationer med sol, varme og gode dykkermuligheder, men jeg kan også godt lokkes til at sove i telt i minusgrader. Jeg elsker at tage ud og udforske nye lande på længerevarende ture, da jeg lider af en kronisk trang til at opleve og lære nyt. Men en weekendtur til en europæisk hovedstad er bestemt heller ikke at kimse ad. Der skal være variation i oplevelserne.



422: Jan Tovgaard



De yngre år blev brugt til at udforske Danmark og de nære omgivelser med familien. Et længere ophold i London blev startskuddet til udforskning af resten af verdenen. Min kæreste Mette (nr 344) og jeg rejser så ofte det kan lade sig gøre.

Jo mere forskelligt et land er kulturelt fra min hverdag her i Danmark, jo bedre er det. En god rejse for mig byder også på fysiske udfoldelser. I tidens løb har jeg prøvet kræfter med Kilimajaro, mountainbiking i Andes Bjergene og trekking i bl.a. Etiopiens ubarmhjertige bjerge.

Maden i udlandet er også ofte en kæmpe oplevelse i sig selv. Jeg har spist græshopper i Mexico, slanger i Vietnam og edderkopper i Cambodia.

Min kæreste og jeg har lavet en hjemmeside, www.honny.dk, om vores rejser, da vi ofte har svært ved at finde informationer om de steder, hvor vi skal hen med rygsækken. På den måde håber vi at kunne hjælpe og inspirere andre, samtidig med at vi ikke selv glemmer vores oplevelser.



450: Karen Trede



Jeg hedder Karen, er 32 år og jeg er født og opvokset i København, hvor jeg stadig bor. Jeg er uddannet sygeplejerske i 2002. Jeg ville gerne have en uddannelse som jeg kunne rejse med, så det blev sygeplejerske. Det er ikke et valg jeg har fortrudt, da jeg elsker mit arbejde og det giver mig frihed til at vælge arbejdstider og mulighed for at tage fri i længere tid end bare et par ugers ferie. Jeg arbejder på Gentofte Hospital og har flere gange været i Grønland og arbejde. Deroppe har jeg haft mulighed for at få et dybere indblik i kulturen via mit arbejde og samtidig rejse rundt i landet og se den fantastiske natur. Jeg har også arbejdet på et landsbyhospital uden for Nairobi i Kenya.

Jeg har rejst meget - særligt i de sidste seks år. Jeg har flere gange fået orlov fra mit arbejde for at kunne tage afsted i længere tid af gangen. Jeg har på mine rejser lært meget om mig selv og elsker at udforske nye steder i verden. Jeg er specielt optaget af New Zealand for tiden og overvejer lige nu, om jeg skal søge job dernede eller om jeg skal tilbage til Grønland, som stadig kalder.



453: Marianne Dons Tychsen



Fik rejseriet ind med modermælken, bla. takket være en opvækst i Malaysia. I kraft af min uddannelse (kandidatgrader i kulturgeografi og menneskerettigheder) er mange rejser gået til Europa, Afrika og Asien med særlig fokus på udvikling og fredsopbygning. De sidste 8 år har jeg boet og arbejdet for FN og andre internationale organisationer i nogle af verdens brændpunkter, herunder Afghanistan, Balkan og Sudan, hvilket ikke overraskende har medført mange spændende og unikke oplevelser. I min fritid holder jeg af at foretage forskellige former for rejser, at dyrke sport (ski, dykning, vandring), og en gang imellem blot at tage en DK slapper!



565: Frode Kjems Uhre



Kom sent i gang med rejseriet. Jeg var 26 år, da jeg købte min første flybillet. Turen gik til USA, hvor jeg var blevet optaget på en pilotskole i Massachusetts. Arbejdede et par år i Colorado som flyveinstruktør og fløj post- og ambulancefly. Fik siden pilot job i SAS og har set meget af verden fra mit ”kontor” i 10 km’s højde. Men jeg begyndte også at bruge alle mine ferier på at rejse.

Har padlet kano eller kajak i alle syv verdensdele.

Har kørt gennem Sahara på motorcykel.

Gennem Kalahari ørkenen i firehjulstrækker.

Fløjet gennem USA, Mexico og Mellem Amerika i veteranfly

Sejlet fra Middelhavet til Stillehavet i sejlbåd.

Havkajak ekspeditioner i Alaska og Antarktis.

Kanoekspedition i Nordvest Territoriet i Canada.

Uddannet dykkerinstuktør og er ivrig undervandsfotograf. Har arbejdet som dykkerguide på Svalbard. Dykket i 67 lande.

Professionel skiinstruktør og vild med sne og bjerge.

Medlem af Eventyrernes Klub.

Medlem af Dansk Kano Ekspeditionsklub.



298: Jane Jacoby Veland



Årgang 1979. Født og opvokset i Århus og læser på nuværende tidspunkt Cand. Merc. på Handelshøjskolen i Århus.

Med to meget rejselystne forældre, som valgte at prioritere at deres penge skulle spenderes på oplevelser frem for andre diverse statussymboler, har det at rejse været en integreret del af hele min barndom og ungdom. Det er jeg dem meget taknemmelig for og føler mig utrolig heldig.

Gennem min barndom gik turene typisk til Europa og flere gange til samme land. Imidlertid blev køreturene til Sydeuropa, som indebar højlydte slåskampe på bagsædet mellem min søster og jeg, samt overnatning i en ikke alt for komfortabel camplet, skiftet ud med andre og mere behagelige rejseformer, hvor turene bl.a. gik til Thailand, Caribien og USA.

Endvidere har jeg rejst meget rundt i forbindelse med min sport, badminton, hvor jeg primært har spillet i Europa, men et par enkelte østen ture er det også blevet til.

Efter gymnasiet var det blevet tid til den obligatoriske dannelses-/ slip-væk-hjemmefra rejse. Det gjorde jeg så i et halvt år med rygsæk, hvor turen gik til Østen med al sin mystik, fantastiske Australien samt frodige og meget gæstfrie New Zealand.

Inden studenterlivet skulle i gang, tog jeg et halvt år til Malaga for at studere spansk, da jeg altid har haft en forkærlighed for dette smukke sprog – Ved ikke om det er de spanske "latino lovers" eller blot den lækre paella som gør udslaget, men jeg blev bare nødt til at lære spansk.

At starte med at læse har ikke formindsket mine muligheder for at rejse – Tværtimod. I forbindelse med studiet har jeg boet et halvt år i Madrid samt været på studietur til Beijing.

Nu er det søde studieliv snart ved at være til vejs ende, derfor skulle chancen igen benyttes til at komme ude i den spændende verden. Denne sommer (2005) har jeg fået opfyldt nogle af mine drømme, nemlig at komme til Sydamerika, at opleve inkariget samt set verdens største saltørken i Bolivia.

Der er stadig mange lande som jeg glæder mig til og drømmer om at besøge – især Afrika er uudforsket.
Og det er skønt at tænke på, at drømmene er inden for rækkevidde.


501: Niels Kristian Vestergaard



Jeg er født og opvokset i Danmark, hvor jeg mest har boet paa Sjælland. Jeg har altid været udfarende og har som barn/ung tilbragt megen tid med friluftsliv i FDF, hvor jeg var involveret i opsætningen af en del udenlandske aktiviter, blandt andet fjeldvandringer og etableringen af kanocentre i Norge, Sverige og Letland. Det var ogsaa i FDF at jeg arrangerede den foerste "eventyr rejse", der var en cykeltur hjem fra Warszawa i Polen til Nordsjælland i 1979 under det kommunistiske regime. Efter at have taget en civilingeniør eksamen i kemi har jeg mest arbejdet med udlandsopgaver og har rejst meget, baade med arbejdet og af egen interesse. Som tiden gik blev jeg mere og mere interesseret i "trouble shooting" og udviklings projekter. Siden 1994 har jeg praktisk talt altid arbejdet i udlandet, som ansat under en FN organisation der arbejder med ulandsinvesteringer. Jeg har i den forbindelse boet mange år i USA og er for tiden mest bosiddende i Moskva.


393: Morten Villadsen



Jeg er 27 år og sidder for tiden på Musikvidenskabeligt Institut og skriver speciale. Mit sidefag er idræt. Jeg har undervist på rigtig mange uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Jeg har især rejst som backpacker og i forbindelse med friluftsliv. Som barn plantede jeg træer i Afrika og som teenager rejste jeg rundt i Sydamerika og lærte spansk. For nylig har sejlet over Atlanterhavet og rundt i Caribien ombord på et sejlskib. Allersenest er jeg kommet på landsholdet i Undervandsjagt (fridykning med harpun) og skal i den forbindelse (konkurrencer og træning) rejse endnu mere. Min seneste dykkerrejse gik til Nordnorge hvor jeg jagede torsk, havkat og hundredevis af kongekrabber... Jeg drømmer om at backpacke og arbejde mig frem i Stillehavet som undervandsjæger... så det bliver jo nok til noget - det plejer mine drømme at gøre...

Jeg agter at opdatere http://www.mortenvilladsen.blogspot.com ("So much water, so little time") jævnligt med billeder og beretninger fra mine whereabouts.


230: Claus Virmer



Jeg er født i 1965, og med en far som var ansat i SAS havde jeg adgang til billige flybilletter, så siden jeg var 10 år har rejseaktivitet været en naturlig del af mit liv. Min rejseaktivitet har altid bundet i en stor nysgerrighed ift. andre kulturer og måder at leve på, men min fascination af diverse former for friluftsliv har nok drevet mig til de fleste af mine rejser.

Jeg har været medlem af Dansk Bjergklub siden 1988 og klatrer fortsat meget aktivt. Mine største klatreoplevelser har jeg haft i Norge, på Grønland (ekspeditionsklatring i 2001) og i Italien, men den bestigning jeg kan prale mest med er nok Volcan Sangay i Ecuador (5.096 m) – en af verdens mest utilgængelige og mest aktive vulkaner.

Udover klatreinteressen har jeg altid vandret meget, stået på ski, og sejlet i kano og kajak, hvilket bl.a. har bragt mig til Ishavet mellem Grønland og Canada og til et væld af danske øer (hvor mange danskere har egentlig besøgt Saltholm, Enehøje eller Nekselø?).

Jeg har rejst intensivt på 5 kontinenter, har kun været en enkelt gang i Afrika og har aldrig været på Antarktis. De mest spændende lande jeg har besøgt er Tyrkiet, Pakistan, Myanmar og Chile og Norge. Norge er nok mit favoritland på kloden og sammen med Sverige det land jeg har besøgt flest gange, og hvor jeg vender tilbage flere gange om året pga, de fantastiske bjerge og de smukke fjorde.

Jeg har aldrig rejst for at føje ny lande til "min liste" - og besøger gerne det samme land flere gange. Min seneste tur (2003/2004) har også været et gensyn (efter 19 år) med Thailand og Myanmar (Burma) hvor jeg sammen med min familie - min kone Jeanette og vores børn Marie og Christine på 11 og 14 år - har rejst rundt i to måneder.

At rejse er ikke hele mit liv, i perioder er det gået med at arbejde, istandsætte ældre hus og friluftsture i Danmark , Norge og Sverige. En kajaktur ved Lolland eller en søndag med klippeklatring på Kullen er ligeså godt som en elefanttur i bjergene mellem Thailand og Myanmar -det er forskelligheden og uforudsigeligheden, der skaber oplevelsen og inspirationen til at søge "derud" igen og igen.



562: Hans Wallind



Vigtigste rejsemål:
1971******* 2 mdr. ophold på Filippinerne som trainee. Undervejs ophold i Thailand og i Hongkong
1975-1978 Fast bopæl i Bruxelles
1981 Medlem af en officiel delegation til Kina
1983 Rygsækturist i Indien, Kashmir og Nepal
1989 Safari i Kenya
1989 Rejse til Leningrad
1991-2008 Fast (folkeregister)bopæl i Luxembourg med langvarige udstationeringer i Øst- og Centraleuropa (se nedenfor)
1994 Safari i Sydafrika
1997-1998 Ophold i Litauen som rådgiver i udenrigsministeriet (14 mdr.)
1998-2001 Forretningsrejser til Rusland, Kasakhstan og Ukraine
2000-2001 Rejse til Australien og New Zealand
2001-2002 Ophold i Bosnien-Hercegovina som rådgiver i ministeriet for europæisk integration (16 mdr.)
2003-2006 Ophold i Rumænien i 4 perioder som rådgiver i ministeriet for europæisk integration
2006-2007 Ophold i Kosovo som rådgiver i European Integration Agency (12 mdr.)
2008-2011
  		I forbindelse med pensionisttilværelse rejser til Ecuador (Inkl. Galapagos-øerne),Rusland, Kina, Tibet, Namibia, Botswana, Zambia, Zimbabwe, Sydamerika, Syrien, Jordan, Indien, Bhutan, Sri Lanka , Filippinerne, Japan m.fl.




563: Karin Øllegaard Wallind



1969-1971******* udsendt af udenrigsministeriet til ambassaden i Cairo
1972 deltog i FN-konference i Santiago de Chile (2 mdrs. varighed). Rejste hjem via Bolivia og Peru.
1973 udsendt til ambassaden i Warszawa
1975-1978 udsendt til EF-repræsentationen i Bruxelles
1981 rejste 1 måned gennem Frankrig
Jul-aug 1983 Rygsækturist i Indien, Kashmir og Nepal
1989 Safari i Kenya
1991-2007 fast bopæl i Luxembourg
  Ferierejser til Indonesien, Sydafrika, Dansk Vestindien, Malaysia samt Australien/New Zealand
2008
 		 vendte tilbage til Danmark som pensionist og har siden rejst meget: Sydindien, Ecuador, inkl. Galapagos, Rusland, Kina, Tibet, Japan, Filippinerne, Namibia, Botswana, Zambia, Zimbabwe, USA, Peru, Argentina, Brasilien, Syrien, Jordan, Indien, Bhutan, Sri Lanka.




427: Jette Færch Weiss



Mit liv som berejst starter da jeg som treårig flytter til Kenya. Siden da har jeg brugt det meste overskydende tid og penge på at se de fjerne afkroge af verden. Først i følgeskab med mine forældre og bror, og senere på egen hånd.

Det er gennem tiden blevet til rigtig mange ture, fra helt korte storbyferier, til måneders lange oplevelsesturer. Ud over at rejse, nyder jeg med få års mellemrum at tage ud og bosætte mig i længere tid og levet livet som udlandsdansker. Det er bla. blevet til 3 år i Kenya, 10 måneder i Australien, 5 måneder i Arizona og 2 måneder i Indien.

Jeg nyder at opleve andre kulturer og spændende natur, og trives bedst med rygsækken på slæb - langt fra andre turister.

Til hverdag studerer jeg datalogi på Københavns universitet og arbejder som systemudvikler.

Det næste store eventyr på min ønskeliste er at købe en stor overland truck og køre gennem Afrika med en flok gode venner. Men det må vente til uddannelse og penge er i hus.



429: Nikolaj West



Født i 1972. Min store rejseglæde begyndte i Europa – navnlig i 1993 med en motorcykeltur på en gammel østtysk MZ TS 150, der troligt bragte mig til Grækenland og tilbage gennem 12 lande og i en pæn bue om et uroligt Jugoslavien.

Rejserne er senere gået videre end Europa – bl.a. til Iran, Brasilien og Argentina samt med den Transmongolske jernbane. Jeg har nu en større og bedre motorcykel, der dog heller ikke er helt ung.

Jeg er jurist og har desuden en bachelorgrad i filosofi med sociologi. For tiden arbejder jeg for OSCE i Warszawa med særligt fokus på lovgivning og demokrati i Central- og Østeuropa, Balkan samt Kaukasus.



513: Lotte Winhard



Jeg hedder Lotte og har rejst hele mit liv fra jeg som 11-årig fik tilbud fra min faster og onkel om at komme med på en campingtur til Tyskland, Østrig, Schweiz og Liechtenstein. Dernæst kom charterturerne med familien til bl.a. Spanien, Andorra, Frankrig. Så Nordturist i Sverige, Norge og Finland, Skotland rundt, de vesteuropæiske hovedstæder, EF-tur til Strassbourg, Luxembourg og Bruxelles samt testtur for Dansk Folkeferie rundt på Færøerne, Island og Grønland.

I 1991 mødte jeg en veninde, som havde været i Australien og også havde familie der. Vi blev enige om at hive 4 måneder ud af kalenderen, tømme bankbogen og tage på en jordomrejse med fokus på Australien. Turen startede med 10 dage i Singapore, en smuttur til en indonesisk ø (Batam Island) og en tur op i Malaysia. Dernæst fløj vi til Brisbane og tog derfra ca. 8000 km rundt i Australien både op langs østkysten til Cairns og Great Barrier Reef og en campingtur ud på Great Keppel Island, hvor vi hver morgen fik besøg af en godt 1,5 m stor varan, der spadserede forbi vores fødder, mens vi drak morgenkaffe. Den skulle ned til havet for tage sit morgenbad og vi havde så slået teltet op lige på dens gangsti. Herfra tog vi videre til Darwin og ned til Katherine Gorge, hvor vi camperede alene kun omgivet af wallabies og deres unger, som fik lov til at komme ud af pungen om natten. Ungerne trampede rundt om teltet som om et juletræ og betragtede nysgerrigt de mærkelige væsener - os. Dernæst gik turen ind til Uluru National Park og Ayers Rock samt Mount Olgas. Det regnede naturligvis her inde i ørkenen, hvor vi også camperede! Dernæst ned til Adelaide og via Canberra til Sydney og besøg hos min venindes familie. Australien var en absolut super oplevelse. Vi fløj dernæst til Christ-church i New Zealand og rejste rundt både på syd- og nordøen. Fra Auckland fløj vi til Los Angeles og holdt nytår og var herfra en smuttur nede i Mexico. Så hjem til DK igen.

Jeg har gennem årerne besøgt mere end 70 lande, men altså nogle af dem kortere end de 24 timer, der kvalificerer i DBK. Jeg er specielt interesseret i dyr (regnskov, koralrev og savanne) og deres habitater og har via mit medlemskab af WWF fået inspiration til nogle meget spændende rejser til bl.a. Kinabatangan området på malaysisk Borneo med næse-aber og vilde orangutanger, Pantanal i det sydlige Brasilien, Swaziland og Galapagos.

Jeg har rejst både selv, med familie, veninder, kæreste og i gruppe. I juni 2008 var jeg med en international Explore gruppe på camping trek i Botswana og det var en meget stærk oplevelse at være 'in the middle of nowhere' kun have egen medbragt mad og drikke, falde i søvn til løvernes brølen, blive vækket af en hyæne, der er hoppet op i 'køkkenet' og forsøger at indtage vores morgenmad før os eller opleve de omkring 250 Caffer bøfler, der står ca. 200 m fra campen og undrende betragter os (estimatet er lavet af en new zealansk fåreejer, der også var med på turen).

Ellers har jeg bl.a. badet med hvidtippede revhajer på Galapagos, det var dog ikke helt på beregning ;-) . Jeg har sejlet i kano sammen med en indianer midt om natten dybt inde i Amazonas regnskov på jagt efter en jaguar, der havde spist et par af de lokales grise, blevet angrebet af en Black Rhino med unge i bushen i Swaziland, klappet en vild gepard i Sydafrika og set bræen kælve på Grønland, været på flere safaris i Tanzania, Kenya, Gambia og Senegal, oplevet gæstfriheden og naturskønheden i Emiraterne og Oman. Og selvfølgelig en masse andre spændende oplevelser.



212: Nikolaj Witte



Jeg blev født i Århus i 1975 og de følgende år introducerede mine forældre mig for det at opleve. Min mor stod for at tage min søster og mig med på cykelture, både i Danmark og Sverige, mens min far leverede en forsmag på det større udland. Men det var først i 8. klasse, under en rejse til landsbyer i Tunesien, at jeg med min folkeskole selv fik rigtig smag på at opleve det eksotiske på egen hånd. De næste to år fandt jeg en efterskole der havde rejser som en høj priotet, specielt rejser hvor man virkeligt kom ud til folk.

Først i sommeren 1997 var muligheden der igen og med interrail flakkede jeg en måned rundt i Europa. Da jeg nu havde genfundet min glæde med at rejse, lod jeg mig året efter overtale (meget let) til at rejse rundt i Thailand i to måneder for at se nærmere på det forjættede Fjernøsten.

Dette fangede min interesse så meget at jeg allerede året efter købte en ny billet, denne gang for at blive i Asien i ti måneder. Den slags giver jo en helt andet opfattelse af tid og frihed. Efter lidt tilvending til Asien i både Thailand og Malaysia, krydsede jeg over til Sumatra og rejste derfra langsomt ned mod komodovaranerne. Tilbage i Bangkok mødtes jeg med en ven og sammen fløj vi til Nepal for at trekke op til Makalu basecamp. Det tog en måned og bød på noget af den flotteste natur jeg nogensinde har set, samt fascinerende små landsbyer og gæstfrie mennesker. Efter Nepal og flere politiske overvejelser besluttede vi os for at besøge Myanmar og aldrig har jeg mødt så åbnet og smilende et folk. Da Borneo altid har øvet en stor tiltrækning på mig og jeg mødte en der havde det på samme måde, tog det ikke lang tid før Sarawak og Sabah var tilbagelagt og vi stod i Kalimantan. På vej tværs over Kalimantan oplevede vi alt fra høstfestivaler og åndeuddrivelse til fantastisk flodsejlads, for til sidst at få hjælp af to jægere der med rifler og mandu kunne hjælpe med at skaffe mad, og da regnskoven på den midterste del er noget ufremkommelig kunne de også hjælpe med stifinding.

Hjemme i Danmark måtte jeg indse at jeg undervej havde mistet interessen for mit studie af matematik og datalogi, og skiftede dette ud med filosofi ved Aarhus Universitet, hvor jeg stadig studerer.

Da jeg igen havde nok penge, og denne gang en kæreste der også brændte for at rejse, blev den hjemlige hygge udskiftet med et tog fra Århus til Beijing (transmongolske jernbane). I Kina købte vi cykler og cyklede fra Beijing til Luoyang (1000 km) hvorefter vi rejste rundt med cyklerne for at tage småture. Da vi endte i Vietnam lejede vi en gammel russisk jeep for at se Nordvietnam, hvorefter vi bla med et islæt af cykling rejste ned langs kysten for ar ende i Cambodja. Et spændene land med så frygtelig en historie, men så venlige mennesker og bestemt et af mine ynglings steder. Efter et velfortjent hvil og en strandferie i Thailand og Malaysia fløj vi til Bangladesh. At køre rundt i den gamle del af Dhaka må bestemt høre med til enhvers yndlingsbeskæftigelse. Desværre måtte vi afkorte vores besøg pga. Irakkrigen, så vi rejste til Indien. Vores penge var sluppet op, ti måneder gået og min kæreste blev indlagt med tyfus, så vi besluttede at koncentrere os om Sikkim og gemme resten af Indien til næste gang.

Nu er jeg hjemme igen og kan næsten ikke vente med at se mere af den dybt fascinerende verden vi lever i.

Opdateringer om mine rejser kan altid findes www.wayout.dk



247: Claus Witten



Jeg er født i 1946 og har altid været bidt af rejseri. Mine venner kalder mig ofte for Dr. van Witten

Allerede som 14 årig var jeg på konfirmationsrejse til Spotorno ved den italienske riviera og som15 årig tog jeg alene til Luxemborg og Strassbourg, med udgangspunkt fra Kaiserslautern i det sydvestlige Tyskland, hvor min ene søster og svoger boede i en periode.

I 1965 emigrerede jeg til USA og boede 3 måneder i Pasadena, Texas. Jeg emigrerede for at få arbejdstilladelse, men blev allerede efter en måned indkaldt til den amerikanske hær. De havde store planer med mig. Jeg skulle til Vietnam, hvor det ikke gik så godt for amerikanerne. Denne mulighed så jeg ikke som noget positivt, hvorfor jeg "flygtede" over grænsen ved Laredo i Texas til Mexico. Her boede jeg 3 måneder i Mexico City. Jeg blev erklæret "delinquent" og stod til 5 år i spjældet og 10.000 dollars i bøde. Først efter 15 år blev jeg benådet af det amerikanske system og kunne rejse dertil igen.

I starten af mit voksenliv havde jeg rigeligt at bruge mine penge til. Med kone, 3 sønner og parcelhus blev det ikke til så meget rejseri. Dog arbejdede jeg 22 år i SAS og havde på den måde mulighed for at rejse noget rundt på jordkloden med familien.

I 1995 stiftede Finn Flyvholm Jørgensen og undertegnede "Jørgensens rejsebureau". Vi opererer med det såkaldte "touchdown" princip (om man har været et sted i 5 minutter, 5 timer, 5 dage eller 5 måneder er faktisk hip som hap). Enten har man været der eller også ikke. I Jørgensens rejsebureau regi når jeg i september, 2004 op på 100 lande. Vi opererer her med i alt 265 lande/territorier. Source er fra Guinness book of records.

Først her i september 2004 er jeg "berettiget" til at indtræde i De Berejstes klub, idet man her ikke accepterer dependencies/territorier. Underlig regel, set i lyset af at man vel vil fremelske så meget rejseri som muligt :-(

Jeg har stort set været "alle" steder" på jordkloden, hvorfor jeg i De Berejstes Klub håber at kunne få ny inspiration. Man kommer jo aldrig igennem alle rejsemål. Jeg har f. eks. aldrig været i Svendborg





363: Pernille Maria Wodskou



Beverly Hills 90210 var min yndlingsserie i fjernsynet dengang i gamle dage, så da jeg endelig blev færdig med gymnasiet i 1996, måtte jeg over og se "Guds eget land" med egne øjne. Men hvad gør man, når man ikke har ret mange penge tilbage på børneopsparingen? - man bliver au pair. Turen gik ikke til Californien i første omgang, men til Potomac, Maryland (en forstad til Washington DC). Jeg var der i et år, så mit kendskab til de omkringliggende shopping malls er ikke noget at kimse af. (jeg var kun 19 år:o)) Nogle af mine bedste minder fra mit år som au pair er: at gå lange ture langs C&O Canal med familiens skønne labrador Ace og nyde solskinnet, varmen, vandet og bjergene; at tage mine dejlige drenge med i forlystelsespark; bade i Atlanterhavet og gå rundt i byen på Nantucket; at date på amerikansk; turen til Toronto og Niagara Falls med de andre au pairs; på tur med nordjysk veninde og synge julesange i august ved Grand Canyon; næsten blive deporteret til Mexico (uhyggeligt da det skete, men en god historie). Og jeg kunne blive ved.

Efter det år var det sket. Jeg var blevet afhængig af at rejse. Herefter gik turen først tilbage til familien i USA (havde ingen penge og kunne bo gratis), men da jeg endelig blev færdig med min uddannelse til sygeplejerske og der kom penge på kontoen, så har jeg været meget omkring med min mand Tim (medlem 333) og haft fantastiske oplevelser i mange lande. Vi har blandt andet reddet på kameler i Sahara, badet i små naturlige vandhuller med vandfald i hjørnet på Borneo (meget romantisk), cyklet rundt mellem tempelruinerne i Sukothai i Thailand, rendt rundt i hulesystemer på New Zealand og Cuba, vandret i Torres del Paine National Park i det sydlige Chile, og stået ved Iguazu vandfaldet og stirre målløst ned i dybet. Alle sammen helt utrolige oplevelser, der fylder mig med stor glæde, når jeg mindes dem.

De allerbedste minder er dog dem, hvor vi rigtig har været i kontakt med de lokale. Jeg glemmer aldrig den omsorg, der blev vist os influenza-ramte backpackere i Cameron Highlands i Malaysia af hostel-ejer og tour-bus chauffør (influenza og over 38° i feber skal jo ikke stå i vejen for den planlagte sightseeing, vel…) Eller mødet med et par gamle mænd ude i ingenmandsland i Paraguay. Den ene var så fuld, at han ikke kunne stå på benene, så jeg hjalp den anden mand med at få ham i seng. (man er vel sygeplejerske, selvom man er på ferie.) Alt dette på trods af at mit spanske er ret ringe, så samtalen har nok været lettere alternativ.

Min store drøm er at komme på Safari i Afrika og se alle de store, vilde dyr på savannen. En tur i Himalaya med Himmeltoget ville heller ikke være helt skidt. Det jeg glæder mig allermest til, er dog at rejse med min søn Nikolaj, som blev født i august 2006. Man oplever alting på en ny måde, når man har et barn med, og man får en helt speciel kontakt med de lokale. For eksempel blev han næsten adopteret af en gammel berber-kvinde i Marokko, da han var 4 mdr., men det gik jeg dog ikke med til.


333: Tim Wodskou



Jeg er cand.scient. i bioteknologi, født i 1977, bosat på Frederiksberg, gift med Pernille og bliver far august 2006.

Til forskel fra de fleste andre medlemmer af klubben har jeg absolut ikke fået min interesse for rejser fra mine forældre. Det eneste land, de har taget mig med til, er nemlig Tyskland og ikke længere end Harzen. Min rejselyst fik jeg nok fra et ophold på en efterskole i 10. klasse, som var meget international bevidst. Vi rejste meget rundt i Europa med bus og kom blandt andet til Tyrkiet, Frankrig og Polen. Efter det blev det ikke til så meget rejseri igen andet end nogle charterture, interrail rundt i Europa, og et par ture til USA og Afrika. Min afhængighed af rejser startede først rigtigt i 2004. I dette år blev jeg gift, og mig og min kone besluttede at rejse med rygsæk jorden rundt i 3 måneder på bryllupsrejse til bla andet Fiji, Australien, Borneo og Thailand. Efter den tur var vi begge fulstændigt solgt, og vi har rejst så meget som muligt siden, som økonomien og tiden har tilladt det. Det har bl.a. andet ført os til Sydamerika, Cuba samt utallige kortere og længere ture rundt i Europa. Vi rejser primært med rygsæk og det er både storbyture, kulturelle ture og naturture. Jeg er vild med trekking ture i regnskove, riverrafting og huleudflugter.

Mine største oplevelser er:
      Naturparken Torres del Paine i det sydlige Chile
      Vandfaldet Iguazu på grænsen af Argentina, Brasilien og Paraguay
      Menneskene i Thailand, Fiji og Cuba
      Orangutangerne og næseaberne på Borneo

Af fremtidige rejseønsker har jeg bla. Den Transibiriske jernbane, og jeg vil gerne rejse jorden rundt uden brug af fly.



398: Jimmi Wolff


                          *
Efter de sædvanlige charterrejser med mine forældre tog jeg som 19-årig to måneder til Brasilien for at bo hos den udvekslingsstudent der havde boet hos os året før. Her fik jeg for første gang indsigt i de store forskelle der er i verden.

Årene efter rejste jeg en del rundt i Europa, på rulleskøjter, på tommelfingeren og på interrail. Her blev jeg meget overrasket af den store gæstfrihed g forskellighed der er bare 1000km fra os i Østeuropa.

Ellers har jeg været på Rundrejse i Thailand og Malaysia, samt på et par ture til Ægypten.

Før i tiden har jeg taget meget på charter ture og brugt det som udgangspunkt, men nu er det som oftest selv 'selvarrangerede' rundrejser.

Min sidste store oplevelse var, da jeg i sommers, var til bryllup i Pakistan. Jeg boede hos en Pakistansk familie og fik oplevet landet indefra i de 14 dage jeg var der.



546: Ninna Worning



Mit rejseliv har i hovedtræk foregået af 4 årsager - udover at jeg elsker at rejse---

1. Pga min daværende hobby og profession - drageflyvning. Jeg havde en periode på 5 år hvor jeg deltog i konkurrencer, arrangerede world cup mm
2 mens jeg arbejdede på jagtrejsebureau, hvor jeg rejste rundt og chekkede områder og revirer, lavede kontrakter mm.
3. i forbindelse med dykning, hvor jeg var i forbindelse med lokale dykkere og rejste rundt og besøgte andre dykkere og arbejde som frivillig med forskningsprojekter og amatørmarinearkeologi
4. og endelig privat, hvor jeg rejst i den retning hvor næsen er peget eller hvor venner har lokket mig hen....:-)



312: Jakob Øster


                              *
Jeg er født i 1971. Da jeg var lille fik jeg en masse tegneserier af min mor. Jeg elskede Tintin og Asterix, men allermest var jeg opslugt af Anders Ands ukuelige optimisme i sin søgen efter firkantede æg og vilde og eventyrlige ekspeditioner til spændende destinationer som Shangri-La, Den Forbudte Dal, Atlantis og Det Glemte Rige. Da jeg blev lidt ældre begyndte jeg at rejse, og nu kan jeg ikke holde op. Jeg startede med de obligatoriske interrailture, og fik set en stor del af Europa inden jeg blev 20. I forbindelse med mit studie var jeg så heldig at få lejlighed til at bosætte mig i både Østrig og England, og fik et godt indblik i disse lande, af den slags man kun får når man bor der, og fik lyst til at rejse mere og længere væk.

Før jeg blev 30 havde jeg dækket alle klodens kontinenter. Min vildeste tur var i 1999-2000 hvor jeg rejste overland (og vand) fra Antarktis til Alaska gennem alle lande i Syd-, Mellem- og Nordamerika. Turen til Antarktis fik jeg på afbud på kajen i Ushaia (Argentina) på et af verdens mest luksuriøse krydstogtskibe til næsten ingen penge. En overdådig rejse på 1te klasse til et kontinent af is og sne. Udover Antarktis nåede jeg også til Millenium New Year Party på Copacabana i Rio, hvor mere end en million mennesker, de fleste klædt i hvidt for fred, fejrede det nye årtusinde. Og i Surinam kom jeg til at krydse grænsen ved Albina på et tidspunkt hvor området nærmest var lovløst og jeg tvivlede på om de påvirkede bushmen ville lade mig slippe væk derfra i live.

Efter tre lange rejser af over 7 måneders varighed er turene blevet kortere. Men min nysgerrighed er stadig intakt. Jeg er til det hele. Store byer eller små flækker, lokale stammefolk i Afrika eller trendy caféer i Europa, ørkener eller isbjerge, trekking i øde egne eller dasen på overfyldte strande. Men det allerbedste er at have sin egen bil, motorcykel eller snescooter og et område med smuk natur at udforske. Mine største kicks har været på snescooter i Yellowstone og Saariselkä, på motorcykel i Asiens bjerge, dykning med store hvide hajer ved Cape Town, og som chauffør i firehjulstrækkere i Salaar de Uyuni i Bolivia og på Fraser Island i Australien.

Mine fremtidsdrømme er bl.a.: at se en isbjørn, at fotografere Mursi folket i Ethiopien, at komme til nordpolen, at nå over 100 besøgte lande, at komme til Papua New Guinea, at se en vild gorilla, at komme på krydstogt til Caribien og måske at tage et smut til Nordkorea. Jeg kunne også godt tænke mig at deltage i en hardcore ekspedition til f.eks. Afrika eller Grønland.

Et stort udvalg af fotografier fra de lande jeg har været så heldig at besøge indtil nu kan ses på min hjemmeside: www.jakoboester.dk.



522: Lisbet Østergaard



Jeg er opvokset i en kernefamilie i Kolding hvor sommerferierne gik med bilture rundt i Norge og Sverige. Jeg har boet og arbejdet i Brighton, England, Hamburg og i den lille skønne by Hattingen i Tyskland, men har nu været bosat i København siden 1998.

Ingen andre i min familie har samme udlængsel og rejselyst som jeg, så hvad skete der? Min interesse for at rejse og opleve verden og livet startede først sent i mit liv. I år 2000 blev jeg ramt af alvorlig sygdom, og det fik mig til at tænke over livet. Med ét blev det klart for mig, at vi skal leve og opleve, imens vi kan. Vi har livet lige nu, og det er nu, det skal leves.

2 måneder efter endt genoptræning startede mit rejseliv med en rygsæks tur til Asien, selvom både familie og venner mente at jeg kunne nøjes med en stille charterferie til Sydeuropa. Jeg var glad for at leve og ville nu leve livet fuldt ud. Siden er det bl.a. blevet til en del rejser til Asien, op gennem Østafrika med telt og sidst har jeg rejst nogle måneder alene fra Guatemala til Panama.

Jeg har delt tøj ud i en lille landsby i Malawi, sejlet i kano på Ganges floden, lært spansk i Guatemala, talt med lokale om krigen på Balkan, fløjet over en vulkan i udbrud, kørt rundt mellem vinmarker i Bordeaux, besøgt tapas barer i Barcelona, spillet på bongo trommer i subway i New York og tænkt mange tanker mens jeg har kigget ud over have og bjerge.

Selvom jeg synes at zebraer og koralfisk er helt fantastisk, bryder jeg mig faktisk ikke særlig meget om dyr. Jeg tror, de kan mærke det, for de kan vist heller ikke lide mig. Jeg er blevet angrebet af en grib i Tanzania og en papegøje i Honduras og jeg har været tåbeligt nok til at forsøge at løbe væk fra en hyæne, jeg mødte på en sti en mørk aften i Afrika. Jeg har en gang dristet mig at ride på en hest, og det gør jeg aldrig mere!

Jeg vil gerne udforske flere lande i Østeuropa samt Mellemøsten. Afrika er jeg bestemt heller ikke færdig med. Hvert år besøger jeg mine gode venner i England og Tyskland, hvor jeg har efterladt en del af mit hjerte.



Tilbage til forsiden
Tilbage til blå bog-menuen
Til blå bog del 1