Tilbage til De Berejstes hjemmeside

JORDEN RUNDT PÅ 13 DAGE

Tekst: Yngve Gauslå, foto: Yngve Gauslå, Kirsti Røed


I sommeren 2003 var jeg så heldig at vinde en jorden-rundt-rejse selv om jeg næsten missede chancen da den bød sig. Samtidig vidste vi i familien at vi kun kunne rejse inden for en kort periode den følgende sommer. Derfor blev udfordringen: hvordan rejser man jorden rundt på 13 dage uden at få stress?

Forfatteren med sin kone foran foran Taihedian-hallen i Den forbudte by i Beijing

Med min familie var jeg lige ankommet til Torrevieja på den spanske middelhavskyst. Vi indkvarterede os hurtigt i vores ferielejlighed som vi havde lejet for 10 dage og var lige ved at gå ud. Jeg ville efterlade min mobiltelefon i lejligheden. ”Ingen ringer alligevel til mig”, sagde jeg til min kone Kirsti. ”Tag den dog med. Måske få vi brug for at ringe til hinanden”, svarede hun og lydigt gjorde jeg som hun sagde.

Og sandelig var det nogen der ringede til mig. Det var fra den norske radiostation P4, der kunne fortælle mig at jeg var udtaget til at deltage i en quiz i geografi og at quizen ville gå i luften om en halv time. Min konkurrent skulle være en mand der arbejdede i SAS. Det gjaldt om at svare rigtigt på 5 spørgsmål og at svare først. Vinderen ville få en rejse jorden rundt.

Efter en halv time ringede P4 igen og jeg var klar. Efter 4 spørgsmål havde jeg vundet. Jeg ville få 50.000 norske kroner til disposition og kunne planlægge rejsen selv.

På grund af forhold i familien vidste vi at vi kun kunne rejse i 13 dage.

Udfordringen

Sådan var udfordringen: Hvordan rejse jorden rundt på 13 dage uden stress?

Jeg gik i gang med planlægningen. Vi skulle flyve med Star Alliance. Skulle vi flyve mod øst eller mod vest? Jeg fandt ud af at hvis man flyver mod vest, flyver man de lange afstande om dagen. Ved at flyve mod øst, kunne man tilbringe nætterne i flyvemaskinen og dagene på landjorden. Havde vi fløjet mod vest, ville vi tabe 4 dage på landjorden, betale 4 nætter mere på hoteller og tabe en dag på at krydse datogrænsen vestover. Ved at flyve mod øst, ville vi få 14 feriedage på 13 døgn.

Vi besluttede os for denne rejserute: Oslo - Beijing - Tokyo - Honolulu - Maui - San Fransisco - Oslo. Tokyo skulle egentlig bare være en mellemstation undervejs til Honolulu. Men ventetiden med at skifte fly ville blive 6 timer. Hvordan skulle vi bruge 6 timer i Japan? Jeg havde før været i Tokyo og vidste at der ikke var nogen grund til at tage til Tokyo i nogle timer. En opringning til et japansk turistkontor i London gav mig et tip: tag til landsbyen Naritasan, 6 km fra Tokyos internationale lufthavn.

Rune med sin far skuer udover Den kinesiske mur ved Mitianyu

Dermed var hele rejseruten klar. Vi var tre personer der skulle rejse. Foruden mig selv var det min kone Kirsti og vores søn Rune på 11 år. Rune glædede sig til at besøge Den kinesiske mur, Pearl Harbour og Waikiki Beach. Dette skulle være en familierejse, ikke en ekspedition for eventyrere

Afsted til Kina

En aften i juni rejste vi fra Oslo og landede i Beijing næste eftermiddag. Der skulle vi blive i 3 dage. Det var nemt at tage rundt i byen med den moderne metro, som i øvrigt var under hastig udbygning 4 år før OL. Vi spadserede lidt i byen, blandt andet på Den himmelske freds plads og i Den forbudte by. I Den forbudte by holdt de kinesiske kejsere hus med deres ministre, harem og tyende. Det siges at der er 9999 huse i Den forbudte by. Jeg mistænkte at husene måske havde tilsammen 9999 værelser. Også i dag findes der en forbudt by som man helst ikke snakker om: nemlig partiledelsens boligkvarter bare nogle hundrede meter væk, ligeså utilgængelig som Den ”gamle” forbudte by en gang var.

Rune var stor af sin alder og charmerede de unge kinesiske piger. Flere af dem ville fotograferes sammen med ham. Vi var også med på en arrangeret tur med cykeltaxa i et av Beijings gamle boligkvarterer, en såkaldt hutong, som nu måske er jævnet med jorden op til OL. Under denne udflugt besøgte vi også et privat hjem.

I Beijing-operaen overværede vi en fantastisk akrobatforestilling. Højdepunktet var dog besøget på den kinesiske mur ved Mitianyu, 80 kilometer nord for Beijing. Selv om dette også var en arrangeret udflugt, blev vi overladt til os selv på muren og havde en time for os selv til at spadsere. Mitianyu er i øvrigt bare et af flere steder udenfor Beijing hvor man kan besøge Muren.

Kort pause i Japan

1. juli om morgenen gik vi ombord i flyvemaskinen, der skulle bringe os til Tokyo. Vi var lige ankommet til Narita lufthavn, da vi tog med tog til den kønne, moderne landsby Naritasan. Hovedgaden i Naritasan havde sort asfalt med røde fortove på begge sider. Der var butikker på begge sider af gaden med kønt anrettede kasser med frugt og grøntsager. Længere nede ad gaden kom vi til det moderne templet Naritasan Shinshoji. Vi gik ind og satte os ned på gulvet for at
Forfatteren foran ubåden USS Bowfin som nåede at sænke 44 skibe i Stillehavet inden krigen sluttede

beundre interiøret. En gruppe mænd i sorte jakkesæt var også på vej ind og tog plads på bænkene. De havde akkurat sat sig ned, så begyndte der en religiøs ceremoni. Vi forstod ingenting af hvad som foregik men Kirsti og jeg ble siddende at se og lytte, meget fascinerede. Der blev talt på japansk og der blev trommet. Vores søn var ikke lige fascineret og har aldrig været særlig tålmodig, og da hans tålmodighed var opbrugt måtte vi desværre forlade ceremonien.

Efter et kort måltid tog vi tilbage til lufthavnen. I øvrigt var Naritasan et sted hvor jeg selv gerne ville have været et par dage. Der skulle være køn natur udenfor landsbyen.

Hawaii: fra Pearl Harbour til Haleakala

Tidligt næste morgen ankom vi Honolulu. Vi havde krydset datogrænsen og det var samme dato som dagen før. Vi tog til vores hotel og Kirsti bemærkede at der var noget kendt ved hotellet... - det var sgu samme hotel vi havde boet på da vi første gang besøgte Honolulu 17 år forinden! Vi spiste vores morgenmad på Ala Moana shoppingcenter i en af disse enorme madsale hvor man kan vælge sin mad fra et par dusin forskellige steder og spise ved samme bord.

Derefter tilbragte vi eftermiddagen på Waikiki Beach. Waikiki er egentlig en bydel i Honolulu og den berømte, 3 km lange strand har fået navn efter bydelen. Der er altid fuldt af mennesker på denne strand og de store hotellerne ligger tæt ved stranden og næsten væg mod væg med hinanden.

Næste eftermiddag skulle vi flyve til naboøen Maui med Aloha Airlines. Vi checkede tidligt ud fra hotellet og checkede vores bagage ind i lufthavnen. Ventetiden skulle vi tilbringe på Pearl Harbour. Rune ville tage en limousinetaxa. Min umiddelbare reaktion var at vi ikke skulle bruge flere penge end højst nødvendigt. På den anden side, hvorfor skulle en 11-årig dreng ikke få den oplevelse? Det kostede kun 35$.

Et lille vulkankrater inden i det svære krateret Haleakala på Maui, Hawaii. Man kan spadsere inden i krateret, hvis man holder sig til de opmærkede stier

Pearl Harbour er også i dag en stor fly- og flådebase, men et ganske stort område bliver brugt som mindepark. En ubåd og flere slagskibe fra den anden verdenskrig kunne besigtiges. Et flydende mindesmærke, Arizona Memorial, var bygget over det uberørte vraget af slagskibet Arizona, som blev sænket under det japanske angreb. Frokost spiste vi ombord i M/S Missouri som nu var museum. Det var på dette skib at general Douglas MacArthur tog i mod den japanske kapitulation som afsluttede den anden verdenskrig. Honolulu ligger på øen Oahu. Tre fjerdedele af Hawaii's befolkning lever på denne ø. At komme til Maui efter 25 minutters flyvning var noget andet. Øen er lidt større end Oahu men har bare en tiendedel af Oahus folketal. Jeg havde bestilt hotel ved Kihei fordi dette område skulle have nogle af øens bedste strande. Første dag slappede vi af på stranden. Anden dag rejste vi rundt på øen i lejet bil. Tredje dag kørte vi til toppen af vulkanen Haleakala, 3055 meter over havet. Krateret er over 10 km i diameter og ligner så meget et månelandskab at amerikanske astronauter trænede her før deres månerejse. Man kan spadsere fra den ene ende af krateret til den anden hvis man holder sig til de opmærkede stier. Det er af hensyn til det næsten usynlige planteliv inde i krateret at man ikke har lov til at afvige fra stierne. Vi havde ikke tid til at gå sådan en lang tur, men det var et flot skue som varierede eftersom skyerne kom og gik i krateret. Vi havde vores bagage med os i bilen. Vi skulle ikke tilbage til hotellet. Vi skulle aflevere bilen i lufthavnen om aftenen og flyve til San Francisco.

Udsigt fra kabelbanen i San Francisco hvis kuperede landskap er kendt fra utallige amerikanske actionfilm og dataspil

San Francisco

Det tog kun 5 timer at flyve fra Maui til San Francisco. Og det var tidlig morgen da vi kom frem til hotellet. Vores værelse var ikke klar, så vi lod bagagen stå i receptionen og sluttede os til en sightseeingtur med bus. Sightseeingturen blev en kold fornøjelse. Selv om det var juli måned og San Francisco ligger på samme breddegrad som Athen, var det koldt og vi frøs i bussen. Men vi nåede alligevel at passere Golden Gate Bridge, Russian Hill med sine viktorianske boliger, den nærliggende Crookedest Street in the World og Transamerica Pyramid i centrum af byen. Næste morgen stod jeg tidligt op (efter aftale med resten af familien som foretrak at sove). Jeg nåede at gå rundt til fods i San Francisco i næsten 4 timer. Det er let at genkende det kuperede landskab i San Francisco fra amerikanske film og computerspil. Noget andet var det at gå der selv. Efter morgenmad gik familien sammen ud i byen og nåede at nyde udsigten fra Coit Tower på Telegraph Hill, spadsere langs Fisherman's Wharf og besøge Ripley's Believe it or not og meget mere.

De gamle sporvogne og den berømte kabelbane kørte vi med flere gange. De er oplevelser i sig selv.

Næste dag var den sidste. Det var afgang fra lufthavnen om eftermiddagen. Vi kom til Oslo lufthavn næste dag. Kirsti og jeg sov ikke så godt i flyvemaskinerne, men de gange vi havde nogle dage mellem flyvningerne gik det alligevel fint. Rune sov udmærket i luften. Jet-lag var vi ikke plaget af. Vi havde haft 14 feriedage på 13 døgn og rejst jorden rundt uden stress.



Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside