Nytår på Cuba

Tekst: Martin Smedebøl, fotos: Karin Christiansen

1. Nytårsaften i Havana:

For fjerde gang besøgte jeg Cuba som rejseleder for en gruppe på 50 læger, sygeplejersker og andre med interesser indenfor sundhedssektoren. Vi var på Cuba omkring årsskiftet 2008/9, og selve Nytårsaften holdt vi i ”La Maison”, som en Cuba's førende haut couture modehus. Det ligger i en privat villa i bydelen Vedado. Her var flere hundrede festopstemte cubanere samlet til middag og fest. Det foregik udendørs i 25° varme. Underholdningen bestod i mannequinopvisning på catwalk, et artistpar optrådte med et ildsluger-nummer og flere orkester og solister bidrog til at øge stemningen med salsarytmer. Her var ingen mangel på cubansk buccanero-øl, importeret vin, cubansk rom og mousserende vin til lykønskninger, da vi trådte ind i det nye år. Efter traditionen skulle man spise 12 vindruer, som ville sikre held og lykke de kommende 12 måneder. Kl. 24 blev den cubanske nationalsang spillet, og vi råbte ”Viva Cuba Libre” og lignende slagord. Festen blev ved for fuld tryk til kl. 07, selvom vi gik hjem efter midnat. De tilstedeværende cubanere måtte tilhøre den del af cubanerne, som har mere økonomisk råderum end de fleste, idet gennemsnitsindkomsten på Cuba angives til at være i størrelsesordenen 25 peso convertible, der svarer til 25 $ om måneden.

Cigarrygende dame i Havana

2. På paladar i lyserød åben Ford fra 1957

Vi var 4, som ville prøve at spise i en paladar, der er et spisested indrettet i et privat cubansk hjem. Dette er en ordning, som er tilladt af den cubanske stat. Vi havde fået anbefalet ”La Guarida” i Concordia # 418 e/Gervasio y Escobar, Centro Habana (www.laguarida.com). Stedet har været anbefalet i mange af verdens førende aviser og rejseguider, og bordbestilling er nødvendig. Her har det internationale jetset været på besøg: Steven Spielberg, Jack Nicholson, Sting, Dronning Sophia af Spanien, Prins Albert af Monaco og mange andre kendte personligheder.

Stedet ligger i en typisk gade i det centrale Havana, og er indrettet i et knap 100 år gammelt patricierhus, som oprindelig var ejet af en lægefamilie. Der var lægekonsultation i stueetagen, bibliotek og andre funktioner på 1. sal, og bolig for lægefamilien på 2. sal. Efter revolutionen i 1958 blev huset bolig for mange familier. Den kendte cubanske film ”Fresa y Chocolate” blev delvis indspillet i bygningen. ”Jordbær og Chokolade” handler om en cubansk homoseksuel og hans forhold til et medlem af det cubanske kommunistparti, og efter den film blev der slækket på den traditionelle cubanske macho-indstilling til bøsser. Huset fremstår nu som en charmerende renoveringsmoden pragtvilla med svungne marmortrapper, imponerende festsal (som bruges til tørresnore for restaurantens duge og servietter), og selve restaurantlokalerne er indrettet på 2. sal i privatboligen med væggene overfyldt med gamle billeder og fotografier, samt malet dekorative revolutionære slagord og citater af Fidel Castro. Vi fik en nydelig 2-retters frokost med vand og vin, og måtte betale 110 peso convertible for 4 personer, så prisniveauet er let i den høje ende. Receptionisten på vort hotel havde hjulpet med at skaffe en lyserød åben Ford fra 1957, så vi kunne ankomme standsmæssigt til restauranten.

Cubansk rebel og flag malet i opgangen til gammelt patricierhus i Havana

3. 50-års dagen for den cubanske revolution

Vi havde forestillet, os at der ville være store festligheder i den første uge af 2009, som var 50-årsdagen for Fidel Castro's magtovertagelse. Men vor cubanske guide fortalte os, at festlighederne var neddæmpede, fordi man fra officielt hold anbefalede befolkningen at bruge tiden og kræfterne på at hjælpe den del af befolkningen, som var blevet hårdt ramt af efterårets 4 orkaner. Vi kunne se, at man i cubansk TV d. 1. januar sendte historiske udsendelser med højdepunkter fra de forgangne 50 år. Og på Parque Cespedes i Santiago de Cuba var der en højtidelighed med dans, sang og musikalsk underholdning efterfulgt af taler af Raoul Castro og andre fremtrædende officielle personer. Den 8. januar var årsdagen for Fidel Castro's triumftog ind i Havana, og da var en del gader spærret af, og skolebørn og andre unge mennesker var udkommanderet til at markere de forskellige steder i byen, hvor Fidel havde gjort holdt, havde holdt tale eller havde modtaget folkets hyldest. En del bygninger var dekoreret med bannere. Selve Fidel Castro hørte man ikke noget til. Vi ankom til Havana d. 30 december, og skulle bo på Hotel Havana Libre. Det blev bygget som luksushotellet Hilton Havana i 1958, og Fidel Castro opslog sit hovedkvarter her, da han ankom til byen d. 8. januar 1959. Da vi ankom efter et døgns rejse fra Danmark, var der lige sprunget et vandrør på 7. sal, så vandet fossede ned og elevatorerne var ubrugelige. Samtlige 579 værelser kunne ikke bebos, og gæsterne måtte sendes til andre hoteller - mon det var symptomatisk for situationen på Cuba?

Syngende modtagelse af børnene på 26. juli skolen i Alamar

4. Besøg på 26. juli skolen i Alamar

Vi havde arrangeret et besøg på en skole i den østlige Havana-forstad Alamar. Vi blev modtaget at syngende børn, og man får en fornemmelse for at børnene fra naturens side er udstyret med stor musikalitet og indbyggede salsa-rytmer. De virker også umiddelbare, åbne og interesserede i at fortælle om dem selv og spørge om vort liv. Hele besøget blev nøje overvåget af lærerstaben og måske også af repræsentanter for den lokale CDR, dvs. Committee for the Defence of the Revolution, der vogter over sikkerheden i lokalområdet. Børnene er velklædte i skoleuniformer, og de ser sunde ud. På Cuba er man med rette stolte af, at der sørges godt for børn og unge, og uddannelsesniveauet er højt. Man ser ingen børnearbejdere eller tiggere som i andre latinamerikanske lande.

Skolens bygningsstandard var langt under dansk niveau, men pæn efter cubanske forhold, og skolen råder over 30 computere til sprogundervisning, men der er ikke opkobling til Internettet. Vi havde naturligvis gaver med til skolen og børnene, men vi måtte ikke dele slik ud til børnene. Børnenes sange handlede så vidt vi forstod meget om en forherligelse af den cubanske revolution, men det svarer vist til vore fædrelandssange. Skolen var opkaldt efter den berømte dato 26. juli 1953, hvor Fidel Castro og 124 andre unge angreb Moncada-kasernen i Santiago de Cuba, hvilket resulterede i en fiasko og død, tortur eller fængsling for halvdelen af gruppen.

Det amerikanske interessekontor på Malecon - gemt bag en masse sorte flag rejst af cubanerne

5. På rejse i Cuba

Som individuel rejsende kan det være lidt besværligt at komme rundt på Cuba pga. få og spartanske offentlige busser og toge. Vi rejste i gruppe, og blev transporteret i hypermoderne kinesiske busser. Der er tilsyneladende et øget samarbejde mellem Kina og Cuba - der udsendes 4 kinesiske TV-programmer på Cuba, og der skal komme 2000 kinesiske studerende til øen for at lære spansk. Vi rejste 2 gange med indenrigsfly, og den ene gang bemærkede vi 4 bevæbnede sikkerhedsvagter i flyet. På Cuba lever man stadig med erindringen om Luis Posada Carriles, som stod bag bombningen af et Air Cubana fly i 1973. Der blev bl.a. brugt sprængstof i en tandpastatube, og alle 73 ombordværende omkom bl.a. 24 medlemmer af det cubanske ungdomsfægterhold, der lige havde vundet guldmedalje ved Central American and Caribbean Championships. Der døde også 10 medicinstuderende fra Guyana og 5 officielle udsendinge fra Korea. Posada har brugt meget af sit liv på anti-castro aktioner bl.a. mordforsøg på Fidel Castro i Panama og bombninger af hoteller på Cuba. Han blev for nogle år siden anholdt i Texas, men USA vil ikke - til stor fortrydelse for cubanerne - udlevere ham til Cuba, hvor han opfattes som terrorist. Når man rejser rundt på Cuba, ser man også mange store plakater, som kræver frigivelse af 5 cubanere, der gennem 10 år har været fængslet for spionage i Miami. Så der er på Cuba er fornemmelse af, at landet konstant er i en konflikttilstand med USA og eksilcubanere. Det bliver interessant at se, om Præsident Obama vil løsne lidt op i forholdet til Cuba.

Møde med Che Guevara

Che Guevara og Fidel Castro's tanker er spredt ud over Cuba

Ingen kan besøge Cuba uden at støde ind i Che Guevara - han findes på T-shirts, plakater, vægmalerier, statuer og i mega-silhuet på Indenrigsministeriet's facade på Plaza de la Revolucion i Havana. Skolebørnene kan citere hans tanker. Mange cubanske museer har effekter, som har tilhørt Che. På det historiske fort ved indsejlingen til Havana havn - Fortaleza de San Carlos de la Cabaña - kan man se det kontor, som Che Guevara overtog i 1959, og hvorfra han sørgede for dødsdomme til flere hundrede af Batista-styrets mænd. I universitetsbyen Santa Clara midt på Cuba er der opført et stort mausoleum, hvor Che Guevara's jordiske rester opbevares. I denne by lykkedes det Che Guevara at stoppe et af regeringsstyrkernes troppetransporttog d. 29. december 1958. I den sydlige del af Cuba kan man med jeep køre fra landsbyen Villa Santa Domingo op i bjergkæden Sierra Maestra. Et par timers vandretur fører til Comandancia de la Plata, hvor Fidel Castro havde hovedkvarter under guerillakrigen. Her havde Che Guevara et lille guerilla-hospital, og han startede udsendelserne på Radio Rebelde. Der er naturligvis også mange DVD-film om Che Guevara's liv og utallige bøger om ham.

Sundhedsvæsenet på Cuba

For læger og sygeplejersker og andre med interesse for sundhedssektoren er det spændende at besøge Cuba. Her har man verdens største antal læger pr. indbygger, her har man nået en sundhedstilstand som svarer til Danmarks, men man bruger meget mindre penge i sundhedssektoren, man tilbyder 12.000 fattige fra udviklingslande gratis uddannelse til læge, man sender 25.000 læger til udlandet (bl.a. til Venezuela - og får olie tilbage), man satser på en bioteknologisk sektor og producerer bl.a. mange vacciner selv, man satser på forebyggende medicin, og man tilbyder befolkningen gratis sundhedsydelser. Man er også meget stolt af sundhedssektoren, og bruger resultater som er opnået til intern og ekstern propaganda. Man kan spekulere på om det er fornuftigt med den kolossale overproduktion af læger, og hvor slem den økonomiske krise er i det cubanske sundhedsvæsen. Man opfordres som turist til at medbringe medicin til Cuba, da meget ikke kan skaffes, og cubanske familielæger opfordres til at dyrke lægeplanter i nærheden af klinikken, og bruge dem til en slags kinesisk urtemedicin. Endelig skal det nævnes, at Cuba tilbyder turister medicinsk behandling for livsstilssygdomme, neurologiske sygdomme, hud- og bindevævslidelser, etc.

Baren i Rom-museet i Havana

Rom, Sol og Salsa

En nytårsrejse til Cuba i 50-året for den cubanske revolution kommer uværgeligt til at indeholde mange daglige doser af rom, musik og salsa. Man skal naturligvis drikke en mojito på Hemingways yndlingsbar La Bodegita del Medio, og man undgår ikke en daiquiri på hans favoritrestaurant El Floridita. Der er 12.000 mennesker på Cuba, som har musikudøvelse som hovedbeskæftigelse, og mange andre er amatørmusikere. Man kan altså næppe spise et måltid mad uden akkompagnement fra en cubansk musikgruppe. Musikken er medrivende selvom mange daglige versioner af ”El Commandante Che Guevara” og ”Guantanamera” til sidst godt kan blive lidt for meget af det gode. I øvrigt får man godt øl på Cuba - Cristal og Buccanera er 2 kendte ølmærker. Alle cubanere er rytmiske, salsa-trinene ligger latent i dem, og som mand kan man kun beundre de cubanske kvinders evne til at klæde sig feminint. Klimaet på Cuba er paradisisk undtagen i efterårets orkansæson. Strandene er vidunderlige. Men økonomien på Cuba er i en sørgelig forfatning, hvad enten det skyldes den amerikanske embargo eller den cubanske kommunisme. En vittighed på Cuba siger, at Adam og Eva var cubanere: ”De havde ikke noget tøj, de gik barfodede, de måtte ikke spise æbler, og alligevel fortalte man dem, at de boede i Paradis!”.

Til samlet liste over de berejstes beretninger
Tilbage til startside