Medlemmernes 'nye' lande

Medlemmer der besøger et land eller et territorium for første gang, forventes i henhold til foreningens sædvaner at oplyse de øvrige medlemmer herom ved et postkort. Du kan også sende et elektronisk postkort, dvs. et foto og en kort tekst (tips her). Nedenfor følger listen over indkomne postkort frem til 18/09-2011

NB: den nye hjemmeside www.deberejstesklub.dk er nu kørende, og medlemmerne opfordres til selv at oprette epostkort med en tekst og (helst) et billede, hvilket samtidig fungerer som lande- eller territorieregistrering. Kortene nedenfor vil naturligvis blive overført til den nye side på et passende tidspunkt.



Rasmus Tranberg Andersen: Efter at have overstået min Bachelor-uddannelse blev der lige tid til en 2mdrs rejse. Turen gik til Mexico, hvor jeg besøgte alle dele af landet. På tilbagevejen blev der tid til 5 dage i Miami, første gang jeg endeligt fik brugt mit amerikanske stempel til at blive længere end 24 timer.[Ellers ville amerikanerne nok også blive trætte af dine franske visitter]
Knud Andersen: Så er turen kommet til Stockholm efter nogle festlige dage i Tallinn og Helsinki.
Anette Lillevang Kristiansen: Så er jeg kommet til Helsinki efter min tur i Estland. Herlig by med nogle meget søde mennesker, her kommer jeg helt sikkert tilbage til på et tidspunkt - bare en skam det er så rasende dyrt. Nå, men nu må jeg ud og fange mig en rensdyrbøf.
Michael Andersen: Århus-Helsinki t/r for blot 6000 Eurobonus points. Så skal man da afsted! har på 2 døgn set storslåede kirker, hyggelige markedspladser og parker samt UNESCO fæstningsværket Suomenlinna i skærgården. Jeg har drukket kaffe og spist kanelgifler samt drukket øl til finsk jazz. Nyt land på kontoen.
Bodil Johanne Jørgensen: Land nr. 75 blev Letland. Her har jeg nu opholdt mig i 5 dage. Byen er meget hyggelig og absolut et besøg værd. Kæmpe byfest med folklore og fejring af 20. aig. 2011. 20-års dagen for uafhængigheden, hvor Thor P fra Danmark plantede et træ.
Claus Virmer: Forlænget weekend i smukke Vilnius. Litauen er på land(e)kortet. [Det havde jeg nu faktisk også forventet - det ville se dumt ud med en by svævende ude i verdensrummet]
Vibeke Fabricius Nielsen: Lige en hilsen fra hyggelige Bratislava med cafeer ilæssevis og skyfri himmel med temperaturer et sted i 30erne - dejligt ovenpå en våd dansk sommer. Slovakiet er et nyt land.
Torben Henriksen: Besøgt Chisinau i en forlænget weekend fra den 19. til den 21. august 2011. Byen var en positiv overraskelse. Meget grøn by med masser af træer - og meget billig mad og drikkelse. Kan bestemt anbefales. Billedet er taget ved Stefan the Great monumentet - Stefan cel Mare - ved parken af samme navn.
Nanna Nigaard Rosenfeldt: Nyt land: Bulgarien. Landet hvor feriebyggeriet på kysten er gået i stå pga. finanskrise [Så slipper de da for at rive hele møget ned igen, hvis de engang bestemmer sig for at tiltrække økoturister]. Tiden er gået i stå i de små landsbyer i Balkanbjergene. Og grænseovergangen mellem Bulgarien og Tyrkiet fordi vi skal igennem pas-, sikkerheds- bagage-, told- og sundhedstjek.
Knud Andersen: Så kom medlem nr. 420 til Georgien. Bliver nogle dage i Tbilisi, idnen turen går til Sortehavet, hvor planen er at blaffe til Trabzon i Tyrkiet.
Morten Siglev: Hilsen fra Ohrid i Makedonien, som er højdepunktet ved enhver Makedonien-rejse. Jeg kommer fra Tirana via Sveti Naum-klostret og fortsætter herfra til Skopje før turen går til Prishtina.
Torben Henriksen: Kampala i Uganda er bestemt ikke noget at skrive hjem om. Bor dog heldigvis udmærket på Red Chili Guesthouse. Været på deres 3 dages tur til Murchison Falls nationalpark. Denne tur kan varmt anbefales på trods af en lang køretur dertil på 6 timer. Flotte vandfald og dejlig sejltur på Nilen i 4 timer. Game drive på 4 timer. Udmærket. Forventer dog ikke at se så mange (forskellige) dyr som i Kenya [løsning: begynd at interessere dig for fluer og biller]. Mange flodheste.
Jacob Langebæk Hegner: Kenya er et nyt land på min liste, og det er en fantastisk oplevelse. Med luftballon over nationalparken Masai Mara har jeg haft det optimale overblik over den såkaldte store vandring, hvor millioner af dyr vandrer fra Kenya til Tanzania. Det er imponerende syn, og en oplevelse som jeg kun kan anbefale alle at spare sammen til [ja, det bliver givetvis nødvendigt hvis man vil se showet fra ballon, - det koster det hvide ud af øjnene!]
Jacob Langebæk Hegner: Jeg er nu kommet til Afrikas perle, Uganda, som er et nyt land for mig – og hvilket land. I Uganda har jeg haft fantastiske oplevelser med Queen Elizabeth NP i den østlige del af landet, Nilens udspring i den vestlige del af land, og så verdens næststørste ferskvandssø Victoriasøen. Og så løber ækvator gennem landet, hvilket er en stor turistattraktion. Dog er ækvator markeret små 30 meter nord for det faktiske geografiske nulpunkt!!! [det er billigt sluppet - tænk hvis ækvator var løbet op til os!]
Jacob Langebæk Hegner: Årets sommerferie går til Østafrika, og jeg starter her i Rwanda, hvor det store folkemord i 1994 stadigvæk spøger, men også er et land fuld at optimisme, hvilket man oplevelse meget nærværende som rejsende. I det nordøstlige hjørne af Rwanda har man en af de bedste muligheder for at se nogle af de få hundrede bjerggorillaer, der er tilbage i verden. I nationalparken Des Volcanes kan man i grupper af max 8 personer vandre gennem urskoven og været næsten sikker på at komme helt tæt på disse fascinerende og meget menneskelige dyr. Prøv det!
Carl Johan Colberg: Passerede ækvator på vejen til Vic Falls i Zimbabwe. Derefter gik turen til Okavango-deltaet i Botswana, og nu er jeg ved at besigtige Namibias seværdigheder. Alt i alt en supergod tur med megamange 1.klasses oplevelser og indtryk


retur til postkort-oversigt