Folkersen-prisen 2009: givet til Malaika Malmos




Folkersenprinsen bliver hvert år uddelt på generalforsamlingen. Her følger de ord vores formand Lars Munk havde at sige til forsamlingen om dette års vinder.

Folkersenprisen er en pris til minde om en af klubbens stiftere, Poul Folkersen, der blev udnævnt til æresmedlem kort før sin død 4. august 2000. Denne hædersbevisning uddeles til et klubmedlem, der gennem årene har dyrket rejselivet i Poul Folkersens ånd, en person der ved et særligt energisk og grænsesøgende rejseliv er nået langt bort fra de gængse turistområder og har fået en grundig indsigt i lokale forhold. Endvidere lægges der vægt på, at oplevelser og erfaringer på passende vis er blevet videregivet til både klubben og resten af samfundet.

Alle kan foreslå kandidater, men hvem der modtager prisen afgøres af en jury bestående af et tomands udvalg: formanden for De Berejstes Klub (p.t. Lars Munk) og sidste års prismodtager (Jesper Grønkjær). Har man fået Folkersenprisen én gang, har man karantæne i tre år og kan altså tidligst få den igen tre år senere. Dette sikrer dels en vis rotation, dels at den nyeste prismodtager ikke bliver inhabil ved valget af sin efterfølger. Tidligere modtagere har været Claus Qvist Jessen, Lone Friis Larsen, Claus Andersen, Arne Runge, Rasmus Krath, Pia og Poul Saabye, Gerner Thomsen, Henri Madsen og som nævnt Jesper Grønkjær.

Prisen uddeles hvert år i forbindelse med generalforsamlingen og består - ud over af selve æren - i år af et kontant beløb på kr. 2.000.

Jeg er klar over, at der er rigtig mange af klubbens medlemmer, der aldrig har mødt Folkersen - inkl. mig selv - men jeg ved også, at stort set alle klubbens medlemmer har hørt om den gale mand: Poul Folkersen. For nærværende vil jeg ikke gå yderligere ind på personen Folkersen, men blot konstatere, at man skal være lavet af noget helt specielt for at få tildelt Folkersenprisen.

Årets prismodtager minder måske ikke rent umiddelbart om Folkersen - hverken i rejsefilosofi eller af udseende. Men vedkommende opfylder til fulde de punkter, som jeg mener, er at rejse i Folkersens ånd. En person, som via grænsesøgende rejseliv er nået langt bort fra de gængse turistområder, og som har fået en grundig indsigt i lokale forhold. Det har modtageren i hvert fald gjort, og modtageren er ikke bleg for - af og til - at smække en artikel i Globen om sine oplevelser.

Det der er lidt anderledes ved dette års Folkersensprismodtager er, at personen ikke blot rejser i fysisk forstand, når hun (for det er en hun) er ude at rejse. På rejsen tager hun fra tid til anden sjælen ud af kroppen og får en meditativ flyvetur. Dette sker, når hun i perioder af 10 dage (10 timer om dagen!!) får den ultimative kontakt med sig selv via meditationskurser rundt om i Indien. Hvorefter hun drøner ud på en eller anden skole og får 5-6 timers intensiv hindi-undervisning i et par måneder.

Lad mig tillade at citere fra et af hendes rejsebreve. Indien: 2007/08 (glædesrus efter at have været på meditationskursus):

Varanasi: Jeg har før badet i Gangesfloden, men oppe nordpå, i Rishikesh, hvor den stadig er ren. I Varanasi er den simpelthen klam; vandet er grumset, beskidt og forurenet og har ind imellem grønt skum på overfladen, og når jeg før har været ude at sejle har jeg kun rørt vandet med min lillefinger, og derefter desinficeret den.. Der er ikke grænser for hvad der bliver dumpet i den.

Men jeg skal sige jer det var fantastisk at bade deri i morges! Jeg svømmede fra den ene bred til den anden, hvilket tog omkring en halv time (med nederdel, det var ikke nemt), og jeg kunne sagtens være blevet i længere. Dog kunne jeg mærke der var et eller andet i vandet der ikke var alt for godt for mine øjne og lunger, og desuden var det rigtig ubehageligt hver gang noget stødte mod mig. Det var nemlig lige efter Manikarna Ghat, Indiens vigtigste sted for ligbrænding, og herfra bliver resterne fra bålene smidt i floden, samt hele lig af de personer der ikke må brændes, som f.eks. babyer, gravide kvinder og hellige mænd. Nå, men på trods af dette har vi en Ganges-aftale igen næste søndag. :-)


Citatet vidner om en rejsende, der går på kompromis med sig selv, for at opleve noget unikt - f.eks. at svømme rundt i Ganges i Varanasi, blandt forurening og ligstumper…

Mine damer og herrer - det er mig en stor glæde på klubbens vegne at kunne overrække Folkersen-prisen 2009 til medlem nr. 252 Malaika Malmos. Med æren følger et kontant beløb på kr. 2.000, som kan bruges på nye rejseoplevelser. Desværre kan Malaika ikke være til stede i dag, idet hun er på 3 mdr. rejse i Sydamerika - efterfulgt af 3 mdr. til… Indien.

Et stort tillykke til Malaika.

Lars Munk

tilbage til pris-liste
tilbage til startside